Berlins historie efter 2. verdenskrig SSO i Historie
[navn fjernet], 2. N - Århus Akademi 2008/2009
_____________________________________________________________________________ _
Side 1 af 17
Summary in English__________________________________ _
In this assignment, I have accounted for Berlin's history after May 1945, as well as its role in
European policy after the 2
nd
World War. After Germany was split up in 4 different sectors, the
same thing happened to Berlin, which was located way inside the Soviet sector. As the ideological
and economical disagreements between the former allies Soviet and USA began to get bigger, it
resulted in a division of Berlin in two, and a division of Germany as well, which later resulted in
the two states BDR (Bundesrepublik Deutschland/West Germany) and DDR (Deutsche
Demokratische Republik/East Germany) and later the building of the infamous Berlin Wall in
1961. The division lasted until November 1989, where the Berlin Wall was re-opened so East
Germany and East Berlin once again was re-united with the wealthier West Berlin and West
Germany. This event was later followed by the end of the Soviet Union. In the end of the
assignment I gave my thoughts on Berlins role in the future - a role I deem as much less
important as the pasts role as a symbol of the division between east and west.
Berlins historie efter 2. verdenskrig SSO i Historie
[navn fjernet], 2. N - Århus Akademi 2008/2009
_____________________________________________________________________________ _
Side 2 af 17
Summary in English 1
Indledning 3
Redegørelse 3
Berlin fra 1945 til 1961 3
Berlin efter 1961 - Muren bliver bygget 7
Berlin efter 1989 - Murens fald og det forenede Berlin 9
Analyse 11
Vurdering 15
Konklusion 16
Litteraturliste 17
Berlins historie efter 2. verdenskrig SSO i Historie
[navn fjernet], 2. N - Århus Akademi 2008/2009
_____________________________________________________________________________ _
Side 3 af 17
Indledning_____________________ _
I denne opgave vil jeg undersøge og gøre rede for Tysklands og i særdeleshed Berlins udvikling i
årene efter maj 1945. Opgaven vil starte med en redegørelse for de mest markante
begivenheder i Berlin fra maj 1945, herunder Berlinmurens opførelse i 1961 og fald i 1989, og jeg
vil derefter analysere de internationale årsager til, hvorfor udviklingen i Berlin foregik som den
gjorde. Afslutningsvis vil jeg komme med en vurdering af hvorvidt Berlin vil have samme rolle i
fremtiden.
Redegørelse ________________________ _ __ _
Berlin fra 1945 til 1961 _________ _ _
Da de sovjetiske tropper d. 2. maj 1945 endelig trængte ind i Rigskancelliet i Berlin, de tyske
styrker overgav sig og de sovjetiske tropper kunne hejse deres røde fane over
rigsdagsbygningen, var det enden på en lang, sej fremrykning helt fra Stalingrad i vinteren
1942/43. Den russiske fremrykning havde i december 1944 nået Warszawa i Polen, godt 520 km
fra Berlin, og d. 27. januar 1945 blev Berlin for første gang nævnt som mål i de sovjetiske i
marskal Zhukovs angrebsplaner. Også i januar var Hitler draget til Berlin, hvor han holdt til i
"Førerbunkeren" under Rigskancelliets have, og han var derfor midt i begivenhederne mens byen
blev bombarderet.
1
Byen var allerede blevet udsat for luftangreb siden sommeren 1940, hvilke blev stærkt
intensiveret i 1942, og det var derfor allerede en by i forfald der mødte russerne, da de april
1945 trængte ind i forstæderne
2
. 40 tanks samt 150.000 tyske tropper med en yderst begrænset
mængde ammunition var alt tyskerne havde at stå imod med, og med 2,5 millioner soldater var
den sovjetiske overmagt da også total. Den 20. april ophørte angrebene fra luften, og d. 21. april
begyndte kampene mellem sovjetiske og tyske regeringstropper om regeringskvarteret. Godt 2
uger senere, d. 2. maj, trak de sovjetiske tropper ind i Rigskancelliet, og General Helmuth
Weidling aftalte kl. 8:23 med den sovjetiske ledelse at de tyske tropper overgav sig og
underskrev en kapitulationserklæring.
3
1
Morell/Pabst, 2001, s. 59
2
Lammers, 2000, s. 145
3
Morell/Pabst, 2001, s. 61
Berlins historie efter 2. verdenskrig SSO i Historie
[navn fjernet], 2. N - Århus Akademi 2008/2009
_____________________________________________________________________________ _
Side 4 af 17
Det skønnes at ca. 1/3 af Berlins boliger var blevet ødelagt som følge af krigen (heraf hele 70%
af centrum) - 4 millioner borgere var blevet evakueret, 50.000 skønnes omkommet og 100.000
såret
4
, så det var en ren ruin der nu ventede borgerne i Berlin ved "Stunde Nul"
5
, som maj 1945
kaldtes. Det var tid til at starte på en frisk.
På trods af at krigen ikke endnu var slut, var Sovjet allerede i gang med at markere sig i Berlin
og Tyskland i forhold til de andre allierede. På Jalta-konferencen i februar var det blevet aftalt
mellem de fire sejrherrer, Sovjet, Storbritannien og USA at Berlin skulle være besat af disse 3
parter samt Frankrig, men der skulle gå hele 2 måneder før de andre allierede nåede til Berlin, og
allerede d. 28. april - før tyskerne havde overgivet sig - havde den sovjetiske general Bersarin
meddelt at han nu var kommandant i byen. Et par dage efter, den 30. april, ankom den tyske
Walter Ulbricht sammen med andre medlemmer af det tyske kommunistparti til byen, og Bersarin
oprettede bystyret Magistraten, den sovjetiske militæradministration i Tyskland (SMAD)
6
og
tilhørende lokale folkekomiteer der skulle tage sig om den praktiske håndtering af problemerne i
byerne.
