[navn fjernet] Skole
24. januar – 31. januar 2003 Side 1 af 18
START SIDE… SKAL BARE FJERNES!!! !?!
[navn fjernet] Skole
24. januar – 31. januar 2003 Side 2 af 18
Indholdsfortegnelse:
Titel blad:
Indholdsfortegnelse:
Indledning:
Skabelsen:
Darwin:
Den kristne skabelse:
- Første skabelses beretning:
- Mennesket skabt i guds billede:
Anden skabelses beretning:
- Livets træ:
- Kvinden og manden:
De to skabelses beretninger:
Den naturvidenskabelige evolutions teori:
Reaktioner mod Darwins teorier:
Fejl og mangler:
Argumenterne og det reelle valg:
Konsekvenser af evolutionsmodellen:
Konsekvenser af skabelsesmodellen:
Konklusion:
[navn fjernet] Skole
24. januar – 31. januar 2003 Side 3 af 18
Indledning:
”Biblen er verdens mest udbredte bog, og stadig den mindst læste”, har man sagt.
Biblen er trykt på over tusinde sprog. Bibler og bibeldele er spredt ud over snart alverdens lande.
1
Der er lagt et kæmpe arbejde i fra kirken og missionærernes side, for at udbrede den kristne tro.
Før denne tid er biblen vandret gennem generationer omhyggeligt nedskrevet på fåreskind og
papyrusblade. I folkevandringernes kaos, da så mange af oldtidens litterære skatte gik til grunde
da barbariske folkeslag plyndrede i selve Rom, sad munkene i de ensomme klostre. Alt imens at
tiden piskede mod klostres mure, afskrev de biblen på romerkirkens hellige sprog, latin.
- Lige så længe mennesket har været til, har vi spekuleret over, hvordan vi er blevet til, og
hvorfra vi kommer. Når et barn fødes, kalder vi det livets mirakel, men barnet er dog ”bare” en
kopi af forældrene. Et nyt, selvstændigt individ kommer til verden, men det er skabt af andre
individer.
Men hvor kommer livet fra? Hvordan er det hele blevet til? Og hvordan er det blevet til det,
det er i dag - en verden fuld af forskellige og mangeartede dyr og planter?
Skabelsen:
"Derpå sagde Gud: Lad os gøre Mennesker i vort Billede, så de ligner os, til at herske over Havets
Fisk og Himmelens Fugle, Kvæget og alle vildtlevende Dyr på Jorden og alt Kryb, der kryber på
Jorden! Og Gud skabte Mennesket i sit Billede; i Guds Billede skabte han det, som Mand og
Kvinde skabte han dem".
2
Skabelsen er en af de smukkeste fortællinger om livets opståen både i
den kristne, jødiske og islamiske religion. Den har fascineret talrige kunstnere og er emnet for nogle
af de største kunstværker i verden. Fortællingen har stor skønhed og gennemslagskraft. Adam og
Evas uddrivelse af paradiset repræsenterer syndefaldet, som er et grundlæggende begreb i de
kristelige trosretninger. Det er forståeligt at store dele af menneskeheden i århundreder har betragtet
skabelsen som viden om menneskets oprindelse.
Skabelsen stammer fra 1. Mosebog, som står i det gamle testamente. Det gamle testamente består af
39 bøger der er blevet til i løbet af en tusindårig periode.
1
”Hvorledes Biblen blev til” side 7.
2
1. Mosebog 1.27 – 1.28
[navn fjernet] Skole
24. januar – 31. januar 2003 Side 4 af 18
Darwin:
Darwins
3
teori rummer to hovedteser. Den første - som havde været fremført af mange tidligere
naturforskere - siger at nulevende planter og dyr nedstammer fra tidligere eksisterende mere
primitive former. Dette betyder, at når man går tilstrækkelig langt tilbage, har mennesket fælles
forfædre ikke bare med aber, fisk og andre hvirveldyr, men også med encellede organismer.
Darwin var imidlertid meget forsigtig med at udtale sig om de fjernere forfædre, og han sagde, at
problematikken omkring de første levende organismers oprindelse ligger udenfor udviklingslærens
område. Den anden hovedtese - som var Darwins originale bidrag - siger at årsagen til arternes
udvikling er -naturlig udvælgelse- gennem tilfældige variationer. Mens den første tese siden
Darwins tid har været ret alment accepteret blandt biologer, har den anden tese været stærkt
omstridt.
4
Den kristne skabelse:
Biblen indledes som bekendt med en række fortællinger fra menneskehedens barndom. (1. Mosebog
1 – 1.11) Disse fortællinger kan karakteriseres som mytiske.
5
Det vil altså sige at vi her møder en
førvidenskabelig tids svar på nogle af menneskehedens vigtigste spørgsmål. Grundlæggende kan
man sige, og kraftigt understrege, at man ikke skal hænge sig så meget i de historiske detaljer, men
mere lægge vægt på budskabet.
Før man begynder at analysere skabelsen, er det vigtigt lige at huske at den kristne skabelse ikke
bare er en enkelt historie. Skabelsen i det game testamente består af 2 uafhængige dele.
