Byggeri og Energi
Projekt: Parcelhus
Byggeri og Energi
Projekt: Parcelhus
2
Forord:
I denne rapport beskæftiger vi os med et projekt i byggeri og energi, om at tilrettelægge og ”bygge”
et hus til en familie på 4 personer.
I løbet af ca. 5 måneder, sideløbende med undervisning og praktisk arbejde, skulle der laves et
projekt der omhandlede tegningsarbejde, søgning af materialer og udførsels af byggeprogram
omkring det hus, der ”skulle bygges” til denne familie på to forældre og to børn.
Der var købt en byggemodnet grund, og nu skulle der lægges hus på den, og det var vores opgave.
Tak til vores lærer, som har hjulpet os gennem dette projekt.
Rapporten er udarbejdet af:
_______________________________
Byggeri og Energi
Projekt: Parcelhus
3
Indholdsfortegnelse:
Forord: side 2
Indholdsfortegnelse: side 3
Indledning: side 4
Projektoplæg: side 4
Problemformulering: side 4
Tidsplan: side 6
Byggeprogram: side 7
Byggeprocedure: side 10
Lovmæssige krav – lovgivning: side 12
Byggeloven: side 12
Administrative bestemmelser: side 13
Grundens udnyttelse: side 13
Bebyggelsens højde- og afstandsforhold: side 14
Bygningers indretning: side 14
Konstruktive bestemmelser: side 14
Brandforhold: side 14
Fugtisolering: side 15
Varmeisolering: side 15
Lydforhold: side 15
Ildsteder og skorstene: side 15
Indeklima: side 15
Installationer: side 16
Forsikring: side 16
Servitutter: side 16
Tingbog: side 16
Planlægningslovgivning: side 17
Tegninger: side 18
Grundplan: side 18
Kloakplan: side 19
Tværsnit: side 19
Facadetegninger: side 19
Beliggenhedstegning: side 20
Husets materialer: side 20
Tag: side 20
Loft indvendigt: side 21
Ydervægge: side 21
Fundament: side 21
Gulv: side 21
Konklusion: side 22
Litteraturliste: side 23
Billag: side 24
Tegning 1: Grundplan
Tegning 2: Kloakplan
Tegning 3: Tværsnit
Tegning 4: Facadetegninger
Tegning 5: Beliggenhedstegning
Byggeri og Energi
Projekt: Parcelhus
4
Indledning:
Denne rapport omhandler de byggetekniske procedure i byggeri og energi, hvor vi skal lave et
projekt om et forløb over en byggesag, hvor vi skal ”bygge” et hus til en familie på 4 personer.
Vi skal lave en projektion af en mindre villa, skal finde ud af hvad familien vil have i huset og
hvordan det skal se ud.
Projektoplæg:
Projektoplægget omhandler en familie der skal have bygget et hus på ca. 140 m
2
. Husets
udformning og indretning skal passe til familiens krav.
Der er allerede en grund på 1150 m
2
som er byggemodnet, men der er ingen fjernvarmeforsyninger
i området, derfor skal opvarmningen ske gennem et fyr.
Vi har fået nogle få oplysninger, som lige er beskrevet, og andre nødvendige forudsætninger og
oplysninger er individuelt.
Problemformulering:
Bygherren, familien Hansen har sat nogle krav om, hvor stort huset skal være, hvordan de ønsker at
huset skal være opbygget indvendigt, hvordan selve huset skal se ud udefra.
Familien ville gerne have, at børnene fik en separat afdeling, så de ikke forstyre forældrene med fx
høj musik. Samt at huset godt måtte have forskellige niveauer. Huset skal virke lille, når man ser det
udefra vejen, men at det snyder, så de i virkeligheden strækker sig langt ind på grunden.
Husene har ændret sig fra de første der kom frem og til den vi har i dag, ikke kun i udseende og
form, men også materialer og isolering.
Der bliver ved med at komme nye, måske bedre materialer og metoder til at bygge, og til at lave
fundamenter, samt understøttelser.
Byggeri og Energi
Projekt: Parcelhus
5
Men man må sige, at dengang byggede de bedre huse end man gør nu om dage. Nu er der en del
byggesjusk, vægge der slår revner, tagkonstruktioner der ikke er sat rigtigt op, brandforhold der
ikke er korrekte osv.
