ombord samt længden (helt op til 1 år!), de indkøbte slaver var tvunget til at opholde sig i skibenes skrog
før selve overfarten.
(Dødelighed og Mellem Passagen; S. 1, L. 6 - 12)
Man skal jo regne med at slavernes rejse varede meget længere tid end selve sørejsen varede. De skulle
først købes, og der kunne gå flere måneder fra den første slave blev købt, inden den sidste blev købt. Som
citatet også fortæller, så levede slaverne i slavehuller eller i skibets skrog i alt den tid hvor de ventede
inden de skulle rejse, og her kunne der sagtens starte sygdomme, som bare ville blive sværere og sværere
at komme af med på skibet. F.eks. tager det lang tid før skørbug slår til, men hvis slaverne levede under
disse dårlige forhold i over et år, så kunne de sagtens have symptomerne på skørbug ombord på skibet.
Ved nærmere eftersyn viser det sig nemlig, at en stor del af de indkøbte slaver allerede før påbegyndelsen
af overfarten var syge, led af underernæring, af mæslinger og forskellige mangelsygdomme såsom
skørbug, som de havde pådraget sig i slave hullerne.
(Dødelighed og Mellem Passagen; S. 1, L. 14 - 16)
Slaverne døde som fluer når de først var blevet købt ind, for der blev ikke brugt mange penge på dem,
som allerede nævnt skulle slavehandel ikke blive en underskuds forretning. Slaverne kunne alligevel
sælges for en rimelig pris så om nogen faldt, var lige meget, bare det ikke blev for mange, men det skete
sjældent, for slaverne blev købt meget billigt ind og solgt meget dyrt videre.
Kigger man på det første diagram i bilag 7, ser man da også hvordan der dør slaver hele vejen
igennem sejladsen med slaveskibet Fredensborg, og kigger man på den akkumulerede graf ser man også
hvordan antallet af døde konstant stiger. Havde den akkumulerede graf steget og så været stabil kunne
man sige at det var forholdene på land der dræbte slaverne, men da dette ikke er tilfældet kan det ikke kun
være det, hvilket vil sige at forholdene ombord dræbte slaverne. Men fordi der også dør slaver i starten af
rejsen, kan man se at forholdene på land faktisk var dårlige. Dette verificerer citaterne fra bilag 7, der
fortæller at de dårlige forhold på land og ombord var som en ond cirkel, hvor der bare døde flere og flere.
Kigger man på tabel 2 i bilag 6, ser man da også straks at dødsprocenten ligger på alt mellem 1 og
43, hvilket er et ret stort men forklarligt spring. Forklarligt fordi kigger man på Briggen Ada, som er det
skib med en døds procent på 1 %, så se man for det første at de kom hjem det samme år som de rejste,
derudover tog det dem kun to dage at indkøbe slaverne, så de skulle ikke være i de kummerlige
slavehuler. I alt døde der kun 1 slave, hvilket er et udsædvanligt tal, men som jo nok kan begrundes med
at rejsen er foregået hurtigt, og at de nok ikke har proppet skibet så meget da der ’kun’ var 120 slaver
med. Kigger vi på Accras 2. rejse ser man at rejsen tog et år, som var ligeså lang tid som Adas rejse, men
til gengæld lå de i slave køb i en hel måned, derudover var der 592 slaver med på skibet, hvilket betyder