7
Også materielt og økonomisk markerede sovjet sig hurtigt i de andre allieredes fravær. I løbet af
forsommeren blev hele 85%
8
af Berlins industrianlæg demonteret og sendt til Sovjetunionen som
krigsbytte for de enorme ødelæggelser tyskerne havde lavet ved deres mislykkede angreb på
Sovjetunionen - hovedparten af krigsbyttet var endda taget fra de vestlige zoner. En af Berlins
største virksomheder, Siemens, havde til dels forudset dette, og havde allerede i februar flyttet
store dele af deres virksomhed til München. Derudover blev der indledt en symbolsk
"afnazificering" af byen, hvilket bl.a. betød at alle nazistiske symboler og plakater blev fjernet,
samt at navne på gader og pladser med referencer til nazistyret blev omdøbt.
9
Allerede tidligt blev det tyske kommunistiske parti KPD (Kommunistische Partei Deutschland) klar
over, at de ikke havde en overvældende støtte i befolkningen. De foreslog derfor en
sammenlægning med det socialdemokratiske parti SPD, og i april 1946 slog partierne i de
sovjetiske zoner af Tyskland og Berlin sig sammen til SED (Socialistische Einheitspartei
Deutschlands)
10
. Ledende medlemmer af SPD havde dog været yderst skeptiske, men indvilgede
i dette, efter pres fra den sovjetiske besættelsesmagt (enkelte blev tilmed sat i fængsel) og med
erkendelsen af, at mange menige medlemmer troede på, at samarbejdet ville resultere i, at der
4
Hovedstad Berlin, 2000, s. 147
5
Morell/Pabst, 2001, s. 62
6
Klos, 2006 s. 13
7
Hovedstad Berlin, 2000, s. 149
8
Morell/Pabst, 2001, s. 62
9
Hovedstad Berlin, 2001, s. 149-150
10
Klos, 2006, s. 14-15
Berlins historie efter 2. verdenskrig SSO i Historie
[navn fjernet], 2. N - Århus Akademi 2008/2009
_____________________________________________________________________________ _
Side 5 af 17
ville blive ført demokratisk, socialistisk politik. De første valg i Berlin efter krigen blev afholdt i
efteråret 1946 - under 20% stemte på SED (under halvdelen af de stemmer som SPD fik)
11
, og
det var selvsagt en skuffelse for Sovjet.
Efter at situationen mellem især USA og Sovjet var blevet forværret, bl.a. ved oprettelsen af den
tyske Vestunion (Bundesrepublik Deutschland/BDR) d. 17. marts 1948, forlod Sovjet den 20.
marts det allierede kontrolråd. I juni samme år blev der gennemført en pengeombygning i
Vesttyskland og England og USA's dele af Berlin, hvor den fælles tyske Reichsmark, der mere
eller mindre var blevet værdiløs, blev erstattet af den nye D-Mark
12
. Målet var økonomisk ro og
stabilitet i den vestlige del af Tyskland - bl.a. ved at Vesttyskland og Vestberlin fik del i Marshall-
hjælpen, som var USA's metode til at få Vesteuropa tilbage på rette spor.
Kravet for at modtage Marshallhjælp, var bl.a. at deltagerlandene skulle indgå i et samarbejde
med USA, have åbenhed for offentligheden og at der skulle være større bevægelighed for varer,
investeringer osv. hen over landegrænserne. Bl.a. disse punkter gjorde at Marshallhjælpen gik
stik imod Sovjets interesser, og den negative udvikling imellem øst og vest kulminerede i juni
1948, da Sovjetunionen indledte en militær blokade af Vestberlin, for at forsøge at tvinge
vestmagterne ud af byen. Dette inkluderede bl.a. at elforsyningen blev lukket, og at jernbaner,
motorveje og floder/kanaler blev blokeret - men planen virkede ikke efter hensigten. Den vestlige
del af Berlin blev tættere knyttet til Vesten idet vestmagterne indledte en storstilet forsyning via
luftvejene, og i de 11 måneder blokaden varede, forsynede vesten Vestberlin med alt fra mad og
slik til sågar kul og benzin via en luftbro. Da luftbroen var på sit højeste var der op imod 1.000
daglige flyvninger - først via den kendte Tempelhof lufthavn, men også via Gatow og Tegel, der
var blevet opført under blokaden.
13
Blokaden resulterede i at delingen af Berlin i en vestlig og østlig del blev mere udtalt, og i
december 1948 kom der en officiel politisk og administrativ deling af byen i to bystyrer. Der
havde indtil da været et fælles bystyre, men da kommunisterne angreb Rotes Rathaus
udvandrede de vestberlinske medlemmer og oprettede en vestlig forvaltning i bydelen
Schöneberg.
Den 12. maj 1949 blev den sovjetiske blokade af Vestberlin ophævet, og allerede dagen efter
blev den nye vesttyske grundlov underskrevet af de tre vestlige Militærguvernører;
Forbundsrepublikken Tyskland (BRD) var en realitet. Sovjet var dog ikke sene til at svare igen, og
11
Lammers, 2000, s. 154
12
Morell/Pabst, 2001, s. 63
13
Morell/Pabst, 2001, s. 64
Berlins historie efter 2. verdenskrig SSO i Historie
[navn fjernet], 2. N - Århus Akademi 2008/2009
_____________________________________________________________________________ _
Side 6 af 17
den 7. oktober samme år blev Den Tyske Demokratiske Republik (som i 1962 officielt skulle få
forkortelsen DDR) oprettet, med Wilhelm Pieck som første præsident.
14
DDR havde allerede her store planer med Berlin, og lederne havde som målsætning at
genopbygge Berlin som hovedstad for alle tyskere - en socialistisk hovedstad med et centrum
bestående af monumentale bygninger, med forbillede i byer som Moskva og Warszawa. I kraft af
Marshall-hjælpen var de økonomiske bidrag til Vestberlin dog meget større, hvorfor udviklingen
her gik meget hurtigere, og i 1953 brød borgernes utilfredshed med DDR's politik ud i lys lue.