Husene skal helst passe ind til de omgivelser det ligger i. Det hjælper ikke at bygge et træhus midt
inde i byen, når de andre er af mursten, det kommer til at falde uden for. Ligeså med et ét etagers
hus i centrum af byen, hvor der ofte er 2 eller 3 etager i husene, det passer jo heller ikke rigtigt
sammen.
Så der skal være harmoni i de omliggende bygninger, samt omgivelserne.
Dette har familien Hansen også sagt, men dette er også et krav fra kommunen, da lokalplanen og
bygningsreglementet siger, at byens byggestil skal holdes i nogenlunde det samme.
Der findes jo flere forskellige hustyper, men i denne rapport beskæftiger vi os med et almindeligt
parcelhus til en familie på 4 personer.
Byggeri og Energi
Projekt: Parcelhus
6
Tidsplan:
Sådan ser tidsplan ud for dette projekt:
Uge:
Aktivitet:
37
Udlevering af projekt.
37 - 41
Arbejde på stueplans tegning
Fredag uge 41
Aflevering af tegning, stueplan.
43 – 47
Arbejde på kloaktegning og rapportskrivning.
Fredag uge 47
Aflevering af første del af rapporten og tegning, kloakplan.
48 – 2
Arbejde på tegning af tværsnits tegning, rapportskrivning og informationssøgning
af materialer, myndighedskrav, sagsbehandling og generel arbejdsbeskrivelse.
Fredag uge 2
Aflevering af anden del af rapporten, samt tegninger.
3 – 9
Arbejde på tegninger af facade og beliggenhedsplan og evt. en perspektivisk
tegning af huset, samt sidste del af rapporten.
Fredag uge 9
Aflevering af samlet rapport, samt alle tegninger.
Fra udlevering af projektet og til første aflevering, gik der meget tid med at finde ud af, hvordan
huset skulle se ud og hvordan rummene i huset skulle placeres.
Da vi kom bagud med, at udfører vores praktiske arbejde, blev hele tidsplanen her, rykket et par
uger.
Der kom derfor heller ikke nogen anden afleveringsdato. Vores lærer besluttede derfor, at samle de
sidste to afleveringer til en.
Den endelige afleveringsdato blev derfor 23. marts 2001, altså 3 uger efter tidsplanen.
Vi skulle egentlig også have lavet beregninger varmetab og statisk beregning på en bjælke, men det
nåede vi ikke, at lære før vi skulle aflevere rapporten, så derfor er dette ikke med.
Byggeri og Energi
Projekt: Parcelhus
7
Byggeprogram:
Bygherre: Fam. Hansen
Roskildevej 2A
3000 Helsingør
Tlf.
Arkitekt/ingeniør: Hamlet Construction
Hamlets gade 1
3000 Helsingør
Tlf.
Bygherrens krav/ønsker til sit kommende hus:
Byggekapital - Max. 2.000.000 kr. Dette tal udgør udgifter til håndværk o.l. eksklusiv. pris for
grund.
Hustype - Parcelhus på ca. 140 km
2
. Dette tal er ekskl. terrasseareal. Huset skal være i 1
plan, helst med niveau fordelte afdelinger.
Projekt - Opførsel af parcelhus syd for Nordskov. Huset skal indrettes til en familie på 2
voksne samt 2 børn. Huset skal opføres i støbte kalk-sandsten og farver der
harmonerer til byens lidt halv gamle byggestil og den omkringliggende naturs
farver.
Husets
udformning - 1) Bryggers: Areal 11-13 m
2
. Skal indeholde stålvask, afløb samt diverse
el-installationer til vaskemaskine, tørretumbler og kummefryser.
2) Køkken/spisekøkken: Areal 20-22 m
2
. Skal indeholde en kogeø med emhætte
og komfur. Stålvask, opvaskemaskine, mikroovn. Samt spisekrog.
3) Stue: Areal 30-34 m
2
. Udgang til haven over terrassen. Skal have store
vinduer ud mod terrassen og baghave.
Byggeri og Energi
Projekt: Parcelhus
8
4) 2 store badeværelser: Areal 6-8 m
2
. Skal indeholde toilet, emaljeret håndvask,
brusekabine.
5) Børneværelser: 2 værelser á 15 m
2
. Skal ikke ligge alt for langt fra det ene
badeværelse. Skal indeholde indbygget skabe.
6) Soveværelse: Areal 13-15 m
2
. Skal ikke ligge alt for langt fra det andet
badeværelse.
7) Gæsteværelse: Areal 11-13 m
2
.