Første skabelses beretning:
Verdensbilledet er i den bibelske beretning det gamle. Ved himlen forestiller man sig en stor
halvkugleformet klokke. Oven over den er der vand. Det er derfor at det kan regne. Nedenunder er
der også vand. Det er derfor der kan springe kilder frem fra jorden. Alt vandet stammer fra det
vældig verdens hav som jorden svømmer i. Bag historien ligger en forestilling som vi kender fra
den primitive religion. Det er en ordnet verden, rolig og tryk verden, hvor menneskerne kan føle sig
hjemme i. Uden for den er der farligt og så hersker der også ukendte kræfter.
3
Charles Darwin (), den britiske naturforsker, hvis teori om den naturlige udvælgelse gav en forklaring på,
hvordan organismer kunne ændres, så der udvikledes helt ny arter.
4
Uddrag fra ”Darwin og evolutionen”
5
Ordet ”mytiske” ligger op af ordet myte. Ex. Urtidsfortællinger er mytiske. Med dem befinder vi os i en verden som
man kan kalde førvidenskabelig – førrationalistisk.
[navn fjernet] Skole
24. januar – 31. januar 2003 Side 5 af 18
Det er indlysende at hele beretningen er formet ud fra oldtidens verdens billede.
6
”I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Jorden var dengang tomhed og øde, der var mørke
over urdybet, og Guds ånd svævede over vandene. Gud sagde: >>Der skal være lys!<< Og der blev
lys.”
7
På denne måde meddeler fortælleren ikke at Gud skabte himlen og jorden, da dette var en
selvfølge, men kun hvordan det gik til da Gud begyndte at skabe. Efter at have skabt lyset på den
første dag fulgte herefter fem dage skabelses handlinger. Alle i kraft af Guds ord og alle efter
samme formel. Ydermere skabes himlen, jorden, havet, og Gud skabte frugtbarheden således at
jorden blev frodig, senere skabes sol og måne samt stjernerne til at oplyse jorden. Og så skabte Gud
de levende væsner og lod dem blive talrige, på sjette dagen skabte Gud mennesket ud fra hans eget
billede og lod menneskene herske over de andre levende væsner. ”Gud velsignede den syvende dag
og helligede den, for på den dag hvilede han efter alt det arbejde, han havde udført, da han skabte.”
8
Den syvende dag var en hviledag. Det viser at Gud har menneskelige træk. Den syvende dag i
skabelsesmyten kan overføres til vores nutidige kristelige søndag, hvor vi slapper af, går i kirke og
besøger familien.
Det seksdages skema hvor skabelsen er beskrevet, er der ingen grund til at fæstne sig særligt ved.
Der synes ikke tvivl om hvorvidt at de gamle jøder virkelig har tænkt på dage, som selvstændige
små tidsrum, og ikke som længere tid. Dette kan holdes sammen med at man holder sabbat på den
syvende dag i ugn (søndag).
Mennesket skabt i guds billede:
At mennesket er skabt i guds billede betyder selvfølgelig ikke at vi skal forestille os Gud i
menneskebillede. Med udtrykket har fortælleren ville sige at selvom vi mennesker er lavet af
samme materiale som dyrene, så er der en afgørende forskel. Der er noget som vi mennesker ikke
kan miste uden at høre op med at være mennesker. Det ligger i menneskets ord, og i det som teksten
(1. Mosebog 1.1 – 2.4.) fremhæver. I teksten står der at Gud skabte menneskerne som mand og som
kvinde. Gud skabte mennesket i sin kærlighed jfr. at Gud skabte mennesket med kærlighed.
Det er tydeligt at mennesket i beretningen her er skabt til fællesskab med Gud. Skabt til at tjene
ham ved at gøre jorden underdanig. Mennesket er skabt som Guds tjener. Det giver pligt og ansvar.
9
6
”Det gamle testamente i historisk og evangelisk belysning” side 32 - 33
7
1. Mosebog 1.1 – 1.3.
8
1. Mosebog 2.3 – 2.4.
9
”Det gamle testamente i historisk og evangelisk belysning” side 32 - 35
[navn fjernet] Skole
24. januar – 31. januar 2003 Side 6 af 18
Fysisk ligner vi de højeste pattedyr og er i samme udviklingkæde som dem. Men vi er efter Guds
vilje hævet over dem. Denne magt må mennesket ikke misbruge. Menneskets plads er mellem
dyrene og Gud.
Anden skabelses beretning:
Baggrunden for den 2. skabelses beretning er en helt anden, end den første skabelsesberetning.
Hvor der i den første skabelses beretning var en frygt for vand
10
, er det nu en livgivende ting. Det
hænger sammen med at den 2. skabelses beretning er vokset frem fra en helt anden kulturel
baggrund. Den er formentlig vokset frem blandt landmænd og kvægavlere i et område hvor
frugtbarheden og dermed menneskets velfærd afhang af at kilderne fortsat ville give vand, og at
regnen ville falde.
Den primitive mands problem i sådan et område er angsten for hvorvidt at regnen vil falde, og
derved at ørken vil tilbageerobre store områder som bonden har dyrket, eller som hyrden har haft sit
kvæg til at gå på. Hans lykke er knyttet til kilder og til mulighed for at benytte overrisling. Hans
fjende er ørkenen. Kampen mellem de 2 områder udgør spændingerne i hans liv.
Hvor denne skabelses beretning præcist er opstået er svært at sige, men en mulighed er steder i
Palæstina, hvor naturforholdende netop er som før omtalt.
11
Indholdsmæssigt er denne tekst meget forskellig fra den første. Fælles er egentlig kun at Gud er
skaberen og menneskets skabelse er hovedårsagen.
