SOP om Carlsberg i Virksomhedsøkonomi A og Finansiering C

Abstract:

My project is about Carlsberg, the Danish brewery that’s now worldwide known. The first part of

the project is an explaining part, where I explain what a accounting analysis is and what it includes,

for example “key numbers” which is used to explain and show the economic development. The next

part of the project is the analyzing part, where I analyze Carlsberg’s accounting from 2003 to 2007,

although some places it only was possible to show it from 2004. This analysis showed me that

Carlsberg had a growing turnover, which was the main reason why they had a somehow good

development. But not all in their accounting where good and for example their liabilities, especially

the short-termed, could give them problems later on. But all in all I would conclude that Carlsberg

have a solid company, and in the last part of my project, I assess how their economics, here also the

liabilities and the equity are/is, and that the financial crisis may affect Carlsberg, for example when

they are to invest, and that Carlsberg already has been necessary to downgrade their expectations to

the consolidated profit.

Indledning:

Mit studieretningsprojekt vil tage udgang i virksomhedsøkonomi A og finansiering C, og ud fra de

ting vi har gennemgået i lærebøger, og supplerende selvlært stof (fra internettet, og selvfundet

materiale) omkring regnskabsanalyse og balancestruktur, vil jeg først gå i dybden med hvad en

regnskabsanalyse er, og hvad den indeholder, ligeledes hvordan en regnskabsanalyse udføres.

Herefter vil jeg foretage en regnskabsanalyse baseret på Carlsbergs regnskaber fra , dog

vil der være enkelte steder hvor det kun har været muligt at undersøge det fra 2004. Samtidig vil jeg

i min analyserende del, foretage en analyse af Carlsbergs balancestruktur, indledt af en kort

forklaring af hvad dette er. Endelig vil jeg vurdere Carlsbergs egenkapital og gæld, og Carlsbergs

forventede udvikling økonomisk, under begge punkter vil jeg komme ind på hvordan finanskrisen

kan påvirke Carlsberg, dog i særdeleshed i sidst nævnte.

Jeg har valgt at skrive om Carlsberg, da det er en verdensomspændende virksomhed, og fra mit

synspunkt en mere spændende virksomhed at arbejde med, i forhold til en lokal virksomhed.

Regnskabsanalysens formål

Regnskabsanalyser kan deles op i to grupper, interne og eksterne. De interne er når virksomheden

selv foretager analyserne af deres regnskab, til eget brug, imens de eksterne er når de bliver

foretaget af interessentgrupper i virksomhedens fjernmiljø, altså folk udefra, deraf ”ekstern”. Disse

interessegrupper kan være f.eks. en långiver, en leverandør, eller en investor. Dette gøres for at

denne kan få oplyst virksomhedens økonomiske situation, og dermed finde risikoen ved at

samarbejde med virksomheden.

En regnskabsanalyse foretaget af virksomheden selv, foretages som et led i virksomhedens

økonomistyring, dvs. det foretages for at få et overblik over virksomhedens økonomi, hvordan den

har udviklet sig, og derudfra se hvordan man kan forestille sig at den vil udvikle sig. Man kigger

altså på fortiden, for at se hvordan fremtiden vil forme sig, da fremtiden styres af fortiden.

Efterfølgende kan man også få noget at vide om virksomhedens økonomiske effektivitet, ved at

sammenligne med analyseresultater fra andre virksomheder i samme branche.

For at man skal kunne følge udviklingen, er det nødvendigt at lave en analyse over flere år, normalt

mindste tre år, og helst fem år, da det ikke er tilstrækkeligt at kigge på et enkelt år eller to, da man

vil have et manglende overblik over udviklingen, og ved kun at kigge på et år, vil man ikke kunne

se nogen udvikling, da man ikke har noget at sammenligne med. Hvis vi antager at to virksomheder

har det samme overskud i år 2008, kunne vi forestille os at de ville have den samme udvikling det

efterfølgende år. Men hvis vi så kigger tilbage, og ser at de har haft forskellig udvikling indtil år

