SRP: Bowling for Columbine og våbenpolitik

Side 1 af 20

Indholdsfortegnelse

Abstrakt

Indledning

1. Analyse af Columbine-massakren

1.1.Selve hændelsen

1.2.Personkarakteristik af Dylan Klebold og Eric Harris

1.3. Whose fault was it?

2. Analyse af DBC Pierres ”Vernon God Little”

2.1.Analyse og fortolkning af ”Vernon God Little”.

2.2.Perspektivering til Columbine-massakren

3. Dansk og amerikansk våbenlovgivning

3.1.Komparativ analyse af den amerikanske og den danske våbenlovgivning

3.2.Vurdering af forskellene i den amerikanske og den danske våbenlov

3.3.Uddybning af den amerikanske våbenlovgivning i henholdsvis North Carolina,

Connecticut og Iowa

4. Vurdering af den aktuelle våbendebat

4.1.Hvem er aktørerne?

4.2. ”Bowling for Columbine”

5. Konklusion

6. Bilag

Side 2 af 20

Indledning

Vi har efterhånden prøvet mange gange at vågne op til en international nyhed om et skoleskyderi.

En nyhed om, a en frustreret elev er gået amok med pistoler, geværer, shotguns eller sprængstoffer

og har forvandlet en undervisningsinstitution til et blodbad. Det er svært at få hold på årsagerne til

skoleskyderierne. Hvorfor sker det eksempelvis hovedsageligt i USA? Mobning, våbenlovgivning

og mediecirkusset er nogle af de elementer, der kan være med til at samle brikkerne omkring

spørgsmålet.

Denne opgave vil jeg gennem en analyse af Columbine massakren diskutere hvad årsagen til at

sådan en frygtelig massakre kan finde sted, og hvor meget medierne har med det at gøre.

Efterfølgende analyserer jeg DBC Pierres debutroman Vernon God Little, og perspektiverer til

Columbine massakren. Denne roman er oplagt da den har mediernes tørst efter en syndebuk som det

centrale tema.

I min komparative analyse af våbenlovgivningen i Danmark og USA sætter jeg fokus på hvorfor

våben er en så stor del af det amerikanske samfund, og afsluttende vurderer jeg på den aktuelle

våbendebat i USA.

Side 3 af 20

1. Analyse af Bowling for Columbine

I min analyse af Columbine-massakren vil jeg starte med en kort redegørelse, hvorefter jeg vil

karakterisere Dylan Klebold og Eric Harris, som stod bag massakren. Afsluttende vil jeg lave en

vurdering af hvorfor massakren i det hele taget fandt sted.

1.1. Selve hændelsen

I forstaden Littleton nær Denver højt oppe i Colorados Rocky Mountains er formiddagens

undervisning i fuld gang d. 20. april 1999. Kl. 11.15 ringer det til pause, men Dylan Klebold og

Eric Harris har ikke været til time. De har været i gang med at planlægge det sidste og gør sig klar

til et kæmpe blodbad, de ikke selv regner med at overleve

. De er begge klædt i sort, åbner ild og

smider en røgbombe på parkeringspladsen udenfor skolen. To er allerede blevet dræbt inden

drengene har sat deres føder inden for skolen, hvor de roligt skyder sig vej gennem kantinen. Alle

flygter paniske, og nogle har held med at komme udenfor, imens andre søger tilflugt bag skabe eller

på toiletter, men ikke alle undgår skuddene. 11.23 slår en medarbejder fra kantinen alarm.

Øjenvidner fortæller, at drengene på vej mod biblioteket på 1. sal udveksler sjofle replikker med

hinanden. Columbine High School bliver omringet af politistyrker, brandbiler, ambulancer og

bombeeksperter. Da politiet langt om længe stormer biblioteket ligger både Dylan Klebold og Eric

Harris blandt de dræbte elever. De har begge begået selvmord.

På det tidspunkt har de såret 24

elever, dræbt 12 elever og dræbt en lærer.

Deres reelle tanke var at dræbe flere hundrede elever,

men pga. en bombe de havde placeret i kantinen ikke sprang, gik deres oprindelige plan om at

skyde de overlevende, som kom styrtende ud fra kantinen, i vasken.

Men alt dette er bare beskrivelse af Dylan Klebold og Eric Harris’ handlinger. Hvad lå til grund for

denne tragedie? Hvad er det, der gør, at to tilsyneladende almindelige drenge, har intention om at

slå flere hundrede elever ihjel?

1.2. Personkarakteristik af Dylan Klebold og Eric Harris

Dylan Klebolds mor, Susan Klebold, udtaler at Dylan, som helt ung, var et nemt barn. Han havde

orden i tingene, og brugte meget af tiden på puslespil og andet legetøj, hvor han skulle bruge

hovedet. Han spillede skak med sin far og legede helt med sin bror i haven. Udover det, spillede han

Christensen, John; Dødbringende våben – Amerikansk våbenkultur gennem fire århundreder. S. 5

http://www.cbsnews.com/stories/2001/04/17/60II/main286144.shtml

Christensen, John; Dødbringende våben – Amerikansk våbenkultur gennem fire århundreder. S. 5

http://www.wsws.org/articles/2009/apr2009/colu-a20.shtml

Side 4 af 20

Little League baseball. Lige meget hvad han foretog sig, gjorde han alt for at vinde.

Hverken

Dylans mor, far eller storebror havde den fjerneste anelse om, at deres søn og bror havde tanker, der

kunne resultere i en blodig massakre. Ikke engang da hændelsen var i fuld gang på Columbine High

School var nogen af dem klar over, hvilken rolle Dylan oprindelig spillede i hele tragedien.

havde bare en intuition om, at et eller andet var helt galt.

Dylan Klebold kom fra det der udadtil var en helt almindelig familie. Dylans mor arbejdede med

handicappede, imens hans far var geofysiker. I første og anden klasse gik Dylan på Normandy

Elementary school, og derefter blev han flyttet til Governors Ranch Elementar school, hvor han

deltog i et specielt program for talentfulde børn. Hans forældre vidste godt det ville blive svært for

Dylan at gå fra elementary school til middle school, idet han var en genert dreng, men de var dog

ikke videre bekymrede, da de trøstede sig med, at det var en svær periode for de fleste i den alder.