Det er her ikke den alt omfattende verden der skabes, men menneskets og dets nærmeste omverden.
Gud er ikke en fjern ophøjet Gud, der skaber med sit ord, men en Gud der selv former Adam
12
af
jorden, hvorefter at han blæser livet (livsånde) ind gennem næsen. Før skabelsen var der ørken uden
mennesker og planter og først da en flod vælder frem fra jorden kan den egentlige skabelse
begynde. Efter at Gud har skabt haven eller oasen, hvor alle træer og buske vokser rundt om livets
træ og træet til kundskab om godt og ondt, er det meningen at mennesket skal dyrke og passe
haven. Det er her vigtigt at få understreget at denne have er blottet for udsmykninger, som man
ellers finder overalt i mytologiernes forestilling om gudeboliger. Det er også vigtigt at understrege
10
Det vand som omgiver hele det land som 1. skabelses beretning beskriver. I første skabelsesberetning var vandet det
fjendtlige der skulle holdes ude af himmelhvælvingen.
11
”Det gamle testamente i historisk og evangelisk belysning” side 35 - 39
12
Ordet Adam, som på hebraisk betyder mennesket, har på hebraisk nær lydlig forbindelse med adama = jord.
[navn fjernet] Skole
24. januar – 31. januar 2003 Side 7 af 18
at livet i edens have ikke er lutter nydelse og fritid. Livet er arbejde og pligt. Mennesket står i
tjeneste hos en herre som er uendelig gavmild, men som stiller sine uomgængelige krav.
13
Livets træ:
Bland nogle af de krav og forbud han stiller er at Adam og Eva ikke må spise af Livets træ.
Man kan undre sig over hvorfor at menneskerne ikke må kende forskel på godt og ondt. Dog er det
godt og ondt vi lægger stor vægt på at lære børn når de bliver opdraget. Man forstår meget bedre
forbudet, når man får at vide at frugterne på træet giver alvidenhed. Med andre ord understrege
forbudet. For der er – og skal være – en afgørende forskel mellem menneskerne og Gud. Forsøger
mennesket at overskride denne grænse mellem dem og Gud, da må de straffes.
14
Videre understreges det, at menneskerne fra første færd i edens have er stillet over for et
guddommeligt krav om lydighed. Fortælleren spørger ikke til hvorfor Gud giver dette forbud. Men
det er nok fordi det er en selvfølge at Gud har ret til at forbyde, og at det tjener mennesket bedst at
følge hans regler. Endnu engang må man huske hvor meget denne skabelses myte adskiller sig fra
de sædvanlige paradis myter. Livet står ikke i den absolutte friheds tegn. Livet leves i lydighed mod
Gud.
Kvinden og manden:
Til det ensomme menneske i paradis skaber Gud først dyrene, hvor efter at Adam giver dem navne.
I denne navngivning ligger også at mennesket bliver fortrolig med dyrene. Dyrene nærmest glider
ind i menneskets verden. I øvrigt har det tidligere været almindelig orientalsk tankegang. At man
bestemmer over dem man giver navn.
15
På denne måde er mennesket vokset op i en verden hvor han er omgivet af planter og dyr.
Men alligevel så keder manden sig. Så derfor lader Gud en dyb søvn falde over manden. Ingen må
være vidne til Guds skabergerning. Det er muligt at tanken om at Eva er skabt af Adams ribben
skyldes den iagttagelse at ribbenene ikke dækker mellemgulvet, men det har nok næppe den store
interesse for fortællere. Fortælleren ville nok nærmere sige noget væsentligt om forholdet mellem
mand og kvinde i forhold til Gud. Grunden til at manden og kvinden tiltrækkes af hinanden er i at
de i virkeligheden er eet. De hører sammen, som Gud skabte dem. Deres parforhold er så stærk at
de forlader deres fader, bare for at holde sig til hinanden.
13
Gads danske bibel leksikon side 782.
14
Jfr. Babelstårnet.
15
”Det gamle testamente i historisk og evangelisk belysning” side 41
[navn fjernet] Skole
24. januar – 31. januar 2003 Side 8 af 18
Det monogame ægteskab hvor den ene mand er sammen med den ene kvinde, synes at udspringe i
Guds egen skaber ordning.
De to skabelsesberetninger:
Som en afslutning på de 2 skabelsesberetninger, kunne man passende lige samle lidt op på
forskellene mellem dem. De væsentlige forskelle er:
Stilen, som bl.a. afspejles i ordvalg, er i den første skabelsesberetning præget af højtid.
Opbygningen er fasttømret omkring syvdages skemaet. Den er som nærmest skabt til at kunne
fremsiges ved en gudstjeneste.
Dem anden skabelsesberetning er mere levende og folkelig i stilen. Ganske glimrende fortællekunst.
I den første kigger man på hele verden, mens man i den anden kun bevæger sig i et snævert område,
som egentlig kun består af landet lige rundt om edens have.
Rækkefølgen i de to skabelses beretninger er forskellig. I den første kommer mennesket til sidst. I
den anden skabes mennesket før træerne og dyrene.
Men trods alle disse forskelle er det det samme der fortælles om. Man kan let vise hvad der siges
om Gud og om menneskerne, men deres indbyrdes forhold i de to skabelses beretninger, er ganske
ens.
