Side 1 af 2
Bysociologi, Bourdieu
Gentrificering betegner de forandringer der sker i et byområde, som følge af at den mere velstillede
middelklasse køber ejendomme i et mindre velstående samfund. Som konsekvens af det, stiger den
gennemsnitlige indkomst, hvilket kan resultere i at de beboere med lavere indkomster bliver nødsa-
get til at flytte, på grund af højere huspriser, husleje og ejendomsskatter. Netop dette er sket i nogle
STX 3.g
ningen af, i denne opgave.
Diskutér, hvilken betydning gentrificeringen af tidligere arbejderkvarterer har for beboerne i
storbyen. Diskussionen skal tage udgangspunkt i bilag 1, ”Københavneriet møder gammel
Vesterbro-rotte: »Jeg vil sgu da skide på deres altaner«” og du skal anvende bysociologisk
viden.
Gentrificeringen af storbyen kan have flere forskellige betydninger for beboerne. Vesterbro er for
eksempel gået fra at være et arbejderklassekvarter, som var præget af prostitution og narko til at
være en bydel hvor man nu kan gå på fine sushirestauranter og smarte caféer. Men alt dette har haft
en stor konsekvens for de beboere, som er vokset op på Vesterbro eller har boet der i tiden før by-
fornyelsen. Efterhånden som Vesterbro blev mere og mere populært flyttede katalysatorerne til ste-
det og de havde det formål, at transformere stedet fra at være faldefærdigt til at være et godt sted at
bo og et godt sted at skabe nyt netværk. Før byfornyelsen var det primært beboere med en lav ind-
komst, kort- eller slet ingen uddannelse, samt de fleste havde et problem med narkotika eller prosti-
tution, som boede på Vesterbro. Bygningerne var slidte og husleje, samt huspriser, var lave. Derud-
over bestod Vesterbro af en masse værtshuse, klubber og sexbutikker, som alt sammen var med til
at gøre Vesterbro til det den var kendt for og for det som de tidligere beboere betragtede som deres
hjem og hverdag. Alt dette er i dag blevet meget anderledes. De fleste værthuse er blevet skiftet ud
med smarte nye caféer, hvor man kan købe cafe latte og en sandwich til 60 kroner, i stedet for en
flaske øl og det er netop det som Kim Trempenau kritiserer ved det nye Vesterbro. Han har svært
ved at genkende de gader, som han voksede op på, i dag.
Kim Tempenau hører under den livform, der kaldes for ”De overførte”. Dette antages fordi, at der i
artiklen står at Kim modtager førtidspension og dermed ikke er i arbejde. De overførtes livsform er
præget meget af, at de bliver frataget retten til selv at vælge de fleste ting. De bor på steder som de
nødvendigvis ikke selv har valgt og sammen med mennesker, som de måske ikke ønsker at være
sammen med. Dette bliver de presset til, da deres indkomst i de fleste tilfælde ikke rækker til at de
selv kan vælge hvor de vil bo og hvem de vil bo sammen med. Dette kommer også til udtryk hos
Kim Tempenau. Han fortæller, at han tidligere boede i sin egen lejlighed på Istedgade, men da den
skulle moderniseres under byfornyelsen i 1990’erne, blev han flyttet over i en lejlighed på Dyb-
bølsgade og da tiden var inde til at flytte tilbage, var huslejen pludselig steget en hel del og han blev
derfor boende i den ellers kun midlertidige lejlighed på Dybbølsgade, da den kostede under det hal-
Side 2 af 2
ve. Alt dette giver et klart eksempel på bare nogle af konsekvenserne for beboerne, der boede på
Vesterbro inden byfornyelsen.
Men der er også en lang række positive ting, at sige om gentrificeringen af byen. Det gør at byen
tiltrækker mennesker udefra, som har en god, lang uddannelse og gode indkomster, hvilket skaber
vækst. Det gør også at boligstandarten hæves, da der kommer nye købe- og investeringslystne bor-
gere til, som gør de tidligere mere forfaldne kvarterer til at blive mere moderne og interessante for
andre med samme sociale status som dem selv. Derudover ændre miljøet sig i områderne til at blive
mere sundt, bæredygtigt, mangfoldigt og innovativt. Vi lever i dag i et konkurrencesamfund, hvor
der på statsligt plan konkurreres på blandt andet økonomisk rammevilkår og på kommunalt plan
konkurreres på blandt andet bymæssigt rammevilkår, såsom rammerne for et levende kultur- og
handelsliv. Ved at få flere personer med lange uddannelser og mange kompetencer ind til byen,
øger vi dermed også væksten, hvilket bidrager til vores konkurrencesamfund.
Men er gentrificering så et problem eller ej? Det afhænger meget af hvem man spørg. På den ene
side tales der for at bygningskvaliteten og levestandarten hæves i et byområde, samt at det som sagt
tiltrækker katalysatorerne og den mere velstillede middelklasse, som øger væksten og bidrager mere
til vores samfund. Men på den anden side går det også ud over de mindre velstillede, som ellers
altid har boet der og som lever efter deres habitus i disse områder. De bliver bare ”skubbet ud” af
deres byområder, blandt andet fordi at de som sagt ikke længere har råd til at bo der efter området
er blevet populært. Kim Trempenau siger på et tidspunkt i artiklen: »Jeg har oplevet at sidde i min
egen gård på Dybbølsgade og blive prikket på skulderen af én, der siger, ”Undskyld, er du klar
over, at det er en røgfri gård?”. Så siger jeg, ”Er du klar over, at jeg er skideligeglad? Tag dog hjem
og dø”«. Alt dette fortæller lidt om hans normale habitus, som han har været vant til lige siden han
var lille. Den gang var Vesterbro fuld af røg og der var ingen der snakkede om nogen røgfri steder
overhovedet. Alt dette ændre sig under byfornyelsen, da alt pludseligt skal være så moderne, børne-
venligt og sundt som muligt. Dette kaldes også for doxa. Doxa vil sige at et felts forestillinger gror
fast på hvad der er rigtigt og hvad der er forkert, og der ikke længere bliver stillet spørgsmålstegn
ved noget. Idéen om den kreative by og den symbolske kapital, blev dermed en del af byplanlæg-
ningens doxa under byfornyelsen af Vesterbro i 1990’erne. Gentrificering har derfor både sine posi-
tive og negative sider og om det er godt eller dårligt, kan diskuteres fra person til person.