Børns Leg Større skriftlige opgave.
•Større skriftlige opgave. • Vuc: Frederikshavn 1
Børns Leg
-Betydiningen af legen
Større skriftlige opgave.
HF 2. år
Psykologi • Vuc Nordjylland afd.: Frederikshavn • Februar 2006
Indledning:
Børnehavealderen er en vidunderlig alder. Barnet kan så meget nyt og har en sød og nysgerrig
måde at udforske livet på. Børnehavealderen bliver ofte kaldt for legealderen. Ikke fordi mennesker
i andre aldre ikke leger, men fordi legen har så stor betydning for den måde, barnet lærer og udvik-
ler sig. Det, jeg vil undersøge, er, hvorfor legen har så stor betydning for barnet, hvordan og hvor-
for benytter barnet sig af forskellige lege og hvilke lege. Hvad forskellen er på alder og køn i for-
hold til legemønster og legetype, og hvordan legen er med til at udvikle barnet. Hvilken betydning
den har for barnet videreudvikling. Jeg vil give en beskrivelse af de forskellige typer af legemåder,
som børn benytter sig af. Hvordan pædagoger skal forholde sig til lege, hvornår de skal lad børne-
ne lege på egne betingelser. Hvornår de skal deltage, eller skride ind overfor legen?.
Børns Leg Større skriftlige opgave.
•Større skriftlige opgave. • Vuc: Frederikshavn 2
Indholdsfortegnelse
Indledning ............................................................................................................ 2
Indholdsfortegnelse............................................................................................ 3
Legen set i historisk perspektiv ........................................................................ 4
Den følelsesmæssige udvikling ........................................................................ 5
Teorier om Børns kognitive udvikling ............................................................... 6-
Legens betydning for barnets udvikling ........................................................... 9-13
Pædagogens rolle i forhold til leg ..................................................................... 13
Rollelege .............................................................................................................. 14
Case ..................................................................................................................... 15
Konklusion Case ................................................................................................. 17
Konklusion .......................................................................................................... 18-20
Litteraturliste ....................................................................................................... 21
Børns Leg Større skriftlige opgave.
•Større skriftlige opgave. • Vuc: Frederikshavn 3
Legen set i historisk perspektiv »Børns leg. Af Espen Jerlang 1996 s.165-167«
Der har altid været leg, selv i de ældste samfund. Hos jægerfolket legede børnene med bue og pil,
og lærte fra de var helt små at mestre dette våben. Barnet blev betragtet af de voksne som en jæ-
ger, og de voksne tog legen alvorligt, idet det var vigtigt for overlevelsen, at børnene lærte at be-
herske dette våben fuldkomment. Naturen har påvirket legenes udformning, idet overlevelse i bar-
ske naturområder har medført, at løbe- og skydekonkurrencer, samt mere fysiske udholdenheds-
lege var hverdag for børnene. Børn og voksne arbejdede og legede sammen. Der blev senere le-
get med fx. trillebånd, kuglespil og snurrespil. I middelalderen var der ikke adskillelse imellem bør-
nenes lege og de voksnes arbejde. Legen var en almindelig del af hverdagen, den var hverken
skarpt forbundet med eller adskilt fra arbejdet, da arbejdet ikke altid var lige intensivt, Der blev så
plads til leg og anden udfoldelse, særligt ved fester, fx. forårsfest, høstfest, jul, ovs. Ved disse ind-
gik der lege, musik og dans. Men den store udvikling skete i forbindelse med industrusamfundet,
hvor der begyndte at komme en adskillelse mellem børnenes og de voksnes verden. Nu kan vi
begynde at definere legen, som noget børnene gør, og noget, som de voksne ikke gør, da de også
holder op med at lege uden for arbejdstiden. Man anså efterhånden de traditionelle fester, lege og
spil for tidsfordriv, af den største synd. Antallet af fest- og højtidsdage blev nedsat, og fornøjelser
som spil og leg blev udsat for en moralsk fordømmelse og forbud. Børnenes leg bliver henvist til
særlige steder og tider. Alt dette gik hverken særlig hurtigt eller gnidningsfrit. Selv på trods af for-
bud mod eller en moralsk undertrykkelse af legen kunne man helt op i 1930erne stadig se voksne
åbenlyst lege med børn. Børn var tæt på de arbejdende voksne, og det fik en betydning for identifi-
kationen med de voksnes liv. I dag ser vi desværre kun sjældent børn og voksne lege sammen,
kun ved særlige forhold fx. kælkning en vinterdag eller, ved særlige forhold som fx. børnefødsels-
dage. Legen er i det hele taget blevet sat i system, ofte på en ret uinspirerende, standardiseret
måde, så børnene ikke selv kan udvise initiativ. De fleste steder kan børn ikke lege på veje på
grund af trafikken, og da de fleste børneværelserne er ret små, er legemulighederne derfor ringe.
Hermed sker der en isolation af legen i rumlig og social forstand. Intensiveringen af arbejdet med-
fører en tidsstrukturering og et tidspres af børns hverdag. Så det aldrig rigtig kan give sig hen i
legen.
Børns Leg Større skriftlige opgave.
•Større skriftlige opgave. • Vuc: Frederikshavn 4
Den følelsesmæssige udvikling:
Børnehavealderen er en meget følelsesfuld periode. Barnet begynder bedre at kunne styre og re-
gulere sit eget indre følelsesmæssig liv, men vi bør ikke forvente, at børnehavebarnet altid kan
udtrykke sine følelser på en socialt acceptabel måde. Børnene kan ikke lade være med at handle
impulsivt endnu. Først hen mod 20-års- alderen er disse områder rigtigt udviklet.
Erik H. Erikson: »Den nye psykologi håndbog s.36«, »egne notater«
“Barnet og samfundet” er Eriksons hovedværk fra 1950, hvor han præsenterer sin teori om men-
neskets otte aldre. Han mener, det er en videreførelse af Freuds psykosekasuelle stadier, men han
lægger mere vægt på en betoning af, hvordan individet bliver i stand til løse sine udviklingskriser
på en vellykket måde. Han fremhæver det sociale miljøs betydning for den måde, vi løser grundkri-
serne i vores liv, men også muligheden vi selv har for at mestre kriserne og dermed være med til at
skabe vores egen identitet. Ifølge Erikson foregår udviklingen gennem en række psykosociale kri-
ser, hvor personen har nogle udviklingsopgaver. Den måde, konflikten løses på, er afgørende for
personlighedsudviklingen videre frem.
