Udarbejdet af: [navn fjernet] & [navn fjernet] 23/10-09
1
Buddhisme
Hvad er Buddhisme?
1. Hvordan er Buddhismens historie?
2. Hvad søger en Buddhist?
3. Hvordan praktiserer man Buddhisme?
4. Hvad betyder yin & yang for Buddhisme?
5. Buddhisme kontra Kristendom?
Indledning:
Vi har valgt Buddhisme som emne, fordi vi finder den religion/tankegang
interessant og spændende. Vi vil forsøge at belyse emnet på bedste vis ved at
læse, fortolke og forholde os til vores materiale. Grundet emnets bredde og
omfang, vil vi gå nærmere i dybden med ovenstående spørgsmål, og lade
andre, men lige så interessante spørgsmål, ligge for nu.
Buddhistisk historie
Grundlæggende startede al Buddhisme, med Buddha legenden for 2500 år
siden, da en mand ved navnet Siddhartha Gautama blev født i en kongelig
familie i det Nordøstlige Indien. Tilnavnet Buddha betyder ”den oplyste”, og
hans rigtige navn Siddhartha betyder ”målet er nået”. Som 29-årig forlod han
hjem, kone og barn og startede sin rejse mod endelig erkendelse. 6 år senere
fandt han, under det hellige bodhitræ, ”den endelige indsigt” i dyb meditation.
Han havde indset at vejen til lykke lå i middelvejen, som betyder at for at opnå
oplysning, må man ikke gå til yderligheder eller ekstremer. Kort fortalt er
middelvejen ikke et spørgsmål om ”enten/eller”, men snarere et spørgsmål om
”både/og”, man skal hverken leve meget asketisk eller meget overdådigt. Efter
han opnåede indsigt, begyndte han at få flere og flere disciple, som gerne ville
opnå samme indsigt. Han fortsatte med at vejlede alle som var interesserede,
stort set til sin død i en alder af ca. 80 år. Dog med den pointe at folk ikke
Udarbejdet af: [navn fjernet] & [navn fjernet] 23/10-09
2
skulle tage hans ord for pålydende eller lov, men selv finde deres egen vej.
”Buddha kan blot vise dig vejen; du må selv gøre arbejdet.”
1
Hvad søger en buddhist?
Buddhismen handler om livsindstilling, eller livsfilosofi om man vil. Den
buddhistiske livsstil handler om at leve i sandhed, i venlighed og i nuet. Kernen
i al Buddhisme uanset forgrening er at søge efter lykken. Lykken findes ved at
praktisere middelvejsprincippet. Ved at følge dette princip kan buddhister nå
deres mål: en tilstand af fred ”Nirvana”, den rette uselviske vej. Den eneste
måde at opnå nirvana er gennem daglig meditation, og afskaffelse af karma.
Buddhisterne tror på at de har karma, og reinkarnation, som betyder
genfødsel. De skal altså ”igennem flere liv”(samsara), for at opnå nirvana.
Nirvana er når man endelig får fred, altså man er død, og ikke bliver genfødt.
Man har endelig opnået helheden, man skal aldrig lide igen, og man en del af
kosmos(universet). Kort sagt kan vi udlede, at en buddhist søger at blive èt
med universet. Nirvana kan ikke forklares, for det skulle eftersigende være
hinsides intellektets fatteevne, og derfor også hinsides sproget. Buddhistisk
indsigt sigter mod at blive i stand til at se det, som virkelig er, i stedet for at
være bundet af sine idéer og forestillinger. Vi har nemlig muligheden for at
ændre os som mennesker. Vi kan faktisk lære at ændre de forhold, der kan og
bør ændres, og lære at acceptere dem, der ikke kan. Dette kan forstås sådan,
at det aldrig er for sent at søge oplysning/visdom. Det er aldrig for sent at
tilgive, sprede kærlighed, og være et godt menneske.
Hvordan praktiserer man Buddhisme?
