Studieretningsprojekt -
Ridley Scott: Blade Runner
Indholdsfortegnelse:
Abstract……………………………………………… Side: 3
Indledning…………………………………………… Side: 4
Genren Science Fiction……………………………... Side: 5-6
Blade Runner: Et fremtidsmiljø…………………… Side: 7-10
Blade Runner: Dommedag og bibelsk relation…… Side: 11-13
Sagprosaanalyse……………………………………. Side: 14-15
Analyse af filmcitat…………………………………. Side: 16-17
Ridley Scott: Alien………………………………….. Side: 18-20
Konklusion………………………………………….. Side: 20-21
Litteraturliste……………………………………….. Side: 22
2
Abstract
Blade Runner is a science fiction movie with several very unique problem statements and
environments. Furthermore, Blade Runner is exceptional because it shows what its director, Ridley
Scott, thinks the future would look like.
The movie uses a lot of cliché science fiction elements, like flying cars, blinking lights, high-tech
weaponry and such, which all show the viewer what kind of future world we’re living in. The
environment of the movie is quite special, Los Angeles, which is the city where the movie takes
place, is a tragic city where corruption is easily seen. Everything is like a slum district, where
people live their own lives. In Blade Runner, there is not one single nationality living in Los
Angeles, but several. Apparently there has been a big immigration from other countries, so it’s just
one big multi-national country now. You hear 4 different languages in just the first 15 minutes of
the movie.
Blade Runner has a lot of religious signs as well, and one of the most discussed subject, is the
matter of Apocalypse. The Blade Runner world shows a city in corruption, a city that can’t be saved
by the protagonist, a doomed city. The only way for the city to return to normal is through a
heavenly intervention. The main characters of the story all have a role to play, while they are all
fighting to find the ultimate truth, and answer to their question: “What is humanity?” This question
leaves the movie open for interpretation by others, and once you are done with watching the movie,
you will ask yourself the same question. Is there really anything that defines humanity? Is it organs?
The brain? Or the way we act, that is the question.
3
Indledning
Blade Runner, er en utrolig kendt science fiction film som blev lavet i 1989. Filmen
som jeg analyserer er baseret på bogen: ”Do Androids dream of electric sheep?” af forfatteren
Phillip K. Dick. Filmen er mest af alt kendt for dens brud på normaliteten og ved, at den skildrer
hvordan Ridley Scott mener fremtiden ville se ud. Filmen Blade Runner er på ingen måde en lav
budget film, da mange af de virkemidler og special effects der er brugt i filmen, var nye på det
tidspunkt den blev lavet. Denne film har også dannet grundlag til rigtig mange efterfølgende science
fiction film, der bruger elementer fra Blade Runner. Det der gør filmen interessant at analysere er,
at den indeholder temaer og emner som ikke har været taget op før denne film. Filmens store
indhold af stemningsskabende virkemidler er med til at gøre filmen speciel. Derfor er det en
væsentlig ting at analysere, når man har om filmens miljø. Dette vil med mediefaglig analyse og
inddragelse af engelske kilder blive gennemlyst og analyseret, og filmens fremtidige aspekter vil på
den måde blive belyst og forklaret. En helhedsanalyse af filmen vil bruges til at uddybe filmens
dramaturgi, æstetik og tema, samt persongalleriet og miljø.
Filmens excessive brug af religiøse spor er relevant for filmens forståelse, og for forklaring af
personer og miljø. Dette vil der derfor vha. engelsksprogede kilder, bliver analyseret og redegjort
for, samt perspektiveres til religiøse skrifter.
Filmens persongalleri er væsentligt at analysere fordi det bliver brugt igennem filmens forløb til at
understrege nogle af de problemstillinger Ridley Scott tager op i filmen. Disse personer er med til at
få seeren til at stille sig selv forskellige spørgsmål, f.eks. hvad der gør en person til et menneske og
hvad der er menneskeligt. Personerne udspiller filmens handling, og det er en vigtig del i historiens
opbygning. Personerne der på samme tid har en kamp med sig selv og omverdenen, er relevant for
de problemstillinger som filmen tager op, i sammenhæng med spørgsmålet om hvordan
menneskelighed skildres.
Sagprosaanalysen bliver lavet på grundlag ad uddrag fra teksten, der er fundet fra de kilder der
bliver benyttet til at besvare opgaven. De engelsksprogede tekster skal også belyse genren science
fiction, og på den måde se om Blade Runner lever op til genren. Til sidst vil en perspektivering af et
af Ridley Scotts værker blive brugt til at se hvorvidt mange af de samme detaljer går igen i andre af
Ridley Scotts film.
4
Genren Science-fiction
Man kan finde Science-fiction (Sci-fi) i mange forskellige slags medier, da genren
anvendes til mere end kun film medier f.eks. bøger, spil, teater og kunst. Genren Sci-fi går ud på at
noget urealistisk i forhold til vores egen tid, finder sted. Hvis vi nu bruger film mediet så kunne et
eksempel være en film hvis handling foregår i en fremtidsverden, hvor der er opfundet en ny
revolutionerende teknologi som f.eks. robotter. Derfor handler Sci-fi generelt om at give
underholdning til personen der bliver udsat for mediet, da genren sjældent indeholder skjulte
budskaber.
Sci-fi film genren indeholder mange ting der bryder naturens lov som vi kender den, men en af de
ting der karakteriserer genren er, at man til en hvis grad prøver at godtgøre for brugen af disse
elementer. Der kommer altså i de fleste tilfælde en forklaring til hvorfor denne specifikke hændelse
fandt sted, og hvordan det kan lade sig gøre, for at bibeholde en hvis form for realisme hos seeren.
Det vil sige at seeren får en forklaring på hvordan det kan lade sig gøre, men filmen har stadig sin
egen natur-love som ikke bliver begrundet, men bruges som et postulat for hvordan disse handlinger
kunne lade sig gøre.
Det er svært at karakterisere hvordan genren Sci-fi egentlig beskrives, og det er noget der er
blevet diskuteret igennem meget lang tid. Dette er især fordi virkeligheden, med de teknologiske
fremskridt hurtigt, nærmer sig, hvad man mener er Sci-fi – altså udviklingen kan overhale Sci-fi
filmen og blive til virkelighed.
Det betyder at man skal gå længere og længere når man snakker fremtids-teknologi, da mange af de
ting vi ser i Sci-fi film eller læser om i bøger, måske er opfundet indenfor få år.
Genren Fantasy minder lidt om Sci-fi, idet de begge omhandler en urealistisk virkelighed, som ikke
findes i den virkelige verden. Alligevel er de forskellige fra hinanden, idet Fantasy ikke forklarer de
uvirkelige elementer der indtræffer. Et af de uvirkelige elementer der kan indgå i Fantasy genren er
magi.
Når man forestiller sig en Science-fiction verden, kan man ikke undgå at tænke på den højt
avancerede teknologi, der er et af de mest kendte elementer i Sci-fi genren og også en af de
elementer der bliver anvendt mest. Sci-fi har været lavet i rigtig mange år også i de ældre film, hvor
den teknologiske udvikling ikke var så udviklet som nu. Der havde de selvfølgelig heller ikke de
samme muligheder for brug af special effects, og derfor brugte de alle kneb for at få det til at se
fremtidsagtig ud, f.eks. ved overbrug af lys og lamper på paneler osv. Der er endnu ikke fundet
5
nogen egentlig karakteristik af Sci-fi og der er derfor stadig stor usikkerhed på hvordan man kan
beskrive Siencefiction film, der er kun en masse forskellige meninger og holdninger om genren.
Det menes dog at Sci-fi genren tager hånd om nogle problemstillinger som der ikke tages hånd om
af mange andre genre, da den kan omhandle fremtidige begivenheder. Genren er perfekt til skildring
af noget samfundskritisk, da den kan vise hvad der ville ske med samfundet efter en given tid.
Sci-fi er ikke blot en genre for sig selv, men er en overgenre. Der findes en masse undergenrer der
hver har deres egne specielle kendetegn. I relation til filmen Blade Runner, så er de to undergenrer
”Steampunk” og ”Cyberpunk” ret interessante, da man kan finde spor af disse i filmen, dog blev
betegnelsen ”Steampunk” og ”Cyberpunk” først oprettet i 1980’erne. Steam- og Cyberpunk
indeholder hver nogle ret markante detaljer som afslører den lidt. Navnet ”steampunk” kommer af
de to engelske ord ”steam” (damp), og ”punk”. Det går ud på at man i en fremtids-setting stadig
bruger megen gammel analog teknologi, som f.eks. dampmaskiner. Denne teknologi blandes så med
fremtidige remedier og miljøet virker derfor stadig præget af fremtiden. Dette giver en syrealistisk
følelse da folk bliver bragt i tvivl om tidspunktet hvor historien finder sted. Det bliver ofte brugt til
at gøre miljøer dystre og en smule korrupte, men dette er dog ikke hver gang. Steampunk er dog
ikke altid en fremtidsverden der minder om middelalderen, men også omvendt, altså at en
middelalder verden der bruger teknologi der er forud for alderens tid f.eks. biler eller
damplokomotiver.
