SRP om C-vitamin, skørbug og slavehandel i Biologi A og Historie A

Abstract

Slavery is an awful thing, we can all agree on that. But what exactly caused the inhuman act from

the whites, towards the negroes? What was the reason that slavery came, how were the slaves

treated and what consequence did it have for the slaves? By reading and analyzing several historical

and biological texts I have found that the mercantilism politic that came in the 1700 century

increased the world trade and therefore also the slave trade. The slave owners wanted to earn money

and therefore they spend little on the slaves. The result was that the slaves suffered from severe

sickness and even death, because they did not get all the food and vitamin they needed. Especially c-

vitamin I have had my focus on. In the end one think that deficiency disease would not happen

today, but it does. Abusers destroy their own bodies because smoke and alcohol break the vitamins,

which help our body in many ways.

STUDIERETNINGSPROJEKT

I 3.G

STX 3.g

& DENS FØLGESYGDOMME

INDHOLDSFORTEGNELSE

Indledning .................................................................................................................................................... 4

Vitamin C ............................................................................................................................................ 4 - 11

Vitamin C’s opbygning ..................................................................................................... 4 - 6

Ascorbinsyre også kaldet C-vitamin ................................................................. 4

Glukose til C-vitamin .................................................................................. 4 - 5

Hydrolyse af ascorbinsyre ................................................................................. 5

Oxidering af ascorbinsyre ........................................................................... 5 - 6

Organisk forbindelse ......................................................................................... 6

Vandopløselige vitaminer ................................................................................. 6

Vitamin C’s funktioner i kroppen ................................................................................... 7 - 10

Co-ensymer ....................................................................................................... 7

Kollagen ............................................................................................................ 7

Antioxidanter ................................................................................................ 7 - 8

Immunsystemet ................................................................................................. 8

Neurotransmitterstoffer ................................................................................ 8 - 9

Mitochondrier .................................................................................................... 9

Hormoner .......................................................................................................... 9

Sukkerstoffer og Ascorbinsyre .......................................................................... 9

Cancer........................................................................................................ 9 - 10

Skørbug ................................................................................................................................. 10

Delkonklusion ............................................................................................................... 10 - 11

Trekantshandlen ............................................................................................................................... 11 - 12

Den danske trekantshandel i 1700 tallet ....................................................................... 11 - 12

Merkantilismen................................................................................................ 12

De sundhedsmæssige forhold ombord på skibene ......................................................................... 12 - 21

Fysiske Forhold ............................................................................................................. 12 - 16

Mad og drikke ............................................................................................................... 17 - 18

Sygdom og dødelighed ................................................................................................. 18 - 20

Vurdering af forholdene ombord på skibene ................................................................ 20 - 21

Delkonklusion ....................................................................................................................... 21

Kost .................................................................................................................................................... 21 - 24

Kostindtag på skibene ................................................................................................... 21 - 22

Kostanalyse ................................................................................................................... 22 - 24

Vurdering af slavernes kostforhold ......................................................... 22 - 23

Vurdering af risiko for mangelsygdomme ...................................................... 24

Delkonklusion ....................................................................................................................... 24

Perspektivering til samtiden ............................................................................................................. 24 - 26

Mangelsygdomme i dagens Danmark ................................................................................... 24

Rygning ........................................................................................................... 25

Alkoholikere .................................................................................................... 25

Konklusion................................................................................................................................................. 26

Kilde- og Litteraturliste ................................................................................................................... 27 - 31

Bilag ................................................................................................................................................... 32 - 53

INDLEDNING

Slavehandlen var en af de dystre epoker af den danske historie, faktisk af hele

verdenshistorien. Personer bortførte deres medmennesker, væk fra deres land, fra deres hjem og fra deres

værdighed, for at de skulle arbejde for dem, som en slags undermennesker. Da man gjorde dette, bragte

man ikke kun skam over dem der nu skulle være slaver, men pga. penge led de også så frygteligt at

mange måtte lade livet. Allerede da vi havde dette emne i 2.g blev jeg interesseret i at finde ud af mere

omkring slaverne og deres vilkår. I at finde ud af hvordan det kunne komme så langt som det gjorde. I at

finde ud af hvordan almindelige mennesker kunne behandle andre mennesker så frygteligt, når de var

præcis som en selv. Det er derfor at jeg i denne opgave vil prøve at spore mig ind på hvad det var der

egentlig skete dengang, og hvad der gjorde at slavehandlen begyndte og kom så langt, inden den blev

stoppet.

I min opgave vil jeg for at prøve at belyse denne tid og slavernes liv, gøre rede for C-

vitamin og dets vigtighed for individet. Jeg vil gøre rede for den danske trekantshandel i 1700-tallet med

fokus på slavernes forhold, både fysiske og kostmæssige. Dette vil jeg gøre ud fra en analyse af

forskellige dokumenter og beretninger. Derudover vil jeg lave en analyse af slavernes kostindtag og

vurderer risikoen for mangelsygdomme. Hvorefter jeg til sidst vil afslutte min opgave med at

perspektiverer mangelsygdomme til dagens Danmark, og se om der er nogen der lider af de samme ting i

dag.

VITAMIN C

Vitamin C’s opbygning

Ascorbinsyre også kaldet C-vitamin i folkemunde, var det første

vitamin man opdagede, da det gav skørbug som var den første kendte

vitaminmangelsygdom. Navnet Ascorbinsyre består af to dele hvor ”a” betyder

fraværelse af, og ”scorbut” som er det latinske navn for skørbug. Derfor betyder

Ascorbinsyre: den syre, der forhindrer skørbug. Ascorbinsyre, kaldes også for L-

ascorbinsyre, fordi OH gruppen ved det atom, der sidder nærmest ved den primære

alkoholgruppe (CH

OH), er placeret til venstre i formelbilledet, L står for ”left” = venstre (se fig. 1).

Hvis OH-gruppen stod til højre ville det hedde D-ascorbinsyre. Der findes dog et stof kaldet D-

askorbinsyre, som er Fig. 1: Ascorbinsyre

et spejlbillede af L-ascorbinsyre, men denne har ingen biologisk betydning.

Når man køber C-vitaminpiller er stoffet ofte i den form, der kaldes askorbat, for eksempel

Natrium-askorbat. Pillerne bruger mennesket hvis de ikke får nok c-vitamin. Mennesket kan i forhold til

dyr ikke danne vitaminet selv, da mennesket har mistet denne evne via en stofskifte mutation. Alle dyr

(undtagen aber og marsvin) kan danne glukose om til C-vitamin. Dette gør de på følgende måde:

Fig. 2: Glukose til Ascorbinsyre

På figur 2 ser vi hvordan der først sker en reduktion af aldehydgruppen i trin 1, hvorefter der sker en

oxidation af C-atom 5 på trin 2. Efterfølgende sker der en kondensation med propanon (acetone) under

fraspaltning af to vandmolekyler. På trin 4 sker der en oxidation af alkoholgruppe til carboxylsyregruppe,

hvorefter der til sidst sker en omlejringsreaktion, hvorved et vand-molekyle adderes og to acetone

molekyler fraspaltes, og som vi kan se på figuren starter vi med at have glukose og til sidst har vi

ascorbinsyre.

Da menneskene engang har gennemgået denne stofskifte mutation, der har fjernet

enzymsystemet der betinger denne omdannelse, betyder det at vi skal få stoffet på en anden måde. En

meget oplagt vej er gennem kosten, som jeg vil komme ind på lidt senere.

Udover at ascorbinsyre skal optages i

menneskene gennem kosten, er der flere ting der

sørger for at gøre dette besværligt. F.eks. at

ascorbinsyre ikke tåler kogning, i det ascorbinsyren

hydrolyserer til en inaktiv forbindelse ved kogning

(se figur 3). Med hensyn til denne besværliggørelse

kan man også komme ind på ascorbinsyrens mest karakteristiske egenskab, som

Fig. 3: Hydolyse af ascorbinsyre

også er den egenskab der har størst betydning for vitaminets holdbarhed og egentlige ødelæggelse af

vitaminets virkning. Ascorbinsyre oxideres let i vandig opløsning, dvs. iltes bl.a. af luften, der med den

fraspaltede brint (oxidation, se fig. 4) danner vand. Ved iltningen fjernes 2 brintatomer og

dobbeltbindingen mellem de to kulstofatomer forsvinder. Den derved dannede dehydroascorbinsyre har

samme C-vitaminvirkning som selve ascorbinsyren, og kan ved reduktion (+ 2 H fra

dehydroascorbinsyre til ascorbinsyre) omdannes tilbage til denne. Dehydroascorbinsyre er meget

modstandsdygtig overfor yderligere iltning. Den iltes således ikke i luftens, men dehydroascorbinsyren er

ustabil i vandig opløsning, ganske vidst ikke overfor ilt, men overfor vand, idet den spontant optager et

vand molekyle, hvorved den indre ring brydes, og der dannes diketogulonsyre, som ikke har nogen

vitaminvirkning og som heller ikke den dyriske organisme kan omdanne til C-vitamin. I næringsmidler

kan den første proces, iltning af ascorbinsyre til dehydroascorbinsyre, til en vis grad udsættes under

opbevaring af de C-vitaminholdige næringsmidler, idet man kan udelukke eller vanskeliggøre iltens

adgang. Der er imidlertid ingen mulighed for at forhindre den sidste og afgørende proces – omdannelsen

af dehydroascorbinsyre til den uvirksomme diketogulonsyre – i at forløbe, fordi den altid vil foregå, hvis

der blot er vand til stede. (se fig. 4)

Her kan man også se hvordan både oxidering og hydrolyse af

ascorbinsyre ender med at blive til det samme inaktive vitamin, diketogulonsyre.

Fig. 4: Ascorbinsyres omdannelse til Dehydroascorbinsyre og efterfølgende til Diketogulonsyre.

Dvs. det ikke direkte er oxideringen der ødelægger Ascorbinsyren, da vitaminet stadig er virksomt efter

det er blevet omdannet til dehydroascorbinsyre, men det er den efterfølgende spontane proces der laver

det uvirksomme diketogulonsyre der ødelægger vitaminerne. Derfor er det vigtigt at sørge for at der ikke

kommer ilt til fødevarerne, der indeholder ascorbinsyren. For at sørge for dette kan man gøre flere ting,

Fra Vitaminer, sulfonamider og antibiotika af e. hoff-jørgensen

f.eks. henkoge fødevaren i glas, eller putte den i lufttætte beholdere (konserves dåser), selvom vitaminet

mister noget af sin virkning ved at blive kogt.

