Studiekompasset.dkKlasse: STX 2.g · Fag: Idræt B
1 af 4
Bevægelsesanalyse
Analyse af indkast
Jeg vil analysere den nedenstående bevægelse som kunne være et indkast, hvor vi ser bolden der
bliver kastet over hovedet. Denne bevægelse kan deles op i fire forskellige faser:
Fase 1: For spænding, formålet ved dette er at få ekstra længde på bolden. Man bruger altså
kroppens momentum, dette er udgangsstillingen.
Fase 2: Bevægelsen sættes i gang, bolden generere fart samtidigt med den fremadgående
bevægelse.
Fase 3: Benene strækkes og tilfører yderligere fart i bolden som bliver kastet overhovedet.
Fase 4: Bolden bliver her kastet og hele kroppen er udstrakt stadig i den fremadgående bevægelse,
dette er slutstillingen.
Korrekt udførsel:
Formålet ved denne øvelse er at få et objekt kastet med så stor kraft som muligt. Det er derfor
vigtigt at starte med udgangsstillingen som vist på billedet. Her arbejder alle mavemusklerne
1
excentrisk, det er derfor vigtigt at spænde op. Rygmusklerne
2
derimod arbejder koncentrisk. Dette
gøres for at få momentum i kastet. Objektet føres derefter over hovedet i en fremadgående
bevægelse, benene og armene strækkes ud dette øger kraften i kastet betydeligt. Det er derfor vigtigt
at fokusere på alle kroppens muskler og ikke kun armene.
1
De lige mavemuskler(rectus abdominis), de ydre skrå mavemuskler(obliquus externus
abdominis), de indre skrå mavemuskler(obliquus internus abdominis) og den tværgående
mavemuskel(transversus abdominis)
2
lange rygstrækkere
Fase 1
Fase 2
Fase 3
Fase 4
2 af 4
Fase 1+2:
Vi starter med at fokusere på det øvre nemlig skulderleddets ekstension. Den store bryst muskel
arbejder excentrisk og er her antagonist til agonisten som arbejder koncentrisk, nemlig Latissimus
dorsi. Albueleddet er flekteret derfor er de primære muskler brachialis og biceps brachii. De
arbejder begge excentrisk, brachialis er synergist til biceps brachii. Antagonisten til denne
bevægelse er triceps, som arbejder koncentrisk. Går man videre til coren, ser vi at den primære
antagonist er rectus abdominis som arbejder excentrisk, de andre mavemuskler altså externus
abdominis, internus abdominis og transversus abdominis arbejder ligeledes excentrisk, men de
fungerer som synergister til rectus abdominis. Dette fungere som en afstiver så ryghvirvel ikke
overstrækkes. Agonisten erector spinae stabiliserer ryggen og arbejder derfor koncentrisk. Højre
hofte led ekstenderer og venstre led flekterer. Går vi videre til benene kan vi dele dem op i højre og
venstre. Højre ben står ekstenderet, agonisten i denne bevægelse er quadriceps femoris som arbejder
statisk. Antagonisten i denne bevægelse er biceps femoris den arbejder ligeledes statisk.
Gastronemius arbejder også statisk og fungere også som en antagonist til quadriceps femoris.
Synergisten til gastronemius er soleus. Går vi over til venstre ben er hofteleddet flekteret. De
primære muskler er quadriceps femoris som igen arbejder statisk. Antagonisten til quadriceps
femoris er igen biceps femoris den arbejder statisk. Gastronemius arbejder også statisk og fungere
som en synergisk til biceps femoris.
Fase 2+3:
Vi kan nu se at fleksionen i albueleddet bevæger sig ud i en ekstension, det gøres vha. musklerne:
triceps, biceps bachii og brachialis. Agonisten biceps brachii arbejder excentrisk for at får bolden til
at flyve, hertil har den synergisten brachialis som ligeledes arbejder excentrisk. Antagonisten er
derved triceps som arbejder koncentrisk. Ekstensionen i skulderleddet bliver til en fleksion vha.
musklerne: pectoralis major, latissimus dorsi og deltoideus. Agonisten er deltoideus som arbejder
koncentrisk, synergisten hertil er derfor pectoralis major som også arbejder koncentrisk.
Antagonisten er derfor latissimus dorsi som arbejder excentrisk. Coren holdes fortsat spændt
medhjælp fra abdominalerne og erecto spinae. Abdominalerne arbejder koncentrisk hvilket trækker
svejet ud af ryggen. Erecto spinae arbejder derfor excentrisk. Når vi bevæger os videre til
hofteleddet og knæleddet kan vi se at venstre hofte led og knæ led ekstenderer, dette gør den vha.
musklerne: quadriceps femoris, gastronemius, soleus, gluteus maximus og biceps femoris.
Agonisterne i denne bevægelse er qudriceps femoris og gluteus maximus de arbejder begge
3 af 4
excentrisk. Antagonisterne til denne bevægelse er biceps femoris og gastronemius som arbejder
koncentrisk. Synergisten til gastronemius er soleus. Til sidst kan vi se at ankelleddet går fra en
fleksion til en ekstension, vha. af de samme muskler som ovenstående. Højre ben derimod kan vi se
at hofteleddet går fra en ekstension til en fleksion, dette gør den vha. musklerne: Rectus femoris,
iliopsoas, sartorius, gluteusgruppen og biceps femoris. Iliopsoas fungerer som agonist for
bevægelsen og arbejder derfor koncentrisk. Synergisten hertil er derfor sartorius. Antagonisterne til
bevægelsen er biceps femoris og gluteusgruppen, hvilket gør at man ikke overstrækker. Går vi
videre til knæleddet går det også fra en ekstension til en fleksion, det gør den vha. musklerne:
Biceps femoris og quadriceps femoris. Quadriceps femoris påtager sig rollen som agonist og
arbejder excentrisk, antagonisten er derfor biceps femoris så man ikke overstrækker knæleddet.
Til sidst kan vi konkludere at ankelleddet ligesom det det venstre men går fra en fleksion til en
ekstension, vha. gastronemius og soleus.
Fase 3+4
Denne sidste fase er relativt stil stående, den primære bevægelse er skuldre leddets fortsatte fleksion
og albueleddets forsatte ekstension. Resten af kroppen får fremdrift fra tidligere bevægelser og
momentum føres ud i hænderne og derefter fingrene for den maksimale kraft. Momentum sluttes, i
slutstillingen.
Forbehold og fokus punkter:
I denne øvelse er momentum en essentiel del. Dette resulterer derfor i mulige overbelastninger og
over strækninger. Derfor er det ekstremt vigtigt at man er opvarmet, inden man bevæger sig ud
øvelsen. For strækning og opvarmning af de store muskelgrupper og led er derfor essentielt. Hvis
ikke dette gøres inden udøvelse, kan over strækninger ske, blandt andet i skulderleddet. Det er
derfor også vigtigt at man spænder op i coren, for ikke at overstrække ryghvirvlen.