Den naturvidenskabelige evolutions teori:
Da Darwin fremsatte sin teori, bilagde han den med forskellige beviser, som han havde samlet. Selv
hos de nulevende dyr fandt han beviser på sin teori. Ligheden mellem skelettet i hvalens luffe og i
flagermusens vinge synes at vise, at de to dyr må have haft en fælles forfader langt tilbage i tiden.
Den tanke, som siden blev fremsat, at dyr gentager deres udviklingshistorie under udviklingen fra
æg til voksent individ er naturligvis tillokkende - selv i dag.
Mange mennesker havde i virkeligheden allerede før dette tidspunkt beskæftiget sig med tanken
om, at der havde fundet en udvikling sted, men de havde svært ved at vinde gehør fordi de ikke
havde nogen tilfredsstillende forklaring på, hvordan de ændringer, der var nødvendige for, at en art
kunne blive til en anden, kunne være sket. Denne manglende forklaring blev leveret i 1859 af den
[navn fjernet] Skole
24. januar – 31. januar 2003 Side 9 af 18
engelske naturforsker Charles Darwin i bogen ”Arternes Oprindelse.”
16
Darwin var blevet meget
naturhistorisk interesseret, mens han studerede på universitetet i Cambridge. Så da H.M.S. Beagle
forlod Devonport i december 1831, var den unge naturforsker med for egen regning. Under denne
rejse, der varede fra 1831 til 1836, opdagede han, at dyrearternes geografiske spredning og variation
kunne forklares, hvis man gik ud fra, at beslægtede arter havde en fælles oprindelse. I 1854 skrev
han om finkerne på Galapagosøerne i Stillehavet: "Når man ser de nuancer og forskelle, der findes i
bygningen hos denne lille, stærkt beslægtede gruppe af fugle, kunne man fristes til at tro, at en
eneste art her har undergået ændringer for at kunne opfylde forskellige formål.”
Darwin var stærkt påvirket af de sociale og økonomiske forhold, der rådede på hans tid, og af
Malthus' tanker om befolkningsudviklingen. Malthus hævdede, at jordens befolkning vil forøges i
det uendelige efter en geometrisk progression, og den må derfor holdes talmæssigt nede ved at
begrænse tilgængelig føde. At man skulle kunne regulere befolkningstilvæksten ved hjælp af
fødemængden eksisterer der imidlertid intet bevis for - tværtimod viser det sig, at
befolkningseksplosionen i vore dage accelererer allermest i de egne af verden, hvor
levnedsmiddelforsyningen er mindst udviklet.
Darwin konstaterede, at mange dyr og planter formerede sig med en helt eventyrlig frodighed, og at
der derfor måtte være en eller anden faktor, f. eks. mangel på mad, der holdt populationerne i skak;
der var med andre ord en slags "eksistenskamp" for dyr, der levede i naturlige omgivelser.
Han hævdede også, at en variation, som gjorde et individ bedre egnet til dets specielle levevis, ville
få to virkninger. Den ville give individet større chance for at overleve, og hvis denne variation gik i
arv til individets efterkommere, ville også de næste led have bedre overlevelsesmuligheder.
Med Darwins udgivelse af Arternes Oprindelse var der fremsat en logisk teori om livets udvikling.
Den understregede navnlig tre ting. For det første: I naturen findes en kamp for tilværelsen, der
medfører, at ikke alle individer i en dyrearts afkom vil overleve.
For det andet: Individerne inden for en population er altid en lille smule forskellige fra hinanden, så
de dyr og planter, der er bedst egnede, har en fordel frem for de andre og vil overleve.
For det tredje: Et individ, der er i besiddelse af disse fordelagtige egenskaber, er bedre i stand til at
leve og formere sig, og derved vil de gode egenskaber blive givet videre til efterkommerne.
Der var adskillige svagheder i Darwins teori, men de skyldtes navnlig tidens manglende kendskab
til de genetiske processer og til mutation. Teorien manglede således en overbevisende forklaring på
16
Org. titel: "On the Origin of Species by Means of Natural Selection or the Preservation of Favoured Races in the
Struggle for Life", 1859, "Om arternes oprindelse via den naturlige udvælgelse og de bedst egnede racers overlevelse i
kampen for tilværelsen", oversat til dansk i 1872.
[navn fjernet] Skole
24. januar – 31. januar 2003 Side 10 af 18
oprindelsen til variationerne og på nedarvningens forløb. I virkeligheden gik Darwin ind for to
teorier, som vi i dag har opgivet: At arv overførtes via blodet, og at de egenskaber, en organisme
havde erhvervet under omgivelsernes påvirkning, kunne gives videre til den næste generation.
Darwins teori om den naturlige, udvælgelse (de bedst egnedes overleven) kunne nok forklare små
ændringer inden for en art, men mutationer var det eneste, der kunne forklare større ændringer, som
førte til helt nye dyrearter. I 1930'rne blev den moderne udviklingsteori fremsat. Denne teori er
baseret på Darwins teori om den naturlige udvælgelse, men støtter sig desuden til begreberne
mutation og genetisk arv.
17
Denne moderne teori hævder, at når et dyrs afkom som følge af en spontan genmutation fødes med
en egenskab, der giver afkommet større overlevelseschancer, dvs. gør det bedre egnet til at klare sig
i konkurrence om at skaffe sig føde eller til at modstå påvirkninger fra et ændret klima, så vil de
dyr, der har dette gen, blive talrigere og talrigere. På den måde vil det nye gen blive en del af af
normale gen-bestand, og arten vil have erhvervet en ny egenskab.
