Analyse af "Høst" 1888
10. juni 2010
01:04
Analyse:
Tiden:
Impressionisme er en kunstretning inden for malerkunsten. Ordet stammer fra det franske ord:
"impression" som betyder "indtryk".
Betegnelsen impressionisme blev indført i 1874 af Louis Leroy med henvisning til billedet "Impression, Soleil
Levant", malet af Claude Monet i 1872 - Monet som bl.a. også har malet "Seinen ved Argenteuil" som er et
impressionistisk landskabsbillede vi har arbejdet med. Impressionismen er kendetegnet ved en åben
maleteknik og lyse farver. Den åbne maleteknik skyldtes at man måtte male mens tingene var der, man
kunne jo ikke bare regne med at naturen med skyer, træer, sol osv. ville stå uforandret hen imens man
malede. Derfor gik man ikke så meget op i detaljerne, men fokuserede mere på helhedsindtrykket.
Impressionister var også realister som forsøgte at genskabe det de så, så realistisk som overhovedet muligt.
De var enormt betagede af verden som omgav den og derfor skildrede de denne i alverdens malerier.
Eftersom impressionisterne gik op i at tegne motiverne så realistisk som muligt så var gengivelsesstrategien
naturligvis øjet.
Kunstneren:
Vincent Van Gogh var en hollandsk kunstner der levede fra 1853 til 1890. Hans billeder betager os først of
fremmest i kraft af deres menneskelige dybde og den kunstneriske kvalitet, men hans ulykkelige skæbne og
den hårde kamp han måtte kæmpe for sin kunst virker naturligvis også ind på vores opfattelse af billederne.
Vincent Van Gogh var enormt produktiv som kunstner og han producerede omkring 1000 tegninger og 900
malerier i sin levetid, men han fik aldrig solgt et eneste. I dag er mange af hans malerier millioner værd.
På det tidspunkt hvor dette billede er malet har Van Gogh mødt storimpressionisten Monet og er
derigennem blevet inspireret af impressionismen.
Formalanalyse:
Landskabsbilledet "Høst" af Vincent Van Gogh er et af hans impressionistiske malerier. Han malede det i
1888 med olie på lærred og maleriet er i dag udstille på Van Gogh museet i Amsterdam. Billedet er malet i
en lang sammenhængende proces og er kun blevet tilføjet små detaljer i atelieret en måned senere.
Billedet viser, som det fremgår af titlen, en høst, hvor mennesker er i færd med at udføre alle de processer
en sådan indebærer. I billedet er Van Gogh blevet inspireret af Paul Cezanne og prøver ved hjælp af nogle
STX 1.g
hegn. I mellemgrunden ser vi en hel masse marker med mennesker der arbejder. I baggrunden ser vi nogle
bjerge og himlen. Billedet er set i fugleperspektiv, eftersom vi står på en forhøjning og kigger ned på alle
markerne og høstarbejdet der er i gang her.
I dette billede vil jeg mene at der er to bærende kompositionslinjer som er meget karakteristiske i det de
adskiller forgrund, mellemgrund og baggrund. Først har vi horisontlinjen der ligger lige over bjergene.
Denne linje skiller mere eller mindre baggrund og mellemgrund ad. Så har vi den vandrette linje som
hegnet skaber, og som adskiller forgrund og mellemgrund. Disse to vandrette kompositionslinjer giver
billedet en horisontalkomposition som skaber ro og harmoni i billedet. Altså er der tale om en statisk
komposition. Desuden kan man også finde andre vandrette linjer igennem billedet som f.eks. Markernes
adskillende linje. Jeg vil mene at der er tale om en additiv komposition eftersom der ikke rigtig er noget
eller nogen objekter der tiltrækker sig bemærkelsesværdig meget opmærksomhed. I den forbindelse har
det gyldne snit heller ikke nogen betydning i billedet.
Der er en del forskellige elementer i dette billede som er med til at skabe dybde og rum. For det første er
der anvendt optiske gradienter. Der hersker en udviskning af formerne jo dybere ind i billedet man
kommer. I forgrunden er planterne på marken detaljeret vist, og i den forreste mellemgrund er de grønne
buske også detaljerede, men i baggrunden begynder diverse buske og planter at blive mindre og mindre
detaljerede, og til sidst er buskene nærmest kun grønne pletter. En anden optisk gradient er forholdet
mellem kølige og varme farver. I forgrunden hersker der en del varme værdier i form af rødligt skær i
kornet, mens baggrundens farver på himlen og bjergene er blå og violette. Dette skaber også en form for
dybde.
