
Bohemian Rhapsody analyse.
At analysere en Queen sang, er i sig selv en svær opgave, men at analysere Bohemian
Rhapsody er stort set umuligt. For dette er en af de mærkeligste og mest specielle
sange der nogensinde er lavet, men samtidig måske også det mest veludførte og
perfekte nummer der nogensinde er blevet skrevet i rockens historie. Dette
mesterværk formår at forene så vidt forskellige genre som Opera, Pop, Rock og
klassisk musik i et og samme nummer, det er aldrig før rigtig lykkedes nogen, men
der er nok heller ikke andre der nogensinde har været lige så dristige som Queen og
forsøgt sig på denne svære kunst, og der går nok lang tid før et nummer som dette
bliver skabt, hvis der nogensinde kommer noget lig dette musiske kunststykke, og
som sagt er det stort set umuligt at analysere, men dette her er vores forsøg på det.
Vi begynder med teksten som kan fortolkes på flere måder. Man kan enten fortolke
det, som en sang han har skrevet til sin mor, for at forklare hende at han har skudt en
mand og nu vil han sige farvel før han skal i fængsel.
Eller også kan man fortolke det, som en sang han har skrevet til sin mor, for at sige
farvel, inden han vil begå selvmord.
Hvilken fortolkning der er den korrekte er meget svært at se, for når man læser teksten
igennem, kan man finde ord der både kan tyde på "fængsels fortolkningen" og
"selvmordsfortolkningen" og det meget mærkelige, operalignende, midterstykke kan
også fortolkes på to måder, enten som en retssag, eller som en tur gennem skærsilden.
Det kan sågar også være meningen, at den skal kunne fortolkes forskelligt, og lytteren
selv skal fortolke teksten på sin egen måde.
Selve nummeret starter meget speciel og der bruges kun kor de første linier, sammen
med en mixer som blander lyder og gennem hele sangen ændre lyder fra højre til
venstre nogle gange placere den de høje toner i højre og de dybe i venstre, men det
ændres flere gange så det er meget svært at placere både instrumenter og sang.
Efter de har sunget linien "no escape from reallity" kommer der klaver på måske
endda to, et forvrænget og et almindeligt. Da koret har sunget "look up to the sky and
see" begynder freddie at synge solo men stadig med kor og klaver i baggrunden, dette
forsætter resten af introen som slutter med "anywhere the wind blows doesnt really
matters much to me, to me".