1
Befolknings- og erhvervsudvikling
Indledning:
Denne rapport har til formål at belyse henholdsvis erhvervs- og befolkningsudviklingen i både i- og
ulande, for at give et generelt billede af, hvad der betinger både fortidens og fremtidens udvikling
på disse områder.
Særligt befolkningsudviklingen er et følsomt emne for regeringer verden over, idet tendensen er
tydelig; væksten er ikke stor nok.
Der redegøres i denne rapport for forskellige erhvervs- og befolkningsmodeller. Det vil ligeledes
blive belyst samt diskuteret, hvorvidt disse er kompatible i henholdsvis i- og ulande.
Den demografiske transitionsmodel:
Den demografiske transitionsmodel er udarbejdet af Blacker. Den demografiske transitionsmodel
betyder egentlig befolknings overgang, da demografi er læren om befolkning og transition betyder
overgang.
Modellen er en forenkling af virkeligheden, og viser blot hvordan det sker, eller nærmere hvordan
det kan ske. Blacker lavede modellen omkring 2. verdenskrig, fordi det var der europæiske lande
gik fra at være landbrugssamfund til at være industrisamfund. Han gik ud fra, at alle disse lande
ville følge den samme udvikling op gennem årene.
Modellen er opdelt i fire faser, en femte fase er dog kommet til med tiden. Modellen er et diagram,
som viser hvordan fødselshyppighed og dødshyppighed forandrer levevilkårene for mennesket i det
pågældende land.
Man laver modellen som et typisk koordinatsystem, hvor man laver en y-akse og en x-akse. I y-
aksen skriver man promille, og i x-aksen skriver man tiden, altså årstal. I et tilfælde kan man kigge
på Danmark og starte i 1700’tallet og slutte i 2000. Man indsætter så streger over levendefødte og
døde i modellen. Derefter kan det ses hvorledes der er opsving og nedgang, der hvor disse findes
laver man faserne, så der til sidst er fase 1-2-3-4 (og muligvis 5).
Grunden til at man typisk vil begynde i 1700’tallet, er fordi de europæiske lande mere eller mindre
har gennemgået den samme befolkningsudvikling siden da, pga. at de har haft mange af de samme
samfundsmæssige ændringer.
Blackers model viser, hvornår der til tider er overtal af ældre og til tider overtal af unge mennesker.
Blacker inddelte som sagt modellen i fire faser. De skiller der, hvor der i modellen kommer stor
opgang eller nedgang i fødselshyppighed eller dødshyppighed.
Blackers erfaringsgrundlag kommer fra I-landene. Den demografiske transitionsmodel er en
generalisering over udviklingen i I-landene. Han brugte den dog også til Ulandene, som han mente
ville gennemgå den samme udvikling som I-landene, bare med mange hundrede års forskel.
2
Danmarks befolkningsudvikling ifølge ”Blackers model!
Fase 1.
Modellen; Fase1 i Blackers model viser en høj fødselsrate og en høj dødsrate.
Befolkningsvæksten er lille og i nogle tilfælde stagnerende. Fase 1. indtræffer i
Danmark i ca., 1750 og varer til slutningen af det 17. århundrede. Dette kan vi
konstatere pga. den høje fødselsrate samt dødsrate.
Både høj fødsels- og dødsrate, men dog med store udsving. Disse udsving forårsages
af tilbagevendende hungersnødsperioder, primitiv landbrugsteknik og ringe
modstandskraft mod sygdomme. Den høje fødselsrate var nødvendig for at sikre
generationsskifte, da børnedødeligheden var høj.
Fase 2.
Modellen; karakteristisk for fase 2. i Blackers model er en faldende dødsrate samt en
uændret høj fødselsrate. Samtidig er det i denne fase at befolkningstallet vokser
stærkest. Fase 2. indtræffer i Danmark i starten af det 18 århundrede og varer til ca.
1890. Dette kan vi konstatere pga. den uændrede høje fødselsrate og den varigt
faldende dødsrate. I denne fase falder dødsraten pga. landboreformer, bedre ernæring
(= øget modstands-kraft) og hygiejneforhold (kloakering i byerne).