Ligesom andre vitaminer, er C-vitamin en organisk forbindelse. En organisk forbindelse, er

et stof der forekommer i levende ting, eller organismer og indeholder elementerne, kulstof og ilt.

Derudover er Ascorbinsyre af den vandopløselige type vitamin. Dette vil sige at vitaminet er opløseligt i

vand, men uopløseligt i fedtstoffer, olier og fedtopløsningsmidler som benzin i forhold til de

fedtopløselige vitaminer der kun opløses i fedtstoffer og ikke i vand. Derudover kan vitaminet kun

gemmes i kroppen i ubetydelige mængder, hvilket vil sige at der skal flydes op hver dag.

Vitamin C’s funktioner i kroppen

Vitaminerne i kroppen fungerer som co-enzymer for forskellige af proteinstofferne

enzymer, og er derfor katalysatorer til kemiske processer. Proteindelen af enzymet kaldes ofte

apoenzymet i modsætning til co-enzymet: det virksomme enzym = apoenzym + coensym. Enzymerne og

co-enzymerne kan f.eks. indgå i en proces der nedbryder sammensatte stoffer til simple stoffer.

C-vitamin er (sammen med jern) nødvendig for dannelsen af de 20 aminosyrer kroppen

bruger til at opbygge proteiner. Aminosyrerne indgår i proteinet kollagen, der sammen med elastin

danner bindevævets fibre og som derudover er en stor bestanddel af sener, brusk, tandkød og knogler.

Mangler man kollagen medfører det, at de mindste blodkar bliver skøre, og sår kommer til at hele dårligt,

da de mangler bindevæv. Hvilket forklarer disse symptomer da Ascorbinsyre har indvirkning på alle disse

ting, fordi stoffet er et altafgørende stof for kollagen dannelsen. Mangler man c-vitamin forringes

kollagen dannelsen og blodkarene bliver stive og ufleksible, hvilket resulterer i at der kommer mindre ilt

ud til kroppens celler, hvilket også er grunden til at rygere ofte har kolde hænder, og får varme igen når

de stopper med at ryge. Prolin en af aminosyrerne som hovedsagligt udgør kollagen, bliver i en

stabiliserende proces for kollagen hydroxyleret til hydroxyprolin. Men for at denne enzymfunktion kan

finde sted, så er der behov for et co-enzym. Dette co-enzym er nemlig selve c-vitaminet, altså

askorbinsyren. Dermed kan prolin ikke blive hydroxyleret til hydroxyprolin hvis man ikke indtager

tilstrækkeligt med c-vitamin, og dermed er det muligt at der opstår kollagen skader. Et eksempel på dette

er hvis ephithelvævet bliver beskadiget, så vil friktionen for blodkarenes overflade øges, og dermed er der

mulighed for at disse blodkar brister, og at der opstår indre blødninger, som netop var et typisk symptom

for folk som led af skørbug (som jeg kommer ind på senere), bare et lille eksempel på c-vitamins

vigtighed.

Ascorbinsyre er også en antioxidant, hvilket vil sige at de hæmmer oxidation/iltning.

Oxidation på celleplan i kroppen kan til en vis grad sammenlignes med jern, der ruster. Det er en elektro-

kemisk reaktion, som medfører skader, der kan resultere i svækkede og syge celler samt skader på de

vigtige proteiner, der udgør cellens arvemasse og styrer cellens funktion - vores DNA. Resultatet kan

blive svækkelse af cellen eller omdannelse af den til en kræftcelle, evt. celledød. Ved omsætningen af ilt i

kroppen dannes der hele tiden frie iltradikaler, der er iltmolekyler, hvor et af elektronerne, der

forekommer parvis i iltmolekylet, er trukket ud af iltmolekylet under en kemisk reaktion. Et iltmolekyle

med en uparret elektron bliver til et frit radikal. Derfor må iltmolekylet "stjæle" en anden elektron for

igen at blive komplet. Det gør det ved at stjæle elektronen fra andre molekyler i de nære omgivelser, fx

fra DNA, fedt og proteiner i blodet. Når molekyler får stjålet elektroner, kan de enten gå til grunde eller

selv blive til frie radikaler. Der kan sættes en farlig kædereaktion i gang med en kaskade af skader.

Antioxidanterne afbryder de frie radikalers kædereaktion, og er derfor meget vigtige for at kroppen

opretholder sin tilstand.

Problemet er bare at når c-vitamin bliver iltet sker der det at det bliver

ubrugeligt pga. det bliver til diketongulsyre, som vi så på figur 4, derfor er det vigtigt at have nok c-

vitamin, da andre af kroppens vigtige celler ellers bliver oxideret og ødelagt. Specielt når man er syg er

det vigtigt med nok c-vitamin, for når immunsystemet går i gang bruger det meget ilt og danner mange

oxidanter, som c-vitaminet i sin form af antioxidant skal fjerne for at kroppen ikke ødelægger sig selv

ved oxidering.

Immunsystemet fungerer ikke korrekt uden tilstedeværelse af ascorbinsyre, da

immunsystemet er afhængigt af dette stof. Immunforsvaret beskytter blandt andet mod virus og bakterier.

Dette skyldes at forbruget af c-vitamin i cellerne under infektioner er større end normalt, mens

fødeindtagelsen og derfor c-vitaminindtagelsen er nedsat. Derfor bliver der et lavt indhold af C-vitamin i

kroppens celler, som nedsætter modstands evnen. Da c-vitamin påvirker dannelsen af kollagen, er det

mest det uspecifikke forsvar vitaminet har indvirkning på, som man også kan se på vedlagte bilag 1, hvor

alle cellerne i det uspecifikke forsvar opholder sig i vævet, som også har bindevæv i sig og derfor

kollagen. Det uspecifikke forsvar er noget som fedtlaget på huden, huden i det hele taget, slimhinder osv.

som jo alle er påvirket af kollagen. Selvfølgelig har c-vitamin også en indvirkning på det specifikke

forsvar, men af pladsmangel har jeg valgt ikke at forklare dette, man kan dog se det specifikke forsvar i

arbejde i bilag 2.

C-vitamins stimulerer for eksempel både produktion og funktion af leukocytter (hvide

blodlegemer), især de neutrofile, lymfocytter, og fagocytter. Særlige funktioner stimuleres af C-vitamin

f.eks. cellulære motilitet, chemotaxis, og fagocytose. Neutrofilerne, som angriber fremmede bakterier og

Fra: www.dsgnet.dk

vira, synes at være den primære celletype stimuleret af C-vitamin. Desuden har flere undersøgelser vist, at

supplerende C-vitamin øger serum niveauer af antistoffer, som jo er vigtige for immunsystemet. C-

vitamin kan også beskytte integriteten af immunceller. Neutrofile, mononukleære fagocytter og

lymfocytter akkumulere C-vitamin i høje koncentrationer, som kan beskytte disse celletyper fra oxidative

skader (som tidligere nævnt). Som svar på invaderende mikroorganismer, frigiver fagocyterende

leukocytter ikke-specifikke toksiner, som superoxid radikaler, hypochlorous syre, og peroxynitrite, som er

reaktive ilt arter der dræber patogener og de kan uheldigvis i den proces, skade leukocytterne selv. C-

vitamin kan gennem sin antioxidante funktion, beskytte fig. 5: Mitochondrie :

https://da.wikipedia.org/wiki/Fil:Mitochondrie.svg

leukocytter fra sådanne virkninger af autooxidationen. Derudover øger c-vitamin

inteferon niveauet, hvilket er vigtigt da inteferonerne er proteinstoffer der hæmmer virusformering hos

raske celler.

C-vitamin spiller også en vigtig rolle i syntesen af neurotransmitterne, specielt

Noradrenalin. Neurotransmittere er afgørende for hjernens funktion, da det er neurotransmitterstofferne

der overfører signaler fra den præsynaptiske celle til den postsynaptiske celle. Herudover er C-vitamin

nødvendig for syntesen af Carnitin, der er et lille molekyle, som er afgørende for transport af fedt til den

cellulære organel kaldet mitochondrie, hvor fedtet omdannes til energi via ATP. Da mitochondrierne, er

dem der søger for respiration i kroppen, ville der ske det at der ikke kommer noget energi til alle de

vigtige livsprocesser som f.eks. citronsyrecyklus, som foregår i mitochondrierne.

Som man kan se på fig.

5 er mitochondrierne selv også opbygget af fedt i såvel indre membran (1) som ydre membran (2).

En almindelig ting som stres nedsætter mængden af C-vitamin, da man bruger mere C-

vitamin under stress og der sker en øget udskillelse med urinen. Vitamin C hjælper til i metabolismen af

flere aminosyrer, hvoraf nogen af dem er med til at lave hormoner – Noradrenalin, adrenalin og thyroxin.

Adrenalinet bruges blandt andet som signalstof fra nerveceller, når man er fysisk aktiv, og hjertet skal øge

pulsen, men også når der skal sendes signal til de små hår på armene, til at de skal rejse sig ved kulde.

Vitaminet findes også i store mængder i bugspytkirtlen, testiklerne, æggestokkene og i de hvide

blodlegemer. C-vitamin er vigtigt, da det er en grundsten i kroppens skelet. Er skelettet ikke i orden, får

man skørbug, som jeg vil komme ind på i afsnittet ’Skørbug’, unger denne fane. C-vitamin gør også en

masse andre ting, f.eks. hjælper den med at bekæmpe infektioner, den hæmmer omdannelse af irritanter i

smog, tobaksrøg, og visse fødevarer til kræftfremkaldende stoffer, den synes at spile blodkar og dermed

mindske risikoen for at udvikle højt blodtryk og hjertesygdomme, den hjælper med at regulere

kolesterolindholdet, og en masse andet.

Fra: lpi.oregonstate.edu

Derudover konkurrerer sukkerstoffer og askorbinsyre i kropscellerne på grund af deres

beslægtede molekylære struktur. Overdreven indtagelse af sukker og simple kulhydrater af enhver form

reducerer derfor cellernes mulighed for at udnytte den tilstedeværende askorbinsyre, som det kan ses er

der mange ting der har indvirkning på c-vitamin ligesom c-vitamin også har indvirkning på mange ting.

For at holde C-vitamin indholdet i kroppen højt nok til at undgå alle disse ting, skal man

indtage vitaminet gennem kosten, fra f.eks. kiwier, bær, tomater, blomkål, nye kartofler og grønne

bladgrøntsager.