8) Entre: plads til opsætning af skabe.
9) Alle værelserne skal minimum have ét vindue med termoruder. Der skal være
radiator i alle rummene, samt gulvvarme i badeværelserne.
Bygningsmæssig status:
Bygningsmæssige
vilkår - Helårsgrund med et grundareal på 1150 m
2
.
Beliggende ved Nordskov, i Hørsholm Kommune.
Grunden ligger i en mindre by, hvor nabogrundene støder helt op til denne.
Grunden er ubebygget, og med bebygget grund i vestlig og nordlige retning for
grunden, samt en vej i østlig retning.
Byggegrundens
beskrivelse - Parcelhusgrund, velbeliggende i mindre by, 20 km fra Hørsholm centrum.
Grunden ligger på en sidevej til Nordskovsvej.
Beliggende 400 m til skole og daginstitutioner, samt 300 m fra nærmeste
købmand, samt busstoppested.
Forsyningsmæssige
vilkår - Der er nedlagt el-ledninger, vand og kloak i vejen. Man skal selv føre det ind til
huset.
Der er ikke fjernvarme eller naturgas i nærheden. Huset skal opvarmes af
oliefyr.
Byggeri og Energi
Projekt: Parcelhus
9
Byggeprocent - Byggeprocenten på et parcelhus må max. være på 25% af det totale grundareal.
Bebyggelsesarealet må derfor max. være på 287,5 m
2
.
Ejendomsoplysninger:
Matrikel nr.: 3ab, Nordskov, Hørsholm
Adresse: Søndermarken 3
Postdistrikt: 2970
Ejendomstype: Helårsgrund, parcel
Må benyttes til: Helårsbeboelse
Grundareal: 1150 m
2
Grundværdi: 800.000 kr.
Lovgivning - Ifølge tingbog, og de lokale servitutter.
Tidsramme - Huset skal være færdigt til august 2001.
Byggeri og Energi
Projekt: Parcelhus
10
Byggeprocedure:
Byggeproceduren er en længere handling, herunder ses forløbet, og i hvilken rækkefølge den følger,
når der skal bygges en bygning, både til private men også til institutioner.
Bygherren en den person, som vil have opført et hus eller andet bygningsværk.
Det er bygherren som kommer med alle de ideer vedkommende har, om hvordan han vil have sit
bygning til at se ud. Det er bygherren der sætter kravene.
Pengeinstitut: Bygherren går til et pengeinstitut og foreligger, de planer han har om
byggeprojektet. Han skal have at vide, om han har økonomisk sikkerhed for at bygge et hus, har han
pengeinstituttets tilladelse til at forsætte projektet, og for at de senere i forløbet kan låne ham penge,
og lidt til at starte på.
De projekterende: Er arkitekt eller ingeniør, de ”overtager” projektet. De skal finde ud af om
bygherrens ideer er lovlige og om grunden er byggemodnet, så der kan bygges på grunden. De skal
også undersøge om hvor el og kloak går, og om de er ført helt ind på grunden, hvis ikke skal de
finde den billigste løsning.
De skal behandle bygherrens krav, skal komme med forslag, om hvordan bygningen vil komme til
at se ud, når det er færdigt, med andre ord, det er dem som tegner og beregner huset. Tidsplanen
over forløbet og prisoverslag skal de også udlægge for bygherren.
Forslagsstillelse: Der stilles forslag op, og dette viser byggeriets omfang og udseende. Der er lavet
tegningsmateriale, og vises og diskuteres med byggemyndigheder mm. På grundlag af dette,
vurderer bygherren projektet og økonomien.
Byggelån: Nu når bygherren har tilladelse, tidsplan, tingbogsattest, matrikelkort og tegninger kan
han gå hen til pengeinstituttet igen, hvor han kan få bevilliget penge til hele projektet. Det er
normalt afdragsfrit i byggeperioden, men efterhånden som der bliver hævet penge til byggeriet, vil
renten automatisk stige, så derfor vil det være en god ide, at have en så lille tidsplan som muligt.
Sådanne lån løber som regel over en periode på 30 år.
Byggeri og Energi
Projekt: Parcelhus
11
Detailprojekt: Nu kan tegningerne og beregning påbegyndes for projektet. Disse ting skal også
sendes til myndighederne.
Der udføres også beskrivelser, som fortæller om udførelsesmetoder, materialevalg mm.
Byggetilladelse: Detailprojektet skal godkendes af myndighederne, som efter godkendelse udsteder
en byggetilladelse.