Cyberpunk er meget af det samme. Det kommer af ordene ”cybernetics” og ”punk”. Cyberpunk er
til en hvis grad det modsatte af steampunk, da det går ud på at en verden har en overdrevet
teknologi, altså de er højt avancerede i forhold til deres tid. Samtidig med dette handler det for det
meste om hvorvidt et samfunds’ orden er nedbrudt, og store samfund er blevet et enmandsland.
Hovedpersonen vises som en meget alene person der kun arbejder for ham selv, og holder sig for
sig selv. Igen er miljøet meget dystert og mørkt, da hele samfundet er korrupt. Ofte er
hovedpersonen i cyberpunk et teknisk geni, som en hacker eller teknisk geni, hvilke der er mange af
i cyberpunk verdenen.
6
Blade Runner: Et fremtidsmiljø
Filmen Blade Runner af Ridley Scott foregår i år 2019 i storbyen Los Angeles. Byen
er meget anderledes end hvad man kender den fra den nutidige reelle verden. Hele filmens miljø er
et utroligt dystert. Nogle forskere har opfundet nogle robotter som mest af alt minder utroligt meget
om slaver, og det er også nævnt i filmen at de fungerer som menneskernes tjenere. Disse robotter er
altså undertrykte. En fejl ved robotterne gør at de ca. efter 4 år begynder at udvikle menneskelige
følelser, de bliver altså mere og mere menneskelige. Det man gjorde var at give alle robotterne 4 års
levetid, hvorefter de så ville gå ned. Dette er en decideret undertrykkelse af en slave race, som
egentlig kan relateres til negernes undertrykkelse i USA. En speciel styrke som består af nogle
politibetjente, såkaldte ”Blade Runners”, styrer byen, og sørger især for at fange de nævnte robotter
hvis de ny går amok. Pgr.a. disse betjente er folk konstant overvågede, hvilket man også kan mærke
på stemningen i byen.
Når man snakker lyssætning har filmen en meget gennemgående stil. Omkring 90% af filmen
foregår om natten, og hvis det ikke er nat, så er det omkring solnedgang. Samtidig med dette,
indeholder filmen utroligt mange klip hvor hovedpersonen Deckard sidder i nogle små lokaler enten
uden vinduer, eller hvor der bare ikke er nogen lyskilder. Dette giver en fornemmelse af at
samfundet er forfaldent. Samtidig med den dystre og mørke lyssætning, så er der utroligt mange
scener hvor der bliver brugt lyskegler, eller ”light rays”. (En lyskegle der falder ind igennem et
vindue, eller ude på gaden.) Dette giver én fornemmelsen af, at hovedpersonen konstant er på flugt
og er overvåget hele tiden. Det minder lidt om lyset der ville falde fra et fængsels vægge.
Lyskeglerne bevæger sig søgende hen over menneskemængden eller ned igennem et ovenlysvindue
i en bygning, som om der bliver ledt efter noget, som om nogen holder øje. Dette er også med til at
danne kontrast til den ellers mørke belysning, og man lægger derfor tydeligere mærke til mørket når
der er noget meget enkelt der bryder det, og alligevel ikke lyser tilstrækkeligt til at kunne lyse et
rum op. Den stemning der bliver skabt, bliver også forstærket af det konstante regnvejr igennem
næsten hele filmen. Den konstante regn i byen er igen med til at underbygge et miljø der ikke er rart
at leve i.
Disse elementer bliver underbygget af musikken som spiller i nogle dele af filmen. Musikken er
velvalgt med mange fremtidselementer. Det er en blanding af klassisk og synthesized musik, som er
med til at understøtte det, at man lever i fremtiden.
7
Filmen foregår jo i fremtiden, og dette skal vises på en måde så seeren forstår den avancerede
teknologi der kan findes i denne verden, så man derfor ikke stiller spørgsmål ved nogle af de ting
der bryder naturens love. Man inddrager derfor en stor brug af mange fremtidsrelaterede elementer
som f.eks. flyvende biler, som folk kæder sammen med en fremtidsverden. Blade Runner var en af
de første film til at filmatisere dette, før eksisterede der Sci-fi romaner og noveller der har taget
emnet op. En anden ting der kendetegner Sci-fi, men som man dog ikke ser så meget til i Blade
Runner, er de højteknologiske våben som de forskellige personer bruger. På trods af disse flyvende
biler og avancerede våben, har Ridley Scott bibeholdt ældre ting, som f.eks. en scene hvor man ser
en gruppe drenge komme cyklende, på gammeldags cykler, hvilket ikke passer ind i den ellers
utroligt fremtidsprægede verden. Cyklerne kan være brugt til at signalere fattigdom på det
pågældende tidspunkt i Los Angelas, da der også ses fattigt slum-miljø med tiggere og hjemløse
rundt omkring. Det kunne dog også være at Ridley Scott ville signalere, at cyklen simpelthen aldrig
vil gå af mode, men at den stadig vil blive brugt i fremtidens verden.
Blade Runner-miljøet er et industrialiseret arbejder-miljø, hvor folk passer sig selv. De gader som
folk går igennem er fyldt med overdrevet neonlys, der oplyser de ellers meget dunkle gader. På
ethvert gadehjørne er der forskellige boder hvor alt muligt forskellige bliver solgt. Samtidig med
dette er der utroligt mange forskellige lyde når Deckard bevæger sig igennem gaderne, man hører
alt fra biler og mennesker til lyde fra butikker eller speakers, hvilket alt sammen er med til at vise at
det er en storby, og at et stigende befolkningstal har fundet sted. Igennem filmen kan man drage
adskillige konklusioner når det kommer til hvordan verden har udviklet sig i forhold til filmen
Blade Runner. Hele Los Angelas er befolket af masser af forskellige folkeslag, der snakker alle
mulige forskellige sprog. Bare inden for de første 15min af filmen har man hørt Spansk, Engelsk,
Tysk, Japansk og Kinesisk. Man kan derfor drage konklusionen at en stor folkeindvandring har
fundet sted, og det er blevet en stor integreret verden med mange alle folkeslag. Da man kun ser
byen Los Angeles kan dette kun være mit gæt ud fra filmen. Alle disse forskellige folkeslag snakker
naturligt sammen som om de forstår hinandens sprog.
Pga. den store industrialisering af verden, er alle dyreracer næsten uddøde, og de er derfor utroligt
sjældne. Denne konklusion kan man drage udfra at man flere stedet i filmen hører at rigtige dyr er
utroligt dyre, og at folk ikke har råd til dem. Der er derfor opfundet falske kopier der ligner rigtige
dyr, som almindelige mennesker har råd til at købe, og disse møder man et par gange igennem
filmen. Dette kommer fra endnu en af Ridley Scotts idéer om fremtidens miljø, og hvilke problemer
man bliver stillet overfor.
8
Når man snakker om en fremtidsverden er der nogle elementer der ikke kan udelades,
som f.eks. robotter og kunstig intelligens. Blade Runner indeholder disse elementer, men har
samtidig gjort noget anderledes ved dem. Selve filmen Blade Runner stiller nogen meget relevante
moralske spørgsmål. Igennem filmens forløb drager man flere konklusioner. Disse robotter,
”replicants”, er ved at blive mere menneskelige end menneskerne selv, og man slår dem derfor ihjel.
Ved at indplante minder om tidligere ting, har man fundet en metode til at kunne få robotterne til at
tro de er mennesker, men stadig være replicants uden faktisk selv at vide det. Hovedpersonens
menneskelighed bliver også draget i tvivl, da han ikke ved om han selv er en replicant eller ej.
Hele filmen kører på det moralske kompleks med om hvad egentlig er menneskeligt, og hvor langt
man egentlig kan gå før man ikke længere er det.
Hoved-skurken i filmen hedder Roy og er en replicant som bekriger dem der lavede ham, fordi
han gerne vil leve længere tid end de tilladte 4 år. Roy er et billede af det ”perfekte” menneske, og
hans lyse hår og blå øjne, samt hans ekstreme styrke og smidighed, gør ham til det billede man
havde af det perfekte skabte menneske. Igennem filmen oplever man ham som en menneskelig
person, du kan altså ikke se på ham at han er en robot, og han bliver jagtet af hovedpersonen, Blade
Runneren Deckard, fordi han er ved at blive menneskelig. Igennem filmen begår Roy flere og flere
mord eller udnytter folk, og som hans liv så småt ebber ud, bliver han mindre og mindre
menneskelig. I slutningen da han jager Deckard igennem en forladt bygning, er han utroligt tæt på
at have mistet alt sin menneskelighed, han opfører sig som et vildt dyr der jager Deckard (Se bilag).
