[navn fjernet] Nissen Bawke – Dansk 1b
1/4
Bawke
Kortfilmen ”Bawke” instrueret af Hisham Zaman, handler om en udenlandsk far som
sammen med sin søn prøver at indvandre Norge for at få et bedre liv. De kommer ind i
landet med succes, men faren ved at sin søn aldrig vil få asyl så længe han selv er i
landet. Han sikrer sin søns ophold i Norge ved selv at blive sendt ud af landet, og
fornægte enhver relation med sin søn i politiets tilstedeværelse.
Handlingen spiller i nutiden og er politisk set meget aktuel. Filmen behandler det meget
kritiske emne ulovlig immigration og almen asylret til alle ulovlige indvandrere. De to
indvandrere er som sagt en far og sin søn, og om faren kan man ud fra de handlinger og
beslutninger han tager sige, at han elsker sin søn utroligt højt, og at han sætter sønnens
vel langt over sit eget. Mod slutningen af filmen opstår følelsen, at farens intentioner
aldrig var selv at blive i Norge, men at sikre sig at sin søn fik en chance til et bedre liv.
Vi kan argumentere for denne slags tankegang med stort set alle sekvenser i hele filmen:
sekvensen på parkeringspladsen hvor faren gør sønnen opmærksom på, at han har en
chance her, ”her kan du være Zidane”., sekvensen hvor faren trækker
billetkontrollørernes opmærksomhed på sig for at ”redde” sønnen, og næstsidste
sekvens ved politistationen, hvor faren uden at tøve benægter enhver forbindelse og
kendskab til sin søn for at han ikke skal sendes med ud af landet på trods af det løfte han
gav sin søn om at de skulle følges ad hele vejen igennem.
Gennem filmen følger vi bawke og søn på deres spændende rejse gennem en for dem
hel ny verden, et nyt miljø, nye standarder etc. De to indvandrere har svært ved at finde
sig til rette, og derfor håndterer de dette nye miljø helt anderledes end vi gør, det er
blandt andet dette som gør det så utroligt spændende at se filmen. Seeren er simpelthen
spændt på storbyernes næste udfordring til de to immigranter, og den måde de vil takle
den på. Et eksempel på dette kunne fx være sekvensen hvor far og søn prøver at krydse
en tæt befærdet motorvej, eller sønnen som pludselig er væk; steget ind i et tilfældigt
tog mens faren egentlig skulle spørge om vej. Det er disse mindre konflikter der holder
en vis stresfaktor oppe gennem hele filmen som gør det meget spændende at følge
filmens fremskridt.
Når en seer ser en film, så skaber han eller hun helt automatisk en unik
personkarakteristik et hvert individ gennem hele filmen, på grund af de data filmen
løbende formidler os. Vi indordner personen i en ”skuffe” som passer til de klichéer vi
har bygget ind i vores jerner. Som filmen fremskrider, og der bliver udleveret mere data
til seernes hjerne, så forandres individernes karakteristik og flyttes ind i en ny skuffe.
I filmens begyndelse hvor man tidligt om morgenen ser to snavsede skikkelser med
[navn fjernet] Nissen Bawke – Dansk 1b
2/4
seriøse ansigtsudtryk og en tang de klipper hul i et hegn med for at snige sig ind på en
lastbil, tænker man straks at det drejer sig om kriminelle. Senere i filmen, efter at have
observeret en del af farens uegocentriske gerninger, føler man en meget stor sympati for
farens forhold til sønnen, og er dybt trist over at deres adskillelse skulle være så tragisk.
Denne virkning gør filmen brug af med vilje, idet det er en indirekte personbeskrivelse.