Myndigheder kan være bygningsinspektoratet, teknisk forvaltning mm. i kommunen.
Myndighederne skal se om alle bygningsreglementerne er blevet overholdt.
Licitation: Der er 3 former for licitation.
Offentlig licitation – alle kan give et prisoverslag på arbejdet. Licitatoren har ret til at vælge mellem
de indkommende tilbud eller forkaste.
Indbudt licitation – mere end 2 indbydere bliver indbudt til at byde. Bygherren vælger den billigste.
Dette er den oftest brugt licitation.
Arbejde efter regning – er vanskeligt at styre og anvendes kun ved komplicerede opgaver.
Entreprise er hver arbejdsområde fx tømmer og VVS. Projektet kan udbydes i to entrepriser:
Fagentrepriser: Bygherren vælger og bestemmer selv hvem der skal arbejde på huset. Men
bygherren skal selv sørge for koordinering og betaling til hver af entrepriserne efterhånden som de
bliver færdige, med deres specifikke arbejdsområde.
Hovedentreprise: Hovedentreprenøren indhenter tilbud fra underentreprenørerne. Bygherren har
kun kontakt med hovedentreprenøren, der afregnes kun med ham.
Totalentreprise: En entreprenør overdrages styringen af projektet, det er kun én entreprenør som har
med projektet at gøre.
Kontrakt indgås mellem entreprenør og bygherre, den er bindende. Omhandler juridiske, tekniske
og økonomiske forhold vedr. byggeriet, herunder også størrelsen af evt. dagbøder og krav om
bankgaranti fra entreprenør.
Byggeriets udførelse bliver kontrolleret af arkitekt og ingeniør, så det overholder tegninger og
beskrivelser. Der afholdes byggemøder en gang om ugen, hvorefter der føres referat.
Byggeri og Energi
Projekt: Parcelhus
12
Gennemgang: Efter færdiggørelsen af byggeriet, gennemgås det og der udføres en mangelliste.
Manglerne skal udbedres eller laves inden for tidsfristen.
Ibrugtagningstilladelse: Ved småhuse skal der foreligge en færdigmelding, hvorefter
indflytningen kan ske. Byggemyndighederne kontrollerer byggeriet senere.
Aflevering sker fra entreprenørernes side, bygningen overdrages til bygherren. De sidste
regnskaber bliver gjort op, men bygherren må tilbageholde 10% af kontraktsbeløbet i et år, en
garanti, til evt. udbedringer af fejl. Vil der opstå fejl, kan det føres tilbage til entreprenøren, som har
pligt til at udbedre skade.
Feedback: Det er almindeligt at byggeriets handlingsforløb gennemgås af entreprenør og teknikere,
så der kan samles op på projektet, og se hvordan byggeprocessen er forløbet, det vil blive gemt, og
brugt som erfaring til de kommende byggerier.
Lovmæssige krav – lovgivning:
Når man skal opfører et byggeri, er der visse retningslinier, som man skal følge.
Der findes forskellige love, regler mm. som skal være med til at danne disse retningslinier, det ser
vi på her:
Byggeloven:
Denne lov er til for, at der bliver ført kontrol med, hvad der bliver bygget. Loven skal forhindre, at
man ikke ødelægger andres udnyttelse af deres grunde og udsigt mm. I bygningsreglementet findes
der herunder regler for, højder og arealer i forskellige rum, sikkerhedsforhold mm. Nogle få regler
bliver omtalt herunder (de overordnede emner i byggereglementet), de som har indflydelse på ”mit”
parcelhus.
For at kan holde styr på disse ting, har man et bygningsreglement, som skal følges når man bygger.
Bygningsreglementet bliver efterset efter en kortere årrække, da der hele tiden sker nye ting i
byggebranchen. Det første bygningsreglement kom i 1960, og for hvert år bygningsreglementet
bliver udgivet, bliver udgaven revideret.
Byggeri og Energi
Projekt: Parcelhus
13
Det reglement hvor disse lovmæssige krav herunder kommer fra, er fra bygningsreglementet fra år
1995.
Administrative bestemmelser:
Administrative bestemmelser vedr. ansøgning af byggetilladelse, opsyn med byggeriet og tilladelse
til at fuldføre byggeriet og ibrugtagningstilladelse.
En ansøgning om byggetilladelse skal være skriftlig. Til ansøgningen skal vedlægges tegninger og
beskrivelser som, teknisk løsning, anvendelse, byggeprocent samt størrelse af byggeriet.