Til sidst da han står på et hustag bliver han sat overfor et svært valg. Deckard hænger fra en drager
der stikker ud fra taget, og han er ved at falde ned (Klip #65-#89), men lige idet Deckard ikke
længere kan holde sig fast og mister grebet, griber Roy fast i ham og hiver ham op på taget,
hvorefter Roy så dør da hans tid er udløbet. Roy brugte altså sin sidste energi på at redde Deckard, i
stedet for at bruge den sidste energi til at se ham dø som han ellers havde planlagt. Dette er en
typisk kamp imellem ”det gode og det onde”, en kamp inde i Roy selv, imellem hans menneskelige
og hans dyriske side. Sidstnævnte kan blandt andet også ses i en scene hvor Roy er ved at miste
kontrollen over hans højre hånd, og for at holde den i skak, trykker han et søm igennem håndfladen
(Klip #20-#26). Hans dyriske instinkt vil hele tiden overtage hans krop, men hans menneskelige jeg
vandt over den, ved at pådrage sig selv en fysisk smerte.
I slutningen af filmen vandt den menneskelige side af ham, og han redede Deckard fra at falde i
døden. Sejren over det dyriske skildres godt i Roys sidste scene, hvor hans liv ebber ud, lige efter
han har reddet Deckard. Igennem de sidste scener op til denne, har han løbet rundt med en hvid due
9
i den ene hånd (Klip #62). Duen skal symbolisere det gode og hellige. I dødsscenen fortæller Roy
nogle af alle de mindeværdige ting han har oplevet igennem sit korte liv, og han siger at alle disse
ting vil forsvinde med tiden, altså når han dør (Klip #94-#97). Her virker han så menneskelige som
han kan blive, og i det han dør, ser man den hvide due flyve fra hans hånd op imod en blå himmel
(Klip #103-#104). Duen fungerer her som en visualisering af hans sjæl som stiger til himmels. Han
er altså så menneskelig at han har en sjæl, som forsvinder idet han liv ender.
I filmens anslag møder Deckard en kvinde ved navn Rachael, som han skal teste for at bevise
hans evner som Blade Runner. Han skal så bevise at hun er menneske, men han beviser at hun ikke
er et mennesker men en repricant, hvilket hun dog ikke selv ved. Hun har fået indplantet minder fra
en anden piges barndom, hvilket gør at Rachael tror hun er et menneske. Rachael bliver brugt
igennem hele filmen til at vise hvor menneskelig en robot kan være, og at det kan være utroligt
svært at skelne imellem de to. Dette er det emne filmen berører mest, nemlig hvad er egentlig
menneskeligt? Når man selv sidder og ser filmen, glemmer man at kvinden Rachael faktisk er en
replicant, da hun opfører sig som et ”normalt” menneske. Hun gør altså ikke noget der kan bevise
at hun faktisk ikke er menneskelig. Igennem filmens handling begynder Deckard at blive forelsket i
hende, selvom han ved at hun er en robot. Det specielle ved dette forhold er at Deckard ikke ved
hvorvidt han selv er menneske eller robot. Han har minder fra sin kone, hvor man tit ser ham sidde
og kigge på billeder af hende. Han bliver dog til stadighed draget i tvivl om hvorvidt disse er
forfalskede minder eller ej, da han jo ved at Rachael har billeder af sin mor og de er jo derfor er
forfalskede. Rachael og Deckard, to mulige robotter, har altså et forhold sammen, hvilket igen
handler om hvad det er der betegner et menneske. Er det blot hvis man er det af kød og blod, eller
handler det også om følelser og handlinger?
10
Blade Runner: Dommedag og bibelsk relation
Der er leget utroligt meget med idéen om Blade Runner og Dommedag. Filmen Blade
Runner omhandler en tid der er efter årtusindskiftet. Der var ingen der tænkte over sammenhængen
imellem Blade Runner og årtusindskiftet da den udkom, dette kom først senere da man nærmede sig
år 2000, og snakken tog især fart i år 1999. Folk så med nye øjne på filmens skildring af en
dommedag der ikke hidtil var kendt. Alle folk snakkede om ”Y2K”
1
, både fra et religiøst syn, men
også fra en normal persons synsvinkel.
Der er en række ting der betegner en ”dommedag” ud fra et religiøst synspunkt.
An Apocalypse is marked by cosmic conflict between two mighty opposites, embodying
good and evil.
Although it appears to be concerned with historical events, an apocalypse is really
concerned with eschatology, the vision of the end-times.
The text takes the form of a report by a contemporary observer, a wise or just man to
whom ultimate truth is revealed.
The pre-apocalypse world is so corrupt that people cannot do anything to redeem it, which
validates the vengeful fantasies of the presumptive “remnant” about destruction of their
enemies when God finally intervenes.
In some definitions, the Millennium, one thousand years of the Kingdom of God, is the
beginning of yet another cycle, followed by a resurgence of evil, more battles, but
ultimately victory for the forces of God.
A remnant is saved from the cosmic conflicts, to inherit the heavenly kingdom.
(“The Blade Runner Experience: The Legacy of a Science Fiction Classic”, s. 33)
Disse punkter passer godt sammen med Blade Runners setting og historie. Hovedpersonen, eller
”helten”, Deckard kan ikke løse samfundets problemer og korruption på egen hånd. Det samme er
gældende for de andre personer i dette samfund, problemerne er simpelthen for store. Deckard løser
ikke problemet, men får kun sandheden, ”the ultimate truth”, at vide til sidst, og han overlever til at
kunne fortælle det videre. Dog er der ikke tale om noget indgreb fra himlen, eller nogen anden ting
der skulle sætte samfundet tilbage. Kampen mellem det gode og det onde findes både imellem
Deckard og Roy, men samtidig også imellem Roy og hans skaber. I forholdet til Dr. Eldon Tyrell
kan Roy opfattes som ”den gode”, hvorimod han i forhold til Deckard kan opfattes som ”den onde”.
1
”Y2K” Var troen om at alt computer udstyr ville gå ned pga. at årstallet ville skifte til ”00”, og at kaos ville ramme
jorden, at folk ville blive primitive mennesker igen pga. manglen af elektronik.
11
Derudover kæmper Roy også kampen mellem ”det gode” og ”det onde” i sig selv f.eks. når han i
slutningen af filmen, prøver at sejrer over det dyriske had han har i sig. Det gode vinder altså til
sidst. En ny start.
Der kan drages utroligt mange paralleller imellem bibelske historier og Blade Runner, da filmen
indeholder nogle af de sammen problemstillinger som biblen også bruger i Genesis
2
og Exodus
3
. En
ny menneskelig race bliver skabt som et perfekt menneske, i Guds billede, hvor i Blade Runner
bliver det perfekte menneske skabt ud fra Dr. Tyrells billede. I filmen siger Roy til Dr. Tyrell: ”It’s
not an easy thing to meet your maker.”
4
Dette er en direkte henvisning til Gud, da Gud I følge
biblen er skaberen af alting, og Dr. Tyrell tager her Guds sted som skaber af den perfekte
menneskelige race. I filmen ser man tit Deckard kigge op på nogle Zeppelinere der afspiller en
reklame for, at man kan komme ud på en ”Off-World Colony”, et samfund for kun få udvalgte
mennesker, som er et kontrolleret samfund der minder om et ”paradis”. Dette er også en stor
kontrast til det ellers kaotiske Los Angeles, det mere kan minde om et helvede i lyset af det paradis.
En anden relevans er Babelstårnet. Ifølge biblen snakkede alle mennesker et sprog og alle forstod
hinanden, men så begyndte mennesket at bygge et tårn op til Gud, hvilket Gud blev utilfreds over.
Gud får alle mennesker til at snakke forskellige sprog, så de ikke forstår hinanden, og de spredes
herefter til hver en lille gren af jorden. I Blade Runner er hele Los Angeles blevet et stor virvar af
forskellige kulturer, hvor alle snakker forskellige sprog. Mange folk forstår ikke hinanden, og i
filmen bliver Deckard nødt til at få noget oversat før han forstår det. Dette kaos har meget med
Guds straf at gøre og det er som om, at folket i filmen prøvede at nå himlen, men blev straffet for
det.
