
[navn fjernet] Dansk 20. april 2007
2.l
skramler rundt ude i køkkenet.
”Hun gjorde sig umage for at larme.” ”Det var en barnagtig
demonstration, et hårdhændet drilleri, udført med vellyst.”
Ved at Gerda får et forhold til Holger gør, at hendes personlighed ændrer sig. Holger formår at åbne
op for hende på en måde, som Christian ikke kan. I stedet for truende sammenknebne øjne, åbner
hun sine øjne på en helt anden måde, når hun er sammen med Holger. Han har gjort hende til et
menneske igen.
”Mig har du gjort til et menneske igen.”
Det ender med, at hun bliver rigtig forelsket i Holger, og ikke vil leve sammen med Christian mere.
”Nu skal jeg blive hos ham altid, åh Gud, jeg ved det, jeg ved det allerede, og hvad skal jeg dog
gøre, jeg kan jo ikke nogen sinde glemme dig eller holde op med at elske dig, så længe jeg lever.”
Kjeld
Kjeld er en lille køn fyr med et tæt og harmonisk ansigt. Han som udstråler velvilje og varme. Alt
hos ham er stort set brunt, hans tøj, hans hår, øjne og selv hans hud virker gløden. Han er den
mindste ud af en søskendeflok på fire, og er vokset op i en stor villa præget af pjank og munterhed.
Hans forældre er meget gavmilde, og har altid været der for deres børn.
Når det gælder piger, er Kjeld ikke så frembrusende som Holger, men på trods af det bliver han
kærester med en pige, som hedder Ingerlise.
Kjeld interesserer sig ikke for politik, som de andre. I de unge år var Kjeld blot en anonym fyr, som
ikke vidste, hvad han ville og ikke ville, men nu har Kjeld opdaget sig selv. Han ved, hvad han skal
gøre med livet, og tror på den personlige bestemmelse. Dette kommer bl.a. til udtryk således:
”Jeg
har opdaget mig selv.” ”Hvem jeg egentlig er, og hvad jeg skal gøre i livet.”
”Det er i hvert fald, som om mit liv med ét slag har fået en retning og et mål, hvor jeg før blot var
et stykke anonym ungdom.”
Holger har evig og altid været den klogeste, stærkeste, og den der bestemte over for Kjeld, men nu
er Kjeld fri, da han ved hvad han vil være. Bestemmelsen er brudt ind i hans liv. Han skal være
digter, og er meget entusiastisk og poetisk interesseret. Han lægger vægt på de spirituelle værdier i
samfundet.
Skou-Hansen, Tage, ”De Nøgne Træer”, 1957, s. 29
Ibid. s. 192
Ibid. s. 178 og 179
Skou-Hansen, Tage, ”De Nøgne Træer”, 1957, s. 40