Page 5 of 6
Bruttoavanceprocent vil for de to regnskabsår kunne være forskellig, hvis der er sket ændringer i enten
vareforbruget/produktionsomkostningerne eller i omsætningen. Dette skyldes, at disse to poster udgør
bruttoavanceprocentens resultat.
I forbindelse med opstillingen af de fleste resultatbudgetter, vil du blive stillet over for en række ændringer
i salgspriser, omkostninger og tilhørende omsætning, som leder til ændringer i virksomhedens hhv.
omsætnings- og omkostningsposter.
En stigning i bruttoavanceprocenten vil kunne skyldes en stigning i salgspriserne eller en nedgang i
produktionsomkostninger/vareforbrug, og omvendt vil et fald kunne skyldes et fald i salgspriserne eller en
stigning i produktionsomkostningerne.
Der skal dog huskes på, at bruttoavanceprocenten belyser forholdet mellem dækningsbidraget og
nettoomsætningen. Dette betyder, at der godt kan være forskel i de to bruttoavancer, selvom der sker en
stigning i både salgspriserne og i produktionsomkostningerne/vareforbruget. Dette kan belyses ved
følgende:
Bruttoavanceprocenten stiger, hvis følgende er gældende:
- Nettoomsætningen stiger, produktionsomkostningerne/vareforbruget falder
- Nettoomsætningen og produktionsomkostningerne/vareforbruget stiger, men nettoomsætningen
stiger relativt (procentmæssigt) mere end produktionsomkostningerne/vareforbruget
Bruttoavanceprocenten falder, hvis følgende er gældende:
- Nettoomsætningen falder, produktionsomkostningerne/vareforbruget stiger
- Nettoomsætningen og produktionsomkostningerne/vareforbruget stiger, men
produktionsomkostningerne/vareforbruget stiger relativt mere end nettoomsætningen.
Herigennem vil du altså skulle ligge fokus på hvordan bruttoavanceprocenten bliver beregnet og hvilke
forhold i din opstilling, der har mulighed for at påvirke beregningen. Husk dog på, at ændringer i
afsætningen ikke vil kunne give en forskel i bruttoavanceprocenten, da ændringer i afsætningen påvirker
både nettoomsætningen og produktionsomkostningerne/vareforbruget på samme vis. Se eventuelt
spørgsmål 2 nedenfor.
2. Forklar, om bruttoavanceprocenten vil blive påvirket, hvis afsætningen stiger med 2 % i stedet for 1
%