Hele dommedags princippet handler om viden og om information. Folket begynder at få viden om
forskellige ting, de begynder at tænke selv, udover den lære som Gud har givet dem. Det ender så
med at folket bryder Guds regler, og alt folk er så ifølge biblen, blevet korrupt. Gud vælger så at
vaske tavlen ren, og han laver så Dommedag, for at starte helt forfra i en ny Æra. Dette er set med
f.eks. Syndfloden eller Babelstårnet. I Blade Runner er dette Roys kamp for viden, hans evige søgen
efter svar på hvorfor de er lavet som de er, og om der ikke er en måde hvor man kan ændre dette.
Selve samfundet i Blade Runner skildrer også en alder der er korrupt på grund af for meget
information, af viden. Med alt den teknologi er der ikke megen religiøs tro, hvis religion
overhovedet er til stede, for på intet tidspunkt hører vi om det i filmen.
2
Dette er bogen om skabelsen, om hvordan mennesket blev skabt.
3
Dette er bogen om da Gud befriede slaverne i Egypten, da slaverne flygtede og Gud sendte plagerne.
4
Blade Runner: Directors Cut, 79min og 41sekunder.
12
Selve byen Los Angeles er også baseret på den bibelske tro om dommedag og kaos. Den endeløse
regn der er i Blade Runner, symboliserer syndfloden i biblen og om Noah. Dette ses især i den
sidste kamp imellem Deckard og Roy, hvor de hopper rundt på hustagene i kampen om hvem der
skal overleve. Dyrene i Noahs ark reddes for deres undergang, i Blade Runner bliver de reddet fra at
uddø vha. kopier af originalerne. En anden ting er Tyrells bygning, en kolossal pyramide.
Pyramiden er et stor gudesymbol, i filmen bliver den også brugt til at understøtte at han leger Gud.
Denne store guldfarvede pyramide minder om de bygninger man kunne finde i Babylons haver.
5
Selve byen Los Angeles er alle replicants’ paradis, deres Edens have. Det er her de blev skabt, og
her de skal dø, hvorimod mennesket er begyndt at flygte til dets nye Eden, som er de Off-world
kolonier man hører om i filmen. Men folkene der rejser til disse kolonier, tager slaverne med sig,
hvilket ville minde meget om det nye Egypten i slavernes tid.
Persongalleriet har også mange relationer til biblen. I biblen skal Jacob slås med en engel før han
kan blive til en rigtig mand. Denne engel kan være Roy, der med sit helt hvide hår, hans helt blå
øjne samt hans blege hud, minder meget en engel. Deckard som så skulle symbolisere Jacob, skal så
slås med ham. Deckard har i forvejen en kamp med sig selv, da han ikke ved om han er menneske
eller ej. Efter kampen med englen (Roy), er han en mand, et menneske. ”You’ve done a man’s job,
sir’.”
6
Han har gjort en mands arbejde, siger en anden Blade Runner, Gaff. Han har altså bevist sin
menneskelighed ved at kæmpe mod Roy. Roy dør pga. den fejl som mennesket har lavet, og hans
død relaterer til enden for menneskets udødelighed, da de blev smidt ud af Edens Have. Men da han
er skabt af et andet menneske, er det derfor ikke Roys egen fejl, men hans skabers mangel på
perfektion. Roy skifter personlighed et par gange i filmen, og disse personligheder minder om andre
religiøse figurer. Blandt andet så fungerer han både som en engel, og satan selv, da han tager andres
liv i egen hånd og dømmer dem. Samtidig er han også blot en der gerne vil være menneske, han
stiller nemlig eksistenssielle spørgsmål som alle mennesker gerne vil vide; ”Hvor kommer jeg fra?”
”Hvornår skal jeg dø?” ”Hvorfor er jeg til?”. Han er også menneskelig nok til at redde Deckard til
sidst.
5
Babylons haver var et af verdens 7 vidundere i gammel tid.
6
Blade Runner: Directors Cut, 103min og 47sekunder.
13
Sagprosaanalyse
Bog: “York Film Notes: Blade Runner” af Peter Bunten
Side 63-69
Tekstens generelle handling drejer sig om hvad genren Science Fiction og dens
undergenre går ud på, hvordan disse kan karakteriseres og hvad de gør for filmen eller teksten der
har denne genre.
Dette er en forklarende sagprosa tekst, som er faglitterær.
I teksten er der ikke nogen decideret argumentation for de påstande der beskrives. Det tages som
givet, at læseren tror på det skrevne uden at stille spørgsmål til kilder og andet. Teksten er, selvom
det er faglitterær, stadig en smule subjektiv. Man kan fornemme at personen der har skrevet bogen,
fortæller om sine egne meninger og holdninger, og ikke der er ikke noget dokumentation eller fakta
for det. skrevne. Han henvender sig på en måde til læseren, der ikke er personligt, men han giver
information ved at ”snakke” til læseren: ”This section deals only with ”genre sci-fi”, sci-fi texts that
consider what is means to be human.” (“York Film Notes: Blade Runner”, s. 63)
Forfatteren anvender et meget intellektuelt ordvalg, og selve bogen er åbenlyst kun målrette til
mennesker der ved noget om medier i forvejen, og derfor også kender de fagtermer han bruger.
”Many German émigré directors, fleeing the Nazis, made their living directing Hollywood B-movies
during the 1940s. Expressionist techniques, best used to represent the urban landscape where society is
fraying at its edges, met conventional Hollywood and film noir was created.”
(“York Film Notes: Blade Runner”, s. 64)
Målgruppen han skriver til er derfor fagkendte personer, eventuelt en person som mig selv, der er en
forståelse for emnet inden bogen læses.
Da teksten er faglitterær har den ikke noget tema, bortset fra Science Fiction som emne
Teksten har over og underoverskrifter. Overskriften i denne tekst er ”genre”, og underoverskrifterne
er så forskellige slags genre der indgår i Blade Runner. Under underoverskrifterne står så om den
nævnte genre, og de har derfor stor relevans i forhold til hinanden.
Selve teksten indeholder mange citater fra forskellige andre kilder, og forskellige ting folk har sagt i
andre sammenhæng, og kan til tider opleves som om de ikke er særligt sammenhængene, når man
ikke kender de kilder der bliver anvendt.
14
Bog: ”The Blade Runner Experience: The Lecacy of a Science Fiction Classic”
Side 31-39
Bogen “The Blade runner Experience” handler om forskellige relevante emner til
filmen, spillet og bogen der star bag Blade Runner. Dette uddrag handler om Blade Runner i forhold
til problemerne ved årtusindskiftet, og om de bibelske relationer filmen har til forskellige religioner.
Teksten er en faglitterær sagprosatekst.
Selve teksten er meget subjektiv, og til tider bruges der følelsesladede ord som f.eks. ”fucked”
7
.
Indholdet i teksten kan opfattes som meget præget af forfatterens egen personlighed og subjektive
opfattelse. I forvejen bliver der ikke brugt særlig mange argumenter i teksten, hvilket understøtter
læserens oplevelse af, at den er meget følelsesbetonet. Forfatteren drager konklusioner ud fra hans
egne meninger, og ikke fra kilder. Samtidig med dette skriver han lidt som om det er en fortæller,
han drager altså sig selv som person ind i teksten. ”My exploration of connections between the
apocalyptic(…) I will consider to some extent both the theatrical release(…)” (”The Blade Runner
Experience: The Lecacy of a Science Fiction Classic”, s. 32)
I bogen bruges også et meget intelligent ordvalg når han skal forklare om forskellige ting, og også
her kræves der at man har en form for forståelse for emnet før man læser boget, i hvert fald at man i
det mindste har set filmen. Mange citater fra forskellige personer og fra forskellige kilder bruges til
at belyse hans synspunkter. Disse citater kan dog være svære at forstå hvis man ikke kender til
kilderne på forhånd. Der drages nemlig mange referencer til filmen og andre bøger der har med
filmen at gøre.
Overskrifter og underoverskrifter ligner hinanden og overskriften har ikke så meget med nogle af de
sidste underoverskrifter at gøre, da emnet skifter sig fra ”Post-Millennium Blade Runner” til
”Apocalypse in Blade Runner”. Dog handler brødteksten under underoverskrifterne og selve
underoverskrifterne om det samme, og har fin overensstemmelse.
7
The Blade Runner Experience: The Lecacy of a Science Fiction Classic, s. 37 linje 25
15
Analyse af filmcitat
Denne analyse er baseret på det vedlagte bilag.
Klippets handling er en jagt imellem hovedpersonen Deckard, og skurken Roy.
Hele denne sekvens er påvirket af utroligt mange ting der skal hjælpe til med at få
stemningen i klippet til at blive mørk og dyster, gøre seeren nervøs og gerne give et gys.