Først taler Erikson om den Orale stadium. (0-1 År) Her mener han, at den grundlæggende tillid til
sig selv og verden dannes og hvor præstationsvilligheden er at slippe moderen af syne. Modsæt-
ningen til grundlæggende tillid er den grundlæggende mistillid. som udspringer af, at barnet har lidt
en række svigt.
Det andet stadium. Anale stadium (1-3 År) Her sker den første frigørelse fra moderen. Udvik-
lingskonflikten drejer sig om automi eller selvstændighed, i modsætning til skam og tvivl. Det er
også tiden, hvor der begynder at komme krav og påbud, og man forsøger sig med renlighedstræ-
ningen, samtidig med bliver barnet mere egenrådigt og udforskende, hvor det igennem en række
gradvise tilegnelser får mere selvkontrol.
Det næste stadium er det jeg vil beskæftige mig med, Det falliske stadium (3-5/6 år) Barnets
øgede selvstændighed og uafhængighed, videreudvikler sig i 3, stadium, Barnet erobrer verden,
ved at barnet lægger planer og gennemfører sine mål, men barnet møder også grænser i form af
Børns Leg Større skriftlige opgave.
•Større skriftlige opgave. • Vuc: Frederikshavn 5
dets egen utilstrækkelige kunnen og fra omgivelsernes modstand, hvilket kan føre til nederlagsfø-
lelser og skyldfølelser over de mål, det har sat sig. De handlinger, det har påbegyndt, går langt ud
over, hvad organismen og psyken kan klare. Det er på dette tidspunktet, hvor drenges Ødipus og
pigers Elektra komplekser opstår. De ønsker, der opstår, giver anledning til både skyldfølelser og
nederlagsoplevelser. Eriksons lægger sig med sin beskrivelse tæt op af Freud og ser denne dra-
matisk og afgørende fase for den videre personlighedsdannelse med udvikling af overjeg, moral,
ansvar osv. Barnet udvikler i denne fase en klar fornemmelse af, at der findes gode og onde hand-
linger, af rigtigt og forkert. Barnet har en meget sort-hvid opfattelse af verden.
Teorier om Børns kognitive udvikling:
Den schweiziske biolog og psykolog Jean Piaget () anses for at være en af de vigtigste
pionerer inden for den kognitive udviklingspsykologi,
Piaget er uden tvivl en af de teoretikere, som har haft størst indflydelse på udviklingspsykologien.
Ud over Piaget vil jeg fremhæve den sovjetiske psykolog Lev Vygotsky.
Kognitiospykologien, er læren om tænkningen og hvordan den udvikles igennem barndommen,
hvordan tænkning bliver struktureret.
Piagets Teori. »Politi-»Leif Havnesköld, Pia Risholm Mothander Udviklingspsykologi Hans Reitzel, 2005 s 56-63«
kens Børnehave Barnet s 62-63«
I 1922 holdt Piaget et foredrag på den internationale psykoanalytiske kongres i Wien, om en form
for tænkning, han havde observeret hos små børn. Piaget havde opdaget, at den tænkning, som
man med psykoanalysen søgte at få frem med hans frie associationsteknik, var den samme som
præger børn i 3-4 årsalderen. Denne “Førlogiske” tænkning hos børn var den, som senere blev
betegnet som præoperationel. Men han brugte det meste af sit liv på at vise, hvordan børn i sam-
spillet med omgivelserne selv grundlægger kognitive strukturer. Men Piagets teori bør ikke reduce-
res til bare at være en beskrivelse af børns færdigheder på forskellige alderstrin. Teoriens hensigt
var at beskrive de grundlæggende kognitive strukturer bag den logiske tænkning og problemløs-
ning. Piaget var i høj grad interesseret i børns tænkning som proces, dvs. måden at løse opgaven
på snarere end resultatetat var i centrum. Hans teori om erkendelsesprocessen som skaberproces
kaldes derfor ofte konstruktivisme. Han lagde vægt på, at barnet er selvregulerende dvs. at barnet
selv vil forsøge at udvikle sin erkendelse ved erobring eller konstruktion, som han benævner det.
Dermed mener han, at barnet til stadighed er nysgerrigt og vil undersøge og experimentere i sin
sociale virkelighed med henblik på at forstå denne. Piaget mener, at legen er en meget vigtig del af
denne udviklingsproces for barnet. Piaget skelner mellem to måder på, hvordan erkendelsen ud-
vikles. Den ene sker overvejende, når barnet opdager noget nyt ved det, som det undersøger.
Børns Leg Større skriftlige opgave.
•Større skriftlige opgave. • Vuc: Frederikshavn 6
Derved må det ændre sig og revidere sin egen opfattelse, forandre og tilpasse sig til omgivelserne
- det kalder han, barnets akkommodation, hvilket sker, når barnet fx. Imiterer den voksnes gøre-
mål. Dette er også er kendt fra det feudale samfund. Den anden måde sker overvejende, når bar-
net skal bearbejde det nye til en egentlig forståelse, hvorved barnet ikke ændrer sig, men opnår en
større sikkerhed og fleksibilitet i sin funktion. Her tilpasser barnet sig selv, til de erfaringer og den
kunnen, det allerede har. Det kalder han for assimilation, og når akkommodationen går i en højere
enhed, er der tale om en egentlig aktiv erkendelsesudvikling og dette kaldet han for adaptation
Legen er derfor ifølge Piaget en meget vigtig del af både intelligens og erkendelsesudviklingen.
Legen bliver brugt til at bearbejde alle de indtryk, problemer og modsætninger mv. , som barnet
møder. Barnet kan gentage legene, variere dem, udvide dem med fx. flere detaljer og derved op-
bygge færdigheder og forståelse af sig selv og af sin omverden, hvorved barnet får magt over tin-
gene, frem for at tingene får magt over barnet. Her skal legen ses som proces, som en “laden-
som-om-situation” hvor barnet forholder sig til situationer, som ikke nødvendigvis findes her-og-nu.