2008, kan vi også forestille os at de vil have forskellig udvikling i år 2009. Dette eksempel er

skildret i figur 1 – bilag 1. Her har virksomhed A haft en opadgående udvikling fra år 2006 til år

2008, mens virksomhed B har haft en nedadgående udvikling. I år 2008 rammer de så hinanden,

men fordi A har haft en god udvikling, mens B har haft en dårlig, kan vi forestille os at de vil gå

hver sin vej det efterfølgende år. At lave en regnskabsanalyse på denne måde, kaldes at lave en

tidssammenligning, og det gør man som nævnt for at se på virksomhedens økonomiske udvikling.

Som nævnt tidligere kan man også sammenligne med andre virksomheder, det kaldes at lave en

virksomhedssammenligning.

Regnskabsanalysens indhold

Når man laver en regnskabsanalyse, er det som sagt ved at kigge på den økonomiske udvikling.

Men det er ikke nok at kigge på de enkelte regnskabsposter, for at se udviklingen. Ved at

sammenholde forskellige regnskabsposter, der har indbyrdes sammenhæng, kan man beregne det

man kalder nøgletal. Det er ved hjælp af disse nøgletal, man kan se udviklingen. For at beregne

disse nøgletal, er der forskellige regnskabsposter i resultatopgørelsen og balancen, som er vigtige.

Det er bl.a. omsætning, bruttofortjeneste, dækningsbidrag, resultat før renter, årets resultat i

resultatopgørelsen, mens det i balancen er bl.a. aktiver, egenkapital og gæld man kigger på. I øvrigt

er der en sammenhæng mellem forskellige af disse nøgletal, såsom at overskudsgraden

(indtjeningsevnen) og aktivernes omsætningshastighed (kapitaltilpasningsevnen) påvirker

afkastningsgraden (rentabiliteten). Altså, at et nøgletal er styret af et eller flere underordnede

nøgletal. Denne model, som viser sammenhængen imellem nøgletallene, kaldes på Du-Pont

pyramiden, og er vedlagt som bilag XX.

Den regnskabsanalyse jeg senere vil foretage, er en regnskabsanalyse baseret på en

tidssammenligning. En sådan tidssammenligning bør beskrive det økonomiske niveau, den

økonomiske udviklingsretning, den økonomiske udviklingshastighed og de økonomiske

sammenhænge i virksomheden. Yderligere kan man ud fra dette, vurdere om budgettet for

virksomheden er realistisk udarbejdet.

For at foretage en regnskabsanalyse, er der tre faser man må gennemgå. Først må man indsamle det

nødvendige materiale, i mit tilfælde har det været at skulle indsamle Carlsbergs årsrapporter fra

2003 til og med 2007, og heri kigge på deres resultatopgørelser og balancer med tilhørende noter.

Herefter skal man, ud fra det indsamlede materiale, beregne nøgletal. Endelig skal man vurdere de

beregnede nøgletal, for at beskrive udviklingen.

En regnskabsanalyse indeholder tre ”undergrupper” af analyser. Det er analysen af virksomhedens

rentabilitet, analysen af virksomhedens indtjeningsevne, samt analysen af virksomhedens

kapitaltilpasningsevne, som tilsammen udgør den fulde regnskabsanalyse.

Analyse af rentabilitet

”Når man snakker om rentabilitet, snakker man om en virksomheds evne til at forrente den

investerede kapital”

, så når man foretager en rentabilitetsanalyse, så kigger man på virksomhedens

overskud i forhold til den investerede kapital. Umiddelbart ser det godt ud, hvis man i

resultatopgørelsen kan se at der er et overskud, men ved at kigge i balancens aktivside, kan vi se

hvor meget kapital der er investeret i virksomheden, og derved få dannet os et bedre billede af om

det er et godt eller dårligt overskud.

Som tidligere nævnt, så regner man med nøgletal, når man skal foretage en regnskabsanalyse.

