Side 1 af 5
Bryllup og skilsmisse – afsætningsopgave
Udvikling i antal skilsmisser pr. 1000 gifte inden for de seneste 10 år.
I løbet af det sidste årti har der været en variation i antallet af skilsmisser. År 2003 og 2004 var de
år hvor der blev udført flest skilsmisser, helt op til ca. 15 skilte. Der efter falder tabellen helt ned til
ca. 13 skilte pr. 1000 gifte i år 2007. Derfra begynder det at gå op af bakke igen. Der kan være en
del grunde til det stigende antal skilsmisser. Det giver god mening at en finanskrise ville få de
allerede gifte par til at holde tættere sammen, da de som regel har en fælles økonomi og
dertilhørende ejendele. Man kan også se at det er omkring krisens udspring i år 2007, hvor tabellen
falder. Men året efter stiger tabellen faktisk en del, i forhold til at havde været i et længere varigt
forløb. Krisen kan nemlig også have den modsatte effekt på parforholdene. Hvordan skal man
tackle en situation der lyder på, at man har haft meget og mister næsten alt? Det får parrene til at se
på deres tilværelse med en helt anden vinkel. Det giver et godt indblik i hvor hurtigt man kan miste
det man har arbejdet hårdt for. Når man hele tiden har en krise at tænke på, den er ikke så relevant
mere, som den var for et par år siden, men de mennesker den gik hårdest udover, har ikke oplevet
sådan en krise før. Det kan godt give dem nogle psykologiske tæsk. Det får nogle af parrene til at
tænke mere over deres nuværende situation og det giver problemer i deres ægteskab. Derfor er
krisen en faktor der er med til stigningen i tabellen og den bliver højst sandsynligt ved med at stige.
Redegørelse for købsbeslutningsprocessen for købet af en typisk bryllupsfest.
Før et par tager den store beslutning om at blive gift, er der et par ting der skal afklares først. F.eks.
skal parret bestemme om de skal dele deres økonomi, om de vil have deres indkomst ind på én
konto, eller hver deres. Der er en del ting der skal afklares, også med hensyn til en bryllupsfest.
Nogle mennesker vælger at blive gift på rådhuset og holde en lille fest, kun for de nærmeste venner
og familien. Andre par planlægger en anden måde at fejre deres kærlighed på. De vil måske gerne
vies på en strand på Hawaii og holde en kæmpe fest, hvor der ikke bliver sparret på noget som helst.
Dertil kommer der en bryllupsrejse, nogle tager på en hyggelig kro ved Vesterhavet, mens andre
tager til Paris, Barbados eller andre eksotiske og romantiske destinationer. Nogle har mulighederne
for at gå hele vejen, mens andre er nødt til at have en mere økonomisk realisme når de skal
planlægge. Derfor er det et længere projekt at indsamle information om alle de ting der skal indgå i
Side 2 af 5
brylluppet. Mad, service, blomster, til- og frakørsel til festen og andre grundlæggende ting. Derfor
har jeg opstillet en model der giver nogle bud på hvilke typiske tanker og overvejelser der bliver
gjort i forbindelse med et bryllup. Først opstår der en problemerkendelse, i form af at man gerne vil
fejre noget, men ingen fest har. Derfor er man nødt til at samle noget information, evt. lave nogle
samtaler med nogle arrangører. Man finder nogle steder, som regel er der altid et tilbud der står
højere på ønskelisten end andre, men hvis det ikke er tilgængeligt, er man nødt til at finde
alternativer. Man beslutter så om det sted man har fundet er købet værd. Skal man reservere det
eller ikke? Vi siger at parret købte et tilbud fra en bryllup-arrangør, efter festen snakker de om det
var alle pengene værd, om de skulle have ændret på nogle ting. De kommer frem til en konklusion
og vurderer derfor deres køb. Måske var det så godt at det er noget de kan anbefale, måske var det
ikke som forventet og levede ikke op til de aftalte standarder. Det kan skabe negativ omtale for
arrangøren.