Legen er dermed midlet til at bearbejde alle de problemer, indtryk og modsætninger, som barnet
har mødt. Set på denne måde vil legen udgør en vigtig del af barnets udviklingsproces (især intelli-
gens), men Piaget understreger nødvendigheden af respekt for barnets frie leg, netop fordi barnet
har brug for selv aktivt at erobre sin udvikling
Jean Piaget teori om den præ- operationelle fase (2-7 år) »egne notater«
Her udvikler barnet to repræsentationer, symboler og tegn. Symbolerne får stor betydning i leg,
symbomleg alene eller sammen med andre. Barnet leger købmand og stiller klodserne op som
varer. En klods kan også fungere som symbol for en bil, hvis en legetøjsbil ikke er inden for ræk-
kevidde. Det er anderledes med tegn som repræsentanter, da de ikke har en sammenhæng med
det de repræsenterer og genstanden. Fx. Kop ordet og så den genstand som barnet drikker mælk
af. Ordene er tilfældige repræsentanter for genstande i omverden. I tanken bliver det til, en kop
hedder en kop, fordi det er den, vi drikker af, ville et barn i denne periode argumentere for.
Piagets udviklingsteori er ikke lettilgængelig og indeholder en del begreber fra filosofi, matematik
og biologi. Han benytter også erkendelsesteori. Darwins evolutionslære og systemtænkning er
også vigtige udgangspunkter i hans teori.
L. S. Vygotsky Teori. »Poltikens Børnehave Barnet Grethe Kragh-Müller og Sofie Kragh-Müller s21. s59-62.
s136-38« »Kognitionspsykologi s 97, s 125-126,
Sovjetisk psykolog, der har beskæftiget sig med leg. Vygotsky mener at barnet, leger for at tilfreds-
stille sine behov. Småbarnet vil handle ud fra, hvad det ser, hører og rører ved, og vil reagerer im-
pulsivt, men endnu ikke styret af viljemæssige bestræbelser. Små børn kan have svært ved at mål-
rette deres handlinger. De reagerer ud fra det, der er til stede lige nu, og de kan ikke planlægge
Børns Leg Større skriftlige opgave.
•Større skriftlige opgave. • Vuc: Frederikshavn 7
endnu pga. deres udvikling. Legen hjælper barnet med at målrette viljemæssige bestræbelser. I
rollelegen kan barnet gennem legen tage en rolle og fastholde en bestemt adfærd. Der hvor rollen
som findes i barnets omgivelse i forvejen, der hvor det igennem deres aktive virksomhed - deres
handlinger -der er koblingen mellem individet og kulturen i samfundet. Vygotskys beskriver, hvor-
dan den måde, barnet tænker på, er styret af det samfundsmæssige og kulturelle liv, som barnet
lever i. Barnet lærer fra sine omgivelser. Den kulturelle betydning får i løbet af udviklingen person-
lig mening for barnet, hvilket vil sige, barnet vil skabe sin egen mening og forståelse i forhold til
samfundet omkring barnet. Læring opstår især, når barnet er i den aktive rolle, barnet lærer gen-
nem praktisk erfaring. Vygotsky mener, at børn i denne periode også benytter sig af to former for
sprog, det kommunikative sprog og det egocentriske sprog, begge er udsprunget af det sociale.
Det egocentriske sprog anvendes, når barnet taler med sig selv om, hvad det foretager sig, - forlø-
ber for indre tale -. Barnet kan ikke planlægge og styre sine handlinger ved tankens hjælp. Det
egocentriske sprog har den funktion, at barnet taler højt om sin leg og træner i at lade sproget sty-
re dets handlinger, - senere tanken -. Børnehavebørnene gør det konstant. Tænker højt for sig
selv. Når de bliver bedt om at tie stille, beder man dem faktisk om at holde op med at tænke.
Vygotsky mener, at forbindelsen mellem tænkning og sprog begynder med det egocentriske
sprogs fremkomst. Han nævner exempler på iagttagelser, hvor barnet i 2-3 årsalderen først tegner
nogle kruseduller og bagefter fortæller, hvad det forstår ved tegningen. Hos det større barn benyt-
tes det egocentriske sprog til at foregribe eller forstå handlingen, efterfølgende til at kunne foregri-
be handlingen. Et af nøglebegreber hos Vygotsky er barnets zone for den nærmeste udvikling. Det
er forskellen på, hvad barnet kan alene, og det, det kan sammen med en voksen eller kammerat,
der har mere erfaring med at løse opgaven. Vygotsky lagde mere vægt på omgivelsernes betyd-
ning for barnets individuelle udvikling. Denne forskel på Piagets og Vygotskys teorier er blevet re-
duceret til standardfortolkning: Piaget er en biologisk individualist, mens Vygotsky er en sociokultu-
rel kollektivist. Dette er dog fejlagtigt. For både Piaget og Vygotsky tog den biologiske udvikling i
betragtning, begge var opmærksomme på betydningen af det sociale samspils betydning. Forskel-
len var bl.a. at, Vygotsky var, som nævnt, mere optaget af, hvordan mennesker bliver påvirket af
historien. Piaget var opmærksom på, at mennesker, der er analfabeter, har ringe mulighed for at
udvikle den refleksive tænkning, der er nært knyttet til sproget. Det er derfor indlysende, at disse
forskellige syn på den kognitive udvikling vil medføre at man må erkende, at det er vigtigt, at både
omgivelserne såvel som barnet er aktive i udviklingsprocessen. Ser man på Vygotskys teori om
barnets udvikling, som en beskrivelse af, de kognitive funktioner, der er på et givet tidspunkt i bar-
net udvikling, er der ikke den store forskel på Vygotsky´s eller Piagets teorier. Men derimod er der
forskel på teorierne, når det handler om på, måden barnet udvikler sig, og gennem hvilke proces-
ser dette sker. Men på grund af Vygotsky´s interesse for menneskes historiske udvikling, er han
blev en repræsentant for den kulturhistoriske skole, sammen med A. N. Leontjew, der havde en
teori om legen og legen betydning. Han mente bl.a. at legen er en proces, hvor motiv til legen går
Børns Leg Større skriftlige opgave.
•Større skriftlige opgave. • Vuc: Frederikshavn 8
sammen med målet Formål for leg er, at barnet tilegner sig de menneskelige relationer, barnet er
optaget af.