Først og fremmest har Ridley Scott ændret omgivelserne så de passer til dette. Vores
personer befinder sig i et lejlighedskompleks der er utroligt faldefærdigt og råddent. Der er absolut
ingen elektricitet eller belysningen inden døre, hvilket gør det meget lettere at bruge de tidligere
nævnte lyskegler. Dette ses især tydeligt i klip #1 og #9, hvor brugen af dette virkemiddel er
overdrevet. Det er med til at underbygge oplevelsen af at være på flugt, da det er som om at Roy
konstant holder øje med Deckard. En anden ting er det konstante regnvejr. Igennem alle klippene
regner det kraftigt udenfor bygningen, hvilket gør at vandet siver ned alle steder i bygningen. Dette
har både en symbolsk værdi (se ”Blade Runner: Dommedag og bibelsk relation), men er også meget
med til at skabe stemningen. Det at det regner giver fornemmelsen af at hans timer er talte, hele
verden er ved at styrte i grus, og gør det hele mere dystert og ækelt.
Det hele er sat op som katten der jagter musen, og Roy opfører sig også som om dette
blot er en leg for ham, og hvor han ikke engang skal anstrenge sig for at fange Deckard, og han
derfor ikke gider anstrenge sig. Han giver Deckard en chance til at slå ham, (klip #43-#49), og han
rører ham ikke, men står bare og kigger på ham for at give ham en chance til at løbe sin vej, så han
kan følge efter ham. Han nyder jagten mere end han nyder at slå ham ihjel, og dette ses også på klip
#11-#13, hvor Roy står på ydersiden af vinduet, og råber til Deckard at han kan se ham, altså at
Deckard skal få fart på, da han ellers kommer efter ham. Roys konstante hylen er også noget han
gør for at lege med Deckard, for at gøre ham nervøs. I klip #20-#27 har begge personer en pause,
hvor de hverken flygter eller prøver at finde hinanden. De er begge to kommet til skade, og er i
gang med at læge deres skader. Deckard forbinder sine to brækkede fingre med et stykke stof, og
Roy jager et søm igennem sin hånd for at få kontrollen tilbage over den. De holder begge to pause,
hvilket får det hele til at virke lidt som en leg imellem dem. Lige så snart Deckard begynder at lede
efter en udgang, kan man se at Roy også går i gang med at lede efter ham igen.
I jagten mellem Roy og Deckard bliver der brugt utroligt hurtige krydsklipninger. Der
bliver altså klippet hurtigt mellem personerne for at give det tempo, og for ikke at give seeren en
16
chance for at få pusten igen. Der bliver samtidig med dette brugt mange point of view shots, der
skal vise at vores hovedperson er bange og nervøs. Det forstærker også seerens oplevelse af at han
kan dukke op hvornår det skal være. Der bliver også brugt håndholdt kamera i en del af disse klip,
da et håndholdt kamera giver nogle små ryst, der er med til skabe en hektisk stemning, og seeren
kan bedre leve sig ind i filmens handling.
Ved at give seeren en begrænset viden om hvad Roy foretager sig, er det med til at
give spænding. Hvis seeren vidste hver eneste ting Roy foretog sig, så ville denne sidder mere og
vente på at det skete i stedet for som nu, at bliver overrasket. Man følger Deckard og ser for det
meste kun det han ser og hvad han laver.
Det er også vigtigt at der er den rigtige magtbalance imellem Deckard og Roy. I denne
sammenhæng er Deckard utroligt underkuet af Roy, der er den magtfulde af de to. Dette
understøttes ved stor brug af enten frø- eller fugleperspektiv. Når man ser Roy, ser man det ofte i
frøperspektiv, og man ser Deckard fra fugleperspektiv. En af de scener hvor det er mest markant er
klip #66-#89 hvor Deckard hænger i en metaldrager og Roy står og kigger på. Her er det utroligt
tydeligt at se hvem der har magten, og Deckard er helt nede i et lodret fugleperspektiv i et klip eller
to, så man kan tydeligt se at det er Roy der bestemmer om Deckard skal leve eller dø i denne
situation.
Lydbroer bliver flittigt brugt til at skabe jævne klipninger, så man ikke føler at den
skifter brat. Lydbroerne bruges også i sammenhæng med reaktioner, f.eks. Roy der hyler, hvor hylet
går ind over det næste klip, hvor man ser en reaktions-indstilling med Deckard, hvor han reagerer
på hylet. Der bruges forskellige lyde til at lave disse lydbroer, selvom lyden af regn sådan set går
igennem på alle klippene, så er den ikke markant nok til at kunne bruges som lydbro. Lyde som lyn,
hylen, et brag eller en dialog bruges her til at skabe jævne klipninger.
I den sidste del, hvor Deckard lige er blevet hevet op fra drageren, der skifter billedudsnittet fra at
være total til halv-nær, til at blive nær og halvnær. Dette sker fordi vi kommer tættere på de enkelte
personer, og Roy åbner op til Deckard, og fortæller Deckard om hans liv. Vha. tættere billedudsnit
kommer vi tættere på personerne, vi kan se deres ansigtsudtryk, og se hvordan de føler, hvilket gør
det hele mere privat og følelsesladet. Dette harmonere med det de snakker om. Roy fortæller om
alle de ting han har set, og som går tabt ligesom ethvert andet menneske, og også hans død er meget
tæt filmet.
17
Ridley Scott: Alien
I 1979 lavede instruktøren Ridley Scott filmen ”Alien”. Denne film udkom før Blade
Runner blev lavet, så man kan derfor sige at det er Blade Runner der bruger de samme ting som
Alien. Som sagt så går der en masse af de samme elementer igen i filmen Alien som i Blade
Runner. Allerede de forskellige problemer de kommer ud for i historien, er nogle af de samme i
begge film.
Filmen handler om en gruppe mennesker på et transport rumskib der er i gang med at fragte
mineraler tilbage til Jorden. Under denne rejse observerer de over et signal som de herefter
undersøger. Det viser sig at være et alien rumskib, hvor en af personerne bliver angrebet, og
overtaget af aliensne. Dette ved de andre ikke og tager ham indenfor igen, men senere bryder en
alien så ud igennem maven på ham, og den løber nu frit rundt i rumskibet, hvor den vokser og
vokser. I forsøget på at udrydde denne her alien, bliver flere og flere slået ihjel. Det viser sig at der
er en robot ombord, som ikke vil have de lykkede med at slå den alien ihjel, da den har ordre på at
sikre et eksemplar til undersøgelse derhjemme. Det hele ender med at de springer hele rumskibet i
luften, og flyver væk i en lille kapsel. Man ser ikke den sidste overlevende menneske blive reddet,
men filmen slutter med at hun ligger i et sove-kammer.
Når vi snakker om Alien og Blade Runner som science fiction film, så er der nogle åbenlyse ting
der falder en i øjnene. Filmene foregår begge to i et fremtidsmiljø, en tid hvor mennesket kan rejse
frit i rummet, og også gør det. Det er endda blevet så normalt, at folkene i Alien har en kat med
ombord, så man kan se at det hele fungerer som deres hjem, og det er meget normalt for dem.
Typiske fremtidselementer kan ses i begge film, modernisering af forskelligt udstyr, som f.eks.
lægeudstyret i Alien eller, at de i begge filmene har et overdrevet forbrug af lamper og neon, i Alien
kan man dog tale om virkeligt overdrevet forbrug. I Alien er der næsten overalt i rumskibet, vægge
fyldt med blinkende lys af forskellige slags. De blinkende lamper og lys sidder der for at få selve
rumskibet til at se højteknologisk ud, og det er derfor et billigt kneb for at få noget til at ligne noget
fra fremtiden.
Når man snakker teknologi, så har begge film nogle af de samme elementer. De lever i en verden
hvor kunstig intelligens er opfundet og bruges normalt. I rumskibet Alien er der to maskiner der har
kunstig intelligens, skibets moder-computer, og så Ash, som man i starten tror, er et menneske. I
Blade Runner er det gruppen af replicants der er robotter. De har udviklet sig så meget at de endda
har fået følelser, og minder mere om mennesker end menneskerne selv. I begge film går disse
18
robotter mod ”de gode”, som i Aliens tilfælde er resten af mandskabet, og i Blade Runners tilfælde
Deckard. Begge film omhandler et dilemma hvad angår menneskelighed. Begge filmenes
hovedpersoner bliver stillet overfor spørgsmålet: ”Hvem er menneske?” Både robotterne og
aliensne i Alien gemmer sig i mennesker, eller camouflerer sig som mennesker, hvilket stiller
besætningen overfor et dilemma. I Blade Runners verden er robotterne de leder efter, nogen der
ikke kan ses, medmindre de testes for at være replicants. Denne idé med robotter der er så
menneskelig at menneskerne ikke kan se forskel, er med til at skabe tvivl om hvem man skal frygte,
da alle kunne være en potentiel fjende.