Jeg har lavet en opdeling af faserne i købsbeslutningsprocessen med udgangspunkt i et ungt par der
har været forlovet i omkring et halvt år. De har nu besluttet at blive gift til sommer og vil derfor i
gang med at planlægge deres fest. Parrets indkomst er meget gennemsnitlig. De har begge to et
okay lønnet arbejde.
De har et fælles beløb til ”luksus forbrug” når de har betalt
alle de omkostninger der er ved at bo i et rækkehus i
udkanten af København. Deres rådighedsbeløb er deres
indkomst minus alle deres omkostninger lagt sammen, da
de deler deres økonomi. Parret består af Henrik og Anna.
Købsbeslutningsfaserne
Køberoller
Eksempel
Problemerkendelse
Iniativtager: Både Henrik og
Anna
Parret har bestemt at de gerne
vil holde en stor fest for at fejre
deres vielse. De har begge to
en idé om hvordan festen skal
foregå. De er begge to enige
om at festen skal
Informationssøgning
Influenter: Nogle af parrets
tætte venner, der blev selv blev
gift for et par år siden.
Parret starter med at finde ud af
om de selv skal finde alle
informationerne selv, eller om
de vil have hjælp fra nogle
professionelle. Deres venner
Side 3 af 5
Ved de fleste bryllupper har parrene på forhånd nogle købemotiver der styrer deres købsvaner.
Disse vaner kommer tit til at have en indflydelse på deres fest.
Der findes 2 kategorier indenfor købemotiver. Der er det funktionelle købemotiv og det sociale
købemotiv. Inde under det sociale købemotiv findes der 4 købemotiver der hver især definerer et
købsmotiv. Der er snobmotivet, bandwagonmotiv, thrifty og veblenmotivet. Man kan godt putte alle
4 motiver ind over en bryllupsfest. F.eks. er der nogle der holder et anderledes bryllup for at
signalere at de ikke er som massemængden. Det kaldes snobmotivet. Det modsatte af dette motiv er
bandwagonmotivet. Der er når ens motiv for et køb er, at man vil købe det som alle de andre også
køber. Der er mange der køber på denne måde, og derfor opstår der et begreb der kaldes
mainstream. Det er den stil/mode som størstedelen af massen følger og køber efter. Hvis man
udelukkende går efter at købe billigt, for at få en følelse af at have sparet noget, er det man kalder
for thriftymotivet. Det kan også bruges i nogle bryllupskøb, da nogle par ikke ønsker at bruge
mange penge på en stor fest, da de hellere vil bruge pengene på noget andet, eller simpelthen synes
fik hjælp og var glade for at de
ikke selv skulle stå for at få
alle aftalerne i hus. Parret er nu
i et dilemma, skal de vælge
forslag 1 eller 2?
Vurdering af alternativer
Parret vurderer fordele og
ulemper ved begge forslag. De
kan få det billigere ved forslag
1, og derved bruge flere penge
på nogle ekstra ting. Forslag 2
koster en del mere, fordi at
arrangøren skal have provision
og er forholdsvis dyr.
Købsbeslutning
Køber og disponent: Anna,
disponenten, beslutter endeligt
at det bliver forslag 2 og
Henrik, køberen, kører ud til
firmaet og aftaler betalingen.
Anna beslutter at forslag 2 er
det mest fornuftige for dem. De
vil gerne have en behagelig tid
med at planlægge brylluppet og
ikke stresse. Derfor giver de
”ansvaret” videre.
Efterkøbsvurdering
Efter at have haft et fantastisk
bryllup er det nygifte par
lykkelige over at have valgt
forslag 2, selvom det var
dyrere. De vil allerede nu
anbefale denne måde at
arrangere et bryllup på.
Side 4 af 5
det er for dyrt. Det sidste købemotiv inden for det sociale købemotiv er veblenmotivet. Når ens
købemotiv er styret af veblen, køber man dyrt, fordi man mener at en høj pris signalerer høj kvalitet
og eksklusivitet. Nogle bryllupper bliver fuldstændig overdrevet og det skyldes tit at parret har købt
dyrt. Nogle gør det også på grund af opmærksomheden og omtalen.