Legens betydning for barnets udvikling. »Politikens Børnehave Barnet s 0-126, 136-147«
»Børns leg. Af Espen Jerlang 1996 s.165-167« » Børns legekultur Peter Ø Andersen 1996 s. 36-61«»Den rene leg Jørn
Martin Steenhold 2000 s. 22-23, s. 27-62, 113-129«» http://www.just-well.dk/vildre1.htm#De«
Der findes mange forskellige former for leg og alt efter hvilken psykologiske retning - behaviorisme
- gestalt/kognitivt- eller kulturhistoriske skole- man har fokuseret på, bliver legen tillagt forskellige
teorier om, hvad der er vigtigt i legen, og hvilken typer af leg, der er vigtigst for den videre udvik-
ling. Mange teoretikere har forsøgt sig med at beskrive legen som begreb. Igennem legen tilegner
barnet sig sin omverden og experimenterer med sin virkelighedsopfattelse, hvor det igennem legen
afprøver forskellige roller og udvikler sin identitet. Barnet udvikler sine grundlæggende motoriske
færdigheder, der skal være automatiske, for at barnet kan lære at læse og skrive. Barnet bruger
legen til at bearbejde konflikter, problemer og angstfyldte tilstande. Dermed bliver legen den måde,
hvorpå barnet er selvhelbredende. Legen er med til at udvikle barnets kreativitet og fantasi, barnet
bruger legen til at knytte venskaber og barnet lærer, hører på andre og bruger det i overvejelserne,
når det leger, og at der er ting, man gør, og man ikke gør. Derved lærer barnet visse sociale regler,
så det kan begå sig i sociale sammenhænge, og i de sociale sammenhænge med andre børn lege
noget, som de aldrig kunne lege sammen med voksne.
Forskellen på pige- og drengeleg
Allerførst kan vi sige til os selv “Hvad er leg?” Man kan gøre det enkelt og sige, at vi alle ved, hvad
leg er, for vi har alle leget som børn. Netop derfor er der lige så mange definitioner på leg som der
har været mennesker. Piger og drenge er optaget af det samme, når de leger. Det skal være
skægt, legen skal udvikle sig og børnene bruger tid på at aftale, hvordan de skal lege. De leger
også tit det samme, f.ex. bager kager ude i sandkassen, leger gemmeleg osv. Men der er også
forskelle på den måde piger og drenge leger på. De forskelle træder frem omkring 2-3 års alderen.
Ofte leger piger sammen med piger og drenge sammen med drenge. Men piger og drenge leger
også sammen. Det følgende handler om, hvordan den typiske pige- og drengegruppe leger sam-
men.
Når piger leger sammen
Piger leger tit sammen to-og-to og bruger måske det meste af dagen sammen. De fylder ikke så
meget i legerummet. Hvis de f.eks. bygger et hus sammen, handler legen om at aftale, hvordan
huset skal være og indrettes, og de bevæger sig derfor ikke så meget omkring. Legen kan typisk
Børns Leg Større skriftlige opgave.
•Større skriftlige opgave. • Vuc: Frederikshavn 9
handle om far, mor og børn, eller noget andet, de kender fra hverdagen. Det er ikke ensbetydende
med, at legen ikke handler ’om så meget’. Der kan være store dramaer i de fortællinger pigerne
laver gennem deres leg: Moderen skælder ud, babyen græder, moderen trøster og babyen bliver
glad igen. Pigerne beskæftiger sig meget nuanceret med, hvad der foregår mellem de forskellige
figurer i legen. De er ofte også meget optaget af at ”indrette”. De arrangerer et æstetisk miljø.
Lægger tørklæder dekorativt over stolesæder, sætter ting op, reder hinandens hår osv. Det er vig-
tigt for pigerne, at de har noget sammen, når de leger, og derfor er andre børn ikke altid velkomne
til at deltage i legen. For pigerne betyder det også meget at kunne genkende sig selv i hinanden.
Så føler man sig ekstra forbundet. Ens tøj, samme frisure. Veninderne efterligner hinanden i det
ydre.
Når drenge leger sammen
Drenge leger tit sammen i større grupper, og det er ikke altid til at se, præcis hvem der er med i
legen. I gruppen er der et hierarki, med en til to (store) drenge der styrer legen. Andre drenge leger
de forskellige roller og de drenge, der er lavest i hierarkiet (f.eks. de yngste), får tit roller, hvor de
skal følge ordre. Drengenes leg er ofte optaget af en fantasiverden, de kan f.eks. lege med sværd
og våben. Det er action, der tæller. Og de bevæger sig rundt på et stort område, når de løber, an-
griber, slås og triller omkuld i kampen mellem de gode og de onde. De bygger og konstruerer og-
så: barrikader, fæstningsanlæg, rumskibe osv. Sproget er ikke så vigtigt som hos pigerne. Det bli-
ver ofte en slags ”ledsagefænomen” til handlingen: ”Til angrebbb!!!, Brummmm, nu kommer bom-
bemaskinen. Andre drenge må gerne være med i legen, men får tildelt en bestemt plads i hierarki-
et. Drengene spejler sig ikke så meget i hinanden: Men de måler, ser på forskelle - Hvem har de
størst muskler, hvis far er stærkest, hvem kan løbe hurtigst osv.
Der er forskel på pige- og drengelege, men det betyder ikke, at drengelege er bedre end pigelege
eller omvendt. Men fordi der er forskel på pige- og drengelege, reagerer voksne forskelligt på lege-
ne.
De vilde drenge
Fordi drenge i deres leg er vældig aktive, flyvske og løber rundt, synes voksne nogle gange, at de
er vilde og larmer lidt for meget. Især fordi der ikke altid er så meget plads at lege på. Det kan f.ex.
være som her, hvor nogle drenge er ved at lege med en dukke:
“Martin (kommer med en dukkevægt): Lad os veje, hvor meget bæ den har i numsen.
Anders: Den får en kæmpe tisseklat!
Peter (med købmandsstemme): Hvad skulle det være? Bæ!
Børns Leg Større skriftlige opgave.
•Større skriftlige opgave. • Vuc: Frederikshavn 10
Martin: Nej – hvad skulle det være? Tis!