Dylan Klebold var en genert dreng, der interesserede sig for baseball og elektronik, og da han var

en meget genert type havde han svært ved at passe ind i skolemiljøet, hvilket kan forklare hvorfor

ham og Eric Harris gik så godt i spænd.

Dylan mødre Eric Harris i syvende eller ottende klasse på Ken Caryl Middle School. Eric Harris

blev Dylans forbillede.

Eric Harris og Dylan Klebold arbejdede på det samme pizzeria Blackjack

Pizza, hvor den ellers så generte Dylan var alt andet end genert. Drengene lavede bomber, når de

kedede sig og startede en dag en brand i en håndvask af en sådan størrelse, at brandvæsnet kom for

at slukke den. Og et år før selve massakren var de to drenge blevet arresteret for at bryde ind i en

parkeret varevogn.

Denne kriminalitet kunne have været et råb om opmærksomhed.

Ud af disse episoder med Eric kan der udledes, at der skete en stor forandring med Dylan efter hans

begyndende bekendtskab med Eric Harris. Dylan gik fra at være den dreng hans mor beskrev, til en

dreng, der var kendt for at bande af lærerne og hacke sig ind på skolens computere – sammen med

Eric og en anden elev vel at mærke. Susan Klebold fortæller, at hun godt var klar over, at deres søn

ikke kunne lide skolen, og at Dylan brugte meget tid sammen med Eric Harris.

http://www.oprah.com/article/omagazine/200911-omag-susan-klebold-columbine/7

http://www.oprah.com/article/omagazine/200911-omag-susan-klebold-columbine

http://acolumbinesite.com/dylan.html

http://www.oprah.com/article/omagazine/200911-omag-susan-klebold-columbine/2

Side 5 af 20

Erics forældre hedder Wayne Nelson Harris og Katherine Ann Harris. Eric havde også en storebror,

Kevin Harris. Wayne havde tidligere arbejdet som en U.S. Air Force pilot, så familien havde boet

mange forskellige steder under Erics opvækst, før de slog sig ned i Littleton grundet faderens

tilbagetrækning fra militæret.

Wayne fik et job hos Flight Safety Services Corporation i

Englewood og Katherine fik et job i et cateringfirma. Eric kom på Ken Caryl Middle School, hvor

han som tidligere nævnt blev gode venner med Dylan Klebold.

Drengene var ret forskellige. Hvor Eric var mere snakkesalig og ustabil, var Dylan mere genert og

reserveret, men de havde det til fælles at de hadede skolen.

I løbet af det andet år på Columbine

High School begyndte Eric at klæde sig anderledes. Eric og Dylan skulle eftersigende være

medlemmer i ”The Trenchcoat Mafia”, som var en gruppe af outsidere. Dylan beundrede Hitler,

mens hans mor så sig selv som jøde.

Her ligger der en kæmpe kontrast i og med at nazister hader

jøder. Implicit Dylan havde nogle tanker om hans mor, der indikerede had.

Både Dylan og Eric havde tysk sammen, hvor de begge fandt frem til deres fascination af Hitler. De

valgte også at udføre selve massakren på Hitlers fødselsdag.

Sammen begyndte de to drenge at planlægge attentatet på deres skole. De lærte hvordan man lavede

bomber, og tilegnede sig våben. De fik andre venner eller bekendte til at købe våbnene til dem.

Drengene lavede videooptagelser, hvor de diskuterede deres planer. Disse videoer er fyldt med

vrede og racistiske kommentarer, men i den sidste video de laver undskylder de overfor de

mennesker de elsker, og er overbeviste om, at de gør, hvad de er nødt til at gøre.

Det ligger i

denne udtalelse, at de er nødt til at slå de folk ihjel, der ikke har opført sig fair overfor dem.

Tilsyneladende kom begge teenagere fra et almindelige hjem med en fin økonomi og med forældre,

der ville deres børn det bedste. Men der var mange tanker og følelser gemt bag facaden på begge

drenge. Eric tog et antidepressivt middel kaldet Luvox, og gik til vredeskontrol-terapi

. Dylan

havde en mild depression, som hans mor eller familie ikke vidste noget om. Han snakkede aldrig

om død, men i digte, de fandt efterfølgende, skriver han:

http://www.biography.com/notorious/crimefiles.do?action=view&profileId=260622&catId=259458

http://www.jweekly.com/article/full/10724/dylan-klebold-led-life-of-religious-contradictions/

Se bilag 1 – den sidste optagelse. http://acolumbinesite.com/quotes2.html#420

http://acolumbinesite.com/eric.html

Side 6 af 20

"Revenge is sorrow / death is a reprieve / life is a punishment / others' achievements are tormentations /

people are alike / I am different."

"Earth, humanity, HERE. that's mostly what I think about. I hate it. I want to be free…free… I thought it

would have been time by now. the pain multiplies infinitely. Never stops. (yet?) i'm here, STILL alone, still in

pain…."

Disse digte viser hvordan han har gået med nogle meget indestængte tanker, som ingen har vist

noget om. Disse digte er også med bevise til at hans depressive tilstand.

1.3. Whose fault was it?

Men forældrene var ikke de eneste der ikke bemærkede tegnene til den efterfølgende katastrofe, for

administrationen på Columbine High School ignorerede tilsyneladende gentagne advarsler, som de

modtog om drengenes sindstilstand og destruktive tanker.

Dylan Klebold havde afleveret en

opgave, hvori han skriver om en mand i en sort trenchcoat, som brutalt myrder ni elever. Denne

opgave var tilsyneladende så brutal, at hans lærerinde mente, at Dylans forældre skulle kontaktes.