I begge filmene bruges en meget dyster lyssætning til at skabe en dyster stemning. Dette bruges
især senere i filmen hvor menneskene på rumfærgen bliver jagten af en alien. Det betyder, at man
ikke ville kunne se et evt. overraskelses angreb. En stor brug af ”light-rays” bliver også brugt i
Alien, ligesom i Blade Runner, hvilket forstærker effekten af mørke lyssætning giver en dyster
stemning. Der bruges også ligesom i Blade Runner, lidt elektronisk og klassisk musik til at skabe
stemning. Man skal føle at de er helt alene i rummet, med en alien som vil slå dem ihjel, de kan
intet gøre for at slippe væk, da de første er fremme ved jorden om 5 uger, og de er derfor isolerede
fra omverdenen og deres eneste håb er at slå den ihjel selv.
En sjov ting som filmene har til fælles, er forholdet til rygning. I både Blade Runner og Alien
bliver der røget, i Alien bliver der faktisk røget utroligt meget, og de ryger i begge film de samme
cigaretter, nogle gule tykke nogen, som er de samme fra film til film. Dette er måske Ridley Scotts
tanke, at folk stadig vil være afhængige af cigaretter, men der måske er kommet bare et mærke.
Filmen Alien er lidt sjov når man kigger på dens opbygning, i forhold til spændingskurver.
Filmen har op til flere ”point of no return”, hvilket giver en konstant spænding igennem dens forløb.
Filmen Aliens forskellige ”point of no return”, er først og fremmest da de vælger at lukke personen
ind igennem luftslusen der var blevet angrebet af en alien. Derefter når de beslutter at sætte skibet
til at springe i luften, og når de stiger ind i kapslen for at flygte. Dette er dog en forskellighed fra
Blade Runner, som ligner mere Beretta modellen, med ”point of no return” i det han siger ja til
opgaven, da den er bindende. Klimaks vil så være kampen mellem Deckard og Roy til sidst. Der
mangler dog en lidt længere udtoning i filmen, da slutningen i Blade Runner ellers er ret brat.
Ligesom Blade Runner så bruger Alien en meget åben slutning til at gøre filmen åben for
fortolkning. Hun rejser af sted i rummet, uden mad eller vand, og det vil tage hende 6 uger at nå
frem til den nærmeste koloni. Ingen ved hvad der vil ske med hende, og man kan derfor selv prøve
19
at gætte sig frem til en passende slutning. Dette er det samme med Blade Runner, hvor filmen
slutter ved at Deckard og Rachael går ind i en elevator, man ved ikke hvor de skal hen.
Konklusion
Blade Runner, en film der i alt sin pragt har stået som grundlag til næsten alle nyere
science fiction film, hvorfor dette? Filmen Blade Runner bruger utroligt mange forskellige
virkemidler for at få seeren til at selv analysere filmens handling. Blade Runner har en så kompleks
handling, at der stadig er film specialister der er i gang med at analysere dens kringlede handling.
Dette gør også at filmen har fået en kolossal fanskare, en stor mængde fans der mener at denne her
film er noget helt specielt. Filmens unikke persongalleri er så specielt, at hver af personernes
personligheder, kan analyseres og fortolkes, hvilket alt sammen giver en større forståelse for
filmens handling. Filmen i sig selv var utroligt revolutionerende i forhold til dens tid når det handler
om special effects og filmiske virkemidler, hvilket gjorde at folk blev draget af den, og synes at den
var spændende. En af de ting der gør filmen så speciel er dens unikke miljø, der er med til at skabe
den stemning filmen har. Hele miljøet er et fremtidsmiljø som mange personer ville forestille sig
det, med flyvende biler og forskelligt teknologisk udstyr, men Ridley Scott gik et skridt længere og
tænkte på folket der levede i denne verden. Hvordan verden er smeltet sammen, og alle folkeracer
er blevet til 1 stor sammensmeltet nation, men også verdenen udenfor bliver forklaret, at næsten alle
af verdenens dyr er ved at uddø, og man derfor er nødt til, at bruge falske kopier til at erstatte dem.
Blade Runner stiller mange forskellige moralske spørgsmål som er interessante, som hvad er et
menneske egentlig? Hvad er det der gør os menneskelige? Og hvorfor? Disse dybe spørgsmål skal
man selv tænke sig til, da det ikke bliver belyst i selve filmen. Selve hovedpersonerne er selv på jagt
efter at netop få svar på deres egne spørgsmål, og hele filmen handler om hvordan det går dem i
deres jagt på den ultimative sandhed.
Selve filmens handling, dens miljø, dens personer, dens locations har mange relationer til andre
ting. De har f.eks. mange religiøse relationer, og hele snakken om Dommedag kommer på tale når
man ser Blade Runner. Blade Runner skildrer hvordan en verden der er tæt på Dommedag vil se ud,
hvordan det er lige før Gud vælger at vaske tavlen ren, og ødelægge alt, så man kan starte på en
frisk. Information kan være med til gøre samfundet korrupt og gøre mennesket ondt, og det er
samfundet i Blade Runner er i den grad blevet. Der bliver også leget med idéen om at spille Gud.
En bioingeniør ved navn Dr. Tyrell, skaber det perfekte menneske, et supermenneske med lyst hår
20
og blå øjne, hvis styrke overskrider ethvert normalt menneskes. Men ligesom da mennesket blev
skabt, så bliver robotterne også skabt med en fejl, en mangel. Alt dette gør filmen til den unikke
film som den er. For det er nemlig lige hvad den er, unik.
21
Litteraturliste:
Definitions of science fiction
http://en.wikipedia.org/wiki/Definitions_of_science_fiction
Set: 10. december
Cyberpunk
http://en.wikipedia.org/wiki/Cyberpunk
Set: 10. december
Steampunk
http://en.wikipedia.org/wiki/Steampunk
Set: 10. december
Blade Runner Analysis
http://www.brmovie.com/Analysis/index.htm
Set: 7. december
Will Brooker, The Blade Runner Experience: The Lecacy of a Science Fiction Classic, Wallflower
Press, 2005. Side 31 – 39 og 59 - 67
Peter Bunten , York Film Notes: Blade Runner, York Press, 2000. Side 63 – 69
Blade Runner: Directors Cut: Ridley Scott, 1992. (Edit from the original version)
Alien: Ridley Scott, 1979.
22
Bilag
Næranalyse af filmcitat
Dette er en shot-to-shot analyse af et udvalgt uddrag fra filmen ”Blade Runner: Director’s Cut” af
Ridley Scott.
Citatet er delt op i to dele, da de to dele sammensat ville indeholde dele der ikke er relevante i
forhold til min analyse, og man ville kunne sige at der ikke sker så meget i filmen på det punkt. De
to citater ligger dog så tæt sammen, at jeg vil referere til dem som et enkelt citat.
Klippene strækker sig over en tidsperiode på 9 minutter og 48 sekunder samlet, men jeg har fjernet
3 minutter og 8 sekunder, så det varer derfor 5 minutter og 40 sekunder for de to citater. Der er i alt
104 klip.
Jeg nummererer dem efter kronologisk rækkefølge.
Handling
Vi kommer ind i filmen hvor hovedpersonen Deckard, lige har slået en replicant ihjel som er meget
kostbar til hovedskurken Roy. Hele klippet handler om hvordan Roy efterfølge den flygtende
Deckard igennem et tomt lejlighedskompleks, og hvordan Roy ender med at dø på taget af
bygningen. Omkring 30 sekunder tidligere, fik Deckard brækket hans lille og ringfinger af Roy,
som tilbagebetaling af at han havde slået 2 af Roys venner ihjel.
Registrering
1: Vi ser Deckard i en halvtotal hvor han leder efter en vej ud. Der bliver brugt håndholdt kamera til
at følge efter ham. Det håndholdte kamera giver en skræmt stemning, man kan mærke af Deckard er
på flugt og er nervøs, da kameraet er ustabilt. Han går direkte imod nogle lyskegler der peger ind i
vinduet, som om det er friheden, men vinduet er lukket til med brædder. Panorering til højre,
Deckard prøver et andet vindue. Der er off-screen lyd af Roy der først hyler som en ulv, og bagefter
siger: ”Im comiiiing!” Syngende, som om det var en lej. Klippet slutter med at man hører Roy siger
”Deckard!”, som om lyden kommer lige bag ved ham, og han vender sig som.
23
2: Point of View shot. Deckard vendte sig om og så en mulig vej ud. Et total shot af en bogreol og
et hul i loftet.
3: En total i frøperspektiv af Deckard der kigger op ad reolen, han overvejer om han kan komme ud
den vej.
4: En super-total af Roy som gemmer sig nede for enden af en gang. Man hører ham sige: ”How to
stay alive!?” Hvorefter Roy kommer løbende op ad gangen, og forbi på kameraets højre side.