Dennis: Prøv lige at se her! (han stikker en gaffel i en af dukkerne) Død!
Søren: Se lorten! (han kaster dukken til Peter) Grib lorten!
Drengene kaster rundt med dukkerne og er opløste af latter, mens de råber¨ ”Grib lorten”¨ og prø-
ver at undgå dukkerne. En slår en vejrmølle, og de andre følger efter. Legen forsætter lidt endnu
med stigende lydstyrke, indtil en pædagog bremser drengene og sender dem i puderummet.” ” I
revner og Sprækker Sep. 1995 Ed Epstein”
Drenges fortællinger og lege handler om at distancere sig fra det hjemlige og familiære og ikke
mindst over for det moderlige og den kvindelige rolle. Ofte tages piger til fange, eller omvendt be-
fries de fra drager og andre uhyrer, der truer dem på deres dyd og liv.
Det er ikke altid, at de voksne har øje for at drengene faktisk leger – de 'larmer' ikke bare. For
drengene kan det opleves frustrerende, at de voksne altid stopper deres leg.
De stille piger
Pigerne er mere stilfærdige i deres leg – hvilket kan betyde at de overses, fordi de ikke gør op-
mærksomme på sig selv. Samtidig har voksne ofte en forventning om, at piger gør, som der bliver
sagt, og tilpasser sig i højere grad end drenge. Men det er ikke alle stille piger, der har det godt og
er ’harmoniske’:
“Anne og Sofie er dybt optaget af at lege med en dukke. De klæder den af og diskuterer, hvad
dukken skal have på, og hvad den hedder. De har fundet frem til et sæt tøj og har givet dukken
strømpebukserne på. En af pædagogerne spørger, om de vil hjælpe med at sætte saftevandskop-
per på bordet. Pigerne siger ’Joh’ (de svarer lidt tøvende) og rejser sig for at hjælpe til.” ” I revner og
Sprækker Sep. 1995 Ed Epstein”
Pigerne er meget optaget af deres leg, men afbryder den alligevel uden protester. De bøjer ofte af
og er derfor ikke så gode til at sige, hvad de vil. De har derfor brug for voksne, der hjælper dem
med at sige, hvad de vil og ikke mindst at lære at sige ’Nej!’ uden at få dårlig samvittighed. Det er
derfor vigtigt, de voksne ikke trækker for meget på deres velvilje.
Der findes selvfølgelig også vilde piger og stille drenge. For nogle børn er det et problem at være
stille eller vild, og for andre børn trives de fint, som de er. Nogle børn er begge dele med både vil-
de lege og stille lege, og som skiftevis i perioder bruger de forskellige lege. Det er derfor vigtigt at
se det enkelte barn og bakke det op i dens leg.
Børns Leg Større skriftlige opgave.
•Større skriftlige opgave. • Vuc: Frederikshavn 11
Når piger og drenge leger sammen
Når drenge og piger leger sammen, efter de to køns legemønstre er begyndt at skille i 2-3 årsalde-
ren, opstår der nogle gange misforståelser, fordi de har forskellige forventninger til legen:
“To piger leger mor og datter. En dreng kommer forbi og spørger, om han må være med – og han
får tildelt rollen som baby. Efter et stykke tid siger 'moderen': "Skal vi ikke sige, at babyen skulle
sove, men det ville han ikke, og så bliver moderen vred!?". Det vil drengen gerne, og da moderen
siger “Babyen skal sove”, nægter babyen, og han laver en masse krumspring. Moderen skælder
fortsat ud, og babyen bliver mere og mere fræk. Det fortsætter, indtil pigen irriteret siger: "Når mo-
deren skælder ud, bliver babyen ked af det!". "Nåeh" siger drengen forvirret. Babyen begynder nu
at græde og græde. Lige meget hvad moderen gør, kan hun ikke trøste babyen. Pigen træder ud
af rollen som mor og siger irriteret: "Når moderen trøster baby, bliver baby jo glad igen!".” ” I revner og
Sprækker Sep. 1995 Ed Epstein”
Pigen forventer, at legen handler om udviklingen mellem moderen og babyen: Først er baby fræk,
så skælder moderen ud, babyen bliver ked af det, moderen trøster, baby bliver glad igen. Hun op-
fatter derfor, at drengen ødelægger hendes leg. Drengen er optaget af det konkrete spil mellem
moderen og baby f.eks. at være fræk og få skæld ud – og hvordan det spil eskalerer. Han forstår
derfor ikke pigens irritation over den måde, han leger på.
Men selvom drenge og piger nogle gange misforstår hinanden, kan de også have stor glæde af at
lege med hinanden. Hvis de f.eks. jager hinanden på skift, har drengene måske en forestilling om,
at de jager skurke, hvor pigerne forestiller sig, at de er ved at indfange bortløbne kæledyr. Men de
forskellige forestillinger ødelægger ikke selve legen – nemlig at de på skift jager hinanden.
Der er også mange eksempler på, at den typiske pige- og drengeverden kan gå op i en højere en-
hed. En gruppe piger og drenge legede indianere, hvor drengene var jægere og pigerne tog sig af
at lave mad og passe dyr og babyer. Der var dog også en enkelt pige, som gik med på jagt og en
dreng, der hellere ville være medicinmand hjemme i lejren.
.. og så er der forskelle
For selvom hovedparten af pigerne og drengene følger det typiske legemønster for deres køn, så
er der også undtagelser: Drengepigerne og de stille drenge kaldes de ofte. Drenge som ikke bry-
Børns Leg Større skriftlige opgave.
•Større skriftlige opgave. • Vuc: Frederikshavn 12
der sig om den fysisk vilde leg, og omvendt piger, der føler sig tiltrukket af den. Og så er der de,
der kan lide begge dele, og de, der har deres stille og mindre stille perioder. Meningen med at give
en karakteristik af den kønsopdelte leg, skal ikke være en fast norm for, hvad der er ”rigtige” piger
og ”rigtige” drenge. Børnene skal følge deres lyst og hjerte, og ikke være fastlåst i nogle forestillin-
ger om, hvad henholdsvis piger og drenge bør lege. De voksne skal ikke dømme dem, men re-
spektere deres foretrukne lege og skabe gode rammer for, at både pigers og drenges leg kan ud-
folde sig.
