
Dansk 6-01-2014
Aalborghus Gymnasium Boganmeldelse af Fasandræberne
2
de ønsker at flytte ind hos Carl.
Når vi følger Ditlev, Ulrik eller Torsten, bliver vi præsenteret for deres store behov for magt, hvil-
ket de opnår ved at overfalde folk og banke dem til døde. Ditlev tvinger desuden sine udenlandske
medarbejdere til sex, og han nyder det.
Derudover følger vi også et fjerde tidligere medlem af kostskolegruppen, posedamen Kimmie.
Målet i Kimmies liv er at få hævn over medlemmerne af kostskolegruppen, som har misbrugt hende
seksuelt, svigtet hende og ødelagt hendes liv. Hun kan nu ødelægge deres liv fuldstændig, og det er
mændene udmærket klar over. De frygter Kimmie og vil gøre alt for ikke at komme i vanskelighe-
der. Dette er grunden til, at de gør alt for at finde hende. Carl Mørck og Assad ønsker også at finde
hende, og herved opbygges spændingen om, hvem der finder hende først.
Jussi Adler-Olsen formår at skabe dyb medlidenhed med Kimmie, selvom det viser sig, at hun har
flere overfald og mord på samvittigheden. Samtidig har han opbygget romanen således, at når
spændingen når sit højdepunkt ved den person, man følger, så skifter perspektivet til en anden per-
son. Denne form for cliffhangers gør, at man slet ikke kan slippe bogen, fordi man ikke kan vente
med at finde ud af, hvad der sker med karaktererne.
Hele romanen foregår i nutidens København, men alligevel bliver vi præsenteret for nogle meget
forskellige miljøer. Kimmie lever meget primitivt og færdes i usle miljøer blandt prostituerede og
alkoholikere. Hun har ikke eget bad og bruger derfor kun togstationens brusere. I modsætning hertil
lever Ditlev, Ulrik og Torsten i den fineste luksus og har alle materielle goder.
”Hellere en hård kugle i skallen end to visne i underhylerne”
Selvom ”Fasandræberne” er en alvorlig krimiroman er sproget meget humoristisk. Da Assad ikke
taler helt flydende dansk endnu, dukker der nogle sjove vendinger op, som Carl altid retter, og fordi
de to personer er så forskellige, bliver deres modsatte holdninger utrolig morsomme at læse om og
leve sig ind i. Desuden beskrives Carls tanker med et humoristisk sprog, når han for eksempel fan-
taserer om den smukke Mona Ibsen: ”Hvis han ikke snart fik taget sig sammen, så visnede hans
klunker sgu (…) Hellere en hård kugle i skallen end to visne i underhylerne”. Man kan ikke undgå
at trække på smilebåndet under læsning af denne roman.
Ved at læse ”Fasandræberne” får man indsigt i, hvorfor nogle kriminelle handler, som de gør, og
man begynder endda at forstå nogle af dem. Normalt hører man kun om tæskehold udefra, men her