Skønt Darwin ikke opfattede de enkelte arter som selvstændige enheder (med hans egne ord: ”Jeg
betragter ordet art som en betegnelse, der for nemheds skyld vilkårligt er givet til en samling
individer, der ligner hinanden meget"), er det dog i dag almindelig anerkendt, at en art er en enhed.
Idet vi bevidst lader et par undtagelser ude af betragtning, kan sige, at en art
må betragtes som en gruppe individer, der kan formere sig indbyrdes, men ikke med individer fra en
anden gruppe (en bjørn kan f.eks. ikke få afkom med en abe). Følgelig danner arten en
forplantningsmæssigt isoleret gruppe.
Reaktioner mod Darwins teorier:
I 1800-tallet gennemløb videnskaben en kæmpe udvikling og fortrængte det traditionelle, religiøse
verdensbillede. Reaktionerne på Darwins teorier var enorme og især kirkens var vigtig. Den mistede
sin status indenfor det europæiske ånds- og tankeliv. At mennesket var på samme plan som dyr og
at mennesket ikke var guddommelige skabninger, men bare en højtudviklet dyreart, var meget
modstridende med kirkens allerede etablerede verdensbillede. Ifølge bibelske kilder blev det
udregnet at skabelsen fandt sted i år 4004 f.Kr. Senere blev det til, at skabelsen startede kl. 9 om
morgenen d. 23. oktober 4004 f.Kr. Hvis Darwins teorier var sande, måtte der nødvendigvis have
været et meget længere tidsrum, som arterne skulle bruge til at udvikle sig i. Det tydede på at jorden
17
Uddrag fra bogen ”Darwin og evolutionen”
[navn fjernet] Skole
24. januar – 31. januar 2003 Side 11 af 18
nok nærmere var mindst et par milliarder år gammel. Man havde dog allerede før Darwin snuset til
tanken om jordens alder i forhold til kirkens antagelser, da Greven af Buffon ved hjælp af
geologiske studier vurderede jordens alder til mere end 100.000 år. Man blev i kirken derfor
nødsaget til at se bort fra Bibelens første 11 kapitler i 1. Mosebog, der omhandler jordens skabelse,
som den sande verdenstilblivelse. Der blev nu sat spørgsmålstegn ved Biblens oprigtighed.
Man havde afsløret den guddommelige sandhed. Hvem skulle benægte, at hvis et afsnit af Biblen
var falsk, skulle et andet afsnit så ikke også være det? Det blev derfor farligt for det religiøse
samfund at videre hævde, at hele Biblens indhold var fuldstændig korrekt, især med hensyn til
Biblen i et videnskabeligt perspektiv. Man gik derfor over til at se Biblen på et mere filosofisk og
eksistentialistisk plan, i stedet for et videnskabeligt og humanistisk plan. Efterhånden op gennem
1800-tallet havde videnskabelig tænkning vundet stor respekt, fordi man nu kunne bevise teorier
videnskabeligt og især lægevidenskaben og forståelsen af hvordan mennesket er opbygget. Det var
noget alle kunne relatere til. Men Darwin rykkede stadig på folks traditionelle værdier og normer,
der var grundstenene i deres tilværelse.
Man havde år i forvejen gennemgået en periode med Bibelkritik, startet i Tyskland ved 1800-tallets
begyndelse. Denne kritik satte sit præg på hverdagsmennesket. Bibelkritikken drejede sig igen især
om skabelsesberetningen, men påpegede også andre historiske ukorrektheder. Bibelkritikken
formåede ikke at overbevise folk om at Biblen var troværdig, men da Darwin fremlagde sine teorier
i denne tid flød bægeret over og man måtte acceptere at Biblen ikke fortalte sandheden på alle
punkter. Før Darwin lancerede sine evolutions teorier, havde man imellem de religiøse og de
videnskabelige miljøer, en såkaldt alliance. Sammen kom de til en fælles verdensanskuelse, hvad
der hentydes til som naturlig teologi. Alt hvad man ikke kunne forklare med videnskaben måtte
være Guds værk. Samarbejdet blev dog brudt, da Darwin udgav sine evolutionsteorier. De vandt
langsomt ind på befolkningen og blev mere og mere accepteret, også indenfor de religiøse kredse.
Man snakker om at den endelige accept kom, da en ny ærkebiskop, Frederick Temple, blev valgt i
Canterbury, England, i 1896. Han var nemlig darwinist og tilhænger af den darwinistiske
verdensanskuelse. Desuden blev Darwins værker oversat til utallige sprog, så hele verden kunne få
en forklaring på hvorfor de ser ud som de gør.
I Darwins hovedværk, Arternes Oprindelse, fremsætter han to hoved ideer. At alle nulevende
planter og dyr nedstammer fra tidligere, mere primitive former, og at der er sket en biologisk
udvikling, en "evolution", og at motoren i denne evolution er "the survival of the fittest" (Den bedst
egnede overlever.) Hermed udelukker Darwin ikke Gud som skaberen, men opstiller diskussionen
[navn fjernet] Skole
24. januar – 31. januar 2003 Side 12 af 18
om Guds eksistens. Teorien lægger op til at Gud skabte jorden med en række kontrollerende
naturlove og de første urceller.
18
Herefter blev udviklingen overladt til sig selv.