Et andet virkemiddel der anvendes er repoussoir. Repoussoiret hersker mellem kornene helt oppe i
forgrunden helt nede i venstre hjørne bl.a., og så bjergene i baggrunden, samt andre objekter i løbet af
mellemgrunden. I forbindelse med dette repoussoir kan man også kigge på lineære gradienter som f.eks.
forskellen i størrelsen på ensartede objekter i forgrunden, mellemgrunden og baggrunden, eftersom dette
faktisk kan være en måde hvorpå man kan måle dybden i et billede. For jo større forskel der er mellem
objekterne i forgrunden og mellemgrunden, evt. også baggrunden, jo større dybde er der også. De objekter
jeg her tænker på er bl.a. buskene i forgrunden i forhold til buskene i mellemgrunden.
Der er ikke rigtigt nogle skygger at spore i dette billede, og derfor bliver det meget svært af
retningsbestemme lyskilden som befinder sig uden for billedrammen. Vi kan næsten være sikre på at
lyskilden er solen, og mit gæt ville være at solen i dette tilfælde står meget højt på himlen måske en lille
smule i ryggen på maleren. Når solen står højt på himlen er skyggerne nemlig enormt korte og hvis solen
desuden er lidt i ryggen på maleren, så vil det også gøre at de små korte skygger der er, vil falde på den side
af objekterne som maleren ikke kan se.
I dette billede er de mest anvendte farver gul, grøn, blå, rød, violet og orange. Af disse farver er det helt,
helt klart gul der dominerer mest. Farverne er nogle steder anvendt i deres rene form, mens de andre
steder er brækkede og nuancerede med andre farver.
Den mest gennemtrængende kontrast i dette billede er den gul/violette komplementærkontrast der
hersker mellem alle markerne og så himlen og bjergene. Gul/violet komplementærkontrasten er den af
komplementærkontrasterne der har den største lysforskel, og derfor skabes der næsten automatisk en
lys/skygge kontrast mellem markerne og himlen også, hvor baggrunden i endnu højere grad kommer til at
fremstå tilbagetrukken til fordel for de lyse marker. En anden komplementærkontrast i dette billede er den
rød/grønne. Denne hersker mellem diverse buske og træer i billedet og så de rødlige nuancer der er at
finde rundt omkring i kornene.
Som kort nævnt tidligere hersker der en kulde/varme kontrast i dette billede som delvist er med til at skabe
dybde i billedet. Normal er gul en neutral farve i forbindelse med kølige og varme farver, men eftersom den
gule farve mange steder har fået indlagt et rødligt skær, så kommer den gule farve til at fremstå som varm.
De blå farver i baggrundens himmel er de kolde farver i denne kontrast.
I dette billede hersker der en seksklang mellem alle de anvendt farver. Meget karakteristisk for farveklange
er mængdeforholdet af farverne aftagende. Således er den gule farve brugt allermest. Derefter komme den
grønne som er brugt til træer og buske. Derefter komme den blå som er anvendt til himlen. Så komme den
violette som er anvendt til bjergene og delvist også himlen. Så kommer den røde som er anvendt til at
nuancere den gule farve visse steder på marken, samt til vognen der står i mellemgrunden. Til sidst
kommer så orange som er anvendt på husenes tage.
Betydningsanalyse:
I en ikonologisk tolkning af dette billede er der meget relevant at kigge på billedets motiv og deta betydning
samt på farvernes betydning. Rundt om i landskabet er der en masse figurer der udfører høstarbejdet, og
hvis man kigger godt efter kan man faktisk se hver eneste stadie i høsten repræsenteret. Man kan måske se
denne høstens cyklus som et symbol på den evige fortsættelse af liv.
Den meget fremtrædende farve gul er et symbol på solen og lys og lys er jo noget vi forbinder med liv, så
den gule farves symbolværdi bekræfter mig altså i førnævnte fortolkning. Desuden er gul også et symbol på
pragt og herlighed, hvilket jo er to ord der passer godt på dette billede.
Gengivelsesstrategien til dette maleri er øjet eftersom impressionismen forsøgte at skildre virkeligheden så
realistisk som muligt.