En lang række undersøgelser har vist, at et øget forbrug af friske frugter og grøntsager, er

forbundet med en reduceret risiko for de fleste typer af cancer. Da antioxidanterne i grønsagerne hæmmer

celledelingen af cancercellerne. Sådanne undersøgelser var grundlag for kostråd godkendt af US

Department of Agriculture og National Cancer Institute, som anbefalede mindst fem portioner frugt og

grøntsager om dagen. USA's offentlige organisationer i dag anbefale at spise mange forskellige frugter og

grøntsager dagligt; den anbefalede dosis antallet afhænger af det samlede kalorieindtag, som er omfattet

af alder, køn, kropssammensætning og fysisk aktivitetsniveau. En række case-control studier har

undersøgt den rolle, C-vitamin i forebyggelse af kræft. fleste har vist, at højere indtag af C-vitamin er

forbundet med nedsat forekomst af kræft i mund, hals og stemmebånd, spiserøret, Mave, colon, og

lunger.

Ud over at c-vitamin hjælper på alle disse ting er der påvist mange flere som mindre risiko

for calculus renis (nyresten), cataralia (forkølelse), diabetes mellitus, hypertension (forhøjet blodtryk),

vasodilatation (blodkarrenes evne til at slappe af), arthrose (gigt) og grå stær.

Skørbug

Skørbug er en mangelsygdom der bryder ud hvis man mangler C-vitamin. Sygdommen er

karakteriseret ved svaghed, træthed, hyppige forkølelser, anæmi, hævede led, blødende tandkød og løse

tænder, muskel- og knoglesmerter og blødninger i huden. I slutfasen af sygdommen bliver der

åndedrætsbesvær, depression, kramper og chok. Som man kan læse ud fra disse symptomer er skørbug en

sygdom der faktisk hærger over hele kroppen, hvilket giver mening da ascorbinsyre, som nævnt tidligere,

har en virkning på mange forskellige dele af kroppen, da den er det co-enzym der sørger for kollagen

Fra: www.netdoctor.dk

Fra: lpi.oregonstate.edu

Jeg henviser til lpi.oregonstate.edu hvis man er interesseret i mere viden.

dannelsen i kroppen. Trætheden kan skyldes nedsat niveau af Carnitin, som er nødvendig for at få energi

fra fedt, eller fra faldet i syntese af neurotransmitterstoffet noradrenalin. Dette viser også hvordan mangel

på c-vitamin er en selvforstærkende sygdom, hvor man tit mangler noget andet ex. Jern, hvis man

mangler vitaminet: c-vitamin er vigtigt for optagelse af jern gennem tarmen.

Skørbug var almindeligt om bord på skibe i tidligere tider, fordi besætninger rejste i lange

perioder uden at spise friske grøntsager eller frugt, og derfor ingen c-vitaminer fik. Mange sejlere døde af

sygdommen, fordi de var på havet i flere år, og måske ikke kom så tit i land. Skørbug er sjælden i dag,

man ser det faktisk kun i udviklingslandene f.eks. i flygtningelejre og i katastrofesituationer hvor

nødhjælpspakkerne eventuelt ikke indeholder nok C-vitamin. I Danmark og andre industrialiserede lande

ses C-vitaminmangel dog stort set kun hos tobaksrygere, narkomaner og alkoholikere, da de fleste

mennesker spiser nok C-vitamin i deres kost til daglig.

Delkonklusion

I dette afsnit forklarede jeg hvordan C-vitamin eller ascorbinsyre er opbygget, og hvordan

den ikke kan tåle tilberedning, såsom kogning, da vitaminet hydrolerer til et inaktivt stof. Hvordan

ascorbinsyre kan omdannes til dehydroascorbinsyre ved iltning med stadig forblive et brugbart vitamin.

Mens det er den spontane proces der til sidst laver ascorbinsyren om, til den uvirksomme

diketogulonsyre. Derudover fik vi at vide hvilken type vitamin ascorbinsyre var, altså vandopløselige og

en antioxidant. Efterfølgende fortalte jeg om ascorbinsyres funktion og virke i kroppen, om at vitaminer

er katalysatorer i processer fordi de er co-enzymer, hvordan det har indflydelse på mange forskellige dele

af kroppen, og giver et bredt fang af negative virkninger, hvis man ikke får nok c-vitamin ind gennem

kosten, da mennesker ikke kan omdanne glyklose til c-vitamin som dyrene kan og fordi manglende c-

vitamin stopper kollagen dannelsen i kroppen. Til sidst fortalte jeg lidt om hvilke symptomer man får hvis

man lider af skørbug, som er en sygdom der kommer af mangel på c-vitamin.

TREKANTSHANDLEN

Den danske trekantshandel i 1700 tallet

Trekantshandlen var som ordet lyder en handel der foregik mellem tre steder. Som det ses

på fig. 5 var disse tre steder Europa, Amerika og Afrika. De mere præcise destinationer varierede fra land

til land. I én udgave eks-porterede New England-kolonierne kød, korn og saltede fisk til De Vestindiske

Øer, hvorfra man til gengæld modtog sukker-

Fig. 6: Trekantshandlen foregik mellem Europa, Afrika og Amerika:

http://thecaribbeantimes.blogspot.dk/2011/03/bombe-under-trekantshandlen.html

masse og krydderier, som kunne udveksles i England med forarbejdede varer, fx uld- og jernprodukter. I

en anden variant, tæt knyttet til slavehandelen, sendtes skibe fra New York, Philadelphia, Newport eller

Boston til Vestafrika, hvor man hentede slaver til De Vestindiske Øer til gengæld for sukkermasse, som

forarbejdedes til rom i New England. Rom og andre produkter sejledes derefter til Afrika som betaling for

nye slaver. I en tredje udgave udskibedes korn, majs, rom og saltede fisk fra den amerikanske østkyst til

de sydeuropæiske markeder, hvor man hentede vin til England og tog færdigvarer med tilbage til

Amerika. I Danmark foregik handlen mellem Vestafrika, de Dansk Vestindiske øer og Danmark, hvor

danske skibe hentede slaver i Vestafrika og sejlede dem til Vestindien, hvor de blev solgt på

slavemarkeder. Denne billige arbejdskraft blev så udnyttet i sukkerrørsplantagerne, og der blev

produceret sukkermasse, der blev sejlet til København og her forarbejdedes til sukker. Herfra gik turen til

Vestafrika med bl.a. våben, krudt eller andre fornødenheder, og cyklus gentog sig. Handlen foregik

specielt i 1700 tallet og begyndelsen af 1800 tallet, og var en meget indbringende forretning for

København, hele ’Frederiks staden’ blev faktisk bygget af penge tjent på slaver

Det hensigtsmæssige ved trekantshandlen var at der var last med på hele sejladsen, skibet skulle aldrig

sejle tomt. Handlen var meget omfattende. Man regner med, at over ti millioner afrikanere blev fragtet

som slaver til Amerika og Ca. 100.000 slaver blev ført over Atlanten af danske skibe. Hele

trekantshandlen var under britisk kontrol, hvilket sikrede England et udbygget søherredømme og dels til

at knytte den blomstrende handel med de oversøiske besiddelser til statsmagten, også kaldet

merkantilisme.

Merkantilisme var en økonomiske politik der blev ført i Europa fra ca. 1600 tallet til sidste

halvdel af 1700 tallet. Målet med den merkantilistiske politik var at støtte de nydannede nationalstater der

var blevet dannet efter middelalderens stændersamfund. Den politik førelse indebar at staten måtte øge

sine offentlige udgifter til administration, militær og hof, så de nye nationalstater kunne komme på

benene med et godt fundament som baggrund. Et godt fundament indebar gode handels veje og

handelsforbindelse, hvilket den merkantilistiske politik gik meget op i at udvikle. Det var den

merkantilistiske politik der ’startede’ begreber som beskatning, monopol og toldindtægter, for at kunne

finansierer landets voksende handel og udvikling. Den merkantilistiske politik lagde senere grund til den

Fra: www.information.dk

Fra: www.danskhistorie.dk & www.leksikon.org

nationaløkonomiske politik, da det under den merkantilistiske politik blev vigtigt hvor meget et land

havde at gøre godt for, i forhold til deres leve standart.

DE SUNDHEDSMÆSSIGE FORHOLD OMBORD PÅ SKIBENE

Fysiske Forhold

I dette afsnit kommer jeg ind på slavernes forhold ombord på skibene, hvilket jeg har belyst

ud fra flere forskellige kilder. Snakker man om de fysiske forhold ombord på skibene, er alle enige om at

slaverne ikke havde det godt, men nogle følte at slaverne havde det dårligere end andre. I den første af

mine kilder som er et uddrag af C. H. Bonnes, Søreiser paa Europas Kyster og Kysten af Guinea, lyder

det ikke som om slaverne har det så forfærdeligt igen. Selvom det er nogle uhyggelige ting der bliver

beskrevet, bliver de beskrevet på en måde så det ikke virker så frygteligt. Denne kilde er et udsnit af en

dagbog der er blevet skrevet i 1802, da Bonne rejste med skonnerten Carl Wilhem til Guinea fra

Vestindien. Dagbogen er senere blevet trykt hos forlaget Joh. G. Lund i 1833, men henblik på at fortælle

om slaveskibene og mændene ombord. Den måde hvorpå kilden er skrevet, tyder på at Bonne ikke har

haft den intention at overbevise folk om at slaverne havde det dårligt, men mere at forklare hans version

af historien og den hverdag de havde på skibene. Da jeg sammenholder denne kilde med en anden kilde

og finder at der faktisk bliver beskrevet de sammen ting, finder jeg kilden troværdig. Denne kilde er

vedlagt som bilag 3, og når der henvises bliver det til den vedlagte version.

Min anden kilde i dette afsnit er et indlæg i debatten om ophævelsen af slavehandelen fra

1792, i tidsskriftet Minerva, der var et dansk tidsskrift der udkom i perioden (bilag 4).

Minerva var et blad både med rødder i samfundslivet og i den kunstneriske verden, derfor omfattede det

både skønlitteraturen, de religiøse bevægelser, den økonomiske udvikling, undervisningen, politikken

m.m. så alle borgerlige kunne følge med i udviklingen i deres samfund. Da slavehandel var en stor del af

samfundet, havde bladet selvfølgelig også noget om dette, og selvom kilden er negativt indstillet overfor

slavehandel og derfor godt kan have brugt mange negative ord i forhold til at få læseren til at væmmes

ved slavehandel, så finder jeg stadig dokumentet i orden, da jeg sammenholder den med den tidligere

nævnte kilde, det ikke er negativt indstillet, og derfor kan få et nogenlunde billede af forholdene på

skibene. Som allerede fortalt, stemte de ting der blev fortalt i kilderne meget overens med hinanden,

selvom fortolkningen og beskrivelsen var forskellig.