Kameraet følger ham en smule i det han løber forbi. Et håndholdt, dog stabilt håndholdt kamera er
brugt. Roy siger dyriske lyde i det han løber forbi kameraet. Vi er nu ved at se hans mere dyriske
side tage spil.
5: Et shot i total billeudskæring, set oppefra i fugleperspektiv. Deckard der skubber ting ned fra
hylderne imens han prøver at kravle op af førnævnte reol.
6: Klippet starter ved at man hører en off-screen lyd af Roy der hyler. Man ser Deckard i
frøperspektiv oppe på reolen, hvor han bliver skræmt og taber sin pistol.
7: Nær af pistol der rammer gulvet. Dette er for at vise seeren hvad det egentlig var der skete i
foregående scene, da det kan være svært at se hvad han egentlig taber.
8: Nær af en nervøs Deckard der læner sig op af reolen. Off-screen dyrisk lyd fra Roy, med til at
understrege at Deckard er på flugt, og han bliver jagtet.
9: Super total af en væg med en masse vinduer i. Igennem disse vinduer strømmer der lys ind i det
ellers mørke rum. Roy ses komme løbende fra venstre side til højre side imens han udskiller en
latter. Igen for at underbygge at Deckard bliver jagtet, man kan se at Roy løber efter ham.
10: Deckard ses i en total frøperspektiv, kravle videre op af bogreolen for at undslippe Roy.
11: Et kort klip i halvnær af Roy der kommer fra ydersiden af vinduerne nævn i klip #1. Han griber
fast i gitteret der dækker vinduet og siger: ”I can see you!”
24
12: Kort klip af Deckard der kravler videre i en total. Evt. Point of view. Tvivler pga.
Kameravinklen, da den så burde være mere fra siden.
13: Klip tilbage til Roy der står udenfor vinduet i halvnær. Han hyler højlydt, og løber samtidigt ud
af billedets venstre side. Han løber for at finde en anden vej ind til Deckard.
14: Lydbro af Roy der hyler fra foregående klip. Deckard i en nær, hvor han kravler videre op i
bogreolen for at undslippe Roy. Håndholdt kamera følger Deckard som han kravler videre, for at
give seeren den følelse af selv at være på vej op af reolen samtidigt.
15: Nær af Deckard der kommer halvt op igennem hullet i gulvet på etagen over ham. Næsten
statisk kamera der er utroligt tæt på gulvet, så der fastholdes et normalperspektiv. Deckard stikker
hovedet op og kigger til højre for at se om der er nogen.
16: Et total point of view shot. Skal bruges til at underbygge stemming, og for at få seeren til at føle
sig I Deckards sted, og på den made lade sig rive med.
17: Klip tilbage til Deckard, stadig i nær, hvor han kravler det sidste stykke op af hullet i gulvet.
18: Ultranær af Roys hånd. Her man kan se at Roy har problemer med at styre sin krop. Klippet
bliver brugt til at fortælle seeren at der er noget galt med ham, og at det lige præcis er hånden vi
skal koncentrere os om. Man hører Roy sige ubehaget: ”Not.. Yet!.. Not!.”
19: Disse klageslyde i foregående klip fungerer som lydbro til det næste. En halvnær af Roy der har
problemer med sin hånd. Han slutter af med at bide i den, hvilket understreger hvor lidt kontrol han
har over den, og hans kamp mod det dyriske i sig selv.
20: Statisk kamera i et totalt billedudsnit. Man ser Deckard komme ind a døren til et badeværelse,
hvor regnen siver ned igennem taget. Han er i smerte når han sætter sig ned på kanten til et badekar.
Han griber sig til hånden pga. hans to brækkede fingre.
25
21: Et lyn fungerer som lydbro fra foregående klip. Samt en lyd af en gong. Man ser igen Roy i en
halvnær hvor han holder om sin hånd. Han kigger stresset efter noget der kan hjælpe ham, og slutter
med at kigge ned.
22: Halvnær af en bjælke til at holde gulvet, som indeholder nogle søm. Man kan se at Roy har
fundet noget. Kunne ligne et point of view shot, men det er det ikke da man kan se Roys fødder
nærme sig bjælken fra den anden side af kameraet af.
23: Klip tilbage til halvnær af Roy der holder om sin hånd og kigger ned. Denne gang for at
understrege at han faktisk har fundet noget, da han før i klip #21, kigger lidt flakkende rundt.
24: En ultranær af sømmet som Roy herefter hiver ud. Kunne igen ligne et point of view shot, men
da hånden kommer ind fra en forkert vinkel, er det det ikke. Knirkende lyd da Roy hiver sømmet
ud, og en anstrengt lyd fra Roy selv.
25: En halvtotal af Deckard der er i gang med at stramme et stykke stof han har viklet rundt om sine
to brækkede fingre.
26: Klip til ultranær af Roys hænder, hvor han maser et søm ned i håndfladen på sig selv. Roy
kommer med smerteskrig.
27: Hans smerteskrig fungerer som lydbro fra foregående klip. Nær af Roys ansigt, hvor han i stor
smerte rokker frem og tilbage imens han kommer med flere smerteskrig.
28: Halvtotal af Deckard der kigger sig omkring efter en måde at komme ud på.
29: Point of view shot af en badeværelses væg i nær. En panorering fungerer som om at Deckard
kigger hen ad væggen, og vi ser det han ser.
30: Klip tilbage til Deckard i halvtotal, der fortsætter med at kigge rundt i lokalet.
26
31: Halvnær af Roy der står lænet op af en væg. Roy er placeret i venstre side af billedet, så man
kan lægge mærke til at fliserne på væggen er de samme som i klippene med Deckard. Roy
udbryder: ”Yes!”
32: Tilbage til Deckard igen i en nær, hvor han kigger sig rundt omkring stadigvæk.
33: Nær af badeværelses væggen. Man hører en anstrengt lyd som skal fungere som en stemnings
opbygning, hvorefter man ser Roy hamre hovedet ind igennem væggen.
34: Reaktions-indstilling. Deckard i nær, hvor han står og ser måbende til imens man hører Roy tale
off-screen. ”You better get it up.”
35: Nær af Roys hoved der stikker ud igennem væggen, han kigger lige i kameraet, som om det er
point of view, men pga. zoom effekten i forhold til hvor Deckard står, kan dette ikke være tilfældet.
36: Endnu en reaktions-indstilling. Nær af Deckards ansigt da han stirrer på Roy, hvorefter han
hurtigt kigger væk ledende efter noget. Off-screen lyd af Roy der siger: ”Unless you’r alive...”
Dette fungerer som lydbro til næste klip.
37: Nær af Roy igen, der fortsætter med det han var i gang med at sige. ”… You can’t play! And if
you don’t play…” Roy prøver at hive sit hoved ud af væggen, men sidder fast.
38: Klip til Deckard i halvnær der ser sit snit til at finde noget at slå med. Han løber hen til en væg,
hvor kameraet panorerer til højre og følger ham, billedudsnittet skifter til halvtotal.
39: Nær af Roys hoved igen. Man hører Deckard rive røret ned fra væggen vha. en off-screen lyd.
Roy kigger over på Deckard.
40: Kort klip af Deckard i halvtotal der er i gang med at hive røret ud af væggen.
41: Kort klip af Roys hoved der hives ud af væggen med et smil i nær.
42: Kort klip af Deckard der endelig får hevet røret ud af væggen i halvtotal.
27
43: Halvnær af Roy der kommer ind a døren ved siden af hullet han havde hovedet igennem. Han
kigger smilende på Deckard og siger: ”Six. Seven. Go to hell or go to heaven!” hvor ordene “…go
to heaven!” falder som en lydbro til næste klip. Hans ord får det hele til at virke som en leg for ham,
han tager det ikke særligt seriøst, og er ikke bange for Deckard, selvom han har et jernrør.
44: Halvtotal af Deckard der holder røret klar til at svinge. Off-screen lyd af Roy der siger ”…go to
heaven!”
45: Kort klip af Roy i nær der stirrer på Deckard og afventer hans næste træk.
46: Kort klip i statisk kamera vinkel i halvnær af Deckard der løber igennem billedet imens han
svinger røret han hev ud af væggen tidligere.
47: Nær af Roy der bliver ramt i hovedet af røret, han falder bagover og smadrer et vindue med
hans arm. Indsat lyd af glas klirren og slaget der kom fra røret i det det ramte Roy.
48: Kort klip af Deckard i halvnær der svinger jernrøret igen.
49: Halvnær af Roy der bliver ramt igen, hvorefter han kommer med et smerteskrig, skubber røret
væk og siger: ”That’s the spirit!” imens han stirrer Deckard i øjnene. Dette undertrykker den næsten
sindssyge tilstand han befinder sig i, imens han jager Deckard.