Formler for alle nøgletal kan ses i bilag XX. De nøgletal som man benytter i en analyse af

rentabiliteten, er følgende:

Virksomhedsøkonomi HH A 2. Del, Systime, side 478

Afkastningsgrad

Afkastningsgraden er et procenttal der viser hvor stort et afkast den investerede kapital, aktiverne,

har givet. Lad os antage at resultatet før renter er 200.000 kr., mens de samlede aktiver er 5.000.000

kr. så kan vi udregne at afkastningsgraden er 4 %, da 200.000 x 100 divideret med 5.000.000, er 4.

Altså har de 500.000 kr. vi har investeret, givet et afkast på 4 %. Umiddelbart lyder det som et godt

afkast, men markedsrenten, som er det renteafkast man vil få ved at investere i f.eks. obligationer,

er på ca. 6 %, og derfor siger man at afkastningsgraden skal være bedre end afkastningsgraden, da

en obligationsinvestering i stedet kunne have givet et bedre afkast. Man regner med resultat før

renter, da det er denne som tilfalder aktiver, som det kan ses i figur 2 – bilag 1.

Overskudsgrad

Overskudsgraden er et procenttal der viser hvordan virksomhedens evne til at tjene overskud er,

altså hvor meget af omsætningen der bliver til overskud. Det har umiddelbart noget med

indtjeningsevnen og gøre, men hvorfor det er med i rentabilitetsanalysen, kommer jeg ind på senere.

For at forklare nærmere om overskudsgraden, må vi først fortælle om aktivernes

omsætningshastighed.

Aktivernes omsætningshastighed

Aktivernes omsætningshastighed (AOH) viser virksomhedens evne til at tilpasse dens investerede

kapital til omsætningen, altså viser den noget om virksomhedens kapitaltilpasningsevne.

Ret beset så viser den hvor mange gange virksomhedens aktiver har skabt en aktivitet i form af

omsætningen. Hvis AOH f.eks. er 4 gange, så vil virksomheden have 4 kroner i omsætning, for hver

krone investeret i aktiver. Grunden til at overskudsgraden og AOH er en del af rentabilitetsanalysen,

på trods af at det fortæller om indtjeningsevnen og kapitaltilpasningsevnen, er at de to tal hver især

har indflydelse på afkastningsgraden. Faktisk, så ved at gange overskudsgraden med AOH kommer

man frem til afkastningsgraden. Hvis vi ser på tabel 1 – bilag 1, kan vi se at afkastningsgraden er

10,8 % (6 x 1,8). Derfor kan man også forklare udvikling på afkastningsgraden, ved at se på

hvordan de to andre nøgletal har udviklet sig. Hvis vi kigger på tabel 1 – bilag 1 igen, kan vi se at

afkastningsgraden har haft en god udvikling i de tre år. Men da AOH har været nedafgående er det

Formler til nøgletal, er taget ud fra Virksomhedsøkonomi HH A 2. Del, Systime, kapitel 16 ”regnskabsanalyse”.

ikke den der er skyld i afkastningsgradens gode udvikling, det er derimod overskudsgraden, som i

alle tre år er steget.

Egenkapitalens forrentning

Egenkapitalens forrentning (EKF) er et procenttal der viser hvor meget afkast ejerne af en

virksomhed, har opnået ved deres egen investerede kapital.

Lad os antage at EKF i en virksomhed i 2008 er 9 %, vil det betyde at ejerne for hver investeret

krone får et overskud på 9 øre. Det er resultat efter renter der bruges, da det er denne som tilfalder

egenkapital, som det ses i figur 2 – bilag 1.

Gældsrente

Gældsrenten er den rente som virksomheden i gennemsnittet må betale, for sine gældsforpligtelser.