Da de bad om selve opgaven til et møde med lærerinden, havde hun den ikke lige med. Parterne

aftalte at Dylans rådgiver skulle se den, og kontakte Susan og Thomas Klebold, hvis det var

nødvendigt – de hørte aldrig fra ham, og så heller ikke opgaven. Først seks måneder efter tragedien

fik de via politiet mulighed for at se opgaven, og hvad Dylan ellers har skrevet

. Også Eric var en

detaljer.

. Hvordan kan skolen have ignoreret det, der lyder som utallige eksempler pådestruktiv

tankegang.

Efter nogle få tårer for ofrene begynder medierne at se sig om efter nogle at skyde skylden på – en

syndebuk, der kan tage ansvaret for de to drenges handlinger, eftersom begge drenge er døde.

Drengenes forældre er selvfølgelig et oplagt mål for pressen, idet samfundet med det samme vil se

dem som ”medskyldige”, da det var dem, der havde opdraget et par mordere.

http://www.oprah.com/article/omagazine/200911-omag-susan-klebold-columbine/6

http://www.wsws.org/articles/2009/apr2009/colu-a20.shtml

http://www.oprah.com/article/omagazine/200911-omag-susan-klebold-columbine/4

http://www.biography.com/notorious/crimefiles.do?action=view&profileId=260622&catId=259458

Side 7 af 20

Man ved ikke meget om drengenes forældre udover at Dylans mor først er stået frem ti år efter

massakren

, hvilket også underbygger, hvor lidt forældrene har haft lyst til at tale med pressen.

Men hvem kan medierne skyde skylden på? Var det overhovedet miljøets skyld? Alle stiller det

evige spørgsmål: ”Whose fault is it?”. Grunden til at dette spørgsmål stilles om og om igen, er at

der ikke er noget konkret svar. Der er mange faktorer der spiller ind, men en af de helt store faktorer

er mediernes fremstilling af våbenkulturen i USA

. Unge i dag lever i et miljø, hvor vold er blevet

en stor del af underholdningen

. Der findes mange voldelige film, og mindst lige så mange

voldelige spil, samt voldelig musik. Marilyn Manson har f.eks. fået noget af skylden, for Dylan og

Erics massakre.

Alle færdes i denne voldelige kultur, men ikke alle går hen og bliver

skoleskydere, så der må være andre ting, der også spiller ind.

Der findes ikke en eksakt profil af en skoleskyder, men de kan inddeles i kategorier.

Der er den

psykisk syge som lider af illusioner, der går ind og ændrer på den pågældende persons adfærd. Der

er den antisociale person, som er meget aggressiv, uærlig og uintelligent. Til sidst er der den person

som virker til at være helt normal. Den voldelige adfærd overrasker folk omkring ham. Personen er

intelligent, men ikke tilfreds med sine præstationer i skolen. Personen føler sig ofte dårligt

behandlet af andre, og er på den baggrund også meget følsom overfor mobning. Samtidig med at

denne person bliver mere deprimeret, begynder personen at føle, at der ikke er anden udvej end

selvmord – denne person er den mest sete profil inden for skoleskydning, idet personen vælger at

slå de personer ihjel, som har gjort livet svært for ham.

Den sidstnævnte kategori kan relateres til

Dylan Klebold og Eric Harris, der begge overraskede mange med deres plan.

Ud fra de ovenstående afsnit kan vi konkludere at det kan være svært for medierne at finde en

egentlig syndebuk til sådan en hændelse som Columbine-massakren. Selvom forældre eller skolen

overså nogle tegn på drengenes voldelige tankegang, er der stadig nogle træk i den amerikanske

kultur, der stimulerer unge mennesker til at begå disse frygtelige handlinger. Trækkene er

forskellige fra skoleskyder til skoleskyder, da der er mange faktorer der spiller ind - de mange

voldelige elementer i hverdagen så som film, spil, musik etc. Men især den mentale tilstand er en

http://abcnews.go.com/GMA/gayle-king-susan-klebold-mother-columbine-shooter-dylan/story?id=8809518

http://www.oppapers.com/essays/Causes-Behind-School-Shooting/167045

http://www.apa.org/ppo/issues/pcornell.html+the+cause+school+shooting&cd=1&hl=da&ct=clnk&gl=dk

Tang, Liselotte og Stilling, Liv; Columbine & Beyond p. 115.

http://www.apa.org/ppo/issues/pcornell.html+the+cause+school+shooting&cd=1&hl=da&ct=clnk&gl=dk

Side 8 af 20

afgørende faktor. I Dylan Klebold og Eric Harris’ situation var de begge deprimerede, havde svært

ved at tilpasse sig og Eric var begyndende psykopat.

2. Vernon God Little af DBS Pierre

I dette afsnit vil jeg analyse romanen ”Vernon God Little”, og afsluttende perspektivere den til

Columbine-massakren.

2.1. Analyse og fortolkning af ”Vernon God Little”

Romanen omhandler en dreng ved navn Vernon Gregory Little, som bliver beskyldt for at have

begået de 16, som hans ven Jesus, har begået under en massakre på deres skole. Romanens handling

afspejler tiden efter massakren. Jesus begik selvmord, så Vernon er den eneste overlevende ud over

en sindsforvirret lærer, til at fortælle sandheden. 15-årige Vernon bor i Martirio sammen med hans

mor. Vernon har store og ikke helt almindelige problemer; hans mor ydmyger ham, han er politiet i

nakken og har et lille problem med hans afføring. Gennem bogen følger man Vernon og samfundets

jagt efter ham. Man ser hvordan mediernes ustoppelige tørst efter flere skandaler om ham, giver

ham endnu flere problemer, end han i forvejen har. Vernon har en drøm om at rejse væk fra det hele

– rejse til Mexico med hans elskede, uopnåelige Taylor. Denne drøm udlever han i nogle få dage,

hvorefter Taylor narrer ham tilbage til Texas, hvor den endelige retssag imod ham finder sted. Han

dømmes til døden, men man finder nogle meget afgørende beviser på hans uskyld i sidste øjeblik,

og han benådes. Romanen er en rejse gennem et Amerika, styret af en dobbeltmoralsk og

medieskabt virkelighed. Ingen er ærlige, og det eneste der tæller, er at komme på tv eller skrabe

mest muligt til sig af forbrugsgoder. Sandheden er altså uinteressant, hvis ikke den passer ind i den

virkelighed, pressen vil fortælle.