Begge kilderne starter med at fortælle hvordan slaverne bliver ført ombord på skibene, og om de

indledende foranstaltninger matroserne udførte.

.. dog førend jeg gaaer videre i min Fortælling, maa jeg fremsætte nogle Linier om hvorledes Slaverne

skikkede sig i deres ny Stilling, samt om deres Behandling og Levemaade paa Skibet: De saakaldte

Pankyser (Klædningsstykker) som de til et Skjul havde om Livet, bleve nu fratagne begge Kjøn, deels for

Utøis Skyld og deels fordi de ikke af Desperation skulle qvæle sig selv deri ..

(C. H. Bonne; S. 1, L. 5 - 9)

Negrene bringes ombord, lænkede med Hænder og Fødder To og To sammen, og føres ned i Rummet,

deres egentlige Opholdssted, saalænge Transporten varer. Der er ogsaa Afdeelinger for Mandfolkene,

Qvinderne og Børnene, hver for sig.

(Minerva; S. 1, L. 5 - 8)

I begge disse citater hører man hvordan sømændende sørger for at det bliver nemmere at holde styr på

slaverne, hvilket også tyder på at der er en rutine i forhold til slavernes ankomst. F.eks. at de bliver

frataget deres tøj, både fordi de ikke skal hænge sig selv og også af hensyn til hygiejnen, som der faktisk

er meget styr på ombord på skibene, som vi også kommer til senere. Disse rutiner kunne tyde på at man

før har prøvet at slaverne har hængt sig osv., så derfor er man på forkant med slaverne. Vis skal jo igen

huske at det faktisk er slave ejernes penge der bliver sejlet med, pointen er jo at sælge slaverne, så de skal

helst ikke være i for dårlig stand.

.. fortæller om et Skib, der skulde føre 30 Slaver, men var bygt til at tiene til Lysttoure paa Severnfloden

for 6 Mennesker.

(Minerva; S. 1, L. 19 - 20)

Men man skal jo også huske på, at der ikke må blive brugt for mange penge på slaverne. Selvom de er

penge værd, gælder det om at tjene flest muligt penge og derfor skal man ikke bruge for mange penge på

dem. Det skulle jo helst være en stor overskudsforretning, derfor sparede man f.eks. på pladens så man

kunne sejle med flere slaver (se fig. 7 & 8) og mindre mandskab til at styre skibene, så der var mindre

lønninger.

Fig. 7: Slaver på et

slaveskib

galathea3.emu.dk/kultur_historie/sukker2.html

http://slavehandel1792.weebly.com/u

ploads/1/9/3/4//01

.png

Nu bleve de, Een for Een, henviste til Reilingen, hvor de, under Opsyn, skiftedes til at hale Vand op, for at

vaske hinanden i, og efter denne Forretning maatte, naar de igjen vare tørre, den Eene smøre den Andens

Legeme, med Palmeolie, for at Huden kunne beholde sin Glands; Kar, som de om Natten havde brugt til

visse naturlige Fornødenheder, maatte de ligeledes skifteviis hver Morgen bære op og rense.

(Bonne; S.1, L. 18 - 22)

Igen, vi sejler med værdifulde vare, og hvis man kan få slaverne til at passe på hinanden, så ville det jo

være bedst. På denne måde sparede ejerne flere penge, da de fik slaverne til at gøre alt arbejdet, både med

hinanden og med at holde skibet.

Naar Slavernes Maaltid skulle begynde, blev paa Dækket anviist Plads for 10 paa Gangen; de maatte

nemlig i en cirkeldannet Form sætte sig paa Knæerne, hvorefter Kokken i et dertil indrettet Stavkar

frembar deres Mad, og efter at samme var fremsat, blev der af en Matros, som stod tilrede med Tampen,

ved et Raab givet Signal, at de maatte begynde at spise, og nu kom Alles Fingere snart i Karret.

(Bonne; S. 1, L. 26 - 30)

Efter at Slaverne havde spiist skulde de igjen vaske deres Hænder, hvorefter de, En efter Anden, kom hen

til en af Matroserne, for at modtage deres Portion Vand.

(Bonne; S.1, L. 34 - 35)

De faae hver en Pæl Vand til hvert Maaltid, som bliver hver af dem tilmaalt i en Øse. — Ville de ikke

spise eller drikke, saa holder man dem Gløder for Munden, saa at Læberne svies, med Trusel, at de skal

tvinges til at svælge Gløderne, hvis de intet ville æde.

(Minerva; S. 1, L. 32 - 34)

De faae to Gange om Dagen Mad. Klokken 8 om Morgenen og Klokken 4 om Eftermiddagen; dog paa de

fleste Skibe kun eet ordentligt Maaltid.

(Minerva; S. 1, L. 28 - 30)

Citaterne her fortæller om slavernes madvaner på skibene, deres hånd hygiejne og hvordan der blev lagt

vægt på at slaverne skulle overleve. Ja at de blev tvunget til at spise to gange om dagen, og ellers brændt

med kul er en forfærdelig ting. Men kigger man på det ud fra det pengemæssige niveau, ville slaverne

ikke være noget værd hvis de var fuldstændig afkræftede og syge pga. de ikke fik noget mad eller vand,

mens en slave der havde fået mad og ernæring sagtens ville kunne arbejde, selvom hans/hendes læber var

brændt væk.

Til Tidsfordriv fik Slaverne noget gammelt Tougværk at opløse, og hen paa Eftermiddagen maatte de

dandse, under Musik af en Tromme, som den meest Øvede slog paa, for at de ikke ved den siddende

Stilling skulle faae Skjørbug; hvo af dem der ikke havde Lyst til en saadan Dands, maatte dandse for

Pidsken, hvilket var Oberstyrmandens Bestilling at varetage, og hvorved han morede sig kosteligt; hele

denne Dands bestod kun af Omdreininger og Trippen.

(Bonne; S. 1, L. 37 - S. 2, L. 2)

For at give dem Bevægelse, tvinger man dem, naar Veiret er godt, til at dandse. Giøre de det

vrangvilligen, eller ikke net nok, saa pidskes de af den, som er tilstede, for at passe paa dem. Musiken

dertil er en Tromme, der som oftest har kun Skind paa den eene Ende.

(Minerva; S. 2, L. 10 - 12)

Udover fokus på hvad slaverne fik at spise, var der også fokus på at de skulle bevæge sig, for de da ellers

kunne få liggesår osv. dette tyder på at man godt vidste hvad der var bedst for et menneske, nemlig

ordentlig mad og motion. Det har også været almen viden i mange hundrede år, men det er nok først i den

’moderne’ slavehandel at der rigtig er blevet lagt fokus på det. Dette kunne også tyde på at der har været

en udvikling indenfor behandlingen af slaverne, da tabet i starten af slaverejserne har været stort. Derfor

måtte de ansatte på skibene udvikle deres metoder til at overtale slaverne, da de ikke bare kunne tæske løs

på dem, i hvert fald ikke i starten af 1800-tallet, da det var heromkring at slavehandlen sluttede, i hvert

fald i Danmark, hvilket også betyder at der var meget mere fokus på slavernes forhold.

Det var mig bekjendt, at Slaverne vare store Elskere af Tobak, jeg havde derfor, før vi toge fra Landet,

kjøbt ½ Rulle brasiliansk Tobak, hvormed jeg af og til tracterede, naar jeg kom iblandt dem, saa at de

alle med glade Ansigter klappede i Hænderne og kjertegnede mig paa det venskabeligste, hver Gang de

saae mig.

(Bonne; S. 2, L. 4 - 7)

Slavernes forhold udviklede sig gennem tiden, til det bedre, og dette gjorde de pga. tidligere nævnte

grund, nemlig at der allerede fra midten af 1700-tallet begyndte at være fokus på slavernes kummerlige

forhold, men helt indtil slut var det stadig var forfærdelige ting de blev udsat for, ikke kun mod krop men

også mod sjæl.

.. hver af dem havde efter eget Behag sin Negerinde, som Kone og Oppasser;

stundom passede Matroserne ogsaa paa og valgte sig en Kone, ved Nattetid,

naar Herskabet sov.

(Bonne; S. 2, L. 19 - 21 )

Paa nogle Skibe tillader man Matroserne fri Omgang med de sorte Qvindfolk. Officiererne have

uindskrænket Herredom over dem til deres Sandseligheds Fyldestgiørelse, hvoraf nogle betiene sig til

gyselig Udsvævelse.

(Minerva; S. 2, L. 14 - 16)

Det må have været forfærdeligt for en kvinde først at være blevet taget fra sin familie, derefter fra sit land,

få taget sin værdighed og så til sidst at være blevet taget med vold af de selvsamme mennesker som der

havde taget alt dette fra hende. Æresbegrebet var større dengang end det er i dag, og man kan med

sikkerhed sige at de ting der blev gjort mod slaverne var en hel sikker grund til at føle at ens ære er blevet

taget fra en, hvilket også fik mange slaver til at ty til drastiske midler.

Nøden blev nu jo længere jo haardere, saa at Døden, formedelst Næringsmidler, bortrev en stor Deel af

dem, og Nogle sprang fortvivlede i Søen, for selv at gjøre en Ende paa det kummerfulde Liv.

(Bonne; S. 3, L. 42 – 44)

Mad og drikke

Til at forklare de mere kostmæssige forhold ombord på slave skibene har jeg brugt bogen ”Slaveskibet

Fredensborg og den dansk norske slavehandel i 1700-tallet” som min hovedkilde (Bilag 5), da denne

indeholder en specifik liste over hvilket mad der var blevet købt til den lange rejse med slaver og

sømænd, som skibet gennemgik i året Bogen er skrevet af en dykker ved navn Leif

Svalesen, der fandt vraget af skibet Fredensborg, i 1996 og er trykt af forlaget Hovedland. Leif Svalesen

er ikke historiker, men har spurgt mange historikere til råds og brugt lang tid på at forstå slaveskibenes

historie. Det er dog ikke selve det skrevne jeg vil bruge, men nogle dokumenter (kilder) han har trykt i

bogen der kommer fra et skibsdokument han har fundet, der fortæller hvad kaptajnen på skibet købte ind

af fødevare til turen. Derfor finder jeg denne kilde troværdig, da jeg ikke skal bruge Leif Svalesens

direkte ord til noget, men et dokument der er skrevet af selve skibets Kaptajn, som ikke burde have

interesse i at forfalske eller ændre på dokumentet.