"Måske er tilfældighederne Guds middel til at gennemføre skaberværkets videreudvikling?"
19
Enten er det Gud, der har indført tilfældighederne for hele tiden at kunne tage det næste trin op ad
udviklingsstigen eller også kan cellerne udvikles tilfældigt og derefter automatisk tilpasses til
levevilkårene i naturen.
Fejl og mangler:
Hvordan kan en almægtig, kærlig Gud tillade lidelse?
Når chokket efter en traumatisk oplevelse fortager sig, begynder mennesker at spørge hvordan
noget sådant kunne ske. At læse om tidligere tiders krige eller et besøg ved de tidligere udryddelses
lejrende i polen, rejser uundgåeligt det samme spørgsmål, Hvordan kan der være en kærlig Gud der
styrer universet, når der er så meget lidelse og død? Lidelsen er nok det mest effektive redskab for
ateister til at angribe Bibelens billede af en kærlig Gud. Ateister kommer med, hvad der synes som
en rimelig anklage: Hvis Gud er kærlig og almægtig, hvorfor stopper Han så ikke alt ondt, al lidelse,
smerte og død?
Mange har afvist Gud på grund af lidelse! Desværre har de fleste mennesker, selv Kristne ikke
noget svar på spørgsmålet om hvorfor der er lidelse og død i verden. Hvis de tror på at verden er
millioner eller milliarder år gammel, har de svært ved at forklare formålet med den tilsyneladende
ondskab de kan se.
Charles Darwin afviste kristendommen efter hans datters død. Annies død ødelagde Charles lasede
tro på en moralsk retfærdighed i universet. Senere sagde han, at i denne periode ringede de sidste
dødsklokker for hans kristendom, fortæller en nyere biografi om Charles Darwin. Charles var ikke
længere troende.
20
Darwin er kun en blandt mange tusinde berømte mennesker der har kæmpet med dette, i forsøget
på at forene tro på Gud med den lidelse og død han så overalt, som han troede var foregået sådan i
millioner af år. Darwins kamp kom til et klimaks med hans datter Annies død.
Da Charles Darwin skrev sin skelsættende bog Arternes Oprindelse, skrev han en bog om lidelse og
død. I sin konklusion i kapitlet Om de Geologiske Optegnelsers Svagheder, skrev han at den
18
Den første livsform, hvorfra alle andre livsformer er opstået gennem mutationer og evolution.
19
"Den darwinistiske krise", 50-66, "Skabelsestro og evolutionsteori", 261-302, Munksgaard, 1993.
20
Darwin: The Life of a Tormented Evolutionist, s. 387.
[navn fjernet] Skole
24. januar – 31. januar 2003 Side 13 af 18
moderne verden var opstået fra ’fra naturens krig, fra sult og død.’ På baggrund af hans
evolutionistiske syn, opfattede Darwin døden som en permanent del af verden.
Darwin vovede, tøvende og efter lange overvejelser, at påstå at mennesket nedstammede fra aberne.
Efterhånden blev ideen accepteret og jagten på "the missing link", (det manglende led) mellem aben
og mennesket, gik ind blandt fossiljægerne. Heldigvis viste det sig at de første abemennesker
stammede fra England, den tids stormagt, nemlig fra en grusgrav i Piltdown. Men ak, efter mange
års glorie over det engelske folk viste det sig at Piltdown-kraniet var et falsum. En fusker havde sat
en kæbe fra en menneskeabe sammen med et menneskekranie. Tilbage står vi nu med det problem
at vi mangler det sidste led. Ledet der adskiller menneskerne fra aberne. På baggrund af det så kan
man ikke godkende Darwins evolutions teori 100 procent.
Argumenterne og det reelle valg:
Millioner af mennesker har i dag det store problem at de ikke ved hvad for en side, de skal gå over
på. På den ene side er der den religion som mange mennesker er flasket op med, såsom
kristendommen eller islam etc. På den anden side har vi den moderne naturvidenskab –
evolutionsmodellen. Begge teorier fortæller noget om livets opståen.
Langt de fleste videnskabsfolk er imidlertid tilhængere af evolutionsmodellen. Mange vil måske
spørge: Hvis indicierne for skabelse virkelig er mindst lige så gode som de er det for evolution,
hvorfor tror de fleste videnskabsfolk så stadig på evolution? Jeg skal prøve at nævne nogle årsager:
1) I mange tilfælde er det fordi de simpelt hen aldrig har hørt om andre alternativer. Det danske
skolevæsen er som de fleste vestlige landes totalt gennemsyret af den ene af modellerne - nemlig
evolutionsmodellen. Hele skoleforløbet igennem hører eleverne kun om én mulig model til
forklaring af livets oprindelse. Det samme er tilfældet for de studerende på højere læreanstalter.
Skabelse hører slet ikke hjemme i biologiundervisningen efter de flestes mening.
2) Efter mange naturforskeres opfattelse er skabelse - selv om de skulle kende til modellen - på
forhånd udelukket, fordi de ikke erkender andet end stoffets virkelighed. Da skabelsesmodellen
klart indbefatter mere end bare "stof", er den på forhånd diskvalificeret efter deres mening. At
evolutionsmodellen på sin vis også indbefatter andet og mere end de observerbare facts, erkendes
sjældent.