Vernon God Little er skrevet af DBC Pierre, er hans debutroman, og vinderen af The 2003 Man

Booker Prize

. Forfatteren lægger ikke skjul på, at hans fortid er noget blakket. Initialerne i hans

. Da han

begyndte at få styr på sit liv, var hans CV ikke til at prale af, men han havde altid været kreativ, og

gik derfor igang med at skrive.

Pierre skriver i sprog fyldt af one-liners og "frække" ord, som er

et godt virkemiddel til at få os til at forstå Vernon, og hvad der foregår inde i hans hoved. Romanen

http://www.powells.com/authors/pierre.html

http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Engelsksproget_litteratur/Engelsk_litteratur_efter_1945/D.

B.C._Pierre

http://www.powells.com/authors/pierre.html

Side 9 af 20

er skrevet med Vernon som 1. personsfortæller, og selve handlingen udspiller sig i tiden efter

massakren, hvor mexicaneren Jesus går amok på skolen og myrder 16 personer.

Som nævnt bor Vernon God Little alene sammen med hans mor, Doris Little, i et afskallet træhus i

Martirio. Doris er en kvinde, der har et behov for medlidenhed, og bruger størstedelen af hendes tid

på at sidde sammen med hendes veninder; Palmyra, Leona Dunts Eldorado, Georgette Porkorney og

Betty Pritchard, som på en eller anden måde altid dukker op, når der er en skandale på vej. Doris og

veninderne får tiden til at gå med at prøve at overgå hinanden med pral eller sladder om andre.

Doris gør ikke livet lettere for Vernon. Hun ydmyger ham ofte og siger;

”and don’t you get smart either, in front of everybody. Don’t let’s end up like that

other time after I found those underpants”

Vernon forklarer hvordan hans mor ofte bruger en usynlig kniv til at stikke i ryggen på ham, og

hvordan hun drejer skaftet hver gang han skal have dårlig samvittighed – og det virker, for Vernon

har ofte dårlig samvittighed overfor sin mor. Der er en passage i kapitel tolv, hvor Vernon har taget

noget musik, øl og en joint med hen til ”Keeters grund”, for at tænke over tingene - finde på en ide,

der kan rode ham ud af hele situationen, og hele tiden har han sin mor i tankerne:

”Fuck that. My ole lady’s safe with Nana. I’m going to find a way out of here”

Så selvom Doris tit ydmyger ham, og tænker mere på sig selv end på andre, så kan Vernon ikke

lade være med at se sig selv som hendes beskytter.

Hans far er forsvundet, så han er trods alt manden i huset.

Allerede fra den første linje, får læseren en indsigt i Vernon God Littles tanker. ”God knows I tried

my best to learn the ways of this world, even had inklings we could be glorious; but after all that’s

happened, the inkles ain’t easy anymore. I mean – what kind of fucking life is this”

. Disse linjer

giver læseren et indtryk af at Vernon føler sig fortabt i et samfund, der efter hans mening er langt

fra normalt. Det er tydeligt at Vernon føler sig som en syndebuk, og meget uretfærdig behandlet,

hvilket kan ses i det følgende citat, hvor psykologen Dr. Goosens spørger Vernon om hvordan han

har det med hele situationen: ”Just wrecked. Wrecked dead away. And now everybody’s calling me

Vernon God Little, p. 40

Vernon God Little, p. 126

Vernon God Little, p. 3

Side 10 af 20

the psycho, I know they are (…) They need a skate-goat, they want to hang somebody high.”

Vernon virker trods alt som en meget stærk person, og mener at sandheden(,) lige meget hvad(,)

sejrer til sidst. Men en ting der kan få ham ud af kurs, er hans familiebaggrund. Han har ikke har

nogen faderlig figur, hvilket pludselig har alles interesse. Befolkningen konkluderer indirekte, at

Vernon har homoseksuelle tendenser. Et eksempel på dette findes i kapitel 7, hvor Vernon har en

samtale med psykologen, Dr. Goosens. I den første retssag der bliver kørt mod Vernon, henstiller

dommeren Vernon til mentalundersøgelse. Doktoren har især en særlig interesse i Vernons

manglende ”faderfigur”. Dette kan fornemmes et stykke inde i konsultationen; ”Goosens runs his

tongue over his upper lip. ”Alrighty, so tell me – do you like girls Vernon?” og opfølger

spørgsmålet med: ”Vernon – have you ever felt attraction towards another boy or man?”

– efter

disse spørgsmål skal Vernon lægge sig på en briks, hvorefter Dr. Goosens fingre begynder at kredse

meget omkring Vernons numse. Det skal siges at Jesus var i behandling hos den selv samme

psykiater frem til den dag, hvor han myrdede sine egne klassekammerater, og man kan forestille sig

at konsultationer med denne mand ikke ligefrem hjalp på Jesus’ mentale situation.

I det hele taget er det som om befolkningen omkring Vernon – medierne ikke mindst, har meget

travlt med at få Vernon til at se ud på en bestemt måde. Vernon bliver mediernes store offer, og får

utrolig meget plads i nyhederne. Samfundet får ikke lov til at synes andet, end at Vernon G. Little

er en knægt, der er seksuelt forstyrret. Eulalio Ledesmam (journalist) ydmyger Vernon for åben

skærm ved at vise sider fra hans computer, hvor sexbilleder med amputerede mennesker præger

harddisken

– disse billeder downloadede Vernon til hans ven i bytte for andre ting, men det får

befolkningen selvfølgelig ikke noget at vide om.