Raskins 3. parameter siger, at i en god kortfilm beskrives karaktererne ikke ved hjælp af
dialog, men ud fra deres handlinger. Oven i købet bliver seeren inden for de første fem
minutter introduceret for filmens bærende konflikter. Kortfilmen ”Bawke” lever fuldt op
til dette parameter, idet at selvom der kun er to dialoger mellem far og søn gennem hele
filmen, så ved alt om far og søns forhold og kærlighed til hinanden. Det tager kun få
minutter inden vi ved, at filmen drejer sig om flugt, i det at de gemmer sig under en
lastvogn og på denne måde kommer ubemærket over grænsen. Filmen er ikke kun
spændende at se, fordi den er handlingsmæssigt komprimeret, men også fordi den er
ligeså komprimeret tidsmæssigt. Dvs. ved hjælp af scene- og sekvensskift kan
unødvendig information springes over, så der kan fortsættes med den bærende handling
med det samme. Denne teknik bliver brugt hvor faren bliver bragt på politistationen, og
det lange forhør etc. bliver bare spolet væk idet at vi starter næste scene ved sønnen som
lige havde sovet i et stykke tid og som netop blev vækket af betjente. Ved brug af denne
metode er filems tidsforløb såmen ikke tilsvarende den rigtige tid, men går delvist
meget hurtigere, vi når at få en hel dags handling med på 15 minutter.
For rigtigt at kunne analysere og fortolke en kortfilm er det essentielt, at indbringe
Raskin's syv parametre. Disse parametre siger blandt andet, at hvis en seer skal føle sig
hjemme i en kortfilm, hvis han skal skaffe et fodfæste og etablere en forbindelse til
handlingen så må der aldrig på nogen tidspunkt i filmen være tvivl om hvem der er
hovedpersonen. Der kan også kun være en hovedperson i filmen for at undgå forvirring.
I ”Bawke” er det helt klart at se hvem der er hovedpersonen, det er nemlig bawke. Det
er ham der træffer alle beslutninger pårørende sig selv og sin søn. Han har en kæmpe
indflydelse på det der sker med ham og sin søn, idet det er ham der bestemmer den
måde de konfronterer myndighederne på. Det er bawkes beslutning om at lede
billetkontrollørernes opmærksomhed på sig selv der sørger for at sønnen kan blive i
toget, det er bawkes arrest der sørger for at myndighederne ikke ved at han er drengens
far, og dermed forhindrer at han bliver sendt ud af landet sammen med faren. Der er
ikke ét større handlingsevent bawke såmænd ikke har haft en større indflydelse på, og
vores fodfæste i filmen som seer er dermed uden tvivl skabt.
[navn fjernet] Nissen Bawke – Dansk 1b
3/4
Raskin's andet parameter handler om, at selve handlingsforløbet gennem filmen ikke
skal drives fremad ved hjælp af adskillige bipersoner, men altid skal kredse om
hovedpersonens handlinger og beslutninger. I ”Bawke” er der stort set kun fokus på de
beslutninger bawke træffer, og bipersonerne integreres først når handlingernes
konsekvenser indtræffer. Raskin's hensigt er ikke at hovedpersonen skal træffe
ideologiske eller ”de rigtige” valg, men blot at drive handlingen fremad på en fokuseret,
komprimeret og spændende måde. Dette er tilfældet i Bawke, i det alle handlinger
udløses af bawke, og vi klart kan følge den røde tråd der styrer handslingsfremskridtet.
Hvis man vil holde en film spændende, så har man brug for lyde, og ifølge Raskin's
fjerde parameter, så er der brug for alle andre lyde end dialoger, dialoger skal der være
så få af som muligt. Det er et stort bonus i filmen ”Bawke”, for den tilføjede musik er så
dramatisk og så gribende, at der slet ikke bliver tid for seeren at tænke på dialog.
Musikken skaber en trance som får seeren til at glide igennem handlingerne og derved
fuldstændig kunne leve sig ind i hovedpersonens nuværende emotioner, følelser og
tanker. Man identificerer sig med hovedpersonens tanker ved hjælp af musikken, som
lader os se lige ind i hovedet på hovedpersonen uden behov for dialog.