Man skal samtidig oplyse om energibehov, dvs. materialernes k-værdier og rudernes arealer,
opgivet procentvis i forhold til bruttoarealet.
Man skal betale et gebyr for byggetilladelsen, prisen er forskellig fra kommune til kommune.
Der kan i nogle tilfælde gives dispensation til et byggeri, fx hvis det ikke lever helt op til
byggereglementet. Men så kræver det, at bygherren skriver under på, at han ved, at byggeriet
afviger fra reglementet. Denne dispensation følger byggetilladelsen, men den bortfalder, hvis der
ikke indenfor 2 år kommer en oprindelig byggetilladelse. Dispensationen gives af boligministeriet
for større kommuner, og af amtsrådet for mindre kommuner.
Naboerne skal oplyses, når der ansøges om dispensation, så de evt. kan sende deres bemærkninger
inden for 14 dage. Formålet er, at give pågældende naboer en chance for, at finde en løsning på et
evt. problem. Men der er stadig mulighed for at klage, når beslutningen er truffet. Det kunne fx ske,
hvis man havde forstået loven rigtigt, og derved var blevet besluttet noget, som man egentlig ikke er
enig i.
Grundens udnyttelse:
Der er nogle krav, som skal opfyldes når man bygger. Der skal fx være friarealer, som opfylder
følgende krav:
- Adgangs- og tilkørselsforhold.
- Parkeringsarealer.
- Opholdsarealer for beboer og andre i nærheden.
Hvis kommunestyrelsen har valgt og udlagt friarealer, må disse ikke bruges til andet, end det som
formålet med den er.
Byggeri og Energi
Projekt: Parcelhus
14
Der er også en regel om, hvor meget man må bygge på sin grund. Man må ikke bygge mere end, en
hvis procentdel af grundarealet. Bebyggelsesprocenten vil normal være opgivet. I loven om
kommuneplanlægning §42, er der opgivet følgende bebyggelsesprocenter, som ikke må overskrides:
25% for parcelhuse til helårsbeboelse.
40% for anden form for bebyggelse.
Bebyggelsens højde- og afstandsforhold:
Der er nogle regler for, hvor højt man må bygge. Disse regler bliver fastsat i en lokalplan og højden
er afhængig af bygningens type. Man skal egentlig kunne forestille sig, at man væltede sin bygning,
så man det ikke rage ind over naboskel eller vejskel.
Man må ikke selv bestemme, hvor på grunden man må ligge sin bygning. Der er nogle regler og
bestemmelser, hvor på grunden bygningen må ligge. Der er fastlagt afstande fra naboskel, vejskel
og andre bygninger. Disse afstande har noget at gøre med udsigts-, lys- og adgangsforhold at gøre.
Bygningers indretning:
Bygningers indretning omhandler størrelser på rum, gangbredder, loftshøjde osv.
Der er mange minimums størrelser på højder og bredder. Fx er der en minimumshøjde fra gulv til
loft på 230 cm og en minimumsbredde på gangarealer på 130 cm.
Konstruktive bestemmelser:
Konstruktive bestemmelser omhandler, ting som skal øge sikkerheden. Det er ting som sikkerheden
ved bygningskonstruktioner, de skal dimensioneres, så de kan modstå de normale forekommende
statiske og dynamiske påvirkninger.
Fundamentet skal ned i frostfri dybde – 90 cm, og i bæredygtig jord eller på anden måde, så der
ikke opstår skader, som følge af bevægelser i jordbunden.
Brandforhold:
Brandforhold omhandler sikkerheden ved brand i en bygning. Bygningen skal udføres og indrettes,
så der opnås tilfredsstillende tryghed mod brand og brandspredning fra andre bygninger på
omliggende grunde.
Byggeri og Energi
Projekt: Parcelhus
15
Fugtisolering:
Fugtisolering omhandler regler vedr. udførelse af konstruktioner. Konstruktioner skal nemlig
udføres således, at regn, sne samt overflade-, grund- og brugsvand, jordfugt, kondensvand,
luftfugtighed ikke medfører fugtskader og fugtgener.
Varmeisolering:
Det er meget vigtigt, at bygninger varmeisoleres, så man slipper for unødvendigt energiforbrug,
samtidig med at man opnår tilfredsstillende sundhedsmæssige forhold.