Denne Eulalio Ledesman – også kaldet Lally, er en tv-reparatør, der driver forretning fra hans

gamle mors soveværelse i Nacogdoches, men via et falsk ID udgiver han sig for at være en tv-

journalist fra CNN, og Vernon er den eneste der har gennemskuet hans rigtige identitet

Lally bruges i romanen som et symbol på mediernes måde at dække en tragedie som denne. Der er

en meget stor lighed mellem Lally og medierne; alle elsker ham – undtagen den det går ud over.

Lally er en meget fremtrædende karakter i historien, hvilket slår fast, at hele dramaet omkring

skoleskyderiet kun er med for at ligge grunden for den egentlige historie, som er bekymringen om

hvor hurtigt samfundet dømmer, og hvor letpåvirkeligt et samfund kan være. Samfundet er

Vernon God Little, p. 67

Vernon God Little, p. 68

Vernon God Little, p. 56

Side 11 af 20

beskrevet i bogen, som et samfund der – uden helt konkrete beviser, dømmer Vernon G. Little, som

en stor forbryder.

Man kan ikke komme udenom at mediernes magt er blevet større. Medierne er blevet en

selvstændig institution, der er præget af sin egen logik. Mediernes udtryksformer, arbejdsrutiner

samt læser-, lytter-, og seertal er blevet afgørende for hvad der kommer på dagsordnen. Tidligere

var medierne styret af samfundets institutioner, og radio og tv havde en almen forpligtelse til at

oplyse en fælles, national offentlighed ,men nu er det snarere medierne selv der sætter dagsordenen.

Et tema jeg også gerne vil nævne er den religiøse del af bogen. Godt nok er temaet ikke centralt,

men værd at nævne. Vernons fulde navn er Vernon Gregory Little, hvor man i bogens titel har

udskiftet ”Gregory” med ”God” i stedet. En anden benævnelsesværdi ting, er at Vernons bedste ven

og drabsmand har fået navnet Jesus. Religion er indirekte omkring Vernon hele tiden. Der er

symboler på martyrdom og han referere ofte til at være sømmet op på et kors. Der er også en præst i

historien, men han er mest interesseret i sin egen dagsorden – ligesom alle andre. Det kan være et

symbol på ligegyldigheden i samfundet – hvor man evt. kunne finde en ”mening” i religionen.

Egoismen er herskende i samfundet, men i virkeligheden burde kristendommens budskaber om

næstekærlighed være mere fremtrædende. Forfatteren bruger her religionen med dens

næstekærlighed som en kontrast til egoismen.

2.2. Perspektivering til Columbine-massakren

Vernon G. Little er et godt eksempel på, hvor meget medierne går efter en at skyde skylden på - en

syndebuk. Efter Columbine-massakren lægger en del journalister skylden over på voldelig musik så

som Marilyn Manson’s og han måtte tage noget af skylden for Klebold og Harris’ voldelige adfærd

sammen med de voldelige film og de voldelige videospil. Ydermere kan man perspektivere til

Vernons mentale tilstand. Selvom der ikke er nogen bestemt profil for en skoleskyder, så passer

Vernon stadig ikke ind i nogle af de tre kategorier beskrevet i afsnit 4.3. Han kom for det første fra

et meget fattigt hjem, hvor en skoleskyder for det meste kommer fra et middelklassehjem. Og hans

mentalitet er hverken depressiv eller psykopatisk.

3. Dansk og amerikansk våbenlovgivning

I dette afsnit sammenligner jeg den amerikanske og den danske våbenlov. For at få et indblik i den

amerikanske våbenlov analyserer jeg våbenlovgivningen i henholdsvis North Carolina, Connecticut

og Iowa, som efter min mening viser tre forskellige tilgange til våbenlovgivningen. Afsluttende

vurderer jeg på hvad der kan ligge til grund for de eventuelle forskelle.

Side 12 af 20

3.1. komparativ analyse af den amerikanske og den danske våbenlov

Der er meget markant forskel på henholdsvis den amerikanske våbenlovgivning og den danske. For

det første består den amerikanske våbenlov kun af et par linjer - den såkaldte ”Second

Amendment”:

”A well-regulated Militia being necessary to security of a free State, the right of the

peapæe to keep and bear arms shall not be infringed.”

Hvorimod den danske består af elleve paragraffer, samt underpunkter.

Vi kan hurtigt konkludere,

at Danmark har en meget strengere våbenlovgivning end USA.

Den danske lov fastslår, at der kræves tilladelse for at besidde visse våben. Har man f.eks. jagttegn,

kan man besidde bl.a. en glatløbende haglgevær på mindst 55 cm.

Dolke og knive må ikke

medbringes på offentlige steder, med mindre det sker i forbindelse med et erhverv, til jagt,

lystfiskeri el. lign. Forbuddet omfatter dog ikke foldeknive med en klinge på højst syv cm. Der skal

her lægges mærke til at man i den danske våbenlov er meget fokuseret på størrelse og hvilket våben

der er tale om, hvorimod den man i den amerikanske lovgivning har valgt kun at bruge ordet ”arms”

dvs. det kan være hvilket som helst våben, du måtte have lyst til at anskaffe dig.

”Retten til at bære våben" er en grundlæggende del af den amerikanske psyke, men det er ikke alle

stater, der har helt den samme opfattelse af våbenlovgivningen. Der er forskel på den måde ”The

Constitution” bliver udlagt i de forskellige stater. Nogle steder må man slet ikke bære håndvåben, i

andre stater - som f.eks. Virginia - er der ret fri adgang til at købe våben. ”The Second Amendmen”t

kan derfor bedst karakteriseres som en retningslinje for de forskellige stater, fordi hver enkelt stat

har deres egen udlægning af våbenloven. Hvis der er uenighed mellem hvad der måtte stå i en af de

50 staters love eller forfatning og ”the Constitution (”the supreme law of the land”), så er det

sidstnævnte der vinder.