Fødselsraten forbliver høj, da traditionerne for at få mange børn stadig er
dominerende.
Fase 3.
Modellen; Fase 3. i blackers model viser både en faldende dødsrate samt fødselsrate.
Fase 3. indtræffer i Danmark i starten af 1890 til og med slutningen af 1940. Dette kan
vi konstatere pga. den stadigt faldende dødsrate samt den varigt faldende fødselsrate.
Fødselsraten er faldende pga. industrialiseringen/urbaniseringen, som gør at
børnearbejde bliver unødvendigt, samtidig med at boligforholdene bliver
indskrænkede, så der er ikke plads til så mange børn. Desuden gør præventionen sit
indtog i DK.
Dødsraten bliver ved med at falde. Årsager til dette er blandt andet de medicinske
fremskridt (vacciner imod kopper, mæslinger og røde hunde).
Fase 4.
Modellen; karakteristisk for fase 4 i Blackers model er en ny ligevægtssituation, hvor
både dødsrate og fødselsrate har fundet et nyt stabilt, men lavt niveau. Fase 4.
indtræffer i Danmark fra 1940’erne til og med begyndelsen af 1980’erne. Fødselsraten
vedbliver at falde, afbrudt af en fødselspukkel (opsving i fødselsraten) i 40’erne og
igen i 60’erne. I 40’erne var der stor optimisme omkring anden verdenskrigs
afslutning, dvs. fødselspuklen var udskudte fødsler fra 30’ernes økonomiske krise,
hvor ingen ønskede at sætte børn i verden. Desuden kommer 40’ernes generation i den
fødedygtige alder (de glade 60’ere) og velfærdssamfundet etableres.
Dødsraten er svagt stigende omkring 50’erne. Der er procentvis flere ældre i
befolkningen - dvs. at alderssammensætningen tydeligt er ændret.
Fødselsraten vedbliver at falde op gennem 70’erne. Kvinderne begynder at gøre
karriere; de ventede med at få børn, fri abort, p-pillen, fri porno, kvindefrigørelse,
rødstrømpebevægelsen og økonomisk frihed fra mændene, betød at flere og flere
kvinder forlangte skilsmisse.
3
Fase 5.
Fase 5. er en tilføjelse fra andre demografer.
Fase 5. indtræffer i Danmark omkring 1980’erne til…?
De store årgange fra 60’erne begynder at få børn. Dette betyder at fødselsraten stiger
varigt gennem 80’erne og op igennem 90’erne. Der kommer endnu en fødselspukkel
og familien prioriteres igen højt - det bliver ”in” at få op til 4 børn, men her spiller
regeringens familiepolitik også ind: Børnechecken, barselsorlov, pasningsgaranti,
omsorgsdage samt tilskud til børnepasning må ses som Danmarks indirekte
børnepolitik.
Befolkningsudviklingen i U-landene iht. Blacker:
Blackers model passer ikke entydigt til U-landene. For det første fordi modellen er lavet til et I-
land, for det andet så sker udviklingen som en eksplosion i U-landene frem for over flere
generationer som i I-landene.
I U-landene har man set en befolkningseksplosion. Dette skyldes, at U-landene får deres
teknologiske og medicinske fremskridt ”ind ad bagdøren”; den viden som I-landene har
akkumuleret gennem generationer får U-landene gavn af i ét hug.
De begynder også at føre befolkningspolitik (et barns politikken 1979 i Kina)
Fertiliteten falder i U-landene, kvinder får uddannelse, kommer ud på arbejdsmarkedet, gør karriere
og vælger dermed at få færre børn.
Fødselsratens indvirkning på en befolknings aldersfordeling:
Ser man på en befolknings aldersfordeling, er der to faktorers forhold der spiller ind:
Sammenhængen mellem fødselsrate og dødsrate. Små ændringer i befolkningens sammensætning
sker konstant, dette kan bl.a. skyldes større eller mindre årgange, epidemier osv., men søger man en
varig ændring i en befolknings aldersfordeling, skal der ske et markant skifte i fødselsraten eller
dødsraten. Ser man på I-landenes befolkningsudvikling er det markante skift i dødsraten sket for
omkring 100 år siden, og dødsraten ligger nu nærmest konstant. Der hvor man ser den store
indvirkning på befolkningens aldersfordeling i de moderne I-lande, er nærmest blevet ensbetydende
med ændringer i fødselsraten.