Lydforhold:
Lydisolation er en vigtig ting, derfor deler man det op i 3 faktorer:
- Støjniveau; er antallet af dB (decibel). Ved bebyggelser langs veje og jernbaner med et
trafikintensitet, der medfører et støjniveau på mere end 55 dB, skal isoleres så støjniveauet ikke
overstiger 30 dB.
- Luftlyd; er ligesom en højtalermembran. Luftlyd sendes af flere veje, oftest gennem vægge og de
omgivende rum. Har man fx stået og lyttet til noget musik, kan man hele tiden høre musikken
blive reflekteret fra væggen.
- Trinlyd; kender vi alle til, specielt dem der bor i lejlighed. Lyden opstår ved fx bevægelse i
lejligheden ovenover eller ved trin på trappegangen. Lyden udbreder sig til konstruktionen.
Ildsteder og skorstene:
Ildsteder og skorstene inkluderer brændeovne, pejse, centralvarmekedler og ligende. Reglerne
omhandler hvor og hvordan man opstiller sådanne, så som udførsel og installationer så der ikke
opstår fare for brand, eksplosion, forgiftning og sundhedsmæssige gener.
Skorsten skal være så høj, at der opnås tilstrækkelig træk og være så høj i forhold til taget på
bygningen og omgivelserne, at røgen hurtigt spredes og fortyndes i atmosfæren.
Det er normalt og forsvarligt, at skorstenen føres 1 m op over tagryggen eller den højeste del af
taget.
Indeklima:
Et godt indeklima, hvis der er en god ventilation. Ventilationen er meget vigtig i en bygning, for
hvis der ikke er ordentligt ventileret, trækker personerne den samme ”tunge” luft ind igen, som de
Byggeri og Energi
Projekt: Parcelhus
16
lige har pustet ud. Ventilationen skal sørge for, at rumluften bliver udskiftet med ”frisk” luft.
Ventilation kunne være i form af et vindue, udluftningsventil, træklem, udsugning osv.
Installationer:
Installationer omhandler alle de basale ting, som vi bare regner med, er i et nyt hus. Ting som,
elektricitet, varme, vand, afløb mm.
Installationer skal installeres så de ikke ødelægger bygningen, også de ikke skaber brand- og
eksplosionsfare.
Forsikring:
Når man har et hus er det ikke lovpligtigt at have en forsikring, dog hvis man har lån i ejendommen
skal man have en brandforsikring, villaforsikring, da pengeinstituttet skal være sikre på, at de får
nogle penge, hvis der kommer brand, eller hvis huset styrter sammen.
Når huset er under opførsel skal man også have en brandforsikring, den kan man eventuelt få
gennem det firma som bygger for en.
Men når man har et hus, der er betalt færdig, er det bedst, at have en forsikring, ellers kan man
komme til at miste alt det man har, og ikke få nogen erstatning.
Servitutter:
En servitut er en begrænsning af den ret, en ejer har til at råde over sin ejendom.
- Privatretslig servitut; er hvor ejeren frivilligt pålægger sin ejendom en bestemmelse. Denne ret til
at få servitutten overholdt, har den ejer, til hvis fordel servitutten er aftalt, dvs. han har påtaleret.
- Offentlig servitut; er en bestemmelse, som det offentlige har pålagt en ejendom af hensyn til det
offentliges vel. Den pågældende myndighed har påtaleret.
Tingbog:
Tingbogen er en offentliggørelse af alle privatretslige forhold. Man finder ens matrikel nummer på
et blad i bogen.
Tingbladet består af 3 underafdelinger og stamdata:
Første afdeling informerer om ejerforholdet efter sidste tinglyste skøde.
Anden afdeling informerer om tinglyste parters hæftelser, og tredje afdeling informerer om tinglyste
servitutter.
Byggeri og Energi
Projekt: Parcelhus
17
Stamdata er oplysninger om matr. nr. mm.
Tingbogen er en offentlig, så alle kan gå ned og se hvad der står om én og endda få en udskrift.
Planlægningslovgivning:
Denne er en overordnede lov inden for lands- og regionsplanlægningen. Loven skal sikre, at
samfundet kan udvikle sig på en fornuftig og harmonisk måde, dvs. at arealer og naturressourcer
udnyttes med hensyn til en ligelig udvikling.
- Landsplanlægning; er pålagt fra miljøministeren, for at forbedre og oplyse om undersøgelser,
planlægninger og dispositioner, som kan vejlede og influere på regions- og kommune-
planlægningen.