I legen kan barnet experimentere med virkeligheden
Barnet vil afprøve forskellige roller uden at det fastholder rollen. Legen er dermed med at identifi-
cere de forskellige roller mor, far, baby, ..., supermand, det gode mod det onde. I rollelegen bruger
børnene erfaringer og indtryk mange forskellige steder fra.
Pædagogens rolle i forhold til leg »Børns Legekultur Peter Ø. Andersen 1996 s 157-161, 183«
Udgangspunktet for den pædagogiske vinkel er, at børnene opnår erfaringer gennem legen, de
udforsker, afprøver og anvender deres fantasi. De oplever, og derigennem socialiseres. Her er
legen et centralt område, da legen kan være med til at skabe engagement og motivation hos
børnene. Pædagogen må kende hvert enkelt barns stærke og svage sider. De svage sider skal der
arbejdes med, men ikke som intensiv indlæring. Pædagogen skal ved hjælp af barnets stærke si-
der styrke de svage sider. Dette kan hun/han f.ex. gøre i rollelegen, når et barn ikke er stærk i
det sociale samspil, men formår at identificerer sig med en rolle. Her kan pædagogen indgå i
rollelegen med indlevelsesevne, og igennem barnets rolle støtte det sociale samspil. Pædagogens
rolle i rollelegen er, at hun/han skal deltage på børnenes præmisser. Pædagogen
Må støtte børnenes rolleleg og ikke lede og dominere. Men pædagogen må ikke reducere sin
rolle, så den bliver ”usynlig”. Det er i balancegangen mellem de to kløfter, pædagogen skal agerer.
Pædagogen skal være ægte engageret, inspirere, berige, samt udvide rollelegen for børnene.
Hun/han skal give børnene ny stimulans og fantasifyldte omgivelser. Hun/han har muligheder for at
påvirke rollelegen ved at reflektere over de faktorer hun/han har indflydelse på. Pædagogen kan
deltage i rollelegen og derved styrke børnene og deres initiativer, tage hensyn til det enkelte barn,
samt skabe en tryg atmosfære i børnegruppen. Pædagogen kan støtte med materialer som opfor-
drer til udvidelse af begreber og roller, hun/han har også ansvaret at skabe en atmosfære og et
miljø, hvor barnets leg får optimal plads, men skal også lære legens koder fra sig til de børn, der
ikke kan den, eller har svært at holde dem fast. Hun/han skal skabe en tryghed, hvor barnet kan
give sig hen i leg, men skal være nærværende og gribe ind, hvis det behøves, eller bare deltage i
legen. Pædagogen skal give legen den tid og det rum, den behøver for at legen kan udvikle sig,
Børns Leg Større skriftlige opgave.
•Større skriftlige opgave. • Vuc: Frederikshavn 13
men samtidig vise barnet og børnenes leg respekt ved ikke at bryde ind og forstyrre børnene i de-
res leg.
Rolleleg
Rollelege er en lade som om-leg. Barnet kan i rollelegen tage rollen som en anden person eller et
dyr. I legen prøver barnet at være en anden, end barnet selv. barnet afprøver forskellige roller eller
tør prøve noget, det ikke turde eller kunne i virkeligheden. Rollelegen er den almindelige leg blandt
børn i børnehavealderen. I rollelegen har børnene konkrete roller: Røver, politimand, Batman, Spi-
derman, far, mor, baby, osv. Barnet bruger legen eksperimentelt til at prøve en karakter/person
inden for et beskyttet rum, gøre ting, det aldrig kunne drømme om i virkeligheden. På den måde
kommer det af med sin vrede, eller får bearbejdet vreden ved at mestrer en situation, hvor man
ellers var afmægtig. Rollelegen kan leges med andre børn, med sig selv i fantasien eller med ting.
Barnet er stadig meget handlingsorienteret. Barnet kan ikke tænke logisk. I legen tilpasses ureali-
stiske ønsker. I rollelegen tager barnet en rolle og fastholder en bestemt adfærd. Rollen, der findes
i barnets omgivelser, hjælper barnet til at handle ud fra ideer.
Case
Rollelege
Børn i alderen 3-4 år vil helst lege to i en gruppe, som P1 og D her i casen. D foreslår en leg, hvor
han er storebror, P1 er med på legen som storesøster. Begge disse roller er tillagt særlig kraft i
form af en større selvstændighedsgørelse. Det ligger i ordene storebror/søster. Det er mere vigtigt
med denne magiske tænkning at få den særlige kraft som ordene storebror/søster indebærer end
selve handlingen. P2 følger med og ønsker at deltage i legen, hun bliver tildelt en mindre vigtig og
aktiv rolle som lillesøster af D. D tænker som en dreng, når de forskellige roller skal tildeles, og P2,
der er lavest i hierarkiet, (nok den yngste, selv om teksten siger, de er ca. samme alder), får tildelt
rollen som lillesøster. Der er en mindre aktive rolle, hvor der i rollen ligger, at man der skal adlyde
ordrerne fra de store “storebror/søster D og P1”. Det er nok et kendskab fra hans egen familie. - T
kommer ind i legen har indtil nu forgå uden Mor og Far, og han forhører sig om ham må deltage
af D tildeler ham rollen som far. Far-rollen har meget lav status i børns familierollelege. Den består
almindeligvis i, at far gå på arbejde og så ellers holder sig væk – måske lukkes han ind, hvis der
spises aftensmad. I andre case er der exmpler på, børn har bedt om rollen som hund i stedet for
far. D antyder måske hermed, at han ikke er interesseret i at legen har flere deltagere. Nu laver T
den fejl, at han prøver at tage styringen, nok ubevist, med forslag om, at de skal fange fisk, som
Børns Leg Større skriftlige opgave.
