[navn fjernet] – HH1Y 20. maj 2008

Virksomhedsøkonomi

Side 1 af 12

Emneopgave i virksomhedsøkonomi (kap 3-7)

Bogføring og opstilling af årsregnskab

1. Forklaring af nedenstående konti:

- Vareforbrug

- Salgsfremmende omkostninger

- Lokaleomkostninger

- Bilers driftsomkostninger

- Øvrige omkostninger

- Renteomkostninger

Indtægter:

Indtægter er de penge som virksomheden har tjent ind i det pågældende år.

I resultatopgørelsen under indtægter hører disse med til:

I resultatopgørelsen under aktiver hører disse med til:

- Biler

- Inventar

[navn fjernet] – HH1Y 20. maj 2008

Virksomhedsøkonomi

Side 2 af 12

- Varelager

- Varedebitorer

- Kassebeholdning

- Bankbeholdning

Passiver:

Passiver viser hvor virksomhedens har anskaffet deres kapital. Det er også kaldt med

2. Bogholderi:

I løbet af et regnskabsår kommer der mange forskellige bilag, derfor registrer man

disse data i et register, også kaldet kartotek. Når man laver en registrering af disse

grundbilag kaldes det at bogføre. Derudover kalder man også kartoteket et bogholderi.

Når man laver et bogholderi som skal blive til et årsregnskab, går man igennem 4 faser:

Angivelse af økonomiske data på grundbilag

↓

Når man bogføre er der nogle regler men skal overholde, også kaldt

[navn fjernet] – HH1Y 20. maj 2008

Virksomhedsøkonomi

Side 3 af 12

Når man skal registre et beløb i en af kolonnerne, er der forskelligt om man kreditere

eller debitere. Men når et beløb skal registres i kreditkolonnen, bliver kontoen

Og når et beløb skal registres i debetkolonnen, bliver kontoen

En konto er enten en debet eller en kredit, og skal derfor bogføres forskelligt:

aktiver) :

Saldoen forøges ved at debitere kontoen

Saldoen formindskes ved at kreditere kontoen

En konto med kreditsaldo (indtægter & passiver) :

2 konti. SÅ beløbet kan godt være splittet, så man kreditere i 2 konti, men kun debitere i

1. Dog

der altid bogføres lige meget i debet og i kredit. Ellers får man aldrig det hele

til at gå op.

3. Momssystemet:

I Danmark har man indført en lov om, at der

betales moms for hver gang en vare

bliver omsat/solgt. Momsen er på 25 %.

Det er Told- og Skattestyrelserne som administrer momsreglerne og

momsopkrævningen. Hvis en virksomhed har en årlig omsætning på mere end kr. 50.000,

de være registreret hos Told & Skat.

[navn fjernet] – HH1Y 20. maj 2008

Virksomhedsøkonomi

Side 4 af 12

Når en virksomhed så køber varer/varekøb eller en serviceydelse af deres leverandører,

skal virksomheden betale moms til dem. Som også kaldes

har til gode fra Told & Skat, dermed er købsmoms et aktiv, og har en debetkonto.

For at regne momsen ud som virksomheden skal betale til Told & Skat gør man som

vist nedenunder:

Det er forskelligt hvor tit en virksomhed skal afregne moms:

a.

I. Afskrivninger:

Når man køber et anlægsaktiv, såsom varebil eller inventar, mister den værdi gennem

årene. Derfor har men en konti kaldet afskrivninger, som holder styr på hvor meget

bilerne og inventaret har tabt i værdiforringelse i løbet af regnskabsperioden.

Det kan være vanskelligt at finde ud af hvor meget bilerne og inventaret taber i værdi

hvert eneste år. Derfor fastlægger man et beløb som tingene falder med hvert år. Dvs.

[navn fjernet] – HH1Y 20. maj 2008

Virksomhedsøkonomi

Side 5 af 12

afskrivningerne udgør den del af bilernes og inventaret kostpris, som menes at svare til

årets værdigforringelse.

Da der er tale om en værdiforringelse for virksomheden, er det omkostninger, hvilket

har en debetkonto.

For at kunne holde øje med hvor meget bilerne og inventaret samlet har tabt i værdi,

bruger vi en konto som kaldes akkumulerede afskrivninger på henholdsvis biler og

inventar. Disse konti viser den samlede værdiforringelse, siden anskaffelsen af aktiverne.

Disse konti har en kreditkonto.

II. Vareforbrug:

En virksomheds vareforbrug for en regnskabsperiode kan opgøres ved 2 forskellige

måder. Enten ved hjælp af den direkte- eller den indirekte metode.

Den direkte metode:

Ved denne metode registreres vareforbruget i takt med at varerne bliver solgt. Dog

kræver det, at man har registreret, ved hvert varesalg, hvad de solgte vares anskaffelses

beløb var for.

Derved indtægtsføres salgsprisen for de solgte varer på konto: Varesalg. Og der

omkostningsføres kostpris for de solgte varer på konto: Vareforbrug.

[navn fjernet] – HH1Y 20. maj 2008

Virksomhedsøkonomi

Side 6 af 12

For at opgøre vareforbruget må man foretage en fysisk lageroptælling. Periodens

vareforbrug opgøres sådan her:

Vareforbruget er en omkostning for virksomheden, derfor har den en debetsaldo.

III. Skyldige omkostninger:

Dette er nogle omkostninger som ikke er blevet betalt, derfor er de skyldige. (Det kan

være noget som revisorhonorar). Derfor kommer de under efterposteringerne.

Det er selvfølgelig en omkostning og har derfor en debetsaldo.

skal bruges til næste regnskabsår.

for meget på en konto, og derfor skal føres på periodeafgrænsning.

[navn fjernet] – HH1Y 20. maj 2008

Virksomhedsøkonomi

Side 7 af 12

[navn fjernet] – HH1Y 20. maj 2008

Virksomhedsøkonomi

Side 8 af 12

Disse omkostninger trækkes fra vores bruttofortjeneste, og så har vi vores

indtjeningsbidrag.

Dernæst trækker vi afskrivningerne fra, og til sidst lægger renteindtægterne til, og

trækker renteomkostningerne fra.

Udover dette er der også nogle noter når vi fx skal regne vores eksterne omkostninger

ud.

[navn fjernet] – HH1Y 20. maj 2008

Virksomhedsøkonomi

Side 9 af 12

- Gældforpligtelser: er den del af virksomhedens finansiering, som er stillet til

rådighed til dens långiver.

Nedenunder er der vist et ex for en balance: