STX 1.g
2011
STX 1.g
skulptur
En skulpturanalyse af den abstrakte skulptur ”Den
genmodificerede havfrue” af Bjørn Nørgaard.
Gl. Hellerup Gymnasium
D. 13/2-2011 Kl. 21:00
STX 1.g
Billedkunst
1. Bjørn Nørgaards
”den genmodificerede havfrue”
der udgør en del af
skulpturgruppen
”det genmodificerede paradis”
fra år 2006.
2. Skulpturen er placeret hvilende på en ø af sten, i havnebassinet ved Langelinie ud
for Dahlerup pakhus.
”Den genmodificerede havfrue”
er en smule over
legemsstørrelse men fremstår mindre betydelig grundet dens siddende og
fremoverbøjede positur. Der er tydeligt genkendelige former i form af
menneskelige legemsdele eks. hoved, fødder mm. Disse legemsdele er dog
forvredet og skaleret således at de virker unaturalistiske.
”Den genmodificerede
havfrue”
er fremstillet i bronze og har på grund af materialets naturlige
ældningsproces fået en grønlig farve.
3.
”Den genmodificerede havfrue”
er en abstrakt figurativ skulptur der netop formår
at vedligeholde en reference til menneskekroppen ved hjælp af adskillelige
genkendelige former. Skulpturen har en opbygning der minder om menneskets –
overkrop, ben, arme, hoved osv. Men er samtidigt langt fra naturalistisk da
eksempelvis fødderne på statuen er proportioneret helt forkert i forhold til benene.
4. Skulpturens overflade synes fra afstand glat og har grundet materialets
ældningsproces et meget mat udtryk. Dette nedtoner overfladens udtryk og
dermed indtrykket af denne hos beskueren. Dermed tager overfladen ikke fokus
fra indtrykket af skulpturen som helhed, men appellerer i stedet til beskueren om
at ligge mærke til helhedsindtrykket.
5. Som før nævnt er skulpturen lavet af bronze og det har medført at størstedelen er
skulpturen er blevet grøn hvilket giver et meget anonymt og ligeledes neutralt
indtryk. Dette er grundet den grønne farves evne til at ”falde i et” med
havnevandets blågrønlige farve.
6. På grund af skulpturens meget komplekse form har lyset stor indvirkning på
beskuerens perception af skulpturen. Lige netop indvirkningen af lyset er vidt
forskelligt fra tid til anden, da den eneste tilstedeværende lyskilde er solen og
retningen af lyset vil derfor også være afhængig af tidspunktet på dagen.
Skulpturen har mange konkave former og legemsdele der krydser hinanden og
derfor ligeledes mange dele til at kaste skygge.
7. Bjørn Nørgaard har med ”Den genmodificerede havfrue” ikke inkorporeret særlig
høj detaljeringsgrad og begribes derfor ligeledes let og indbyder deraf til en
helhedsoplevelse. Grundet skulpturens placering ude i vandet har Bjørn Nørgaard
bevidst undgået at skabe en skulptur der appellerer til nøjere granskning da
skulpturen netop skal betragtes fra en hvis afstand.
8. ”Den genmodificerede havfrue”’s hovedakse (den grønne linje) er meget kurvet
grundet havfruens siddende positur men bliver til en hvis grad opvejet af armenes
akser der holder skulpturen nogenlunde siddende trods den noget forvredne og
foroverbøjede stilling havfruen har påtaget sig
9. Skulpturen er komponeret af en række let hældende akser og en blød kurvet
hovedakse og er derfor overvejende i en dynamisk ubalance da man får indtrykket
af at skulpturen når som helst kunne risikere at glide i vandet.
10. Skulpturens volumen er primært bestående af en mængde mere eller mindre
organiske former samt nogle konkave indhug i lårene som medfører skarpe kanter
der står i kontrast til de overvejende bløde former.
11.
- Skulpturen er bedst set fra en synsvinkel: forfra. Dette er grundet skulpturens
placering ude i havnen, der afholder beskueren fra at bevæge sig rundt
omkring skulpturen.
- ”Den genmodificerede havfrue” virker noget tynd på trods af de brede hofter
grundet de konkave former i disse samt lårene. Skulpturen har derfor et relativ
let udtryk
- Og dette er ydermere grundet skulpturens overvejende hule udtryk. Grundet
armen der krydser ind over kroppen, det foroverbøjede hoved og hulheder
omkring øjne, næse og mund samt de konvekse former ved lårene har
skulpturen et mere hult end massivt udtryk men er tæt på at være en
mellemting
- Under skulpturens arm skimtes havet.
12. Skulpturen inddrager ikke beskueren i særligt høj grad, i sær på grund af det
foroverbøjede hoved, men ydermere spiller overfladen og kompositionen stor rolle
i den begrænsede beskuerinddragelse. Da overfladen har et ret anonymt indtryk
med farver der let falder i et med det omkringliggende miljø, virker skulpturen
derfor ikke så i øjenfaldende. Kroppen er vendt væk fra det sted som beskueren
normalt ville stå og er derfor ikke så indbydende og åbner sig derfor meget lidt op
for omverdenen.
13. ”Den genmodificerede havfrue” er en åbenlys parafrase over Edvard Eriksens ”Den
Lille Havfrue” der oven i købet er placeret på Langelinie, ikke så langt fra ”Den
genmodificerede havfrue”. Således har Bjørn Nørgaard nok også valgt at fremstille
sin havfrue som den eneste bronze for materialemæssigt også at kunne henvise til
Edvard Eriksens. ”Den genmodificerede havfrue” minder i høj grad om ”Den lille
havfrue” både hvad angår positur, komposition, farve, placering og størrelse. Den
eneste klare kontrast mellem de to skulpturer er at Bjørn Nørgaards skulptur har
mere menneskelige ben dog en anelse forvredne. Da de to skulpturer er så lig
hinanden medfører det automatisk at man som beskuer og iagttager begynder at
sammenligne dem og deres ”navne”. Således minder Bjørn Nørgaard os om at ”Den
lille havfrue” på sin vis jo også er en form for genmodifikation da hun anvender
trolddom – fra havfrue til menneske. Det er kærligheden der gør hende blind og får
hende til at tage dette meget betydelige valg der senere får historien til at ende
meget ulykkeligt (H.C Andersens version). Bjørn Nørgaard har videreført dette
negative ved genmodificering og menneskets fuldkomne forgribelse i at opnå det
perfekte, til sin egen skulptur, og har derfor valgt at forvride og generelt gøre –
specielt benene – meget ulig dem vi normalt opfatter som menneskelige. Han
minder os om at det at overskride visse grænser kan få frygtelige virkninger.