•Større skriftlige opgave. • Vuc: Frederikshavn 14
de skal have at spise, T vil styre legen som drengeleg udvikler sig. I pigerollelege planlægger man
først navn og alder – hvor man bor – inde/udendørskulisser. Det må derfor genere P1 at få besked
om at gå ud og fange fisk, uden at vide om der er vand i området. I det hele taget springer han
adskillige trin over i en normal pigerolleleg. P1 og D går i gang med at fiske, de fanger henholdsvis
et stk. træ og et græsstrå, imens P2 kigger på. - P2 deltager ikke rigtig i rollelegen men i en parale-
leg til rollelegen -. Piger lader sig hurtigt omskifte til de nye roller”P1” T rækker græsstrået “en fisk”
“ T: jamen, skal fiskene ikke først steges på panden” T tager igen styringen af legen. P1 ved
det godt, men glemmer det i legen, det er ikke vigtig for P1, men mere den relation, der er imellem
D, P1, P2 og T. Hun finder det er vigtigt hvordan man i sin rolle har relation til en anden rolle, Men
hun retter sin leg ind efter T. P1 prøver at få P2 til at deltage mere aktivt i sin rolle, ved, at sætte
hende i gang i stedet for en tilskuerholdning eller parallelleg, som P2 hidtidig har deltaget i. P2 er
usikker i rolleleg, er nok lidt yngre ind P1 og D, D er allerede i gang med en nye leg, bekæmper
noget “en dæmon” han kender, noget farligt. De to piger er færdig med fisken, P1 rækker T en fisk
- et græsstrå-, P1 gør som D imod hans dæmon/fjender “brændenælder” brug af den magiske
tænkning, og tillægger genstand “græsstrå” andre egenskaber det får, i form af at være en fisk. “T:
skal vi ikke kravle ovenpå og lege, at vi sove?”
2 AKT nye leg
D henter T, P1 til T: “Vi skal have gæster”. T: “ hvem er det der kommer på besøger os ” T
begynder at deltage i legen på børnenes præmisser, og bliver tildelt en nye rolle morfar “ særlige
kraft” P1 er såbevis, at hun kan give sig selv et andet navn. “ navne personer og ting har særlige
kræfter, det kan hjælpe barnet med deres selvstændige opbygge/stykke sin identitet” P2 er stadig
meget passiv i legen - har ikke/eller er i færd med at udvikle en subjektiv selvopfattelse “er stadig
meget knyttet til mor” hvor imod D tager udgangspunkt i det, han kender, han er måske storebror
eller kan ikke slippe sin identitet, bange for at miste den, mangler helt at udvikle hans subiktivselv-
opfattelse.
3. AKT
D bruger igen sit eget kendskab i legen, hvad der sker når morfar kommer på besøg. P1 ved mor-
far bor et andet sted end hende selv, P1 fører T ned i den anden ende af legepladsen – hun har
først fortalt at de andre skal lave lagkage – skal ikke dukke op alt for hurtigt. Måske en diplomatisk
måde at fortælle T det samme, som D gjorde med tildelingen af far-rollen, bliv væk lidt og lad os
lege i fred. D, kan som mange drenge på alderstrinet have svært ved at fastholde opmærksomhe-
Børns Leg Større skriftlige opgave.
•Større skriftlige opgave. • Vuc: Frederikshavn 15
den om leg ”sauvantiske træk”, kan godt lege flere lege løbende - D skifter tilbage, da T kommer. D
kan godt tillægge andre nye roller, men har selv svært med at tilegne sig nye roller. Da T dukker op
– kommenterer han den sten, der ligger på bordet – ”Nej skal vi ha lagkage?” Men nej, i mellemti-
den er D blevet til en der styrketræner. P1 “skal vi ikke besøge Mormor ??” D “så skal vi køre i tog
” drenge i den alder har svært med at skille leg og “egen” virkelighed fra hinanden. Forbinder det
med at besøge morfar med at køre i tog, og kan ikke skille det fra i legen. denne opfattelse forsæt-
ter i akt 4.
4. AKT
D. ved at der skal skiftes fra tog til bus for at komme til Morfar.
D. kører i bussen til den stopper.. D: Der kommer nogle røvere. jeg er politi D er startet på en nye
leg han begynder at skyde ....
Konklusion Case:
D er sammen med P1 skaberen af legen, de danner et persongalleri af personer (roller), og de
finder selv på historien. Skaberen forgå ofte som instruktør i legen, uddeler roller, en god instruktør
vil som P1 også evne at kunne instruere andre hun har en instruktive rolle i legen. Men D har mere
en rolle som aktøren, da han har svært ved at fast holde sin rolle. P2 er klart en tilskuer af leg, det
ses også da hun for til delt sin rolle af D, tilskuere skal vil oftest få en lille rolle “ her lillesøster”.
Indtil T kom, var både P1 og D Kontrollant, men P1 er klart den mest organiseret og styren af de
to, set også da hun prøver at få P2 til at deltage mere aktivt i legen. Efter T´s ankomst i legen gli-
der D ud fra sin rolle som kontrollant og er enligt begyndt at miste interessen for legen. T overtager
D plads som medkontrollant men T tager også en mere instruktive rolle i legen ind D set ved de
forskellige forslag, han kommer med, fx. af de skal fange fisk eller sove. D bliver mere og mere en
aktører i legen som den skrider frem. P2 er stadig meget en tilskuere selv efter at P1 har prøvet at
få henne til at deltage mere aktivt i legen, mens P2 ønsker kun at deltage i legen med en lille rolle,
som mest af alt minder om en tilskuer. Både D og P1 har i starten en Instruktive rolle, særligt D
som tildeler de forskellige roller mens P1 prøver at få P2 mere aktiv i legen, men som legen skrider
frem, bliver D´s rolle mere og mere en impulsiv rolle ses fx. da han bekæmpede brændenælder.
eller i 3 Akt da T “morfar” kommer på besøg og D laver enligt noget, som intet har med pågælden-
de rolle at gøre. Men for D er det bare en del af legen. I mange lege veksler rollerne mellem at
være instruktive og impulsive.
D: er ikke helt udvikle i sin rollelege, hvad/hvem det er han identificerer sig med, og hvad det har
svært ved at klare at fast holde en rolle og kan kun roller han kendere, han holder sin handlinger
tilbage på kammeratens og underordner sig legens regler.
P1: bruger rollelegen og fast holder sin rolle, hun identificerer sig med, eller af prøver nye roller. Og
lader sig heller ikke slå ud af T, endeligt ødelægger lege, der er fx ikke af talt miljø – er der vand i
nærhed?
P2: Deltager ikke i rollelege men i en paralelleg
Børns Leg Større skriftlige opgave.