- Regionsplanlægning; skaber de enkelte amtskommuner. Den skal angive ønsker om, hvordan
amtskommunen skal udvikle sig, så som fremtidig byvækst, trafik, centre osv. Når den er blevet
vedtaget, er den gældende i 12 år. Men før den kan vedtages, skal offentligheden høres.
- Kommuneplanlægning; omfatter kommuneplanen, lokalplanen og bebyggelses regulerende
bestemmelser. Indefor rammerne af regionsplanlægningen skal kommunen udvikle sig fornuftigt.
- Kommuneplanen; er en overordnet planlægning for udviklingen i kommunen, som omfatter
erhvervsbyggeri, udbygning med bolig mm.
- Lokalplanen; omfatter hvad de enkelte områder må bruges til og hvad der skal ske med dem,
så som arealanvendelse, vej- og stiforhold mm.
Lokalplanen skal tinglyses på området.
Men under planlægning findes der mange andre planer, så som by- og landzoner.
Byggeri og Energi
Projekt: Parcelhus
18
Tegninger:
Tegningerne er lagt i billaget.
Grundplan:
Huset er beregnet til en familie på fire, to voksne og to børn. Huset er på 161,28 m
2
med yder- og
indermurer.
I huset er der følgende rum:
- 2 børneværelser á ca. 13 m
2
- 1 forældresoveværelse på ca. 12 m
2
- 1 gæsteværelse/arbejdsværelse på ca. 9 m
2
- 2 toiletter/badeværelser á ca. 7 m
2
- Køkken på ca. 25 m
2
- Bryggers på ca. 13 m
2
- Stue på ca. 27 m
2
- Entre på ca. 6 m
2
Huset er opdelt i en voksen og en børne-/ungdomsafdeling, så forældrene ikke bliver forstyret af
børnenes/de unges larm og musikgener.
Soveværelse, gæsteværelse samt det ene børneværelse ligger mod nord. Det sidste børneværelse,
køkken og bryggers ligger mod syd. Stuen ligger central i huset, så det er kun ca. 3 m, hvor der så er
placeret vinduer, som solen kan skinne indad.
Vinduerne er 120 cm brede, undtaget bryggersvinduet som er 60 cm bredt. Dørene er 90 cm, også
yderdørene. Terrassedøren er 150 cm bred, dette er en skydedør.
Hoveddøren og bryggersdøren vender ud mod vejen, som ligger mod øst. Terrassen ligger så solen
kommer ind fra syd og vest, der er ikke morgensol på den, men til gengæld er der sol fra middagstid
og til solen går ned.
Tegningen er lavet i forholdet 1:100.
Byggeri og Energi
Projekt: Parcelhus
19
Kloakplan:
Alt vand fra huset kaldes spildevand. Spildevandet skal afledes gennem et rørsystem, til en
recipient. Kloakanlægget består af, en hovedledning, sideledninger, samt stikledninger, ned-
løbsbrønde og nedgangsbrønde.
Spildevand opdeles i: Husspildevand
Regnvand og husdræn
afløbssystem opdeles i: Huskloak
Hovedkloak
Der findes 2 systemer: Fællessystem
Separatsystem
Til dette hus er der valgt fællessystem, dvs. at alt spildevand og kloakvand, bliver ført igennem
samme ledning ud til hovedkloakken i vejen.
Til hovedledningen skal der bruges 110 PVC, og side- og stikledninger bruges 110 PVC. Til
drænsystemet bruges 80 PVC.
Der skal være et fald på rørledningerne på minimum 10
o
/oo .
Diverse afløbsledninger samles i en hovedkloak af 1000 bt, inden vandet føres ud af stikledningen
og ud i hovedkloaken.
Tegningen er lavet i forholdet 1:100.
Tværsnit:
På tværsnittet fremgår de enkelte detaljer tydeligt, da tegningen er lavet i forholdet 1:20.
Tværsnittet er taget ved børne-/ungdomsafdelingen, hvor man ser ud mod vest. Der er kun medtaget
noget af køkken og bryggers sektionen, da tegningen ellers blev for stor.
Facadetegninger:
Facadetegningen er den tegning hvor man ser bygningens udvendige design. Der er ikke nogen
specielle detaljer på facaden, hvilket gør det nemt og overskueligt at se på.
Det som er med på tegningen, er bryggers- og hoveddøren, vinduer og tagrende. Altså de
væsentligste ting, som man ser.