[navn fjernet] Skole
24. januar – 31. januar 2003 Side 14 af 18
3) I de sidste godt 100 år er langt den overvejende del af forskningen gennemført med
evolutionsmodellen som arbejdsgrundlag. Kun enkelte forskere verden over har haft
skabelsesmodellen som grundlag. Det er derfor logisk, at man tilsyneladende har flest
forskningsresultater og argumenter til gunst for evolutionsmodellen. Den skabelsesforskning, der til
stadig foregår, "drukner i mængden". I øvrigt er den ofte blevet latterliggjort af evolutionisterne.
4) Den vestlige verdens forskning har indtil for nylig været karakteriseret ved, at al videnskab har
været skarpt opdelt i enkeltdiscipliner. Biologi var én disciplin, kemi, fysik og religion andre. Inden
for hvert af disse områder havde man næsten lige så adskilte underområder, f.eks. inden for
biologien genetik og fysiologi. Man blandede ikke disciplinerne sammen. Denne kunstige opdeling
afspejler ikke virkeligheden. Den er blevet til i et forsøg på at strukturere forskningen. Men den
virkelige verden er én disciplin, hvor viden, erkendelse og tro er en helhed. I de senere år er
forskerne begyndt at erkende, at tingene ikke er skarpt adskilt, at der er årsagssammenhænge, der
rækker ind over disciplinerne og at ny frugtbar erkendelse ofte er resultatet af tværfaglighed. Denne
begyndende erkendelse vil utvivlsomt blive til gunst for skabelsesmodellens udbredelse, mens den
tidligere praksis mindst lige så sikkert har været til gunst for evolutionsmodellen.
Dette er blot nogle af årsagerne til, at skabelsesmodellen har stået relativt svagt i forskning og
debat. Men som nævnt i punkt 4 er holdningerne ved at ændres, og i de seneste år har man kunnen
se skabelsesmodellen tydeligere i forskellige sammenhænge. F.eks. er der her for nylig gymnasier
hvor skabelsesmodellen er blevet godtaget. På selv samme gymnasier har elever udtalt at
skabelsesmodellen var et mindst lige så godt alternativ som Darwins evolutions teori.
21
Konsekvenser af evolutionsmodellen:
Det er nok de færreste forskere, som har erkendt den fulde konsekvens af evolutionsmodellen.
For de fleste er det en model, der har med biologi at gøre og dermed basta. I virkeligheden griber
den ind i hvert menneskes liv på en meget afgørende måde. Det hænger sammen med, at det ikke
blot er en videnskabelig model, men også en filosofi, en tænkemåde, der gradvist har afløst tidligere
opfattelser af livet og universet.
21
http://www.kfu.dk/indlaeg.phtml?indl=1526
[navn fjernet] Skole
24. januar – 31. januar 2003 Side 15 af 18
En af de få videnskabsfolk, der har turdet tage konsekvensen og forkynde evolutionismens
livsgrundlag, er den franske biolog og nobelpristager Jaques Monod.
22
Han har som en af de få
koblet evolutionsmodellens biologiske grundlag sammen med menneskets opfattelse af moral og
etik. Han skriver i bogen "Tilfældigheden og nødvendigheden: "Tilfældigheden alene er kilden til
enhver nyhed, enhver skabelse inden for biosfæren. Hvis mennesket accepterer dette budskab i dets
fulde betydning, nødsages det til omsider at vågne af sin tusindårige drøm og indse sin totale
ensomhed, sin radikale fremmedhed. Det ved nu, at det som en sigøjner befinder sig ved randen af
det univers, det skal leve i. Et univers, der ikke hører menneskets musik og er upåvirkelig af dets
håb, dets lidelser og dets forbrydelser".
Hvis livet er så tilfældigt, som Monod - og evolutionsmodellen - hævder, så falder alle begreber om
menneskelig moral til jorden. Begreber som menneskerettigheder, frihed og tro, der fortsat sættes
højt i den vestlige verden, hviler i vid udstrækning på den kristne livsopfattelse. Ifølge Monod bør
de derfor konsekvent forkastes til fordel for et helt nyt regelsæt hvad det så end går ud på. Han
skriver om de vestlige kulturer: "De docerer endnu, noget tvungent, som basis for deres moral, en
kvalmende blanding af judaistisk-kristen religiøsitet, fremskridtstro og tillid til menneskets
"naturlige" rettigheder."
Hvad er da den fulde konsekvens af evolutionsmodellen? Den er et afgørende opgør med alle de
livsværdier, vi i den vestlige verden fortsat hylder. Hvem kan fortælle os om moral - hvad der er
rigtigt eller forkert - hvis vi er resultat af total tilfældighed? Hvad "forkert" var der ved Hitlers og de
eks-jugoslaviske magthaveres metoder til etnisk udrensning? Hvorfor er det ikke rigtigt at stjæle
andres ejendom eller liv? Ud over at der er en lovgivning om sådanne spørgsmål, er der ingen eller
intet, der kan belære mennesker om sådanne moralske spørgsmål, hvis vi er alene i universet.
Hvad betyder evolutionsmodellen for vor opfattelse af vore omgivelser - miljøet omkring os? Hvis
vi mennesker via evolution er blevet verdens herre, hvad galt er der da i at forurene omgivelserne?
Mange mennesker bliver dybt forargede, når de hører om industriers bevidste udslip af forurenende
stoffer i miljøet. Men ud fra evolutionsmodellen er det dybest set ikke forargeligt. Hvem eller hvad
kan belære mennesket om ansvarlighed for miljøet? I virkeligheden kan man anklage
evolutionsteoriens fremkomst i forrige århundrede for at være medskyldig i vore dages
22
Monod, J.: Tilfældigheden og nødvendigheden.