•Større skriftlige opgave. • Vuc: Frederikshavn 16
T: Ødelægger lidt lege, med at udele af ordrer (hierarkiet) lave det mere om til en drengeleg gør
det nok ubevist. Særligt overfor P1 som, som pige har brug for at man aftaler miljø – hvordan roller
relatere i forhold til hinanden. T er for aktiv og entusiastisk i hans måde at lege på hvilket er med til
at ødelægge legen.
Konklusion:
Da forældrene skal på arbejde, må børnene delvis opgive egne mulige selvreguleringer af behov,
motivering og interesser, da dagen er struktureret op i små tids-opdelte enheder, og alt for ofte
punkterer legen. Legen præges af fraværet af en lineær tidsfornemmelse, og det sker, at man
glemmer tiden, når man er opslugt af legen, som passer dårligt ind i familiens hverdagsliv. Men
også familiens isolation, hvis man ser det i forhold til det langt tættere familie nærsigeforhold der
var før i tiden, og som kan betyde, at det er vanskeligere at knytte tætte kontakter til andre børn.
Samtidig med har børn i vores tid materielt set det nok beder end nogensinde før. Om dette er en
egentlig “lykkelig barndom” kan næppe uden videre tales om, da de er mere isolerede, Selv om de
tilbringer en stor del af deres tid i daginstitutionerne. Det har fået den betydning, at legen - især
rollelegen er blevet endnu vigtigere i vor tid, dels fordi børnene ikke mere kan imitere de voksnes
liv omkring dem, men må opfinde personer i deres leg for at skabe modeller til identifikation. Dels
fordi legen er et af børns væsentligste rum for selvforvaltning. Det stiller krav til dagsinstitutioner-
lege, men de voks-nes og pædagoger og deres pædagogik. Både børn og voksne har brug for at
ne bruger bare en anden form for leg og administrere leg på en anden måde. hvor der er en op-
splitning mellem leg, læring og arbejde, men det mønster kan brydes til børnenes store glæde.
De løsslupne voksne kan have betydning for forholdet mellem voksne og børn og for deres forhold
i mellem. Men pædagogen skal efter min mening også involvere sig aktivt
i børnenes rollelege, altså der skal også være tid og rum til ”leg med pædagog deltagelse”.
Som pædagog er man kulturformidler, det er derfor pædagogens opgave, bl.a. at formidle og
Tolke hvad barnet har brug for. Pædagogen skal deltage i rollelegen på børnenes præmisser,
dvs. pædagogen skal lede og støtte børnenes leg og ikke lede og dominere leg. Men når pædago-
gen deltager i rollelegen, skal hun/han være opmærksom på at undgå de to kløfter der findes,
nemlig:
1. At være for aktiv og entusiastisk, og derved ”overtage” børnenes rollelege.
2. Reducerer sin rolle så meget, at pædagogen bliver ”usynlig”.
At det er i balancegangen mellem de to kløfter pædagogen skal agerer.
Pædagogen skal være ægte engageret, inspirere og berige samt udvide rollelegen for børnene.
Pædagogen må indpasse sin rolle og handlinger i overensstemmelse med børnenes evner til at
lege eller mesterting af rollelegen.
Børns Leg Større skriftlige opgave.
•Større skriftlige opgave. • Vuc: Frederikshavn 17
Skal man gennem legen have erkendelse om et eller andet, kan målet med selve erkendelsen me-
get let blive vigtigere end selve legeprocessen.
Yderligere bliver der også tale om, hvilken speciel form eller type for erkendelse, der kan blive tale
om - skal den være kognitiv disponeret? - politisk bestemt? - eller bestemt af det enkelte barns
egne emotionelle dispositioner?
De kognitive teorier der traditionelt er blevet repræsenteret af Jean Piaget - opfatter legen som en
aktivitet som barnet benytter for at skaffe sig erkendelse om sin omverden generelt.
De politisk bestemte - traditionelt repræsenteret af de marxistiske og sovjetpsykologiske teorier á
Vygotsky og Leontjew - opfatter legen som et redskab, som barnet kan bruget - eller bliver befalet
til at bruge - for at barnet kan lære at indordne sig under den givne sociale og politisk orden. De
psykoanalytiske teorier - der i et vist omfang repræsenteret af Erikson og Heinsohn/Knieper - op-
fatter legen for at være disponent for både positive og negative oplevelser i form af glædelige ople-
velser og dyb afmagt. Begge dele kan måske medføre traumer, som i visse tilfælde viser sig som
spændinger eller indre psykiske konflikter af uoverskuelig art for barnet - som så kan opløses gen-
ne legeterapi, styret af en voksen (eller en ekspert på området). Men på hver sin måde har de i det
tyvende århundrede bidraget til at rette opmærksomheden på, at legen bliver bruges som udvikling
af barnet.
Børns Leg Større skriftlige opgave.
•Større skriftlige opgave. • Vuc: Frederikshavn 18
LITTERATURLISTE
Primære Værker:
Sekundære Værker:
Kragh-Müller Grethe og Sofie ”Børnehave Barnet” Politikens Håndbøger 2004
Sigsgaard Erik “ Børn og instittutioner” Tiderne skifter 2001
Andersen Ø. Peter “Børns legekultur” Socialpædagogisk Bibliotek 1996
Hansen Tia “Kognitionspsykologi” unge pædagoger” 1998
Hansen Brun Margethe “Rød stue kalder Gyldendal 2000
Havnesköld, Leif “Udviklingspsykologi” Hans Reitzel 2005
Brørup Mogens “ Den nye psykologi håndbog” Gyldendal uddannelse. 2000
Sime Mary “ Set med barnets øjne” Fremad 1973
Samuelsson Pramling Ingrid “ Grobund for læring” Gyldendal uddannelse 2002
Karlsen Hørlych Hugo “Legens betydning for børns opvækst” Hovedland 1991
Mouritsen Flemming “legekultur” Odense Universitetforlag 1996
Broström Stig “6-9 års pædagogik” Systime 1995
Vejleskov Hans “ tænkningens udvikling - Udvalgte Piaget - Tekster” Dansk psykologiske forlag
Bertheelsen Lene “ leg med dit barn” Dafolo Forlag 1996
Vejleskov Hans “Børns leg” Dafolo Forlag 1994
Larsen Schultz Ole “ Udviklingens veje Systime 1993