I næsten alle vestlige I-lande er fødselsraten faldet til under 2,1 barn pr. kvinde, hvilket vil sige at
der er en negativ befolkningsudvikling. Der skal netop 2,1 barn pr. kvinde til, for at opretholde et
befolkningstal. Det der sker i de omtalte lande, er begyndelsen på en ældrebyrde i fremtidens
samfund. En ældrebyrde skal forstås som, at der er en væsentlig mindre del af befolkningen til at
forsørge den meget store gruppe pensionerede. Dvs. at få mennesker i samfundet, skal oparbejde
store indtægter til landet, for at der økonomisk er plads til den store mængde ældre.
Denne udvikling er et udtryk for at flere bliver bedre uddannet og at en del vælger karriere frem for
at blive forældre. Politisk er man, specielt i Norden, opmærksom på dette problem og man har
indført en aktiv befolkningspolitik. Dette kan bl.a. i Danmark ses ved indførelsen af børnechecken,
tilskud til børnepasning, pasningsgaranti osv.
U- landenes befolkningsudvikling er i mange tilfælde anderledes end I-landenes. Det typiske U-land
har tidligere både haft en høj dødsrate og en høj fødselsrate. Dette har dog ændret sig med I-
landenes bistand i form af moderne medicin til U-landene. Man ser dødsraten falde, men i en del
tilfælde forbliver fødselsraten høj, hvilket bl.a. gør sig gældende i Somalia og Niger. Der bliver ikke
en stor ældregeneration, men der bliver født meget store generationer af børn, som igen får mange
4
børn. Derved kan man, ved at betragte en befolkningspyramide for disse lande, se noget der minder
om en fladtrykt pyramide, hvor der er enormt store børneårgange, men der er kun få i den
erhvervsaktive alder til at forsørge dem. Man ser dog også en anden udvikling i nogle U-lande, der
minder meget om den måde I-landenes befolkningsudvikling udvikler sig. Her ser man at
befolkningen begynder at få et mindre antal børn pr. kvinde, og en aldersbyrde kan spås for
fremtiden. Det der får disse U-landes befolkning til at få færre børn, er de samme årsager som i I-
landene. Dvs. bedre uddannelse og en begyndende urbanisering. Brasilien er et godt eksempel
herpå, hvor udviklingen nærmer sig en negativ befolkningsudvikling. Her bliver flere kvinder godt
uddannet og vælger ofte karrieren frem for familien.
Fremtidens befolkningsudvikling:
Går man ud fra at nutidens demografers fremskrivninger holder stik, vil der komme nogle faser i
fremtiden. Tager man som et eksempel et land, der ændre sig fra et samfund, hvor der tidligere var
et U-lands befolkningsudvikling, altså mange børn og få ældre, der bevæger sig mod I-landenes
befolkningsudvikling, vil man se følgende:
Fødselsraten falder til under 2,1 barn pr. kvinde. I løbet af en årrække vil der komme en stor
forsørgende del af befolkningen og få der skal forsørges. Dette kaldes den demografiske bonus.
Efter endnu en årrække vil den store del af befolkningen blive pensioneret og der vil være få
forsørgere i forhold til mængden af personer der skal forsørges.
Efter endnu en periode vil der ske en naturlig udvikling mod et mere harmonisk befolkningsmæssigt
samfund. Der vil være en ligelig del af forsørgere og mennesker der skal forsørges.
Ser man på hvilke problemer dette kan give, vil der i en periode komme en aldersbyrde, hvor der vil
være store udgifter til at forsørge denne del af befolkningen. Ligeledes kan man forestille sig at der
bliver et enormt pres på naturresurserne, da der generelt set vil ske en stigning i verdens
befolkningstal.
Det er en naturlig følge af at folk bliver ældre, at denne stigning i befolkningstallet globalt set sker.
Om naturresurserne bliver opbrugt er dog højst usandsynligt, da mennesket altid har fundet en måde
at tilpasse sig på. Man vil derfor sikkert finde andre resurser at benytte, men dette er dog blot et gæt
på hvordan fremtiden vil forme sig.