[navn fjernet] Skole
24. januar – 31. januar 2003 Side 16 af 18
miljøproblemer. Hvorfor? Darwins nye teori stimulerede godt nok den biologiske forskning i høj
grad. Men det, der skete, var, at biologerne blev drevet ind i laboratorierne i stedet for at forske ude
i naturen. De tilbragte deres tid med at konstruere stamtræer, i stedet for at undersøge hvordan
organismerne lever og omgås. Studiet af økologien, som var i sin vorden, blev lagt i mølpose -
indtil for få årtier siden, da den kom frem i sin moderne version. Denne forsinkelse i menneskets
erkendelse af naturens sammenhænge ender måske med at blive skæbnesvanger.
Mange af de påstande, som er fremført her, er naturligvis sat på spidsen. Men der er ingen tvivl om,
at evolutionsmodellens betydning for den menneskelige tænkning har været - og er - meget
undervurderet. Modellen har fået indflydelse langt ud over det rimelige, og langt ud over den
biologiske videnskabsgren. Tag en hvilken som helst historisk videnskab f.eks. kunst, religion etc.:
de er alle sammen opbygget efter en evolutionistisk model således, at man begynder med det simple
og ender med det komplekse. Trods dette har de fleste altså alligevel ikke tænkt tanken til ende og
indset, hvilke konsekvenser modellen har for os - også på det moralske område.
Konsekvenser af skabelsesmodellen
En afgørende grundtanke i skabelsesmodellen er - stik modsat evolutionsmodellen - at mennesket
ikke er alene i universet. Der findes en Skaber derude, som har sat naturens urværk i gang - og som
stadig holder det i gang. Ifølge skabelsesmodellen kan livet ikke kun forklares ved stof, kemi og
mekanik. Til syvende og sidst er den afgørende forskel mellem de to modeller, om stof og energi er
den eneste virkelighed der findes, og al form for orden er resultat af tid og tilfælde - eller at andet
og mere end stof har været involveret, og der er træk ved stoffets orden, som er resultat af plan og
skabelse.
Skabelsesmodellen sætter mennesket i perspektiv sammen med det øvrige skaberværk. Mennesket
er en skabning dvs. er ansvarlig over for sin Skaber - og sine medskabninger. En tilhænger af
skabelsesmodellen har ingen problemer med at forklare, hvorfor vi skal passe på vort miljø: som
ansvarlige forvaltere skal vi sørge for at aflevere miljøet i ordentlig stand til vore efterkommere - og
i sidste ende til vor Skaber! Tilhængere af skabelsesmodellen anerkender et moralsk sæt af regler,
som nødvendigvis må følges, hvis ikke verden skal ende i kaos.
Ikke alle tilhængere af skabelsesmodellen er enige om det moralske grundlag. Der findes
skabelsestilhængere blandt kristne, muslimer, hinduer etc. Der er endog tilhængere, som ikke
bekender sig til nogen religion, men rent videnskabeligt og logisk blot er nået til den erkendelse, at
[navn fjernet] Skole
24. januar – 31. januar 2003 Side 17 af 18
skabelsesmodellen er den mest troværdige. Tro ikke, at alle skabelsestilhængere nødvendigvis er
kristne.
Konklusion:
Jeg har i denne opgave forsøgt at holde argumentationen på det rent faglige niveau, fordi modellen
sagtens kan holde til det. Ikke desto mindre er det tilfældet, at skabelsesmodellen traditionelt har
haft sine tilhængere blandt konservativt troende - og i vor del af verden primært kristne. Der skal da
heller ikke være nogen tvivl om, at vi anser det kristne livssyn for det mest positive at antage i
forbindelse med modeller for livets oprindelse og skæbne. Kun kristendommens Gud har for alvor
vist sin interesse i mennesket - ikke blot i dets tilblivelse ifølge skabelsesmodellen, men i høj grad
også i dets videre skæbne. Da kristendommens Gud blev menneske i skikkelse af Jesus, viste han
for alvor sit engagement i menneskeheden. Modsat alle andre religioner har Skaberen her for alvor
vist, at skabningen ikke er ligegyldig for ham. Spørgsmålet er, om vi skabninger er ligeglade med
vor Skaber?
[navn fjernet] Skole
24. januar – 31. januar 2003 Side 18 af 18
Litteratur liste:
Bang, Arne: Hvorledes bibelen blev til, København 1968
Biblen, Det Danske Bibelselskab, Viborg 1992.
Darwin, Charles: Arternes Oprindelse, 1. Viborg 1981
Desmond, A. og Moore, J.: Darwin: The Life of a Tormented Evolutionist, New York
Http://www.kfu.dk/indlaeg.phtml?indl=1526
Monod, J.: Tilfældigheden og nødvendigheden. Forlaget Fremad 1975.
Nielsen, Eduard & Noack, Bent: Gads danske bibel leksikon. København 1974
Poole, Michael: Videnskab og tro Tjekkiet 1990
Poulsen, B. R.: Biologi og religion. Aarhus 1968
Strathern, Paul: Darvin og evolutionen, Lyngby 2002
Tolderlund-Hansen, Gustav: Det gamle testamente i historisk og evangelisk belysning
København 1956