Mens Vestberlins økonomi var i klar fremgang (med gennemsnitlige årlige vækstrater mellem
1950 og 1957 på hele 8,2%, hvilket var langt over andre lande i Vesteuropa)
15
, var økonomien i
det østlige Berlin knap, hvilket bl.a. resulterede i knaphed på varer, og den 16. juni brød en
demonstration ud. Baggrunden var, at Walter Ulbricht havde udtalt at arbejdsindsatsen blandt
arbejderne skulle hæves med 10% - arbejderne var allerede på dette tidspunkt utilfredse med lav
løn og lange arbejdsdage, og i løbet af blot få timer samledes en stor demonstration foran
minesterialbygningen, hvilket resulterede i at lederne søgte ned i kælderen og tilkaldte hjælp fra
russerne, der i løbet af natten trængte ind i byen med tanks.
16
Ved daggry var der samlet omkring 100.000 mennesker, men deres krav om stop for sovjetisk
indflydelse og frie valg blev ikke hørt - de sovjetiske tanks og Folkepolitiet åbnede ild, og 250
blev dræbt.
Efter at Vesttyskland var blevet ophøjet til en selvstændig stat og medlem af NATO i 1955
forsøgte de at skrue bissen på over for DDR. Dette skete bl.a. vha. "Hallsteindoktrinen", som gik
ud på at afbryde de diplomatiske og økonomiske forbindelser med alle stater der anerkendte
DDR som en selvstændig stat
17
- da Vesttyskland uden tvivl var den mest velhavende del af det
tidligere Tyskland, fik det stor betydning for DDR's muligheder for at agere internationalt.
Derudover betød Vesttysklands indtræden i NATO også at Sovjetunionen opgav en genforening
af Tyskland som målsætning, hvilket bl.a. blev understreget med skabelsen af Warszawa-
pagten
18
og Moskvatraktaen
19
.
Vestberlin, der jo var en del af Vesttyskland, fik igen verdens bevågenhed i 1958, da
Sovjetunionen stillede et tidsfristet krav om en løsning fælles på den betændte situation med
Vestberlin - ellers ville Vestberlin med magt blive en del af DDR. Vesten stillede sig dog skarpt
14
Klos, 2006, s. 23
15
Kühle, 1996, s. 174
16
Morell/Pabst, 2001, s. 65
17
Hemmersam m.fl., 1996, s. 69
18
Petersen, 1974, s. 13
19
Bertelsen/Jacobsen, 1974, s. 15
Berlins historie efter 2. verdenskrig SSO i Historie
[navn fjernet], 2. N - Århus Akademi 2008/2009
_____________________________________________________________________________ _
Side 7 af 17
over for Sovjetunionens krav om at Vestberlin skulle gøres til en fristad og kappe forbindelsen til
Vesttyskland
20
, og Sovjetunionen blødte med tiden en smule op. Da vesten stadig investerede
store summer i Vestberlin for at skabe et udstillingsvindue for kapitalismens fortræffeligheder
midt i det fattige DDR, var det dog klart at situationen ikke kunne vare ved.
Berlin efter 1961 - Muren bliver bygget _____ ____________ ____ _
Antallet af mennesker der var flygtet fra DDR til Vesttyskland var enormt. Flygtning nummer 1
million efter 1949 blev rundet i 1956, og fra 1949 til 1961 var 2.738.566 flygtet
21
. I sommeren
1961 truede tabet af arbejdsduelige og unge, ofte veluddannede mennesker derfor med et
egentlig kollaps af DDR. Efter at 19.000 var flygtet i juni, over 30.000 flygtet i juli og næsten
22.000 var flygtet i den første uge af august, tog DDR så endelig beslutningen om at opføre en
mur tværs gennem byen, og den 13. august 1961 påbegyndtes arbejdet med at bygge den
første, 140 kilometer lange etape af Berlin-muren rundt om Vestberlin. I starten byggedes et
hegn bestående af betonstolper og pigtråd, men allerede efter et par dage begyndte man at
opsætte en betonmur på mellem 3 og 3,6 meters højde
22
.
På trods af store protester fra vesten og folk i Vestberlin (bl.a. markeret ved en demonstration
den 16. marts med en halv million mennesker) kom der ikke egentlig væbnet kamp om muren.
DDR forklarede muren som et antifascistisk værn mod den vesttyske politik, og idet antallet af
grænseovergangssteder blev reduceret fra 81 til 7, og vesttyskere ikke længere fik
besøgstilladelser til Østberlin, blev flygtningestrømmen effektivt stoppet.
23
I Juni 1962 påbegyndtes 2. etape af muren; dette var et parallelt hegn, der stod 70-120 meter
fra den første mur og skabte et veritabelt ingenmandsland mellem de to mure.
24
Dette
ingenmandsland der senere skulle få navnet dødsstriben blev intensivt bevogtet med bl.a. flere
hundrede vagttårne og forskellige former for alarmberedskaber. Allerede i 1963 blev situationen
dog blødt en del op. Muren blev åbnet en smule op igen, og nogle forbindelser mellem øst og
vest blev genoprettet. I 1971 blev der underskrevet en ny firemagtsaftale om Berlin, hvor
vestmagternes tilstedeværelse i Vestberlin, samt deres adgang til byen blev garanteret - dermed
blev opdelingen i Øst- og Vestberlin stadfæstet.
20
Morell/Pabst, 2001, s. 67
21
Hemmersam m.fl., 1996, s. 71
22
Klos, 2006, s. 43
23
Morell/Pabst, 2001, s. 67
24
Klos, 2006, s. 43
Berlins historie efter 2. verdenskrig SSO i Historie
[navn fjernet], 2. N - Århus Akademi 2008/2009
_____________________________________________________________________________ _
Side 8 af 17
Muren var dog ikke det eneste værn mod flugt fra Østtyskland. DDR havde allerede i 1950 et
yderst omfattende statssikkerhedspoliti kaldet Stasi, og det varetog bl.a. beskyttelse af lederne,
samt holdt folkelige opstande nede. Da Stasi var på sit højeste havde de intet mindre end 85.000
fuldtidsansatte, og i de sidste dage var de i besiddelse af et kæmpe arsenal af våben og materiel,
som f.eks. 4.500 maskingeværer og 75.000 maskinpistoler. Derudover var store dele af Østberlin
overvåget og aflyttet, afvigere og politiske modstandere blev ofte tortureret, og de havde
etableret et minefelt ved muren, der dog blev afviklet omkring 1985 efter kritik fra Vesttyskland
og det internationale samfund. Stasi havde desuden part i at 33.000 afvigere, systemkritikere og
fængslede i årene 1963-89 blev solgt til Vesttyskland til mellem 50.000 og 100.000 D-Mark
stykket
25
. En ikke ubetydelig del af DDR's budget.
