
[navn fjernet] 2.x
Historie opgave 9/10 – 2009
Bombningen af Hiroshima og Nagasaki
Einstein har senere udtalt: ”Hvis jeg havde vidst, hvad det førte til, var jeg blevet urmager”
. Dette citat
viser at Einstein, blandt mange andre forskere, der var med til at udvikle bombe, har fortrudt det, netop fordi
de havde set hvilke katastrofale ting det kunne føre til, og hvor ødelæggende det kunne være for samfundet.
Bomberne bliver kastet:
D. 26. juli 1945 udsendte Churchill og Truman betingelserne for Japans overgivelse: ”Vi appellerer til den
japanske regering om straks at proklamere den betingelsesløse overgivelse af alle japanske stridskræfter..
alternativet for Japan er øjeblikkelig og fuldstændig tilintetgørelse”.
Japanerne afviste, og amerikanerne gjorde klar til at bombe. D. 6. august 1945 blev den første atombombe,
”Little Boy” kastet over en by, den blev kastet fra flyet ”Enola Gay”. Mandskabet ombord på flyet vidste
ikke, hvad deres mission var, indtil lige før bomben skulle kastes. En uranbombe var aldrig blevet afprøvet,
derfor var der ingen garanti for, at bomben ville eksploderer.
Kl. 8:16 eksploderede bomben ca. 300m over byen, alt i en 500 meters radius blev ødelagt, mennesker og
dyr brændte op med det samme og stod tilbage, som noget der lignede kul. Det sted hvor bomben var lige
over, som var et privat hospital, forsvandt fra jordens overflade, jorden blev opvarmet til en temperatur på
næsten 3000 grader. Mange af de folk der befandt sig i en afstand på over 500 m, blev blinde af det enorme
lysglimt der kom, og deres hud blev smeltet af deres krop og deres tøj forsvandt pga. den enorme varme.
Huse blev ødelagt af den kæmpe chok bølge der kom. Folk der befandt sig omkring 2 kilometer væk, fik
mønstret på deres tøj brændt ind i kroppen og fik kæmpe brændemærker på kroppen. Alle bygninger og træer
brød i brand og braste sammen, hvorefter de blev hvirvlet rundt og trak mennesker ind i hvirvlen. Selv
bygninger der lå over 12 kilometer væk fik vinduerne blæst ud. På selve tidspunktet, hvor bomben ramte,
døde mere end 80.000 mennesker, men der døde mange tusinde mennesker i tiden efter.
Japanerne ville dog stadig kæmpe til sidste mand, fordi de ikke ville svige deres fædreland, mange civile var
klar til at kæmpe med bambusspyd i stedet for at overgive sig.
Amerikanerne besluttede sig for at kaste deres anden plutoniumbombe, ”Fat Man” over en anden Japansk by,
denne gang skulle det være Kokura, men byen var dækket med røg, så de fandt en anden by, Nagasaki.
Amerikanerne er senere blevet stærkt kritiserede, fordi de var så hurtige til at kaste den anden bombe, og at
de ikke gav Japan et rimeligt stykke tid til at tænke over overgivelsen. De kastede bomben d. 9. august 1945
kl. 11.01 over Nagasakis havn af et fly kaldet ”Bocks car”.
Citat: Albert Einstein om sin rolle i udviklingen af atombomben – ”Hiroshima – 6. August 1945” af Jason Hook.
Potsdam – erklæringen. ”Hiroshima – 6. August 1945” af Jason Hook. S. 20