Nadja Graven Fuglsang VØ A10 13. november
2.C 2013
Side 1 af 3
A10 Benchmarking – Coop og Dansk Supermarked
Jeg vil foretage en ekstern benchmarkinganalyse af Coop A/S og Dansk Supermarked A/S i perioden Jeg vil
lave en vurdering af deres afkastningsgrader og aktivernes omsætningshastighed hos de to virksomheder. Derudover vil
jeg lave en vurdering på virksomhedernes likviditet.
Jeg har fundet Coop A/S
1
og Dansk Supermarked A/S
2
HHX 2. år
resultat af primær drift og gennemsnitlige aktiver, og herefter divideret de to tal med hinanden. Herefter har jeg sat
resultaterne i en overskuelig tabel og regnet afvigelsen mellem de to virksomheders resultater ud.
HHX 2. år
til det er, at de penge man har investeret i virksomheden, kunne man have købt obligationer eller aktier for. Hvis man
havde gjort det, vil man have tjent renter på det, det er markedsrenten. Man siger plus et risikotillæg, da det er mere
risikabelt investere penge i en virksomhed, frem for at købe obligationer og lignende, i virksomheden kan der komme
uforudsete udgifter, som reparationer, erstatninger osv.
Hvis vi kigger på ovenstående tabel, kan vi se at Coop A/S afkastningsgrad er faldet med to procentpoint, hvilket er en
forringelse. I år 2011 ligger afkastningsgraden på 4,8%, hvilket er tilfredsstillende, da det er over markedsrenten plus et
lille risikotillæg, men efter forringelsen i år 2012 er afkastningsgraden faldet til et utilfredsstillende niveau. Grunden til
forringelsen af afkastningsgraden er, at resultat af primær drift er faldet markant, grundet af højere
personaleomkostninger, andre eksterne omkostninger og af- og nedskrivninger. Hvis vi nu tager et kig på Dansk
Supermarked A/S afkastningsgrad i de samme år, kan vi se at i år 2011 har de en afkastningsgrad på 18,8%, hvilket er
meget tilfredsstillende. Den falder dog med 13,5 procentpoint i 2012, hvilket er en meget stor forringelse, men dog høj
nok til at være tilfredsstillende, hvis vi ser det i forhold til markedsrenten plus risikotillæg. Grunden til forringelsen af
HHX 2. år
sætter de to virksomheder op mod hinanden, er det let at se, det går bedst for Dansk Supermarked, i 2011 har de en
HHX 2. år
bedre.
1
https://skoda.emu.dk/skoda-cgi/nnmarkedsdata/Services/StreamAccounts.aspx?indid=3&udTid=2013-05-
03&id=0
2
http://dansksupermarked.dk/wp-content/uploads/2013/01/Dansk-Supermarked-%C3%85rsrapport-2012.pdf
Nadja Graven Fuglsang VØ A10 13. november
2.C 2013
Side 2 af 3
Som det andet nøgletal, har jeg valgt at kigge på aktivernes omsætningshastighed. Jeg har fundet Coop A/S og Dansk
Supermarked A/S aktivernes omsætningshastighed ved at gå ind på deres årsrapporter og finde nettoomsætningen og
gennemsnitlige aktiver, og herefter divideret de to tal med hinanden. Herefter har jeg sat resultaterne i en overskuelig
tabel og regnet afvigelsen mellem de to virksomheders resultater ud.
Aktivernes omsætningshastighed viser, hvor god virksomheden er til at tilpasse den investerede kapital til aktiviteten.
Hvis vi først kigger på Coop A/S, kan vi se aktivernes omsætningshastighed er steget 0,2 gange fra 2011 til 2012, det vil
sige at man i 2012 opnåede en omsætning på 0,2 kr. mere pr. investeret krone. Grunden til forbedringen af aktivernes
omsætningshastighed i Coop A/S er en lille stigning i nettoomsætningen, mens aktiverne stort set er uændrede. Hvis vi
herefter kigger på Dansk Supermarked, kan vi se aktivernes omsætningshastighed er uændret fra 2011 til 2012, hvilket
vil sige, de begge år opnåede en omsætning på 1,7 kr. pr. investeret krone. Vi kan hurtigt konkludere, at det er gået
bedst for Coop A/S i forhold til aktivernes omsætningshastighed, da de i år 2011 har 2 gange bedre AOH end Dansk
Supermarked A/S, og året efter 2,1 gange bedre.
For at vurdere virksomhedernes likviditet, har jeg beregnet de to virksomheders likviditetsgrad, som viser virksomhedens
betalingsevne. For at udregne likviditetsgraden har jeg fundet omsætningsaktiver og kortfristede gældsforpligtelser, inde
på Coop A/S og Dansk Supermarked A/S årsrapporter, og divideret dem med hinanden. Herefter har jeg stillet
resultaterne op i en overskuelig tabel.
De kortfristede gældsforpligtelser er gældsforpligtelser, der skal betales inden for et år. Virksomheden skal kunne betale
disse gældsforpligtelser, så snart det er tid. Likviditeten til betalingen af de kortfristede gældsforpligtelser skal komme fra
omsætningsaktiverne. Som en tommelfingerregel plejer man at sige, at likviditetsgraden skal ligge over 150%. En lav
likviditetsgrad kan ende i en konkurs af virksomheden, da det vil sige, de ikke er i stand til at betale deres gæld.
Hvis vi kigger på Coop A/S i 2011 ligger deres likviditetsgraden på 93,6 procent, hvilket er et meget utilfredsstillende
niveau. Den forringes yderligere i 2012 til 83,4, hvilket er et fald på 10,2 procentpoint, hvilket selvfølgelig er endnu mere
utilfredsstillende. Grundet til denne forringelse Coop A/S likviditetsgrad er stigning i de kortfristede gældsforpligtelser og
Nadja Graven Fuglsang VØ A10 13. november
2.C 2013
Side 3 af 3
fald i omsætningsaktiverne. Man bør i sådan en situation kigge på virksomhedens fremtidige forventede likviditet.
Hvis vi så kigger på Dansk Supermarked i år 2011, kan vi se deres likviditetsgrad ligger på 211,9 procent hvilket er
meget tilfredsstillende i forhold til tommelfingerreglen, der sagde 150%. Den falder dog lidt i 2012, med 114,1
procentpoint, men likviditeten er stadig tilfredsstillende, grunden til faldet er dog fald i omsætningsaktiverne.