I denne periode var Vestberlin ledet af en af en af efterkrigstidens mest markante tyskere, Willy
Brandt. Han var medlem af SPD, og var Vestberlins borgmester i perioden 1957-66 og i perioden
1964-87 partiformand for hans parti. Tilmed var han udenrigsminister og forbundskansler i en
periode, og var med til at normalisere forholdet til DDR lidt igen. Dette fik han anerkendelse for i
1971, da han modtog Nobels fredspris.
26
Walter Ulbricht, der havde været leder af SED siden 1950, trådte tilbage i 1971. Han havde
gennem årene kritiseret Sovjetunionen
27
, og den nye leder, Erick Honecker kom da også til
magten ved hvad der ligner et kup. Med socialistisk forbillede lagde Honecker op til at
levestandarden i DDR skulle forbedres, og det blev derfor et opgør med Ulbrichts enorme
investeringer i f.eks. videnskab og prestigebyggerier. Levestandarden blev da herefter også
forbedret for folk i DDR, og i enkelte tilfælde fik Østtyskerne da også adgang til vestlige
mærkevarer (f.eks. i 1971, hvor 150.000 Levi's bukser blev sat til salg), men generelt var DDR
stadig i en markant ringere økonomisk situation end Vestberlin, og den forbedrede levestandard
for borgerne blev finansieret vha. lån i udlandet.
28
Situationen udviklede sig så dramatisk, at
DDR's gæld til Vesttyskland blev enorm: i 1981 var udlandsgælden på 23 milliarder D-Mark, og i
maj 1989 steg gælden med 500 millioner D-Mark - om måneden.
29
På trods af at byen mistede lidt international bevågenhed, var der dog ikke ro i Vestberlin.
Vestberlin var bl.a. skueplads for tyske ungdoms- og studenteroprør, hvilket i sidste, ekstreme
instans resulterede i terror-gruppen Rote Arme Fraktion, som i 1970'erne bl.a. bortførte flere
mennesker i Vestberlin, som f.eks. CDU-politikeren Peter Lorenz i 1975. I starten så DDR på fra
25
Morell/Pabst, 2001, s. 73
26
Klos, 2006, s. 91
27
Klos, 2006, s. 51
28
Klos, 2006, s. 52-53
29
Klos, 2006, s. 70
Berlins historie efter 2. verdenskrig SSO i Historie
[navn fjernet], 2. N - Århus Akademi 2008/2009
_____________________________________________________________________________ _
Side 9 af 17
sidelinjen, og man betragtede egentlig som RAF som mao-ister, men efterhånden udviklede
Stasis rolle sig til egentlig støtte af RAF, hvor de i perioden 1980-82 endda modtog træning i
brug af våben og sprængstoffer.
I 1989 tog utilfredsheden i DDR fart. I oktober var over 100.000 mennesker på gaden i Leiping
for at kræve demokratiske reformer, og SED's ledelse blev mere og mere desperat. Der kom
intern splittelse i partiet, og Honecker blev afsat som generalsekretær med Egon Krenz som
efterfølger. På trods af løfter om reformer fik valget af Krenz som generalsekretær dog ikke
opbakning i befolkningen: den 4. november var omkring en million mennesker samlet i Østberlin,
hvor de forlangte ytringsfrihed, pressefrihed, forsamlingsfrihed og rejsefrihed, og med et
økonomisk kollaps nært forestående var tiden ved at være inde for DDR.
30
Berlin efter 1989 - Murens fald og det forenede Berlin _
Om aftenen den 9. november 1989 faldt muren. Østberlins partichef Günter Schabowski kom i et
interview til at fortale sig, og sagde at østtyskere kunne rejse ud hvis de havde orden i deres pas
- rygtet spredtes hurtigt, og østberlinere strømmede til grænseovergangene, hvor vagterne ikke
åbnede ild. Kl. 21:15 passerede de første østtyskere overgangen ved Bornholmer Strasse, og
hurtigt blev alle de øvrige grænsestationer åbnet. Officielt nåede 200 mennesker at miste livet i
forsøg på at flygte i årene mens muren, men vesttyske instanser har gættet på tal så høje som
825
31
. Tallene er dog vanskelige at anslå, pga. de østtyske myndigheder prøvede at dække over
det.
Allerede her erkendte DDR-ledelsen at deres stat ikke kunne holde i længden, og d. 18. marts
1990 afholdt de det første frie valg, og her stemte et stort flertal indirekte på at blive lagt
sammen med Vesttyskland og dermed blive genforenet som et Tyskland.
32
DDR tog også
konsekvensen heraf; d. 1. juli indgik det tidligere DDR i en samlet valuta-, økonomisk- og social
union med det tidligere Vesttyskland, og i august blev der indgået aftale om at de to dele skulle
samles til et nyt Tyskland. Den 2. oktober ophørte DDR så officielt med at eksistere, og d. 3.
oktober blev det tidligere DDR-område officielt en del af Forbundsrepublikken.
33
De 14 distrikter i Østtyskland lagt sammen til 5 delstater - en af disse var Berlin, som kom til at
bestå af det tidligere Østberlin og Vestberlin. Med et areal på 892km
2
blev det den 3. mindste
30
Klos, 2006, s. 71
31
Klos, 2006, s. 44
32
Lammers, 2000, s. 214
33
Klos, 2006, s. 80
Berlins historie efter 2. verdenskrig SSO i Historie
[navn fjernet], 2. N - Århus Akademi 2008/2009
_____________________________________________________________________________ _
Side 10 af 17
delstat i det nye Tyskland (kun delstaterne Hamborg og Bremen er mindre) - og med et
befolkningstal på over 3 millioner også den delstat med største befolkningstæthed.