Der findes grundlæggende 3 former for Buddhisme: Theravada også kaldet
Hinayana eller ”Det lille fartøj”, Mahayana også kaldet ”Det store fartøj” og
Udarbejdet af: [navn fjernet] & [navn fjernet] 23/10-09
3
Vajrayana også kaldet ”Juvel-fartøjet”, ”Tordenkilefartøjet”, ”Diamantfartøjet”
og ”Den lynhurtige vej til frelse”. Vi har valgt at fokusere på Vajrayana, som
primært udøves i Tibet, og er den form vi bedst kender i vesten. Vajrayana
opstod mellem år 400 – 600 e.v.t. i Indien og spredte sig til Tibet og derfra til
Mongoliet og Kina. Ifølge Vajrayana er alt skabt af Adi-Buddha. Han er ifølge
dem identisk med hele universet. Derfor har alt også Buddha-natur, Buddha-
naturen findes i ethvert væsen, derfor også ethvert menneske.
”Vi er alle Buddhaer, eller har kimen til det – vi ved det bare
ikke. Frem for at fokusere på lidelsen og vejen ud af lidelsen, er
ideen om Buddha-naturen en mere positivt formuleret vej. Og en
idé, der naturligvis af Therevada Buddhister er kritiseret for ikke
at være særlig Buddhistisk, da Buddha-natur meget let bliver
identisk med ideen om en permanent sjæl.”
2
Selvom man i Buddhismen overordnet ikke tror på en permanent sjæl eller en
skabelsesberetning/gud, er man i Vajrayana meget tæt på, med idéer som Adi-
Buddha og Buddha-natur set med vores øjne. I Vajrayana er mænd og kvinder
også ligestillede i modsætning til andre buddhistiske grene. Et vigtigt træk ved
den tibetanske Buddhisme er dens fokus på lamaen(der betyder guru), som en
central figur.
Den mest kendte lama er Dalai Lama, som oprindelig er Tibets åndelige og
politiske leder. Han er født 1935 og flygtede til Indien i 1956 da Kina besatte
Tibet. Han er også en fredens forkæmper, og nyder høj respekt også blandt
mange vesterlændinge. Han blev bl.a. tildelt Nobels-fredspris i 1989. Dalai
Lama viderefører Buddhas visdom, og genfødes ved sin død som en ny Dalai
Lama. Overordnet set praktiseres Buddhisme ved bl.a. meditation, bøn, at
følge Den Ottefoldige Vej
3
og de Fire Ærværdige Sandheder
4
, samt studering af
doktriner. Der findes også i Buddhisme en del ritualer. Disse ritualer følger
dagligdagen og livets gang, bl.a. ved højtider og ordination, hvor man gerne
ser et menneske i løbet af dets levetid, helst skal have levet en periode som
Udarbejdet af: [navn fjernet] & [navn fjernet] 23/10-09
4
munk/nonne, og følge de regler som gælder der, og følge i Buddhas fodspor.
Dette gør sig særligt gældende i Hinayana og Mahayana, hvor man i Vajrayana
springer nogle af disse trin over, og går direkte til målet, deraf navnet ”den
lynhurtige vej til frelse”. Vi vil ikke gå nærmere i dybden med ritualer, da de
følger de forskellige retninger og landes skikke. Vi kan dog tilføje at man i
Vajrayana ikke værdsætter disse doktriner, som omtales som ”døde”, på
samme måde som i andre forgreninger af Buddhismen, men lægger vægt på
liv og dynamik. Kort sagt gælder det om at være et godt menneske uanset
forgrening.
Hvad betyder Yin og Yang for Buddhisme?
Det korte svar på det spørgsmål er ingenting – og så alligevel er der visse
ligheder. For at komme nærmere ind på et svar vil vi starte med at forklare Yin
og Yang princippet. Yin og Yang stammer fra den kinesiske filosofi Taoisme,
som er en filosofisk religion, der blev grundlagt i det fjerde århundrede f.kr.
Her stræber mennesker, efter at være i harmoni med universet og livet. Ordet
Tao betyder vejen, stien eller livets vej. Mennesket kan opnå Tao, hvis man
opnår en bestemt viden, eller er i harmoni med sig selv, livet og universet.