Udover jeg har denne oplistning af hvad der blev købt ind til skibet, vil jeg også bruge en allerede brugt

kilde, nemlig indlægget i debatten om ophævelsen af slavehandelen fra 1792, fra tidsskriftet Minerva. Her

er det kun et enkeltstående citat, der fortæller om hvad slaverne fik, på denne måde kan jeg regne mig

frem til hvad slaverne fik og hvad matroserne fik (selvom det ikke er relevant for min opgave, og jeg

derfor ikke vil bruge denne til noget)

Negrenes Føde ombord bestaaer fornemmelig i Svinebønner, der kaages til Grød, kaagt Yams og Riis, og

imellem lidt Flesk eller Oxekiød; undertiden faae de en Suppe dertil, bestaaende af Palmolie, Meel, Vand

og Peber, som Matroserne kalde Slabbersous. I deres Hiem leve Negrene fornemmeligen af Kiød og Fisk.

Svinebønnerne bringe Guineaskibene med fra Europa; men disse have Negrene overhoved saadan Afskye

for, at de heller sulte end spise dem.

(Minerva; S. 1, L. 24 - 28)

Som man kan læse i citatet og det vedlagte bilag 5, så fik slaverne et nogenlunde varieret måltid. Jeg kan

ikke ud fra kilderne sige noget om hvor meget de egentlig fik, og mængden har da også varieret fra skib

til skib, men til gengæld kan jeg sige noget om hvad for noget mad de fik. Dette har selvfølgelig også

varieret, men det var stadig mere og mere kendt hvad man skulle have for at overleve, så man kan godt

sige at slaverne nok har fået nogenlunde det samme, eller i hvert fald indenfor de samme mad grupper

(præcis hvad slaverne fik, vil jeg komme ind på under afsnittet Kost). Man kan godt antage at slaverne

ikke fik store portioner, men derudover har slave ejerne sørget for at holde slaverne nogenlunde i live

med det mad de fik. Man skal jo også huske på at slave ejerne ikke var interesserede i at deres slaver

skulle dø, da de skulle sælge dem videre og tjene penge på dem, så for slave ejerne drejede det sig om

ikke at bruge for mange penge op maden, men stadig at de fik nok mad til at de ville overleve. Det var jo

egentlig guld som de sejlede med på slaveskibene, i hvert fald i ejernes øjne.

I citatet ser man at slaverne både fik bønner, ris og til dels kød. Ris mætter og bønner er fyldt med

vitaminer og andet godt, mens kød er vigtigt for at kunne opretholde kroppen, så sammensætningen af

maden er god og selvom det ikke har været den mest varierede føde slaverne har fået, så har de fået

nogenlunde varieret.

Sygdom og dødelighed

I dette afsnit har jeg brugt to kilder til at fortælle om sygdom og død på slaveskibene. Min

hovedkilde er en statistisk beregning over antal døde pr. sejltur på forskellige skibe. Kilden (Bilag 6), er

fra bogen Handels og Søfartsmuseets Årbog 1973, men er blevet sat over i et dokument på EMU, så jeg

har kun selve statistikken og ikke noget tekst. Bogen er skrevet af Sv. E. Green-Pedersen, og er lavet med

henblik på at kaste lys over dødeligheden på slaveskibene i Da kilden er en oversigt og

fakta, uden nogen vinkler hvor en god skribent kunne manipulerer, finder jeg kilden troværdig. Her har

jeg igen brugt puslespilsmetoden, da jeg har brugt endnu en kilde der har fået mere ’personlig

indflydelse’. Denne kilde er af Bernhard Bierlich og er skrevet med henblik på at opsamle en del vigtig

information, for at kunne forstå salvehandlens dødelighed. Kilden hedder: Den Trans Atlantiske

Slavehandel, Sundhed og Slaveriet i Dansk Vestindien Punkt, Dødelighed og Mellem Passagen, og er

skrevet til EMU, som informerende stof. Kilden har mange forskellige kilder selv, som det også fremgår

af bilaget nederst på siden (bilag 7).

Der er ingen tvivl, specielt efter at have læst både om fysiske forhold og kost, at slaverne havde det

forfærdeligt på skibene. Men måske var der noget andet der var med til at så mange slaver blev syge og

døde ombord på skibene. For vi har jo allerede set at de i det mindste fik mad og frisk luft.

.. store dødelighed blandt de tilfangetagne afrikanere under marchen til kysten og det ofte lange og

grumme ophold og opbevaringen i forternes ”slavehuller” eller fængsler før deres endelige transport

over havet. Idet man ser på selve overfarten eller den såkaldte ’Mellem Passage’ skal man også betragte

selve overfartens varighed (2 til flere måneder) og stederne i Afrika, hvor slaverne blev købt og kom

ombord samt længden (helt op til 1 år!), de indkøbte slaver var tvunget til at opholde sig i skibenes skrog

før selve overfarten.

(Dødelighed og Mellem Passagen; S. 1, L. 6 - 12)

Man skal jo regne med at slavernes rejse varede meget længere tid end selve sørejsen varede. De skulle

først købes, og der kunne gå flere måneder fra den første slave blev købt, inden den sidste blev købt. Som

citatet også fortæller, så levede slaverne i slavehuller eller i skibets skrog i alt den tid hvor de ventede

inden de skulle rejse, og her kunne der sagtens starte sygdomme, som bare ville blive sværere og sværere

at komme af med på skibet. F.eks. tager det lang tid før skørbug slår til, men hvis slaverne levede under

disse dårlige forhold i over et år, så kunne de sagtens have symptomerne på skørbug ombord på skibet.

Ved nærmere eftersyn viser det sig nemlig, at en stor del af de indkøbte slaver allerede før påbegyndelsen

af overfarten var syge, led af underernæring, af mæslinger og forskellige mangelsygdomme såsom

skørbug, som de havde pådraget sig i slave hullerne.

(Dødelighed og Mellem Passagen; S. 1, L. 14 - 16)

Slaverne døde som fluer når de først var blevet købt ind, for der blev ikke brugt mange penge på dem,

som allerede nævnt skulle slavehandel ikke blive en underskuds forretning. Slaverne kunne alligevel

sælges for en rimelig pris så om nogen faldt, var lige meget, bare det ikke blev for mange, men det skete

sjældent, for slaverne blev købt meget billigt ind og solgt meget dyrt videre.

Kigger man på det første diagram i bilag 7, ser man da også hvordan der dør slaver hele vejen

igennem sejladsen med slaveskibet Fredensborg, og kigger man på den akkumulerede graf ser man også

hvordan antallet af døde konstant stiger. Havde den akkumulerede graf steget og så været stabil kunne

man sige at det var forholdene på land der dræbte slaverne, men da dette ikke er tilfældet kan det ikke kun

være det, hvilket vil sige at forholdene ombord dræbte slaverne. Men fordi der også dør slaver i starten af

rejsen, kan man se at forholdene på land faktisk var dårlige. Dette verificerer citaterne fra bilag 7, der

fortæller at de dårlige forhold på land og ombord var som en ond cirkel, hvor der bare døde flere og flere.

Kigger man på tabel 2 i bilag 6, ser man da også straks at dødsprocenten ligger på alt mellem 1 og

43, hvilket er et ret stort men forklarligt spring. Forklarligt fordi kigger man på Briggen Ada, som er det

skib med en døds procent på 1 %, så se man for det første at de kom hjem det samme år som de rejste,

derudover tog det dem kun to dage at indkøbe slaverne, så de skulle ikke være i de kummerlige

slavehuler. I alt døde der kun 1 slave, hvilket er et udsædvanligt tal, men som jo nok kan begrundes med

at rejsen er foregået hurtigt, og at de nok ikke har proppet skibet så meget da der ’kun’ var 120 slaver

med. Kigger vi på Accras 2. rejse ser man at rejsen tog et år, som var ligeså lang tid som Adas rejse, men

til gengæld lå de i slave køb i en hel måned, derudover var der 592 slaver med på skibet, hvilket betyder

at de nok blev stuvet rimelig godt sammen. I alt døde 257 slaver på båden, og så kunne man godt

forestille sig at skibet blev udsat for en epidemi eller lignende, så der gik mange til, hvilket forklarer det

meget høje tal. Ellers ligger gennemsnittet af dødelighedsprocenten på 16 %, som man ser nederst i

skemaet.

Kigger man på den næste tabel i bilag 6, ser man at der også var mange sømænd der døde. Dette

var også tilfældet, dels fordi mandskabet ikke var så stort som antallet af slaver, derfor skulle der ikke dø

så mange sømænd før procenten stiger meget, men også fordi sømændene ikke var immune overfor alle

tropesygdommene, og derfor hurtigt døde af dem.

.. 45 % eller 18 ud af den oprindelige besætning på 40 døde, især af tropiske sygdomme,

og det i løbet af de forgangne 12 måneder.

(Dødelighed og Mellem Passagen; S. 2, L. 7 - 8)

Vurdering af forholdene ombord på skibene

Efter at have læst om studeret alle tre områder, både kost, sygdomme og forhold på skibene,

er det ikke svært at vurderer slavernes forhold. De kilder jeg har valgt har jeg valgt pga. de belyste de ting

jeg syntes var vigtige i forhold til disse emner, der var sikkert også en hel masse andre ting der havde

indvirkning på f.eks. slavernes dødelighed, men jeg bruger det jeg har og min i forvejen kendte

baggrundsviden til at vurderer forholdene i det hele taget.

Fysisk havde slaverne der dårligere nogle steder end andre, nogle skibe havde valgt ikke at have så mange

slaver med og andre flere, hvilket jo havde effekt på både slavernes forhold og også på deres dødelighed,

da man under tætte og urene forhold har lettere ved at blive syg, og det er logisk at når man ligger ovenpå

hinanden hele tiden og evt. skal sove lige ved siden af død syge mennesker, så går smitten hurtigt, specielt

hvis man på forhånd var syg (Se fig. 7 & 8). Til gengæld vidste slave

Fig. 8: Fordeling af slaver på slaveskibet Aurora:

http://teisogcharlie.wix.com/6kladde#!__slavehandlen

ejerne og sømændene hvad slaverne havde brug for, både mad, drikke og hygiejne blev der sørget for.