I mange kortfilm er der en helt speciel men ofte meget simpel genstand som bliver brugt
til at identificere hovedpersonen og konflikterne. I ”Bawke” er denne genstand et
simpelt spillekort med fodboldstjernen Zidane. For sønnen bærer dette kort på alle hans
længsler, Zidane er hans idol og dette kort virker som et vindue til at se ud af den verden
fuld af elendighed han kender, og kan bruges til at se ind i en lysere verden han længes
efter at leve i. Til filmens slutning forandrer kortet dog dets betydning for sønnen. Da
faren bliver kørt ud af landet får han kortet smidt ud af vinduet i sin hat, og dette kort er
nu sønnens eneste materielle erindring på den far der ofrede sin egen lykke på at give
sønnen en lysere fremtid.
Raskin's sjette parameter beskriver, at en kortfilm aldrig burde indeholde et overflod af
detaljer og informationer. Seeren skal have plads til at ånde, plads til at digte videre på
historien og til at være nysgerrig efter de kommende handlinger og konflikter. Hvis
seeren får nok plads til at tænke, så er han eller hun ikke kun en iagttager, men udvikler
sig til en deltager; man ser ikke handlingen, man er med i den.
Raskin's sidste parameter viser, om instruktøren har skabt en ægte kortfilm, en vellykket
kortfilm. Enhver detalje som ikke bidrager til historien skal fjernes og klippes ud, så
kun det vigtigste bliver tilovers, selve hovedfundamentet for handlingens
fremskridningsproces. Hisham Zaman overholder dette parameter utroligt strengt, idet
[navn fjernet] Nissen Bawke – Dansk 1b
4/4
man igennem hele filmen ikke fandt så meget som én enkelt overflødig detalje. Alt er
skåret ned til dets minimum, der er ingen strækkende momenter ingen overflødige
effekter eller dialoger, det er skåret ned til en utrolig komprimeret kortfilm.
Måden en film er belyst og klippet på har en stor effekt på filmens måde at virke på
seeren på. I scenen fra ”Bawke” hvor faren vil have drengenes kort. Fx ser vi altid kun
faren i normal eller frøperspektiv for at vise hans dominans, han er overlegen, den
voksne, sønnen er fuldstændig afhængig af ham fordi det er ham der træffer
beslutningerne og ham der ved hvorhen det skal gå. Drengen derimod er næsten altid set
ovenfra, så han virker meget lille og skrøbelig modsat farens dominans. Han er naturligt
underordnet faren og det er der ikke noget han kan gøre ved. I denne frekvens bliver der
også brugt flere closeups, disse bruges for at vise skuespillerens emotioner bedre. Man
kan se sønnens vrede, farens bekymring etc. ved at tage et blik på deres ansigter. Ved et
closeup bliver vi tvunget til at se deres ansigter, og overtager helt automatisk deres
emotioner med vores medfølelse. Farve- og stedvalget i denne frekvens viser vi er i en
større by. Vi befinder os midt i en story anonym by, alt er gråt og dette symboliserer at
der er ikke nogen der vil komme forbi og give hverken drengen eller faren et hjerteligt
knus eller lignende. Byen er kold og de må klare sig selv, så der er ikke tid til svaghed.
Når en instruktør instruerer en kortfilm, så har han oftest opdelt den i 3-4
hovedsekvenser. 1. Hovedsekvens er flugten med lastbilen og i en sekvens- eller
indholdsfortegnelse og kaldes ”flugten”. 2. sekvens er delen hvor faren gør sin søn klar
over at han har en chance på et bedre liv i Norge, og denne sekvens kunne kaldes ”håb”.
3. sekvens er metrosekvens hvor bawke bliver taget i at køre sort, navn: ”ofret”. Sidste
sekvens hvor bawke bliver kørt ud af landet og nægter sin relation til sønnen kunne
kaldes ”brudt løfte med håb på lykke”. Den sekvens jeg valgte til min iagttagelse af
filmtekniske virkemidler består i det væsentlige kun af 2-3 scener. Scenen på
parkeringspladsen, og scenen hvor far og søn skændes, og faren skal tid at gå fra
sønnen.
Vi har nu fuldstændig betragtet Raskin's syv parametre i forbindelse og sammenhæng
med filmen, set nærmere på klippemetoden og filmopdelingen og kan ved hjælp af mine
resultater bekræfte at dette er en utrolig vellykket kortfilm inden for alle kriteriernes
bedømmelser.
Ord: 1908