Bonn var formelt stadig hovedstad i det nye Tyskland, og på trods af at politikere havde sagt at
Berlin skulle være Tysklands nye hovedstad, skule det ikke gå så nemt som ventet. Den 22. juni
1991 afholdtes der afstemning om hvorvidt de tyske forfatningsorganer og regeringssædet skulle
flyttes til Berlin, og det blev gennemført med en lav margin på kun 337 stemmer mod 320.
34
Dette skal bl.a. ses på den baggrund at transportsystemet slet ikke var i stand til at tackle den
store trafik som en hovedstad ville kræve, Bonn lå mere centralt i forhold til de andre industrielle
og økonomiske centre i Tyskland og Vesteuropa, og at det var småt med egnede bygninger til
regeringer og offentlige instanser, hvorfor det var nødvendigt at rykke ind i tidligere nazi- og
SED-kontorer. Derudover var det også udbredt blandt mange, at Bonn stod for fornyelse og
demokrati, mens Berlin som symbol stod for noget gammelt og nationalistisk. Ændringen blev
dog som nævnt gennemført.
Rent praktisk blev et af de første skridt taget i 1994 da Forbundspræsidentens bolig blev flyttet
fra Bonn til Tiergarten i Berlin, efterfulgt af nogle ministerier og endelig efterfulgt af
Forbundsdagen der 23. maj 1999 (på 50-året for dannelsen af den tyske Forbundsrepublik)
rykkede ind i den nyrenoverede rigsdagsbygning, hvormed regeringens og parlamentets
begyndte at arbejde i byen.
Økonomisk har Berlin gennemgået en stor udvikling siden murens fald - da byen under den kolde
krig var et propagandamæssigt symbol for både øst og vest, var der store økonomiske bidrag til
begge dele af Berlin. I Vestberlin f.eks., bestod næsten halvdelen af byen budget af tilskud fra
Vesttyskland, og i dag er det ikke tilfældet.
35
Byen skyldte i 2007 astronomiske 340 milliarder kr.
væk, og betalingen af alene renterne på denne gæld er ca. 1/10 af byens samlede budget.
Økonomien er gået ca. 1/10 tilbage siden 1995, hvilket primært skyldes at de gamle og
ineffektive fabrikker og former for industri i Østberlin, ikke var rentabelt i længden.
36
Med
afindustrialiseringen af Østberlin har der desuden også bredt sig en del arbejdsløshed, hvilket har
været genstand for en del kritik og ønsket blandt nogle til at vende tilbage til de tidligere
tilstande.
På den positive side, kan det dog siges at Berlin, bl.a. pga. byens tre universiteter og mere end
80 forskningsinstitutter, har store resurser til undervisning, og derfor har en veluddannet og højt
34
Lammers, 2000, s. 213
35
Garner, 2007, s. 32
36
Byer i verden - Berlin, 2007, s. 32
Berlins historie efter 2. verdenskrig SSO i Historie
[navn fjernet], 2. N - Århus Akademi 2008/2009
_____________________________________________________________________________ _
Side 11 af 17
kvalificeret arbejdsstyrke, hvor over halvdelen er under 40 år
37
. Hvor fabriksindustrien er gået
kraftigt tilbage og i dag kun ernærer 10 % af byens arbejdsstyrke, er servicesektoren vokset med
mere end 50 % siden 1989, og med EU's udvidelse mod øst har Berlin fået en geografisk god
position, der har givet Berlin gode muligheder som handelscentrum med de nye lande mod øst.
Bruttonationalproduktet i Berlin er dog stadig et stykke under landsgennemsnittet, og i 2005 var
BNP pr. indbygger i Berlin på €23.292, sammenlignet med €27.219 for hele Tyskland.
38
Analyse _____________ _
Begivenhederne i Berlin efter 2. verdenskrig skal ses i lyset af den nyopståede situation efter
tyskernes kapitulation i 1945, hvor der nu reelt set kun var to supermagter tilbage i verden.
Krigen havde haft store økonomiske, menneskelige og materielle konsekvenser for tidligere
stormagter som f.eks. Tyskland og England, og tilbage stod nu de to supermagter USA og
Sovjetunionen. USA's geografiske position langt fra krigshandlingerne (med undtagelse af Pearl
Harbor) gjorde bl.a. at deres produktionsapparat var intakt, de rådede over verdens stærkeste
luftvåben og hær, og i 1945 udgjorde USA's BNP ca. halvdelen af den samlede
verdensproduktion.
39
På den anden side stod Sovjetunionen. På trods af et horribelt højt tabstal i 2. verdenskrig på
omkring 27 millioner mennesker, havde Sovjetunionen alligevel verdens største hær, og
ideologisk lå de milevidt fra USA.
Efter krigen og sejren over deres fælles fjende, så begge supermagter altså muligheden for at
præge Tyskland og dermed Europa i deres retning - USA, der var et liberalistisk, kapitalistisk og
demokratisk land, ville gerne have indført det samme i Tyskland, og modsat det var Sovjet, der
var et kommunistisk/socialistisk partidiktatur.
På Jaltakonferencen i februar 1945 blev det, som tidligere nævnt, aftalt mellem Sovjetunionen,
USA og England at Tyskland såvel som Berlin skulle deles op i fire zoner, og at der skulle oprettes
et fælles allieret kontrolråd
40
. Jaltakonferencen fik dog - til Sovjets store fortrydelse - ikke afklaret
spørgsmålene omkring krigsskadeerstatninger som Sovjetunionen havde stor interesse i, og
dette, koblet med andre begivenheder, skulle blive endnu en knast i forholdet mellem øst. Senere
37
USAtoday.com, 2008
38
Eurostat 2005, 2008, s. 3
39
Verden i konflikt og forandring, 1996. s. 15.