50: Et over-skulder-shot af Deckard, fra Roy af. Deckard smider røret og løber igennem en dør.
Klip på bevægelse.
51: Braget fra døren fungerer som lydbro imellem klip #50 og #51. En total af Deckard der ryger
ind igennem døren, og støder ind i en sofa. Duer der flyver. Klip på bevægelse.
52: Et kort klip af Deckard i halvnær der får balancen og kigger sig kort rundt omkring for at finde
en vej ud.
53: Kort klip af Roy i halvnær, der står med et meget sygt ansigtsudtryk i et hjørne ved vinduet.
28
54: Halvtotal af Deckard der løber tværs igennem rummet, og sparker nogle brædder ud fra et
vindue, hvorefter han kravler ud. Panorering fra højre mod venstre. Kamerater følger Deckard hele
vejen igennem rummet. Klip på bevægelse.
55: Halvnær af Deckard der kommer ud af vinduet, men er lige ved at falde ud over kanten. Lyn der
tordner for at underbygge en stemning, og lyset fra lynet bruges også til at fortælle at han nu er
udenfor.
56: Supertotal af bygningen han står udenfor på. Bruges til at vise seeren hvordan det ser ud, og til
at vise at der er ubeskriveligt langt ned. Stemnings opbyggende.
57: Halvnær af Deckard der bevæger sig hurtigt hen af bygningen, men får fat i en metal-arm, der
svinger ham ud. Klip på bevægelse.
58: Supertotal af bygningens side, hvor man ser Deckard bliver svunget ud fra væggen, imens han
klamrer sig til metal-armen. Igen bruges det til at vise at det er lige ved at gå galt. Han kommer ind
til væggen igen, og klamrer sig fast.
59: Lyden af Roy der hyler som en ulv. Nær af Deckard der klamrer sig fast, og ser bange ud i
ansigtet. De kommer så tæt på fordi de skal vise at Deckard er bange.
60: Nær af Roy der står inde i badeværelset. Han hyler igen, og hylet fungerer som lydbro til næste
scene.
61: Total af Deckard der kravler på bygningens væg på en afsats. Kameraet er statik og bevæger sig
ikke.
Her spoler vi lidt frem. Går 3 minutter og 8 sekunder frem, til 100minutter og 23 sekunder
inde. (I min version)
29
Handling:
I mellemtiden har Deckard kravlet op på taget i sin flugt for Roy, men Roy fulgte hurtigt efter.
Deckard var herefter tvunget til at springe fra 1 hustag til et andet, men han hoppede for kort, og
hænger nu ud fra en metaldrager, hvor han ikke kan holde fast meget længere.
62: Et klip i halvnær af Roy der står med krydsede arme, imens han holder en hvis due i den ene
hånd. Derefter vender han sig langsomt om, og hopper over til den anden bygning. Kameraet følger
ham lidt af vejen i en travelling kamerabevægelse. Klip på bevægelse.
63: Set i frøperspektiv nede fra afgrunden mellem de to bygninger. Man ser Roy komme hoppende
over. Klip på bevægelse.
64: Over-skulder-shot af Roy der lander på den anden side fra Deckard af i frøperspektiv, udenfor
kameraets synsfelt, set fra Deckards side, når han hænger fra drageren.
65: kort klip af Deckard der hænger i drageren, set fra fugleperspektiv. Dette bruges til at vise hvor
langt ned der faktisk er. Kigger også ned selv.
66: Over-skulder-shot af Roy fra Deckard der hænger i drager i frøperspektiv. Roy nærmer sig
Deckard og sætter sig ned på knæ.
67: Deckard i fugleperspektiv i en halvnær. Deckard er ved at falde ned.
68: Ultranær af Roys øjne i frøperspektiv, hvor man ser ham stirre på Deckard. Han kniber øjnene
sammen som om han ikke ved hvad han skal gøre.
69: Deckard i nær, fra fugleperspektiv. Man ser at han er endnu tættere på at falde ned. Tiden er ved
at løbe ud.
30
70: Endnu en ultranær af Roys ansigt i frøperspektiv. Han ser på Deckard og siger: ”Quite an
experience to live in fear, isn’t it?”
71: Klip i nær, i fugleperspektiv af Deckard, som er ved at falde ned.
72: Ultranær af Roys ansigt. Roy siger: ”That’s what it is to be a slave.” i frøperspektiv.
73: Kort klip af Deckards hænder I ultranær. Man kan se at hans fingre er ved at slippe, at han
næsten ikke kan holde fast mere. Tiden er ved at løbe ud, og det fortæller seeren at det uundgåelige
er lige ved at ske.
74: Deckard i nær fra fugleperspektiv, der stønner fordi han har svært ved at holde fast.
75: Kort klip af Deckards hænder i ultranær igen. Denne gang mister han grebet med sin højre hånd,
og man ved nu at det er lige ved at ske.
76: Total af Deckard i fugleperspektiv. Han hænger i en hånd fra drageren, og man kan se at der er
så langt ned at man ikke kan se bunden. Frygtindgydende.
77: Ultranær af Roys ansigt der smiler hånende til Deckard i frøperspektiv.
78: Deckard i nær igen, hvor han ser fortvivlet op på Roy, imens han kommer med nogle stønnende
klageslyde.
79: Roys ansigt i ultranær i frøperspektiv, imens han ser stille og roligt til imens Deckard er ved at
falde ned.
80: Deckard i halvnær, hvor han mister grebet med sin sidste hånd.
81: Ekstrem kort klip hvor man ser Roy i en nær i frøperspektiv, bevæge sig for at redde Deckard.
31
82: Ultranær af Deckards hånd, og Roys hånd der holder fast i den for at holde ham oppe.
83: Ultranær af Roys ansigt i frøperspektiv. Han anstrenger sig for at holde Deckard oppe, og
skærer derfor tænder.
84: Nær af Deckards ansigt i fugleperspektiv, hvor han kigger uforstående op på Roy med
sammenknebne øjne.
85: Ultranær af Roy igen i frøperspektiv, hvor han skærer en grimasse fordi han anstrenger sig for at
hive Deckard op.
86: Ultranær af Deckards hånd der bliver holdt a Roys. Roys hånd har sømmet siddende fast, som
om de gerne vil vise at dette er hans ”gode” hånd.
87: Ultranær af Roys ansigt igen i frøperspektiv, hvor man kan se hans arm passere forbi kameraet
uden at være i fokus. Så man kan se at han hiver Deckard op.
88: Kort klip af en ultranær af Deckards arm der bliver trukket op.
89: En total fra frøperspektiv, af Roy der hiver Roy op.
90: Total af hustaget hvor Roy smider Deckard på ”jorden”. Man ser Deckard begynde at kravle
tilbage mod væggen for at tage afstand til Roy. Statisk kameravinkel. Klip på bevægelse.
91: Total af Deckard der kravler tilbage mod muren, imens han ser bange på Roy. Man kan se Roys
lår til venstre i billedet. Kameraet følger Deckard der kravler tilbage, og Roy begynder at gå hen
imod ham. Deckard gisper efter vejret, og Roy sætter sig på hug foran Deckard. Klip på bevægelse.
92: Halvnær af Roy der kigger forbavset på Deckard imens han sætter sig ned. Man kan her se at
han stadig har den hvide due i hånden.
93: Over-skulder-shot af Deckard fra Roy af, i en lille fugleperspektiv.
32
94: Nær af Roys ansigt, imens han kigger på Deckard og siger: ”I’ve seen things you people
wouldn’t believe. Attack ships on fire off the shoulder of Orion. I’ve watched seabeams glitter in
the dark by the Tannhauser Gate.” Hvor det sidste fungerer som en lydbro til det næste klip.
95: Nær af Deckards ansigt imens han ligger forbløffet og hører på Roy fortælle. Off-screen lyd af
Roy der afslutter det han sagde. ”…glitter in the dark near the Tannhauser Gate.”
96: Tilbage til nær af Roys ansigt hvor han fortæller videre. ”All those moments.. Will be lost.. In
time.. Like.. Tears… In rain.” Hvorefter han smiler til Deckard.
97: Nær af Deckards ansigt igen. Off-screen lyd af Roy der siger: ”Time… To die.”
98: Nær af Roys ansigt der smiler træt til Deckard.
99: Nær af Deckards ansigt.
101: Nær af Roys ansigt der i slowmotion, langsomt kigger ned.
102: Nær af Deckards ansigt i slowmotion, der nu kigger lidt mere trist på Roy.
103: Nær af Roys hoved der i slowmotion bare hænger ned, død. Man ser vingen fra duen, idet den
letter fra hans hånd.
104: Total i frøperspektiv af den hvide due der flyver op mod en blå himmel i slowmotion.