3.2. Uddybning af våbenloven i henholdsvis North Carolina, Connecticut og Iowa

I North Carolina ser våbenlovgivningen således ud:

“A well regulated militia being necessary to the security of a free State, the right of the people to

keep and bear arms shall not be infringed; and, as standing armies in time of peace are dangerous

http://topics.law.cornell.edu/constitution/billofrights

Bilag: Den danske våbenlov. https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=105326

Bilag: Den danske våbenlov §2a

Side 13 af 20

to liberty. They shall not be maintained, and the military shall be kept under strict subordination to,

and governed by, the civil power. Nothing herein shall justify the practice of carrying concealed

weapons, or prevent the General Assembly from enacting penal statutes against that practice.”

North Carolina er en gammel stat – den tolvte stat der tiltrådte forfatningen i 1789

. Man kan se på

statens lovgivning at staten mener at retten til at bære våben er meget vigtig, eftersom man har

været vant til at skulle forsvare sig selv siden den amerikanske revolution

, da man dengang ikke

havde nogen egentlig hær, men mange mindre borgermilitser. Det ligger langt tilbage i statens

rødder. North Carolina er den mindst frie af de stater jeg har valgt, da den også lægger vægt på at

trods retten til at bære våben, kan man ikke retfærdiggøre at gå med skjulte våben.

I Connecticut ser våbenlovgivningen således ud:

“Every citizen has a right to bear arms in defense of himself and the state”

Connecticut bruges her som et eksempel på en meget ”fri” våbenlov. Connecticut er også en meget

gammel stat, da den er nr. 5 i rækken af stater, der tiltrådte forfatningen – dermed den ældste blandt

de tre udvalgte stater. Denne stats våbenlovgivning ligger tæt op af den føderale regerings ”Second

Amendment”, og er meget åben for fortolkning i forhold til North Carolinas mere uddybende

våbenlov.

I Iowa ser våbenlovgivningen således ud:

”All men are, by nature, free and equal, and have certain inalienable rights – among which are

those of enjoying and defending life and liberty, acquiring, possessing and protecting property, and

pursuing and obtaining safety and happiness”

Staten Iowa er en forholdsvis ny stat i forhold til de to andre. Den tiltrådte som nr. 29 i rækken.

Denne udformning af våbenlovgivningen er meget anderledes i forhold til de to andre, fordi den

virkelig sætter fokus på folkets helt basale rettigheder. I stedet for at skrive, at man har ret til at

bære våben, vælger staten at skrive, at mellem disse helt basale rettigheder, findes rettigheden til at

forsvare liv og frihed. Og det er i ordet ”defending” betydningen af retten til våben ligger.

http://www.saf.org/default.asp?p=rkba_protections

http://www.ritzau.dk/fileadmin/user_upload/Flashgrafik/Doedsstraf_USA.swf

Christensen, John; Dødbringende våben – Amerikansk våbenkultur gennem fire århundreder s. 9

http://www.saf.org/default.asp?p=rkba_protections

http://www.saf.org/default.asp?p=rkbaprotections

Side 14 af 20

3.3. Vurdering af forskellene i den amerikanske og den danske våbenlov

Den store forskel i den danske og den amerikanske våbenlov ligger i, at de to samfund er bygget op

om to forskellige ideologier. Det amerikanske samfund er bygget om den liberale ideologi i den

klassiske forstand, hvor man hver især har ansvar for sit eget liv – herved også ansvar for at

forsvare det, og det danske samfund er bygget om en mere social ideologi, idet vi ser mere på

fællesskabet frem for individet.

Helt tilbage i 1607, hvor Jamestown grundlægges som den første engelske koloni i Nordamerika,

har kolonisterne brugt våben. I mange kolonier blev det et lovkrav, at man skulle bære våben, og

der blev pålagt bødestraf på 6 shilling, hvis denne blev overtrådt.

Den meget kontante holdning

havde man bl.a. også i Connecticut, hvor ikke kun militssoldater, men hele koloniens indbyggere

altid skulle være udstyret med og holde et ladt gevær. Den militære indsats måtte i mange tilfælde

hvile på kolonisterne selv.

I 1781 var det først og fremmest militsens fortjeneste at de britiske styrker blev evakueret, og denne

evakuering slog fast, at en velordnet milits var ”en fri regerings naturlige styrke og eneste

sikkerhed”, som en revolutionspolitiker udtalte knap før uafhængighedskrigen.

Under

uafhængighedskrigen voldte spørgsmålet om USA militære indretning også problemer. George

Washington mente ikke at man skulle satse på en større professionel hær, da det efter hans

opfattelse bl.a. ville være farligt for landets frihed.

Vi springer hen til efter fredsslutningen af den amerikanske borgerkrig i år 1865. Her måtte folk fra

nordstaterne tage rifler og revolvere med sig hjem, og dermed var det for første gang lykkedes

regeringen at gøre våben til hvermandseje. Fire års blodig konflikt havde overbevist lang de fleste

amerikanere om, at våben samt evnen til at bruge dem, var en afgørende forudsætning for at kunne

forsvare landets frihedsidealer.

Ud fra ovenstående afsnit er det tydeligt, at for at forstå den måde amerikanerne ser på våbenlove,

er det nødvendigt at forstå deres samfunds mentalitet, og hvordan man siden borgerkrigen har

udøvet selvtægt. Det ligger dybt i den amerikanske tankegang at alle er frie, lige individer, hvis ret

for alt i verden ikke må krænkes. Det at have et våben er for amerikanerne en meget basal rettighed,

fordi den står for retten til at beskytte sig selv, sin familie og sin ejendomsret – det kan

Christensen, John; Dødbringende våben – Amerikansk kultur gennem fire århundreder s. 10

Christensen, John; Dødbringende våben – Amerikansk kultur gennem fire århundreder s. 16

Christensen, John; Dødbringende våben – Amerikansk kultur gennem fire århundreder s. 10

Christensen, John; Dødbringende våben – Amerikansk kultur gennem fire århundreder s. 17

Side 15 af 20

ordensmagten ikke gøre til fulde. Denne mentalitet ligger også dybt i amerikanerne, fordi de har det

liberale synspunkt, at individet skal være frit af staten. I USA har man sin frihed indtil man

misbruger den. I Danmark har vi modsat USA en meget stor tillid til autoriteter. Vi stoler på den

tredelte magtstruktur beskytter os, og at vi kan stole på at politiet kommer, når vi har brug for det.