40
Tysklandsproblemet, 1972, s. 20
Berlins historie efter 2. verdenskrig SSO i Historie
[navn fjernet], 2. N - Århus Akademi 2008/2009
_____________________________________________________________________________ _
Side 12 af 17
på året, efter krigens afslutning, blev Potsdamkonferencen afholdt, og her blev parterne bl.a.
enige om at de måtte tage krigsskadeerstatninger fra deres egne zoner, hvilket forklarer hvorfor
at store dele af Østtysklands og Berlins industri blev sendt til Sovjetunionen.
41
Efter de store tabstal under 2. verdenskrig havde Sovjetunionen ikke i sinde at blive angrebet
vestfra, og derfor forsøgte de at indsætte Sovjet-venlige regeringer i landene på vej mod
Tyskland. En af de første knaster mellem de to parter var Tysklands nabo mod øst, Polen. Sovjet
havde indført en "folkedemokratisk" regering i Lublin i 1944, hvilket stred imod vestens interesser
for frie valg og demokrati. Den borgerlige fløj i Polen havde en eksilregering der havde til huse i
London, og de støttede en folkelig opstand i Warszawa, der blev slået ned af tyskerne. De
sovjetiske tropper var på samme tid nået frem til udkanten af Warszawa, og det kan diskuteres
om de mere eller mindre velvilligt lod de borgerlige oprørere nedkæmpe af tyskerne, eller om de
vitterligt ikke havde forsyningslinjerne i orden. Sikkert er det dog at de sovjetisk styrede
kommunister nu havde kontrollen over Polen, og fik magten ved valget i 1947.
42
En ny og skelsættende ændring fra USA's side skulle ske i 1947, hvor USA's præsident Harry S.
Truman den såkaldte Truman-doktrin
43
. Dette var et opgør med tidligere tiders isolationspolitik,
og gik ud på at hjælpe hvad USA anså som frie lande og folk over for aggressivitet fra totalitære
regimer - underforstået Sovjet. Flere eksperter i USA, bl.a. sovjeteksperten George F. Kennan,
anså Sovjet for en ideologisk og aggressiv trussel der søgte at ekspandere sit territorium, og han
anbefalede derfor at man startede en såkaldt inddæmningspolitik
44
. Baggrunden var flere
begivenheder rundt omkring i verden - England var svagere end hidtil, og måtte derfor opgive
deres stærke engagement i Indien, Palæstina og Grækenland. Sovjet var til stede i Rumænien og
Bulgarien hvor der nu var kommunistiske regeringer, der var borgerkrig i Grækenland, hvor
kommunisterne var støttet af det kommunistiske Jugoslavien, og separatistgrupper i Iran (hvor
USA og England havde store olieinteresser) fik støtte af Sovjet. Derudover var Tjekkoslovakiet
blevet kommunistisk ved et valg i 1947, og Sovjetunionen lagde også pres på Tyrkiet om et
fælles Tyrkisk/Sovjetisk forsvar af indsejlingen til den strategisk vigtige indsejling ved
Dardanellerne til Middelhavet - noget USA og England opponerede stærkt imod, da de anså det
for en risiko for at Sovjet ville få kontrol over området.
Reaktionen på alt dette blev som nævnt Trumandoktrinen, som måtte siges at få stor indflydelse
på Tyskland og i særdeleshed Berlin. Især punkterne omkring Marshallhjælp
45
, fri bevægelighed
41
Morell/Pabst, 2001, s. 62
42
Hemmersam m.fl., 1996, s. 23
43
Klos, 2006, s. 16-17
44
Hemmersam m.fl., 1996, s. 30
45
Hemmersam m.fl., 1996, s. 32
Berlins historie efter 2. verdenskrig SSO i Historie
[navn fjernet], 2. N - Århus Akademi 2008/2009
_____________________________________________________________________________ _
Side 13 af 17
for varer og øget samarbejde og offentlighed om deltagerlandenes økonomiske forhold fik stor
indflydelse på delingen af Berlin. De sovjetisk styrede zoner havde ingen interesse i noget af
dette, og da de vestlige zoner fik del af Marshallhjælpen mellem 1949 og 1951 skete der en klar
skævvridning i økonomien i henholdsvis øst og vest, med klar fordel for de vestlige zoner. Vesten
forstod at der var store resurser af både knowhow og industri i Tyskland, som kunne være vigtig
i genopbygningen af hele Europa, og derfor må man sige, at Marshallhjælpen blev en stor
gevinst for Vesten, modsat Sovjetunionen, der ikke forstod at udnytte det optimalt, og bl.a. i
stedet transporterede en enorm del af Østtyskland og Berlins forældede produktionsapparat til
Sovjetunionen.
Forholdet mellem øst og vest fik endnu et knæk d. 1. januar 1947, da de amerikanske og britiske
(og senere også franske) zoner i Tyskland blev slået sammen til den såkaldte bizone
46
- Tyskland
var nu ikke længere en politisk og økonomisk enhed, og Berlin lå langt inde i den sovjetiske zone,
stadig med omkring 50.000 allierede tropper i byen. Den vesttyske statsdannelse i 1949 skete
heller ikke med Sovjets gode vilje. Faktisk havde Stalin på et møde i 1948 afvist SED's planer om
at der skulle oprettes en østtysk regering i den sovjetiske zone, og bedt dem arbejde videre på
en genforening af de tyske zoner, da han stadig anså det som bedre økonomisk og
sikkerhedspolitisk med et forenet og neutralt Tyskland.