Tegningerne er lavet i forholdet 1:100.
Byggeri og Energi
Projekt: Parcelhus
20
Beliggenhedstegning:
Bygningens beliggenhed betyder meget, når den skal vurderes. Der er nogle krav, som skal være
overholdt, og det fx byggeprocenten.
Byggeprocenten må max. være på 25% af det totale grundareal. Grunden her er på 1150 m
2
, og
derfor må der max. bygges på: 1150 m
2
25% = 862,5 m
2
222
m 287,5m 862,5m 1150
Huset er på 161,28 m
2
, og opfylder derfor kravet.
Byggeprocenten for parcelhuset er:
% 02,14 100
m 1150
m 161,28
2
2
Tegningen er lavet i forholdet 1:200.
Husets materialer:
I forbindelse med opføring af byggerier forudsættes det, at byggeriet udførers på en tekniske og
håndværksmæssig forsvarlig måde, samt at de anvendte materialer og komponenter er holdbare og
velegnede til formålet.
En forkert sammensætning eller et forkert valg af materialer, kan komme til at koste utroligt mange
penge.
Tag:
Taghældning på 30 grader.
Brune teglsten.
Rygningssten.
Kipplanke.
38 x 57 mm lægter, den nederste på højkant.
63 x 125 mm spær.
25 mm afstandsliste.
5 mm asfaltsliste som undertag.
40 x 300 mm sternbræt.
22 x 100 mm underbrædder.
Tagrende.
Byggeri og Energi
Projekt: Parcelhus
21
Loft indvendigt:
12 mm krydsfiner som vindbrædder.
Vindtæt pap.
Isolering af 100 + 75 + 100 mm mineraluld.
0,15 mm plastfolie som dampspær.
25 x 100 mm spredt forskalling.
13 mm gipsplader.
Ydervægge:
50 x 100 mm rem fastgjort til fundament med 4x40 mm hulbånd.
Kalk-sandsten med tilbageliggende fuge.
125 mm mineraluld.
100 mm letbeton-element.
Fundament:
Murpap.
Letklinke betonblok.
Beton.
50 mm trykfast mineraluld.
300 x 500 mm fundamentblokke.
Gulv:
150 mm kapillarbrydende lag.
100 mm trykfast mineraluld.
100 mm beton.
Afretning: Tørt sand og fugtspærre af 0,15 mm polyethylenfolie.
50 mm trykfast mineraluld.
22 mm spånplade.
Tæppebelægning.
Byggeri og Energi
Projekt: Parcelhus
22
Konklusion:
Det har været utroligt spændende, at arbejde med projektet. Da det var vores første projekt, var det
meget lærerigt, og man finder ud af en masse, som man ikke kendte til eller får forståelsen af,
hvordan hele byggeriet bliver sat i gang osv.
Det har været en stor udfordring hele vejen igennem, man har været nød til at være klar til at starte
på en ny tegning eller et nyt ”kapitlet” i rapporten.
Her i de sidste uger inden aflevering har været en meget stor udfordring, da man ar siddet og
knoklet med at bliver færdig, vi i vores praktiske projekt kom bagud, dels pga. vejr og vind, men
også pga. vi fik nyt projekt midt i forløbet, da der kom forhindringer hos den første bygherre.
Men alt i alt har det været sjovt og lærerigt at arbejde med dette projekt.
Byggeri og Energi
Projekt: Parcelhus
23
Litteraturliste:
Bøger:
Titel: Bygningsreglement
Forfatter: Bygge- og boligstyrelsen
Udgivelsesår: 1995
Titel: Konstruktioner i småhuse
Forfatter: Henry Høffding Knutsson
Forlag: Statens Byggeforskningsinstitut
Udgivelsesår: 3. oplag 1987
Titel: Husbygnings materialer
Forfatter: Jens Mollerup
Forlag: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck
Udgivelsesår: 5. udgave 1991
Titel: Bygnings tegninger og konstruktioner
Forfatter: Hans Veileborg
Forlag: Erhvervsskolernes forlag
Udgivelsesår: 9. udgave1991
Samt de udleverede kopiark.
Byggeri og Energi
Projekt: Parcelhus
24
Billag:
På de næste sider, er der tegninger af parcelhuset.
Tegning 1: Grundplan
Tegning 2: Kloakplan
Tegning 3: Tværsnit
Tegning 4: Facadetegninger
Tegning 5: Beliggenhedstegning