Slaverne fik mad to gange om dagen, tømt deres toiletspande en gang om dagen og de fik rørt sig ved

dansk så de undgik ligge sår. Men selvom de i princippet havde det de havde brug for, var deres forhold

på ingen måde optimale, fordi de simpelthen ikke fik nok, nok hygiejne, mad osv., og oveni det fysiske

var der også alle de psykiske trængsler, som gjorde slaverne endnu mindre villige til at følge sømændene.

Nogle forstod og var venlige (som Bonne i bilag 3, der købte tobak for at gøre dem velvillige), men de

fleste brugte vold til at få slaverne til at gøre det som der i virkeligheden var bedst for dem. Da slaverne i

forvejen var underernærede og måske lidt syge, var volden bare en ond cirkel. Vold giver sår, og sårene

heales dårligt fordi slaverne ikke fik nok ernæring, hvilket gør at deres immunsystem ikke er så stærkt

som det burde være og derfor vil ting som betændelse ikke forsvinde og førnævnte sår ville ikke heale.

Da der sikkert ikke var helt så rent på skibene, selvom der blev gjort rent dagligt, gjorde det at sårene blev

ved med at blive inficeret og slaverne blev dårligere, hvorefter de til sidst døde. Slavehandlerne kunne

sikkert have fået flere slaver til at overleve, ved at give dem den mad de havde brug for. Men hvorfor

gøre det når man tjente masser på dem, selvom man mistede en masse. For slave ejerne gjald det om at

bruge færrest penge pr. slave, men samtidig sørge for at flest overlevede. Slaverne var en værdifuld last,

fordi de kunne sælges meget dyrene end de var købt, og derfor kunne man som slave ejer godt tåle at

miste nogle slaver. Slavehandlen gik kun ud på profit, og jo færre penge man brugte på dem, jo flere

havde man tjent i det hele.

Alt i alt så taler citaterne, kilderne, tabellerne osv. for sig selv. Der var rigtig mange der døde på

slaveskibene, både slaver og sømænd, så jeg vil ikke mene at forholdene på slaveskibene var i orden,

selvom der blev lagt fokus på de rigtige ting, blev det gjort på en forkert måde og med forkerte midler,

hvilket gjorde at hele sejladsen blev en ond cirkel. Tænk hvis slaverne havde fået lov til at bevæge sig

rundt frit i en indhegning eller noget inden de rejste, så var der mange der ikke var blevet syge allerede

før rejsen og nok mange flere der ville overleve, man kunne have taget mange af sådanne nogen tiltag og

mindsket dødeligheden, men i sidste ende er det profitten der tæller og det var den der satte forholdene for

slaverne.

Delkonklusion

I 1700 tallet i Danmark og hele Europa skete der mange ting. Som jeg fortalte kom f.eks.

den merkantilistiske politik, der sørgede for at landene kunne udvide deres handel, hvilket Danmark også

gjorde. Den udvidede handel betød at det blev nemmere at sejle med slaver, da man kunne ligge til mange

forskellige steder pga. de udbrede handelsforbindelser. Dette startede trekantshandlen, hvor slaveskibene

kunne have ’varer’ med hele vejen og ikke sejle tomt skib på noget tidspunkt. Derfor ekspanderede

slavehandlen også, hvilket skete på bekostning af slaverne. Profit, var og blev nøgleordet og ejerne af

slaveskibene ville bruge så lidt penge på slaverne som muligt, hvilket gjorde at de i sidste ende havde

tjent flere penge end de havde brugt. Slavehandlen udviklede sig og man fandt ud af at slaverne havde

brug for mad, vand, motion og hygiejne, men selvom forholdene blev em smule forbedrede var det stadig

ikke nok og antallet slaver der døde kan stadig skræmme folk den dag i dag.

KOST

Kostindtag på skibene

Til at undersøge slavernes kost ombord på skibene har jeg brugt samme kilde jeg som

brugte til at analyserer kosten på skibene i historie afsnittet, nemlig bilag 4 side. 1, linje 24 – 28.

Her får vi oplyst at slaverne får: svinebønner, ris, yams (eller jams der er en stivelsesholdig grøntsag,

meget lig kartofler), ind i mellem flæsk eller oksekød, palmeolie, mel, vand og peber. I vedlagte bilag 8

har jeg lagt indlagt en redegørelse for slavernes kost, lavet på kostprogrammet RAM på biologien. I

denne kostanalyse fremgår der både hvad slaverne fik at spise, dette har jeg vurderet ud fra min kendte

viden om slavernes kostvaner ombord på skibene, og hvad de egentlig burde få.

Som sagt har jeg lavet værdierne i kostanalysen ud fra skøn om hvordan jeg tror at forholdene har været,

og ud fra det jeg har læst mig til, derfor er kost analysen ikke fuldkommen, men den er fuldkommen ud

fra de oplysninger jeg har og giver et rigtigt godt skøn på hvad og hvor meget slaverne fik. I det brugte

citat fra bilag 4, står der f.eks. at slaverne fik en skål svinebønner om dagen, og derfor har jeg målt hvor

meget en skål grød vejer, og så fremdeles.

Kigger man på bilag 8 ser man at udover slaverne ikke fik nok mad, fik de det heller ikke fordelt på den

rigtige måde, med 60 % kulhydrat, 30 % fedt og 10 % protein, hvilket jeg vil komme ind på i min

kostanalyse.

Kostanalyse

Kigger vi på bilag 8, ser vi fordelingen af protein, fedt, kulhydrat og alkohol i alle de

fødevare slaverne fik ombord på skibene. Derudover ser man også den totale energifordeling øverst på

bilaget. Denne fordeling af energi har jeg brugt til at lave et søjlediagram, som man ser på figur 6.

Figuren viser fordelingen over protein, fedt, kulhydrat og den totale energi i kJ, fordelt i tre forskellige

farver. Hver farve står for et bestemt scenarie, hvor de mørkebrune søjler er fordelingen af slavernes føde

ud fra min kostberegning, der ligger som bilag 8. Den lysebrune farve står for hvordan kulhydrat, fedt og

protein burde havde været fordelt ved samme energi indtag (som bilag 8 viser), med 60 % kulhydrat, 30

% fedt og 10 % protein. De lyserøde søjler står for hvordan den optimale energifordeling havde været,

ved et optimalt energiindtag på 12800 kJ. Denne værdi på de 12800 kJ er det optimale energiindtag pr.

dag for en mand mellem 19 og 30 år, jeg valgte denne da jeg ud fra kilderne mente at det det var denne

gruppe de fleste slaver tilhørte.

For at vurderer slavernes kostforhold kan man se på figur 6, hvor man ser hvordan slaverne

ikke får den energi de har brug for, overhoved. Faktisk får de kun så lidt energi som de faktisk skulle

havde haft kun i fedt, hvis de havde fået den optimale kost. Som man også ser på figur 6, kan man se at

den lyserøde søjle ved fedt er ligeså høj som de brune søjler ved aktuel fordeling, hvilket begrunder min

forklaring. På bilag 8 ser man også at slaverne får det meste energi fra risene, hvedemelet og til dels

palmeolien. Hvis slaverne skulle have haft flere kJ, kunne de havde fået mere af dette, men det ville så til

gengæld ikke være godt for fordelingen af kulhydrater, fedt og protein. Proteinet kommer også mest fra

risene og hvedemelet, hvilket også giver mening. Protein niveauet er også det der kommer tættest på

normalen, som man kan se på figur 6, så det er ikke her der behøver blive sat mest ind, men man kan dog

se at der mangler noget. Slavernes protein indtag kunne være hævet ved at de fik lidt mere kød, mælk, ost

eller fisk. Kigger vi på kulhydraterne ser vi at de også kommer mest fra risene, hvedemelet og en smule

fra kartoflerne. På figur 6 kan vi se at fordelingen af kulhydrat som den var i slavernes aktuelle

energifordeling og hvad den procentvis skulle havde været ved samme energiindtag er rimelig, mens der

overhoved ikke er nok kulhydrat i forhold til hvad det optimale er. Dette ser vi ved at de to brune søjler i

kulhydrat er rimelig tæt på hinanden, hvilket indikerer at fordelingen af kulhydrat i slavernes aktuelle

energiindtag var i orden. Hvis de skulle have haft flere kulhydrater skulle de have spist mere kartoffel

eller ris. Kigger vi på fedt, kan vi i bilag 8 gå ind og se på hvor mange g mættede fedtsyre,

monoumættede fedtsyre og polyumættede fedtsyre slaverne får i deres daglige kost. Hvis vi ser på de

mættede er det 6,11 g, hos de monoumættede er værdien 4,84 g og i de polyumættede er værdien 2,62 g.

Til sammen giver alle disse værdier 15, 21, som op mod normen der ligger på ca. 100 g, for en person på

70 kg

, er meget meget lidt.

Ser man på figur 6, ser man at slaverne mangler fedt, og udover at de mangler fedt fordi de i det hele taget

ikke får nok mad, så er fedt også den ting de får mest af i forhold til den procentvise fordeling, der siger at

de kun burde havde 30 % fedt af deres daglige energiindtag. Dette ser man ved at de to brune søjler ved

fedt, har en rimelig stor forskel, og den anden vej i forhold til resten af figuren, for her er det den

lysebrune søjle (aktuel fordeling) der er højere end den mørkebrune (optimal fordeling ved aktuel energi).

Fedtet får de mest af fra palmeolien, men for at komme op på den optimale værdi skulle de havde haft

mere nødder og fisk for at få nok fedt.

http://www.motion-online.dk/kost_og_kosttilskud/ernaering/naeringsstofferne_og_anbefalede_maengder/

Fig. 9: Fordeling af kost for slaverne: aktuel, optimal aktuel, og optimal.

Efter at havde set på dette kan vi konkluderer at slaverne overhoved ikke får nok energi i forhold til hvad

de burde få, og derudover er fordelingen af protein, kulhydrat og fedt helt forkert da de får alt for meget

fedt, og for lidt kulhydrat. Ikke at få energi nok har sine følger, forkert fordeling af energien har også

følger, man da denne opgave handler om c-vitamin vil jeg i min vurdering af risikoen for

mangelsygdomme fokuserer på hvor meget c-vitamin og jern slaverne fik i sin daglige kost og hvilke

følger det kunne have.

For at kunne vurderer slavernes risiko for mangelsygdomme har jeg I bilag 9, vist fordelingen af c-

vitamin og jern i slavernes daglige kost, og hvor meget en mand mellem 19 og 30 år burde få om dagen.