Som beskrevet i redegørelsen skete dette dog ikke, men Sovjetunionen skulle gøre gøre endnu et
forsøg i 1952. Efter at Atlantpagten (senere NATO) var blevet en realitet i 1949 anså
Sovjetunionen det stadig for en reel trussel at Vesttyskland skulle blive genoprustet og vestligt
orienteret, og de tilbød derfor i 1952 i forhandlinger med vesten om tysk genforening. Vesten
stillede dog krav om at et genforenet Tyskland skulle være frit til at indgå i en alliance med
vesten, og Sovjetunionen trak sig derfor ud af forhandlingerne igen. Resultatet blev at
adskillelsen i Vest- og Østtysland blev endnu mere klar, og i 1955 blev Vesttyskland officielt
anerkendt som en selvstændig stat og medlem af NATO. Modtrækket fra Sovjetunionen til den
vestlige alliance blev Warszawapagten
47
, samt at Østtyskland nu blev ophøjet til den
selvstændige stat DDR. Begge landes regeringer havde derfor herefter handlefrihed med deres
allierede, uden de pålagte begrænsninger efter krigen i 1945.
I starten af 1960'erne, og med begivenhederne omkring opførelsen af Berlin-muren og Cuba-
krisen i baghovedet skete der en afspænding i forholdet mellem USA og Sovjet. Parterne havde
været tættere på en regulær atomkrig end nogensinde, og med Kina, Japan og Vesteuropa som
nye magtfaktorer i verden, var USA og Sovjetunionen ikke så altdominerende mere. Derudover
46
Klos, 2006, s. 17
47
Klos, 2006, s. 31
Berlins historie efter 2. verdenskrig SSO i Historie
[navn fjernet], 2. N - Århus Akademi 2008/2009
_____________________________________________________________________________ _
Side 14 af 17
var der kommet nye ledere til magten i både Sovjet og USA. I USA var John F. Kennedy blevet
myrdet i 1963, og i Sovjetunionen blev Khrustjov væltet af posten som partiformand i 1964 og
erstattet af Brezjnev, der udenrigspolitisk var mere afdæmpet end Khrustjov, og hans forgænger
Stalin. I 1963 blev der tilmed oprettet en direkte telexforbindelse mellem Det Hvide Hus og
Kreml, og i både 1963 og 1968 underskrev Sovjetunionen og USA traktater der nedtonede
brugen og testen af atomvåben.
48
Afspændingen i den kolde krig, og konflikter andre steder i
verden, gjorde at der i denne periode forsvandt en del fokus fra Berlin for stormagternes
vedkommende.
I 1970 blev det tilmed til en traktat mellem Vesttyskland og Sovjetunionen, hvor begge parter
anerkendte de eksisterende grænser i Europa, og denne blev efterfulgt af den føromtalte
Berlinaftale i 1971, hvor Berlin blev normaliseret, samt en traktat i 1972 mellem Vesttyskland og
DDR, hvor de to stater for første gang anerkendte hinanden, og i 1973 blev de optaget i FN.
Det skulle dog igen begynde at gå den anden vej: samtidig med at Sovjetunionen invaderede
Afghanistan, besluttede NATO i december 1979 at opstille mellemdistancemissiler i Europa. Dette
blev kulminationen på optrapning i den anden kolde krig, og forskellen mellem kapitalismen i vest
og kommunismen/socialismen i øst blev mere udtalt. Her var Berlin i centrum, og bl.a. DDR var
nu i et stort dilemma - over for Moskva skulle de udtrykke at de stadig var en stærk, socialistisk
stat, men på den anden side var de blevet mere og mere afhængige af de økonomiske
samarbejder der var blevet etableret med vesten (og i særdeleshed Vesttyskland).
49
I 1985 blev Michail Gorbatjov
50
valgt til ny generalsekretær i kommunistpartiet i Sovjetunionen,
og det skulle vise sig at blive optakten til murens fald 4 år efter. Sovjetunionen havde siden
70'erne været langt bagefter USA økonomisk, og i årene efter Reagan kom til, havde de også
haft yderst svært ved at følge med USA i våbenkapløbet.
51
På trods af at Gorbatjov var
kommunist, anså han det som værende vigtigere at forbedre levestandarden for indbyggerne i
Sovjetunionen, end at følge med i våbenkapløbet, og han indgik derfor i dialog med USA om en
reduktion af atomvåbnene, og i de kommende år kom han med en række tiltag der bidrog til at
forbedre forholdet mellem øst og vest; 1986 ytrede han ønske om at alle atomvåben skulle
fjernes og foreslog fjernelse af alle mellemdistance atommissiler fra Europa, og før mødet mellem
ham og Reagan i 1987 offentliggjorde han, at han planlagde at trække de sovjetiske tropper ud
af Afghanistan. Samme møde resulterede i en aftale om at alle sovjetiske og amerikanske
mellemdistance atommissiler blev fjernet fra Europa.
48
Hemmersam m.fl., 1996, s. 81
49
Klos, 2006, s. 64
50
Klos, 2006, s. 66
51
Hemmersam m.fl., 1996, s.
Berlins historie efter 2. verdenskrig SSO i Historie
[navn fjernet], 2. N - Århus Akademi 2008/2009
_____________________________________________________________________________ _
Side 15 af 17
Endnu en nedtrapning skete i 1988, hvor Gorbatjov erklærede at den sovjetiske hær skulle
reduceres med en million mand, og hele 50.000 soldater skulle trækkes tilbage fra deres
positioner i Østeuropa - dette startede en udvikling i landene i Østeuropa, da det nu stod klart at
Sovjetunionen ikke ville bruge militær magt for at bevare kontrollen over landene, og dermed
startede en forholdsvis fredelig (med undtagelse i Rumænien) revolution i det meste af
Østeuropa. En af de vigtigste begivenheder her, var da Ungarn besluttede at åbne grænsen til
Østrig. Med et slag var det muligt for østtyskere at komme til Vesten via Ungarn, og på de tre
første dage efter grænsen blev åbnet benyttede hele 13.000 mennesker sig af muligheden.
Denne udvikling bredte sig naturligvis også til Østberlin, og det kulminerede i begivenhederne 9.
november 1989, som er beskrevet i redegørelsen.