Den danske våbenlov er blevet strammere gennem glidende overgange grundet adfærdsændringer i

samfundet. Den store forskel er at USA tillader hvor Danmark forbyder.

4. Vurdering af den aktuelle våbendebat

Våben har altid været en del af USA’s historie, men har i de senere år været genstand for en del

diskussion og debat. I dette afsnit vil jeg vurdere våbendebatten i USA – til dette har jeg valgt to

organisationer, der hver repræsenterer en side i debatten. Afsluttende vil jeg se på mediernes rolle i

våbendebatten gennem Michael Moores film ”Bowling for Columbine”.

4.1. Hvem er aktørerne?

Inden for den aktuelle våbendebat i USA findes der to aktører. Disse to aktører er også to

”modpoler” Den ene pol mener, at amerikanerne skal have en friere adgang til våben modsat den

anden pol, som ønsker restriktioner på området, så der bliver en mere begrænset adgang til våben.

”The Brady Campaign” og ”the Center to Prevent Gun violence” er organisationer der er for en

stammere våbenlovgivning, og deres mission er:

” We are devoted to creating an America free from gun violence, where all Americans

are safe at home, at school, at work, and in our communities.”

”The Brady Campaig”n mener, at det er for nemt for farlige folk, som forbrydere eller mentalt

ustabile personer, at få fat i farlige våben, og at der er for mange smuthuller i den amerikanske

våbenlovgivning. Organisationen vil via en stramning af loven gøre det sværere at få fat i våben

ved at indføre baggrundstjek af folks identitet ved al køb af våben. På den måde vil folk, der er

mentalt ustabile ikke kunne købe våben.

”The Brady Campaign” vil Indføre nogle forbud mod visse våben samt begrænse antallet af våben,

man kan købe på én gang.

Ydermere arbejder ”The Brady Campaign” på at nedsætte det illegale våbenmarked.

Organisationen holder fast ved at tusindvis af folk vil fortsætte med at dø uden en stramning af den

amerikanske våbenlov

http://www.bradycampaign.org/about/

Side 16 af 20

De der ønsker en friere våbenlovgivning er bl.a. lobbyorganisationen NRA (National Rifle

Association). Om deres mission skriver de:

“As America's oldest civil rights organization, the NRA's mission is to preserve and

defend the U.S. Constitution, especially the inalienable right to keep and bear arms

guaranteed by the Second Amendment.”

NRA er en organisation der går ind for en bevarelse af The Second Amendment. Organisationens

hovedformål er at beskytte den, og derved sikre amerikanerens frihed og ret til at bære våben. NRA

holder træningsprogrammer for kvinder og børn, fordi de mener, at det at lære at håndtere et våben

er mindst lige så vigtig som at lære andre basale ting, som at lærer at cykle.

Der er to store argumenter for beskyttelsen af ”The Second Amendment”. 1) Man skal bære våben

for at beskytte sit hus og sin familie imod voldelige mennesker. 2) Man skal bære våben for at

beskytte sig mod regeringen, da man mener, at regeringen alt for nemt ville kunne få overtaget over

en befolkning uden våben.

NRA mener ikke at en stramning af våbenloven vil have en effekt af, at kriminelle ikke har adgang

til våben, for som de selv siger: ”Hvorfor skulle en person, der alligevel har besluttet sig for at

bryde loven ved at myrde nogen, bekymre sig om hvorvidt han overtrådte våbenloven ved at have

sit våben?”

Ud fra de to synspunkter ovenfor vurderer jeg, at ”The Brady Campaign’s” argumenter kan

forsvares bedst, da de mener at, hvis ikke der var denne lette adgang til våben, vil man kunne

formindske tallene for skudofre. Jeg vurderer mennesket til at været alt for upålideligt til at have

adgang til et våben, uden at være trænet til det. Hele ideen i at kunne forsvare sig selv, kan jeg godt

se det god i, men de gange hvor ulykkerne sker – hvor skolebørn går amok med våben, fordi

tilgangen er for stor, der er det uskyldige mennesker det går ud over.

4.2. Bowling for Columbine

Efter Columbine massakren satte amerikanerne især våbenpolitikken på dagsordenen, da det havde

som sagt ikke været svært for Dylan Klebold og Eric Harris at fremskaffe sig våben. En mand der

især bragte våbendebatten i kog var Michael Moore med hans dokumentar Bowling for Columbine.

http://www.bradycampaign.org/about/

http://home.nra.org/#/home

http://www.nragive.com/future_of_freedom.html

Side 17 af 20

I dokumentaren søger Michael Moore at afdække den amerikanske holdning til våben, og ikke

mindst årsagen til de mange tusinde skuddrab i USA.

En bank kører et tilbud, hvor man, hvis man opretter en konto hos dem, får et gevær. Det er her

Moore starter sin dokumentar. Han får oprettet en konto i banken, og får et gevær ved at udfylde et

par spørgsmål på et ark – et såkaldt baggrundstjek. Moore køber derefter patroner imens han er hos

frisøren. Allerede fra start sætter Michael Moore gang i debatten ved at vise hvor grotesk nemt det

er at få udleveret et våben i USA. Som man kan fornemme ud fra titlen: Bowling for Columbine

tager Moore udgangspunkt i Columbine-massakren. For at vise hvor hurtige amerikanerne er til at

pege fingre af folk, og gøre andre til syndebukke, laver han et interview med rockmusikeren

Marilyn Manson, som efter massakren blev nødt til at aflyse koncerter fordi flere foreninger og

politikere mente, at det var typer som ham, der var skyld i at de to elever på Columbine var gået

amok.