5
Grå: Sekundære erhverv
Lilla: Tertiære erhverv
Gul: Primære erhverv
Fourastiés udviklingsteser
Fourastié er en fransk økonom, som i 1950’erne beskrev et lands erhvervsudvikling ud fra 3
sektorer; den primære, den sekundære og den tertiære sektor.
Han byggede sin teori på de vesteuropæiske landes erhvervsudvikling, idet han mente at kunne
spore et fælles mønster for disse lande. Alle landene havde gennemgået eller var i gang med at
gennemgå følgende faser:
- en landbrugsfase hvor størstedelen af befolkningen var beskæftiget indenfor landbruget,
mens kun en lille gruppe var beskæftiget indenfor håndværk osv.
- en industrifase hvor håndværket blev afløst af en industri, som betød massefabrikation,
større enheder og specialisering. Mekaniseringen – dvs. indføringen af maskiner til at klare
en del af arbejdet – blev mere og mere udbredt og havde stor betydning for samtlige
erhverv. Tendensen var altså, at færre beskæftigede kunne producere mere og dermed
brødføde flere og flere.
- en servicefase hvor over 50 % af befolkningen var beskæftiget indenfor serviceerhverv
(handel, hospitaler, skoler osv.) Den teknologiske udvikling betød, at produktiviteten steg,
mens der blev frigjort arbejdskraft – særligt indenfor industrien. En stor del af denne
arbejdskraft blev overført til serviceerhvervene, som voksede betragteligt.
Ud fra sin analyse konkluderede Fourastié altså, at servicesektoren - de tertiære erhverv -
efterhånden blev de dominerende. Ud fra dette opstillede han en model, et såkaldt Fourastié-
diagram, som viser erhvervsudviklingen fordelt på de 3 forskellige sektorer:
6
Grå: Sekundære erhverv
Lilla: Tertiære erhverv
Gul: Primære erhverv
Danmarks erhvervsudvikling i forhold til Fourastiés udviklingsteser:
Modellen her viser den erhvervsudviklingen i Danmark. Når denne sammenlignes med Fourastiés
model (på side 5) kan man se at den danske udvikling følger Fourastiés forudsigelser, selvfølgelig
med små udsving, som der jo altid vil være i virkeligheden.
Fase 1. Med flest beskæftigede i den primære sektor, som indbefatter landbruget, men dog er
denne beskæftigelse faldende og den sekundære sektor en smule stigende, mens den
tertiære sektor bestemt er voksende.
Fase 2. Viser den udvikling der er i gang indenfor den primære sektor nemlig
industrialiseringen/urbanisering (flytning fra land til by), dette vil sige at
beskæftigelsen i denne gruppe stadig er nedadgående. Her stiger beskæftigelsen i den
sekundære sektor også. Den tertiære sektor vokser derimod støt, denne sektor kaldes
også servicesektoren.
Fase 3. Her falder beskæftigelsen i den sekundære sektor, dette sker pga. rationalisering og
automatisering i industrien. Antallet af beskæftigede i den primære sektor er utrolig
minimeret, hvorimod den tertiære sektor er vokset helt enormt. Den tertiære sektor
indbefatter hovedsageligt handel og serviceydelser.
Ulandenes erhvervsudvikling i forhold til Fourastiés udviklingsteser:
Udviklingen i disse lande følger ikke modellen på samme måde som i-landenes udvikling gør det,
da i-landene bidrager med teknologiske løsninger til ulandene, som gør at ulandene ikke langsomt
udvikler ”know how” men derimod får deres viden ind ad bagdøren. Dette kan resultere i at
ulandene ikke vil være i stand til at udnytte denne viden korrekt, idet deres teknologiske viden ikke
er udviklet nok til at benytte maskiner samt forskellige former for kornsorter fra Ilandene. Sådan vil
det være i de fleste ulande, når de får udleveret maskiner og lignende fra ilandene.
8
9
Population Pyramid Summary for Denmark
10
Population Pyramid Summary for Somalia
11
Population Pyramid Summary for Brazil