Analyse af rådighedsbeløbets betydning for købet af en typisk bryllupsfest.
Rådighedsbeløbet har en vigtig faktor i købet af en bryllupsfest. Når et par bliver forlovet, følger
der som regel en vielse med. Der kan godt gå noget tid før de blevet viet, men når de gør, vælger de
fleste par at fejre det. Om man så er på overførselsindkomst eller har en årlig indkomst på mere end
500.000 kr. skal man holde en fest. Parrets rådighedsbeløb sætter standarden for festen. Nogle par
bliver gift i en lokal kirke eller på et rådhus og fejrer det hjemme hos dem selv. Andre tager til
udlandet og inviterer familien med. Rådighedsbeløbet sætter grænser for mulighederne, men selvom
man ikke har et stort beløb behøves det ikke sætte en stopper for at man bruger penge på en
bryllupsfest. Festen bliver tit lagt et godt stykke ud i fremtiden så der er tid til at spare op, hvilket
mange par gør. Der er ikke mange par der har pengene til at holde en ”spontan” bryllupsfest, det
kræver et højt rådighedsbeløb.
Beløbet har derfor ikke en alt afgørende betydning, for om man køber en fest eller ej, men det
begrænser som sagt mulighederne for at leje sig ind på dyre hoteller og rejse til udlandet. Dog kan
man også sagtens bruge mange penge på en fest man holder derhjemme. På den måde betyder
parrets rådighedsbeløb ikke om man køber en fest eller ej, den bestemmer bare i hvilket omfang
festen skal foregå.
Referencegruppernes muligheder for at påvirke et ”køb/køb ikke” af en bryllupsfest.
Som regel køber normale mennesker ikke noget, som de ikke er blevet opfodret til. De bliver
”vildledt” enten ved hjælp af en reklame, der har en kendt person til at reklamere for et produkt.
Man ser også tit de såkaldte ”eksperter” i fjernsynet. F.eks. er der tit tandlæger der reklamerer for en
tandbørste eller en tandpasta. Det er ikke tit man ser en reklame i fjernsynet for bryllupsfester, det
er noget parrene selv skal opsøge. De søger råd og informationer, evt. hos venner og bekendte.
Nogle spørger deres forældre til råds, da de måske også er eller har været gift.
Der er nogle der har så meget indflydelse at de kan overtage disponentrollen overfor parret.
Side 5 af 5
Her er opstillet en tabel der viser de grupper der har indflydelse.
Referencegrupperne har alle sammen forskellige muligheder for at påvirke parrets beslutning. Som
tabellen forklarer, er der nogle grupper, som man naturligt lytter mere til. I parrets tilfælde ville det
være familien og de nærmeste venner der ville have muligheden for at påvirke en beslutning. Når
man spørger om råd til en bryllupsfest, er det kun de mennesker der kender én bedst, der har en idé
om hvilke valg og afkast der ville være det mest fornuftige. Ikke fordi at en god kollega ikke har en
dårligere mening eller holdning generelt, så kender de bare ikke parret ligeså godt som familie og
venner gør. Derfor er det indenfor den primærgruppe at påvirkningen vil virke bedst.
Kildeliste:
Tabel på side 1 ”Krisen koster kærligheden” fra avisen Børsen.
De to ”tekst-billeder” på side 3 er fra hjemmesiden ww.epn.dk om hvordan
rådighedsbeløbet er eksploderet.
www.bryllupsklar.dk
Tabeller og modeller er fra Afsætning1.
Primærgruppe
Sekundærgruppe
Tertiærgruppe
Forklaring
Personer man omgås
meget har stor
indflydelse på en.
Personer man ikke
omgås så meget med,
men som alligevel har
en indflydelse.
Personer man ikke
omgås med, men som
man alligevel deler
holdninger og
meninger med.
Eksempel
Det er familien og sine
nærmeste venner.
Kollegaer og
studiekammerater
Eksperterne i
samfundet.