Det forholder sig nemlig sådan at jerns vigtigste funktion er at udgøre den centrale enhed i

hæmoglobinmolekylet i de røde blodlegemer. Jernet er ansvarligt for at ilten transporteres rundt i kroppen

og er derfor livsvigtigt og c-vitamin øger optagelsen af jern i kroppen, hvilket gør at c-vitamin også bliver

vigtigt for denne proces. På bilag 9 ser man så at den aktuelle sum af c-vitamin i den daglige kost er

24,75 mg, hvor normen er 60,00 mg, det vil sige at slaverne har fået under halvdelen af den c-vitamin de

havde brug for. Kigge man på jern mængden, ser man også her at den aktuelle sum er 4,15 mg hvor den

burde være 10,00 mg, igen er det under halvdelen af det vitamin man burde have pr dag. Udover at jernet

ikke bliver optaget ligeså godt i kroppen og der derfor ikke kommer ligeså meget blod rundt i kroppen, så

er der også en øget/stor sandsynlighed for at slaverne vil opleve svigt på nogle af de andre ting jeg i

afsnittet c-vitamins funktion i kroppen kom ind på. Dvs. at der er større sandsynlighed for skørbug,

kollagen dannelsen forringes, immunsystemet svækkes osv.

2000

4000

6000

8000

10000

12000

14000

Aktuel fordeling

Fordeling som den skulle

have været, i forhold til

aktuel energi

Fordeling som den skulle

have været, i forhold til

optimal energi

Delkonklusion

Slavernes føde bestod af nogle få simple ting som ris, yams (lignende kartoffel), bønner, en

slags sovs og en lille smule vand. Ud fra mine kilder lavede jeg en fordeling af hvordan deres daglige kost

kunne have set ud, og fandt frem til at udover de overhoved ikke fik nok mad, så var fordelingen af

proteiner, kulhydrater og fedt helt forkert hvilket også er en dårlig ting. Jeg så lidt på hvor meget c-

vitamin de havde i kroppen, og det var under halvdelen af hvad de burde have, så det ville give

komplikationer som dem jeg har beskrevet igennem hele opgaven, som skørbug, dårligt immunforsvar,

dårlig kollagen produktion osv.

PERSPEKTIVERING TIL SAMTIDEN

Mangelsygdomme i dagens Danmark

I dagens Danmark findes der ikke mange mangelsygdomme, da de fleste mennesker får de

vitaminer de har brug for i deres føde, og skulle du have usædvanlige spisevaner findes vitaminerne på

piller, så man får dem alligevel, I dag er der også et stort kendskab til hvorfra vitaminerne kommer og

hvad man skal spise for at få dem, det er faktisk hver mands viden i dag og ikke den større videnskab.

Sundhedsstyrelsen sørger også for at vi får de vitaminer vi har brug for, de overvejer f.eks. at tilsætte d-

vitamin til kosten i de mørke måneder af året, fordi vi ikke får nok på denne årstid. De eneste der faktisk

mangler vitaminer, mineraler og sporstoffer i Danmark i dag er misbrugere af forskellige arter, som f.eks.

alkoholikere og rygere. Grunden til at de ikke får de vitaminer de behøver, er både pga. at når de har et

misbrug glemmer de at de skal spise, eller hjemløse alkoholikere har ikke råd til at købe mad når de har

købt alkohol og derfor mangler de deres vitaminer. Det er også pga. at i røg og alkohol er der ting der

nedbryder vitaminer, som jeg vil komme ind på, at misbrug også skader lunger, nyre osv. er en anden

ting, som jeg ikke vil komme ind på her.

Rygning skaber mange problemer for rygerne, og rygning er grunden til mange ting i

kroppen bliver ødelagt, ting som rygerne ikke engang selv ved. For det første så nedsætter rygning c-

vitamin og dermed kollagen dannelsen, så huden bliver rynket, taber elasticitet og helings evne. Dette kan

have en effekt på f.eks. operationer, hvor rygernes operations sår healer langsommere og derfor evt. skal

ligge på sygehuset i længere tid, fordi de har øget risiko for at få betændelse. Da kollagen mangel også

gav stive årer lider rygere også af kar koagulation / dårligt kredsløb, pga. øget forkalkning. Der er også

påvist større risiko for hjerneblødning pga. kar udvidelse i hjernen. Rygere får i det hele taget mange

sygdomme, som nedsat immunforsvar, øget risiko for blære, nyre og lunge kræft, hvilket skyldens

allerede nævnte grund: at c-vitamin har indflydelse på hele kroppen. Dette sker fordi at der i røgen er en

oxidant, som ødelægger c-vitaminet som beskrevet i figur 4, hvor vi så at oxidation af ascorbinsyre til

dehydroascorbinsyre medfører den spontane proces der ødelægger vitaminet ved at gøre det til det

inaktive diketongulsyre. Når dette er sket kan man ikke bruge vitaminet til noget, og alle bivirkningerne

ved mangel på c-vitamin kommer rygeren til at lide af.

Udover at rygeren gør skade på sig selv, koster rygning samfundsmæssigt i form af lungekræft og

rygerlunger (KOL) 5 milliarder kroner årligt. Derudover siger undersøgelser at rygere lever i gennemsnit

10 år kortere end ikke rygere. Rygning har i mange år været den samfundsmæssige enkeltstående

narkomani der fandtes ubekymret i det Danske samfund, men dette er ved at ændre sig.

5 % af alle dødsfald eller ca. 3000 årligt skyldes overdrevet alkoholforbrug, mennesker også

kendt som alkoholikere. Ca. 20 – 20 % af alle indlæggelser på hospitaler er alkohol en medvirkende

årsag til sygdom, og dette koster samfundet ca. 1 milliard kroner årligt. Alkoholforbruget i Danmark har

været stærkt stigende de seneste 100 år, og det ser ikke ud til at stoppe. For stort alkohol forbrug, kan føre

til mange sygdomme f.eks. lever cirose og bugspyt kirtel betændelse. Derudover nedsætter et stort

alkoholforbrug vores indtagelse af føde og derfor bliver vores ernæringsstilstand forkert, med f.eks.

mangel på vitamin. Når alkoholikere kommer ind på sygehuset giver man dem for det meste Tiamin (B1),

B-vitamin, C-vitamin og folinsyre. Dette gør man da mangel på disse vitaminer kan give varige og i

værste fald dødelige skader på kroppen. Mangler man Tiamin kan kulhydrat ophobe sig i hjerne og give

en hjerneskade (Wernicke-Korsakoffs Syndrom). Dette skyldes at tiamin er co-ensym i forbrændingen af

kulhydrat, og da denne ikke er til stede ophober kulhydratet sig og giver denne sygdom. Derudover er

tiamin nedbrydeligt af alkohol og derfor forsvinder dette vitamin, selvom man skulle spise ordentligt. B-

vitamin bliver givet da det ellers giver neurologiske skader som neuritis (nervebetændelse). C-vitamin

bliver givet fordi det er vigtigt for hele kroppen og for immunsystemet, og patienten bliver aldrig rask

hvis denne ikke har en ordentligt immunsystem. Folinsyre gives da det er eigtigt led i dannelsen af

hæmoglobin og dermed vigtig for blodprocenten. Hvis der ikke er nok blod er der heller ikke nok

hæmoglobin nok til at alle kroppens organer skal kunne fungerer ordentligt.

KONKLUSION

Slavehandel er og bliver en frygtelig ting, og efter at have læst om det i 14 dage ved jeg at

jeg ikke har læst alt, ikke engang en brøkdel af det materiale der findes, men jeg kan med sikkerhed sige

at det der skete dengang var ting man ikke engang ville true med at gøre ved folk i dag. Slaverne blev

ikke betragtet som mennesker, men som dyr, og de blev grufuldt behandlet uden den mindste respekt.

Pga. den merkantilistiske politik blev handlen i hele verden udbredt, og slavehandel var ikke forbundet

med tabu eller dårligt rygte, fordi slaverne var barbarer og kunne sagtens bruges hos de hvide mennesker.

Handlen blev større og større og til sidst fandt man på trekantshandlen der gjorde at man kunne have

’varer’ med hele vejen rundt, fra Danmark med f.eks. sukker, til Afrika for at købe slaver og til sidst til

Amerika for at sælge slaverne igen. Alt dette fungerede for de danske slavehandlere, specielt fordi de

ingen penge brugte på slaverne. De stuvede dem sammen på små både, med lidt mandskab og lidt mad.

For slave ejerne var slaverne bare en ting der skulle sælges videre, og når man skal sælge noget videre

gælder det om at have mest mulig profit på det, hvilket man får ved at bruge mindst muligt penge. Dette

resulterede i de meget forfærdelige kår som slaverne levede under.

Når man bor så tæt sammen på et lille skib og måske to til tre måneder før det, har levet sammen i huler

ejet af slave handlerne, der ingen penge vil bruge på ordentlig mad til en, så bliver man underernæret.

Underernæring har mange voldsomme følger da vores føde holder vores krops funktioner i gang. Uden c-

vitamin går hele kroppens immunsystem ned og det bliver en ond cirkel hvor en ting slår fra og en anden

ting dør, som f.eks. når c-vitaminer ikke kan fungerer som antioxidanter for andre af kroppens celler,

hvilket resulterer i at cellerne bliver dræbt. På baggrund af dette døde slaverne som fluer, og det var ikke

ualmindeligt at miste 16 % af sine slaver på en tur rundt i Atlanterhavet.

Så tænker man ved sig selv, at sådanne en ting kan ikke ske i dag, verden har ændret sig

siden 1700 tallet og folk er bevidste om hvad de har brug for og hvad der er sund for dem, det er jo det

eneste man hører om i tv og radio. Men udover alle dem der dør af sult og følgevirkningerne af mangel på

vitaminer osv. i de tredje lande, dem der spiser forkert fordi de kun spiser kager og drikker cola i vores

verden og dem der ikke spiser pga. skønhedsidealer så er der også en sidste gruppe der kan komme til at

lide af de samme ting som slaverne gjorde og det er misbrugerne. I Danmark, Europa og ja hele verden

findes der alkoholikere og rygere, nogen af dem ryger eller drikker som det eneste fordi de ikke har råd til

mad efter at de har købt sig til deres misbrug, og så er der de andre. De andre er dem der ryger i

hverdagen og tror at det er okay fordi de spiser sundt ved siden af, men de ved ikke at der i deres røg er

noget der nedbryder c-vitamin og derfor kommer de stadig til at mangle en masse, ud over at de

ødelægger deres organer. Alkoholikerne har det på samme måde og ja, hvad viser det om vores verden i

dag? Vi er ikke blevet et hak klogere, men i stedet for at nogen presser os ud i de frygtelige

mangelsygdomme, så gør vi det selv.