Illustreret ved følgende eksempel: hvis en virksomhed har en afkastningsgrad på 8 %, tjener den 8

øre per investeret krone. Ved at regne gældsrenten ud, kan vi se hvor stort et afkast vi tjener per lånt

krone. Er gældsrenten f.eks. 5 %, vil vi tjene 3 øre per lånt krone (AG 8 % - GR 5 % = 3). Dermed

kan vi se at vi tjener på vores gæld, da gældsrenten er lavere end afkastningsgraden. Havde den

derimod været større, f.eks. 9 %, ville vi have tabt 1 øre per lånt krone (AG 8 % - GR 9 % = -1). På

figur 2 – bilag 1, kan vi se at det er renteomkostningerne der tilfalder gældsforpligtelser.

Analyse af indtjeningsevne

En analyse af indtjeningsevnen, vil vise virksomhedens evne til at indtjene overskud, ud fra en

undersøgelse af virksomheden omkostninger og indtægter, altså ved at kigge på resultatopgørelsen.

Som med rentabilitetsanalysen – og i resten af regnskabsanalysen for den sags skyld, arbejder man

her også med nøgletal, for at undersøge udviklingen. Overskudsgraden er det vigtigste tal i

analysen, men da det er beskrevet ovenstående, vil jeg ikke komme nærmere ind på det. Desuden

kan man også udregne bruttoavanceprocenten, men da det kun er aktuelt for en handelsvirksomhed,

vil jeg ej heller komme ind på det. Derudover er der følgende nøgletal i analysen af

indtjeningsevnen:

Dækningsgrad

Dækningsgraden er et procenttal, der viser hvor forholdet mellem nettoomsætningen og de variable

omkostninger. Lad os antage at dækningsbidraget i en virksomhed i år 2008 er på 40 %, så vil det

betyde at for hver krone vi omsætter, så opnår man 40 øre i dækningsbidrag. Eftersom det er

forholdet mellem de variable omkostninger og omsætningen der belyses, er det forhold som

salgspriser, variable enhedsomkostninger og svind, som kan medføre ændringer i dækningsgraden.

Indekstal

Indekstal er et nøgletal som kan beregnes for flere forskellige poster, og her er der tale om

virksomhedens nettoomsætning og dens kapacitetsomkostninger. Forskellen fra de andre nøgletal,

er at det ikke er forholdet mellem to nøgle tal man belyser, det er derimod udviklingen af en enkelt

post man kigger på. I en regnskabsanalyse vil det første år man kigger på være basisåret. Lad os

antage at en regnskabsanalyse starter i 2003 til og med 2007, så vil tallet for 2003 være basisårets

tal, mens det enkelte års tal vil være årets tal, selvsagt. Derfor vil basisårets indekstal altid være

100, og for at det skal have haft en god udvikling, skal de efterfølgende år selvfølgelig være større.

I tabel 2 – bilag 1 kan ses et eksempel på udregninger af indekstal.

Analyse af kapitaltilpasningsevne

Som tidligere nævnt omkring aktivernes omsætningshastighed, så er kapitaltilpasningsevnen,

virksomhedens evne til at tilpasse den investerede kapital. Også her beregnes nøgletal for at

undersøge ændringer, og her er aktivernes omsætningshastighed, som er beskrevet tidligere.

”hovednøgletal”

Anlægsaktivernes omsætningshastighed

Næsten det samme som aktivernes omsætningshastighed, den eneste forskel er at her er det

anlægsaktiverne vi kigger på. Så hvis resultatet her er f.eks. 7, så vil vi for hver investeret krone i

anlægsaktiver omsætte 7 kroner.

Varelagerets omsætningshastighed

Det ligger lidt i navnet, at dette nøgletal viser hvor mange gange på et år, at virksomheden er i stand

til at omsætte sit varelager. Man kan også omregne det til antal dage i stedet for år, dette gøres ved

at dividere 360 dage med den fundne omsætningshastighed. Denne formel er nævnt som ”Antal

dage” i formelsamlingen.

Varedebitorernes omsætningshastighed

Dette nøgletal viser både hvor mange gange virksomheden omsætter sit tilgodehavende hos sine

debitorer, men det kan også vise om en stigning i varedebitorerne skyldes et større salg, eller

længere kredittid. Det kan også skyldes begge dele. Kredittiden findes efterfølgende ved at bruge

”Antal dage”, og herefter vil man så få kreditdage per år, og dermed se udviklingen i denne.