Denne harmoni kan man opnå ved at meditere. Yin og Yang symboliserer det
feminine/maskuline, varme/kulde, godt/ondt osv. Disse er modpoler og
udelukker ikke hinanden. Men betinger hinanden i at alt hænger sammen, og i
det gode er altid det onde, i det onde altid det gode. Dette skaber et billede af
verden, livet og mennesket. Ifølge taoister er alting nemlig én enhed. Yin og
Yang symbolet var oprindeligt opdelt i en rød/hvid del, men blev senere til et
sort/hvidt symbol, for at understrege modsætningerne tydeligere.
Vi har ved flere lejligheder stødt på Yin og Yang symbolet i Buddhistiske
tekster, deraf vores nysgerrighed på sammenhængen. Den mest iøjnefaldende
Udarbejdet af: [navn fjernet] & [navn fjernet] 23/10-09
5
lighed vi kan finde frem til er, at modpoler ikke udelukker hinanden, men er ét.
Denne livsanskuelse drager sammenligning til ”middelvejen” i Buddhisme. Hvor
ting heller ikke udelukker hinanden, men at middelvejen ikke er et spørgsmål
om ”enten/eller”, men snarere et spørgsmål om ”både/og” ligesom Yin og Yang
er det. En anden lighed er meditation, hvor mennesker hos Taoisterne
mediterer for at opnå Tao, altså harmoni med sig selv, livet og universet. Hos
Buddhisterne mediterer mennesker for at opnå oplysthed. Begge steder
handler det om at opnå balance. Altså at livet handler om balance.
Buddhisme kontra Kristendom
Dette er et meget bredt spørgsmål. Da der er masser af modsætninger og
ligheder, i vores måde at leve på såvel som i tankegangen. Vi er i vesten
meget mere materialistisk anlagt end i østen, dette kommer til udtryk i at vi
tilsyneladende tror vi kan finde lykken i fladskærme, samtalekøkkener og flere
biler. Hvor man i østen tror, at man kan opnå lykken ved at gå i kloster og
meditere resten af livet. Ingen af delene er sandheden. Lykken ligger nok
nærmere i middelvejsprincippet efter vores overbevisning.
Vi vil nu komme ind på nogle ligheder, vi mener at have fundet, mellem
Vajrayana buddhisme og kristendommen som vi kender den i Danmark.
Selvom man ikke i Vajrayana Buddhisme har nogen skabelsesberetning eller
gud, som vi kender fra biblen, så mener vi at have fundet noget lignende, som
vi også er nærmere inde på tidligere i teksten; Adi-Buddha. Som vi ser det, er
historien om Adi-Buddha en slags skabelsesberetning og gudefortælling. Ifølge
denne historie er Adi-Buddha identisk med hele universet, og er derfor
altomfattende. Hvis man sammenligner med biblen, finder man at der er visse
paralleller; fx er alt også skabt af gud, og han er i, og omfatter alt. Hos de
fleste kristne i Danmark, og folk her i almindelighed, opfattes mænd og
Udarbejdet af: [navn fjernet] & [navn fjernet] 23/10-09
6
kvinder som ligeværdige, her kan trækkes endnu en parallel til Vajrayana
Buddhismen, hvor det samme gør sig gældende. En udlægning af dette kunne
være at det også er derfor, at vi i vesten kender og praktiserer denne form for
Buddhisme mest. Fordi den minder mest om vores tankegang.
I Buddhismen har man også en personificering af det onde, ligesom Satan i
Biblen, kaldet Mara ”fristeren”. I kristendommen, specielt katolicisme, har man
de syv dødsynder
5
, det samme gør sig gældende i buddhismens livshjul.
Livshjulet symboliserer i Buddhismen, alt det vi som mennesker lader os friste
af. I buddhisme søger man frelse fra livshjulet(dårlig karma) ved oplysning.