Selvom der skete en lang række andre begivenheder i disse år, må man sige at Berlinmurens fald
blev selve symbolet på Østblokkens kollaps. USA var hurtigt ude og støtte den vesttyske regering
i bestræbelserne på en genforening, mens bl.a. Storbritanien og Frankrig var mere lunkne. Begge
lande var i den grad kommet ovenpå efter 2. verdenskrig, og de ønskede generelt ikke at
magtforholdende skulle ændres igen med et stort, samlet og stærkt Tyskland.
52
Som nævnt tidligere blev Tyskland da også genforenet, og genforeningen af både Berlin og
Tyskland fik også indflydelse på EF's udvikling. Med Helmuth Kohl i spidsen fik Tyskland da også
en stor del af æren for at EF (senere EU) har udvidet mod øst, og fik øgede beføjelser ved
Maastricht-traktaten i
53
Vurdering _
Jeg vurderer, at Berlin ikke længere vil have den samme markante rolle i europæisk og sågar
verdensomspændende efterkrigstidspolitik som den især havde i perioden mellem 1945 og 1989.
Det er klart at Berlin stod i en unik situation efter Tysklands kapitulation; sønderbombet og
midtpunkt i spændingerne mellem USA og Sovjetunionen, og de begivenheder som fandt sted i
løbet af de efterfølgende 40-45 år vil formentlig ikke gentage sig.
Verden har ændret sig, og hvor situationen i 1945 var den, at der dengang kun var 2
supermagter med markant forskellige ideologier, lever vi i dag i en meget mere globaliseret
52
Klos, 2006, s. 77
53
Klos, 2006, s. 78
Berlins historie efter 2. verdenskrig SSO i Historie
[navn fjernet], 2. N - Århus Akademi 2008/2009
_____________________________________________________________________________ _
Side 16 af 17
verden, hvor de gamle supermagter samt lande som Kina, Japan og Europa (især Vesteuropa) er
mere jævnbyrdige end det dengang var tilfældet, og alle har en vis grad af kapitalisme. 2.
verdenskrigs afslutning gjorde også, at Tyskland og store dele af Europa havde få resurser efter
krigen, og derfor gjorde det at de to tilbageværende supermagter så en rig mulighed for at få
indflydelse - her blev Berlin så skueplads og symbol på den ideologiske kamp mellem øst og vest,
og da den samme kamp mellem kapitalisme og kommunisme ikke foregår i samme grad i dag,
anser jeg det ikke som sandsynligt at Berlin får samme rolle som en symbolsk by.
Som metropol og økonomisk kraftcenter er det dog mere sandsynligt at Berlin igen får en stor
rolle i fremtiden. På trods af at en meget stor del af Tysklands virksomheder, handel og industri
nu har til huse andre steder end i Berlin, og andre europæiske byer som f.eks. London i dag er
mere toneangivende, har Berlin bestemt potentiale. Som det også blev fortalt i redegørelsen, har
Berlin både økonomiske vanskeligheder og muligheder; faktisk kan den økonomisk dårlige
situation vise sig at blive en fordel for Berlin, da grundpriser og priser for leje af lokaler i Berlin i
dag er et stykke under konkurrerende tyske byer som f.eks. Frankfurt og München og langt
under udenlandske storbyer som f.eks. London og Paris
54
, og dermed har stor mulighed for at
tiltrække virksomheder. Dette, sammenholdt med det at Berlin er ny regeringsby, borgerne er
forholdsvis unge og med et højt uddannelsesniveau, og at byen tilmed har en høj grad af
turisme, gør at det økonomiske potentiale bestemt er til stede.
Konklusion_________________________________________ _
Ud fra min opgave er det tydeligt at se, at Berlins historie efter maj 1945 har været yderst
omtumlet. Med adskillelsen i øst og vest og Berlinmurens opførelse i 1961 har Berlins haft en
ganske unik historie, og det kølige forhold mellem USA i vest og Sovjetunionen i Øst var
yderligere med til at gøre Berlin til et symbolsk midtpunkt i en verdensomspændende konflikt.
Berlinmurens fald i 1989 blev samtidig et symbol på både Tysklands genforening og østblokkens
kollaps, og i dag har Berlin potentiale til igen at blive en meget betydningsfuld Europæisk storby -
dog formentlig uden igen at blive midtpunkt i en konflikt mellem to ideologier.
54
USAtoday.com, 2008
Berlins historie efter 2. verdenskrig SSO i Historie
[navn fjernet], 2. N - Århus Akademi 2008/2009
_____________________________________________________________________________ _
Side 17 af 17
Litteraturliste_________________ ____________________ _
- Morell, Bo/Pabst, Steffen Dirk: Berlin Berlin (Columbus 1. udgave 2001)
- Klos, Michael: DDR Den virkeliggjorte socialisme? (Frydenlund, 2006)
- Lammers, Karl Christian: Hovedstad Berlin Magt, arkitektur og erindring (Det Schønbergske Forlag,
2000)
- Hemmersam, Karl-Johann/Husballe, Jørgen/Bach Nielsen, Erik/Olsen, Jørgen: Verden i konflikt og forandring
(Munksgaard 2. udgave 1996)
- Kühle, Ebbe: Danmark Historie Samfund (Gyldendal 2. udgave, 3. oplag 1996)
- Garner, Simon: Byer i verden - Berlin (Flachs 2007)
- Petersen, Nikolaj (redigeret af Rudi Thomsen): Historiske Kilder - Tyskland mellem øst og vest (Gyldendal,
1974)
- Bertelsen, Ingen og Jacobsen, Karl: Berlinproblemet (Gyldendal, 1974)
- Hasselbalch, Preben (redigeret af Jens Winther): Tysklandsproblemet 1941-49 (Gjellerup, 1972)
- http://www.usatoday.com/marketplace/ibi/berlin.htm,
-
http://epp.eurostat.ec.europa.eu/pls/portal/docs/PAGE/PGP_PRD_CAT_PREREL/PGE_CAT_PREREL_YEAR_2008/P
GE_CAT_PREREL_YEAR_2008_MONTH_02/8-EN-AP.PDF,
______________________ ____________________________________ _
Dato [navn fjernet]