KILDE- OG LITTERATURLISTE

Kildens vigtighed for opgaven: ** Hovedkilde, * Tilføjende/Verificerende Kilde

C-vitamin

- http://www.netdoktor.dk/vitaminer/vitaminc.htm *

Forfatter: Arne Astrup, Professor, dr. med., efterfølgende opdateret af Martin Kreutzer,

Ernæringskonsulent ved Institut for Human Ernæring, Landbohøjskolen

Titel: C-vitamin

Hjemmeside: www.netdoktor.dk

Årstal:

➔ Denne kilde blev brugt til at verificerer indholdet af den primære kilde, da den primære

kilde var fra 1959. Kilden er en troværdig kilde, da den er skrevet og redigeret af folk

med profession indenfor sundhedsområdet. Derudover er det et opslagsværk for alment

interesserede.

- Vitaminer, Sulfonamider og antibiotika **

Forfatter: Lektor ved Københavns Universitet Dr. phil. E. Hoff-Jørgensen

Forlag: Det Berlinske Bogtrykkeri Copenhagen

Årstal:1959

Side: 11- 12 & 23 - 30

➔ Denne kilde var min primære kilde i dette afsnit, og forholdsvis opdateret i forhold til

den verificerende kilde.

- http://www.dsgnet.dk/Sites/artsym/antioxidanter.asp *

Forfatter: Læge Carsten Vagn-Hansen

Titel: Antioxidanter

Hjemmeside: www.dsgnet.dk - DSGnet, Helse og Bio Referencer

Årstal:

➔ Siden blev brugt til at finde ud af noget om antioxidanter, og da det er en læge der har

skrevet artiklen og der er henvisning til hans hjemmeside så man kan finde ud af mere

om ham hvis man er i tvivl, mener jeg kilden er troværdig.

- http://lpi.oregonstate.edu/infocenter/vitamins/vitaminC/ **

Forfatter: Jane Higdon, Ph.D., Linus Pauling Institute - Oregon State University, opdateret

af Victoria J. Drake, Ph.D., Linus Pauling Institute - Oregon State University

Titel: Vitamin C

Hjemmeside: lpi.oregonstate.edu - Linus Pauling Institute Micronutrient Research for

Optimum Health

Årstal: Januar 2006, opdateret i november 2009

➔ Jeg finder denne side relevant og troværdig, da den er skrevet af professorer på et

universitet og udover at den er blevet opdateret, er der flere professorer der har godkendt

dens indhold op til flere gange, så der er mange vinkler på den.

Alt i alt henviser jeg meget til denne side for at få mere at vide om hvad c-vitamin har af

betydning for kroppen, da jeg ikke har kunne tage alt med af hensyn til plads.

- Understanding Nutrition *

Forfatter: Eleanor Noss & Sharon Rady Rolfes

Forlag: West Publishing Company (7. Edition)

Årstal:1996

Side: 375 - 380

➔ Denne kilde brugte jeg til at supplerer op på mine oplysninger omkring C-vitamin og

finde interessante oplysninger omkring emnet.

Trekantshandlen

- http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/%C3%98konomi/%C3%98konomisk_

teori/merkantilisme **

Forfatter: Guan Yang, ph.d.-studerende på New York University opdateret af Redaktionen.

Titel: Merkantilisme

Hjemmeside: www.denstoredanske.dk

Årstal:

➔

Denne kilde blev brugt til at undersøge forholdene omkring merkantilismen. Kilden er

troværdig da ”Den Store Danske” er redigeret af fagfolk efter private (tit med viden) har

skrevet denne. Derudover har læseren fri adgang til at undersøge forfatteren til artiklen

og hans baggrund.

- http://www.leksikon.org/art.php?n=2594&t=0 *

Forfatter: Gudmund Sandvik

Tittel: Trekantshandlen

Hjemmeside: www.leksikon.org

Årstal: Ukendt

➔

Denne kilde er brugt til at verificerer allerede kendt viden om trekantshandlen.

- http://www.danskhistorie.dk/emner/oekonomi/trekantshandlen/ *

Forfatter: Gymnasium lærere (Anonym)

Titel: Trekantshandlen

Hjemmeside: UNI (Danmarks it-center for uddannelse og forskning)

Årstal: Ukendt

➔

Denne kilde brugte jeg til at få begrænset og tilføjende viden omkring den danske

trekantshandel. Kilden er troværdig da det er et elektronisk klasseundervisnings sæt, det

er skrevet af fagfolk.

- http://www.information.dk/154859 *

Forfatter: Alex Frank Larsen

Titel: Slavernes glemte børn træder frem

Hjemmeside: www.information.dk

Årstal:

➔

Jeg vurderer denne kilde til at være i orden, da jeg har brugt den til at verificerer allerede

kendt viden.

- http://www.emu.dk/gym/fag/hi/tst/bonnemellempasskilde4.pdf **

Forfatter: C. H. Bonne.

Titel: Søreiser paa Europas Kyster og Kysten af Guinea

Hjemmeside: www.emu.dk

Årstal: 1833

➔

Denne kilde brugte jeg til at analyserer slavernes forhold, og jeg finder denne troværdig

både fordi den er fundet på EMU, og fordi kilden er skrevet som en dagbog, og derfor

nok ikke har noget specifikt formål. Derudover sammenlignede jeg kilden med en

anden, og får derfor det større perspektiv.

- http://www.emu.dk/gym/fag/hi/tst/minerva1792kild4.pdf *

Forfatter: Skribenterne på Minerva

Titel: Minerva, 1792 – ss. 333-339:

Hjemmeside: www.emu.dk

Årstal:1792

➔

Denne kilde brugte jeg til at analyserer og vurderer slavernes forhold generelt, da den

blev brugt flere steder. Da kilden er fra EMU som er en undervisningscentral for

gymnasieelever, lavet af gymnasium lærere, vil jeg mene at den er yderst brugbar i

forhold til SRP. Derudover sammenlignede jeg denne kilde med en anden, hver gang jeg

brugte denne. Derfor får man også et bredt billede og teksterne kan opveje hinanden.

- Slaveskibet Fredensborg og den dansk-norske slavehandel i 1700-tallet *

Forfatter: Leif Svalesen

Forlag: Hovedland

Årstal: 1996

Side:37

➔

Denne kilde brugte jeg til at vurderer og analyserer og vurderer slavernes kost.

- http://www.emu.dk/gym/fag/hi/tst/4mellempassagen.pdf *

Forfatter: Bernhard Bierlich

Titel: Den Trans Atlantiske Slavehandel, Sundhed og Slaveriet i Dansk Vestindien -

Dødelighed og Mellem Passagen (Overfarten)

Hjemmeside: www.emu.dk

Årstal: ukendt

➔

Denne kilde blev brugt til at undersøge dødeligheden på slaveskibene. Da den er fra

EMU og derudover sammenholdt af flere kilder, finder jeg den troværdig, da det igen er

det større perspektiv der er blevet brugt, eller puslespilsmetoden, som træder meget

igennem i denne. Kilderne forfatteren har brugt er også oplistet nederst i dokumentet,

hvilket hjælper med troværdigheden.

- http://www.emu.dk/gym/fag/hi/tst/statistikmellempass4.pdf **

Forfatter: Sv. E. Green-Pedersen

Titel: Om forholdene på danske slaveskibe, med særlig henblik på dødeligheden

Hjemmeside: www.emu.dk

Årstal: 1973

➔

Denne kilde blev brugt til at fortælle noget om dødeligheden på slaveskibene, og da det

er en tabel er der med stor sandsynlighed ikke ændret på tallene, da slave ejerne ønskede

at se udviklingen i dødsfald for at kunne optimerer.

Kost/Sygdomme

- RAM på Biologien **

Forfatter: Paul Paludan-Müller, Jens Peter Lund & Marianne Frøsig

Forlag: Nucleus

Årstal: 1999

Side: Vedlagt CD

➔

Denne kilde brugte jeg til at regne ud hvad der er af forskellige vitaminer, aminosyre,

mineraler, fedt, proteiner og kulhydrater i salvernes føde og jeg betegner denne kilde

troværdig da den er i lærebogsmaterialet og derudover anbefalet af læreren.

Perspektivering til Samtiden

- Medicinsk Kompendium Bind 2 17.udgave **

Forfatter: Redigeret af Ove B. Schaffalitzky, Stig Haunsø, Hendrik Vilstrup + andre

Forlag: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busk

Årstal: 2009

Side:

➔

Denne kilde blev brugt til at finde oplysninger omkring mangelsygdomme som følge af

misbrug. Da det er dette kompendium læger i hele Danmark bruger, mener jeg at kilden

er troværdig.

- Cand. Med. Dr. Ole Peter Andersen (Ledende Overlæge, Kirurgisk Afd. Bornholms Central

Sygehus) **

➔

Under samtaler med Dr. Andersen fik jeg både samfundsmæssige og biologiske

forklaringer på rygning og alkohol. Disse informationer ligger grunden for mine

observationer omkring rygning og alkoholisme i det Danske samfund. Da Dr. Ole Peter

Andersen arbejder med dette stof hver dag og derudover har kontakt til andre læger hver

dag og får nye informationer hele tiden, finder jeg hans observationer korrekte og

brugbare indenfor mit emne.

Bilag 1

Det uspecifikke forsvars celler.

Bilag 2

Det Specifikke immunforsvar ved en virusinfektion.

Bilag 3

Søreiser paa Europas Kyster og Kysten af Guinea

http://www.emu.dk/sites/default/files/Ern%C3%A6ring%20p%C3%A5%20skibene.pdf

Bilag 4

Minerva, 1792 – et indlæg i debatten om ophævelsen af slavehandelen. (ss. 329-333)

(forf. ubekendt men et svar til Kirstein og et indlæg i debatten om afskaffelsen af slavehandelen)

http://www.emu.dk/sites/default/files/Forholdene%20p%C3%A5%20skibene.pdf

Bilag 5

Liste over indkøbt mad til slaver og sømænd, på Slaveskibet Fredensborg.

Bilag 6

Bilag 7

Bilag 8

Bilag 9

Fordelingen af C-vitamin og Jern i slavernes daglige fødeindtag.