Side 1 af 4

Gåsetårnet i Vordingborg

”Gåsetårnet i Vordingborg” er et maleri, som er malet i 1842 af den danske kunstner Johan

Thomas Lundbye (1818–1848). Han var en dansk kunstmaler, som blev kendt for sine

nationalromantiske billeder. Lundbye blev blot 29 år gammel, da han blev dræbt af et

vådeskud som soldat. Trods en tidlig død, nåede han stadig at blive en af guldalderens

betydeligste landskabsmalere.

Selvom Lundbye især var specialiseret i landskabsmalerier,

,

Det vigtigste og mest fremtrædende motiv på maleriet, er Gåsetårnet. Gåsetårnet er et 650 år

gammelt tårn, som fik sit navn grundet en guldgås, som blev sat på toppen af det dengang

nybyggede forsvarstårn af kong Valdemar Atterdag i 1367. Dog er den guldgås, der sidder på

toppen i dag, ikke den samme som den, Valdemar Atterdag satte på tårnet, for den oprindelige

guldgås blev stjålet af den danske konge; Erik af Pommern. Gåsetårnet blev desuden brugt

som et fængsel.

Valder den Store.

præget af naturen og få dyr, mens himlen kan ses i baggrunden sammen med Gåsetårnet, få

dyr og en skikkelse af et menneske på vej ind i tårnet. Maleriet er gengivet ubeskåret. Der er

ikke en kraftig beskæring af et motiv, hvilket underbygger opfattelsen af billedet som en

https://virupskolen2002ab.wordpress.com/2012/03/07/121/

http://denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Billedkunst/Billedkunst,_nordisk_nyklassicisme/Johan_T

homas_Lundbye

http://www.danmarksborgcenter.dk/da/oplevelser/gaasetaarnet

https://virupskolen2002ab.wordpress.com/2012/03/07/121/

Side 2 af 4

afsluttet hele, som afspejler virkeligheden.

Det centrale på billedet, Gåsetårnet, er placeret ude i venstre side, hvilket er et træk fra

kunstnerens side af, idet venstresiden normalt kan bære de tungeste og største flader, uden at

billedet vælter.

Samtidig går læseretningen også fra venstre til højre. Lundbye har dermed

krydser koen, bakketoppen og himlen. Disse linjer skaber dynamik og bevægelse i maleriet.

Der er blevet anvendt normalperspektiv, så beskueren ser dermed maleriet lige for. Dette gør,

at man er i øjenhøjde med den danske natur.

Der er blevet brugt meget naturlige farver. Gåsetårnet har et strejf at noget rødligt, hvilket er

med til at give maleriet varme. De brune og gyldne jordfarver på henholdsvis Gåsetårnet og

stien giver fornemmelsen af tryghed og god jordforbindelse, hvilket er med til at skabe en

ro.

Den grønne farve, som er mest fremtrædende sammen med den blå farve, symboliserer

vækst og udvikling. Denne farve er rolig og forfriskende. De mere mørke toner af den grønne

farve som eksempelvis ses på den store busk i forgrunden, giver associationer til rødder

grønne farve og den murstensrøde farve.

Maleriet er et klassisk nationalromantisk billede. Naturen er fremstillet meget idyllisk og

romantisk med en meget blå himmel og grønne marker og grøn natur samt dyr, som er

fritgående. Samtidig er der et klassisk nationalsymbol, Gåsetårnet.

http://www.da-net.dk/Billedanalyse.html

Side 3 af 4

perioden, hvor kærligheden til fædrelandet blev skabt.

Det er det smukke ved Danmark, som

er fremhævet, hvilket er et typisk guldalderbillede. Her er det idylliske landskabsbillede i

fokus. Forholdet mellem naturen og dyrene skaber endvidere en harmoni i billedet, hvilket

understøtter det idylliske i billedet. Idealerne fra Romantikken lyder: ”det gode, det sande og

kærlighed kan dyrkes. Naturen er én sammenhængende organisme, og romantikkens

idealverden afspejler sig i den idylliske natur, hvilket er en af grundtrækkene i romantikken.

Gåsetårnet peger op mod himlen, og det samme gør træerne og pælene i forgrunden. Samtidig

er fuglene også i færd med at flyve opad. Selvom disse motiver befinder sig i den fysiske,

jordiske verden, bliver der søgt op mod en højere, åndelig verden – idealverdenen. Idéen om

to verdener, den fysiske og den åndelige verden, er en del af den romantiske tankegang.

Lundbye har malet et billede, som ikke er i overensstemmelse med virkeligheden. Hans kunst

er en virkelighedsflugt, for Danmark var på daværende tidspunkt slet ikke i en periode, hvor

Her er ingen smukke bjerge, men til gengæld er der både skov, søer og frugtbar jord. Den

danske natur er rolig og ånder alt fred og idyl. Romantikeren, Johan Thomas Lundbye, ser

dermed det positive ved tilværelsen trods begivenheder, der burde splitte befolkningen ad,

men som i stedet forstærker fællesskabet i Danmark.

Side 4 af 4

Kildeliste

Primærkilde

Sekundærkilder