Hvor vi i vesten har de syv kardinaldyder
6
, som modtræk til de syv
dødssynder. Ydermere gør sig gældende, i Buddhisme såvel som
kristendommen, at sprede kærlighed og elske sin næste, som man elsker sig
selv. Endvidere vil vi tillade os at sammenligne Buddha og Dalai Lama, med
Kristne og Muslimske profeter som f.eks. Abraham, Moses og Muhammad. I og
med at Buddha og Dalai Lama vandrer i tid ved deres genfødsler, for at
udbrede deres budskab om indsigt og oplysning. Den sidste parallel vi vil drage
mellem Buddhismen og Kristendommen er historien om Nirvana og Paradis.
Hele formålet med Buddhismen er at opnå Nirvana, her kommer man hen, når
man er død, og ikke bliver genfødt igen. Bliver ét med universet og opnår fred
for evigt. Dette gør sig også gældende i Kristendommens paradis, hvor man
også opnår fred for evigt efter døden. Forskellen er vejen derhen, og at
Kristendommen undsiger sig genfødsler. Men udover det er de to historier
meget identiske.
Konklusionen på denne rapport må være, at vi i verden kan lære utroligt
meget af hinanden både kulturelt som menneskeligt. Os i vesten lever i
overflod af materielle goder, og vi glemmer i et vist omfang vores åndelighed.
I østen er der tendens til at overdrive åndeligheden, og glemme virkelighedens
nødvendige gøremål. Det perfekte scenarium er efter vores mening en
sammensmeltning af de 2 verdener, hvor vi som mennesker ikke må glemme
Udarbejdet af: [navn fjernet] & [navn fjernet] 23/10-09
7
vores åndelighed, men heller ikke må kaste os ud i uhæmmet længsel og
stræben efter døde materielle ting. Livets vej handler om balance.
1
Citat fra: ”Buddhas visdom” af Christina Rodenbeck.
2
Citat fra: www.religion.dk
3
Ret forståelse, dvs. forståelsen/erkendelsen af de første tre sandheder af de fire ædle
sandheder, før effektiv praktisering af den ottefoldige vej.
Ret sindelag, dvs. det modsatte af (det forkerte sindelag behersket) af begær, ond vilje og en
voldelig mentalitet.
Ret tale, det modsatte af forkert tale, dvs. løgn, løs snak og ukvemsord.
Ret handling, nemlig det modsatte af forkert handling, dvs. drab, tyveri og et udsvævende liv.
Ret vandel, det modsatte af forkert vandel, nemlig bedrageri, forførelse, sandsigeri,
bondefangeri og åger.
Ret stræben, det modsatte af forkert stræben, nemlig at leve uden "opmærksomhed",
Ret opmærksomhed, dvs. at udvikle en speciel og konstant bevidsthed, der skal føre frem til
indsigten i at alt, således også mennesket, er forgængeligt. Det er denne indsigt, der er en del
af befrielsen.
Ret fordybelse, en bevidsthedstilstand, hvor bevidstheden er tømt for indhold.
4
Den første ædle sandhed er en konstatering af at, "Der er lidelse/smerte". Her definerer
Buddha hvad lidelsen er. Livet er den lidelse, som er indeholdt i fødsel, alderdom, sygdom,
død, at være forenet med hvad der er ukært og at være skilt fra hvad man har kært.
Den anden ædle sandhed er sandheden om lidelsens oprindelse, eller årsag. Lidelsen har en
årsag som bunder i Årsagskæden. De tre rod-årsager der fører til lidelse/smerte er uvidenhed,
had og begær.
Den tredje sandhed er sandheden om lidelsens ophør. Buddha påviser at selv lidelse/smerte
kun er midlertidig.
Den fjerde og sidste sandhed er sandheden om vejen der fører til lidelsens ophør. For at
komme af med lidelsen kræver det at mennesket fuldstændigt opgiver, undertrykker og
tilintetgør de 12 led i årsagskæden. Dette opnås ved at følge den ædle otteledede vej og
denne fører dig til fuldkommen erkendelse og nirvana, som er den oplyste tilstand i sindet. Det
er altså den ottefoldige vej (Magga) som kan føre mennesket ud af livshjulet og lidelsen.
5
Hovmod, griskhed, utugt, misundelse, frådseri, vrede og dovenskab
6
Retfærdighed, selvbeherskelse, mod, visdom, tro, håb og kærlighed