Ved at tage et smut til Canada oplever Moore at Canada har ligeså mange skydevåben som USA,

men ikke i nærheden af lige så mange skudepisoder som amerikanerne. Det giver han de

amerikanske medier en stor del af skylden for. Moore mener at amerikanerne bliver skræmt fra vid

og sans hver gang de tænder for nyhederne, og derfor bliver nødt til at have adgang til et ladt våben

i deres hus, for at kunne føle sig sikre. I slutningen af sin dokumentar ser Moore ud til at nærme sig

en endelig forklaring på problemet, men interviewet med Charlton Heston, der er formand for

National Rifle Association, virker ikke helt som det skal. Michael Moore prøver at få Heston til at

undskylde sin holdning til våben, men Heston vil ikke være med til interviewet længere, og går sin

vej.

Dokumentaren giver altså ikke noget entydigt svar, men skaber en masse debat – hvilket Moore

også er kendt for.

Dog har han fat i den lange ende, ved at prøve at forklare hvordan medierne er med til at påvirke

den amerikanske befolkning til at holde fast ved sin ret til våben. Medierne skaber en frygt i

befolkningen ved at dække meget voldelige historier. Michael Moore spørger en journalist i

dokumentaren: ”Hvis du skulle vælge mellem en historie om en mand med en pistol eller en baby

der næsten druknede – hvad vælger du så?”. Journalisten svarer: ”pistolen. Altid”

Medierne kan godt virke som aktør i den aktuelle våbendebat ved at være den refererende aktør –

organisationernes talerør ud til befolkningen. Medierne er ikke holdningsprægede fordi deres læsere

Side 18 af 20

er splittede i en debat, der forsat raser i USA. Dog kan medierne stadig være prægede af deres

politiske synspunkter – mange aviser er typisk enten demokratiske eller republikanske, og kan

derfor ikke forventes at være 100 % objektive.

Afsluttende kan jeg konkludere, at det der gør våbenspørgsmålet i USA til en så stor debat, er de to

meget forskellige holdninger til våben. Den ene side mener at amerikanerne mister al deres frihed,

hvis ikke de kan forsvare sig selv. Modsat mener de der er for en strengere lovgivning, at der ikke

er behov for at forsvare sig selv, hvis der ikke var nogen der bar våben. Men den aktør der især

sørger for at debatten forsat kører er medierne, fordi de får den amerikanske befolkning til at frygte

sig selv. Og en bange befolkning skal have noget de kan føle sig trygge ved – et våben der kan

forsvare dem.

Vores hjemlige problem i Danmark med en udbredt anvendelse af knive skal ikke glemmes, men i

forhold til USA's problemer med skydevåben bør vi prise os lykkelige for, at vi lever i en kultur

hvor skydevåben bestemt ikke er allemandseje.

Side 19 af 20

Konklusion

Ud fra min komparative analyse af den danske og den amerikanske våbenlov kan jeg slutte at der er

stor forskel på de to våbenlove. Den amerikanske er meget liberal og bygger på tanken om at

ethvert menneske har ret til at eje et våben. Denne tanke stammer helt til dengang, hvor den stående

hær fik hjælp af militsen. Disse rødder har danskerne ikke haft, og har derfor en anderledes

mentalitet, hvor staten går ind og ”passer på” os. I Danmark har vi en stor tiltro og tillid til

autoriteter – i modsætning til USA. Derfor tør vi godt lade politiet forsvare os, frem for at udøver en

høj grad af selvforsvar.

Men denne lette adgang til våben har en tendens til at gøre samfundet mere voldeligt, hvilket kan

være en af årsagerne til at Dylan Klebold og Eric Harris gik amok på ”Columbine High School”.

Når sådan noget sker,vil medierne gerne finde en syndebuk, og det er historien om Vernon G. Little

et rigtigt godt eksempel på

Våbentendensen i USA er stadig til debat. Organisationen NRA går ind for at beskytte ”The

Second Amendent” med argumenter der bygger på menneskets basale ret til at beskytte sig selv og

sin familie. Modsat går organisationen ”The Brady Campaign” ind for en stramning af våbenloven,

fordi den mener, at et samfund uden våben er et mere sikkert samfund, fordi kriminelle heller ikke

vil have fri adgang til våben. Ud fra de to synspunkter vurderer jeg at ”The Brady Campaign’s”

synspunkter gør det mere sikkert at være samfundsborger.

Side 20 af 20

Litteraturliste

Hjemmesider:

http://acolumbinesite.com/eric.html

http://acolumbinesite.com/quotes2.html#420 – de sidste optagelser

http://www.biography.com/notorious/crimefiles.do?action=view&profileId=260622&catId=259458

http://www.bradycampaign.org/about/

Den danske våbenlov §2a

http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Engelsksproget_litteratur/Engelsk_litter

atur_efter_1945/D.B.C._Pierre

http://home.nra.org/#/home

http://www.nragive.com/future_of_freedom.html

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=105326 – den danske våbenlov

http://www.ritzau.dk/fileadmin/user_upload/Flashgrafik/Doedsstraf_USA.swf

http://www.saf.org/default.asp?p=rkba_protections

http://topics.law.cornell.edu/constitution/billofrights

Bøger og artikler

http://abcnews.go.com/GMA/gayle-king-susan-klebold-mother-columbine-shooter-

dylan/story?id=8809518.

http://www.apa.org/ppo/issues/pcomell.html+the+cause+school+shooting&cd=1&hl=da&ct=clnk&

gl=dk

http://www.cbsnews.com/stories/2001/04/17/60II/main286144.shtml Christensen, John;

Dødbringende våben – Amerikansk kultur gennem fire århundreder, 1. oplag, 2000 Forlaget Emil

http://www.jweekly.com/article/full/10724/dylan-klebold-led-life-of-religious-contradictions/

http://www.oprah.com/article/omagazine/200911-omag-susan-klebold-columbine/6

http://www.oppapers.com/essays/Causes-Behind-School-Shooting/167045

Pierre, DBC; Vernon God Little, 2003, Faber and faber

http://www.powells.com/authors/pierre.html .

Tang, Liselotte og Stilling, Liv; Columbine & Beyond ,1. oplag 2006, Gyldendal.

http://www.wsws.org/articles/2009/apr2009/colu-a20.shtml