Varekreditorernes omsætningshastighed

Er stort set det modsatte af førnævnte nøgletal. Her vises hvor mange gange virksomheden

omsætter sin leverandørgæld per år. For at udregne denne, skal man bruge en post der hedder

varekøb. Som det også vil være tilfældet i min opgave, kan dette gøres ved at forudsætte at

varelaget primo og ultimo har været det samme. Når nøgletallet er beregnet, kan man efterfølgende,

som med de to andre, bruge formlen ”Antal dage” til at beregne skylddage, og se udviklingen i

denne.

Analyse af Carlsbergs regnskab

I løbet af analysen vil der være nøgletal, hvor det kun har været muligt at beregne nøgletallene og

dermed undersøge udviklingen, fra 2004. Dette skyldes at Carlsbergs anvendte regnskabspraksis, i

år 2005 blev ændret, således at den levede op til de krav som bliver stillet af International Financial

Reporting Standards (fremgår som IFRS i årsrapporterne), standarder som er godkendt af EU. Inden

dette var det ikke muligt at se noten for produktionsomkostninger, og dermed ikke muligt at se

variable produktionsomkostninger, dækningsbidrag, kontante kapacitetsomkostninger eller

afskrivninger. At nøgletallene så stadig kan udregnes i 2004, skyldes at tallene fra det foregående

år, også fremgår af årsrapporten, og da overgangen til IFRS også medførte ændringer i tallene i

resultatopgørelsen og balancen, så er de anvendte tal fra 2004, de tal som er opdateret i årsrapporten

fra 2005, og dermed ikke dem fra årsrapporten fra 2004.

Analyse af Carlsbergs rentabilitet

Afkastningsgraden

Udviklingen i de fem år i Carlsbergs rentabilitet, har været svingende, ved at falde de første to år,

og derefter stige igen. Dette er overordnet set en generel ”tendens” for alle nøgletallene som

vedrører rentabiliteten. Men ikke desto mindre har det overordnet set været en god udvikling, og fra

start til slut er den steget. Hvor den i år 2003 var på 6,8 %, er den forbedret til at være 7,9 % i år

2007, en stigning på 1,1 procentpoint. Yderligere kan det siges at dette er en stigning på ca. 16,2 %

fra basisåret, da 1,1 gange 100 divideret med 6,8 er 16,2 (afrundet).

Som nævnt tidligere i opgaven, er markedsrenten på ca. 6 %, og da afkastningsgraden i år 2007 er

højere end denne, er det en tilfredsstilende afkastningsgrad. Det kan nævnes at resultat før renter,

har haft en større stigning end aktiverne, procentmæssigt, og derfor bl.a. er afkastningsgraden

steget.

Senere i opgaven indgår også analyse af indtjeningsevne og kapitaltilpasningsevne, herunder

nøgletallene overskudsgrad og aktivernes omsætningshastighed, men fordi disse to nøgletal

påvirker afkastningsgraden, vil de også indgå her, for at belyse hvad der er skyld i

afkastningsgradens udviklingsgrad.

Overskudsgrad

Som med afkastningsgraden, har også overskudsgraden været svingende, nedadgående og herefter

opadgående igen, i sin udvikling, men stadig haft en overordnet positiv udvikling. I år 2003 var

Yderligere information: ”Overgang til IFRS”, Carlsberg-gruppens årsrapport 2005, side 41.

Formel til at finde procenten: Basisårets tal minus årets tal (2007 hver gang her) gange med 100, og derefter

divideret med basisårets tal. Fortegnet vil altid være plus.

overskudsgraden på 9,1 %, mens den i 2007 var på 10,8 %. En udvikling på 1,7 procentpoint, og

som sagt en positiv udvikling, endda på hele 18,6 %, hvilket har medført en positiv påvirkning på

afkastningsgraden.

Aktivernes omsætningshastighed

Igen har vi med en nedadgående, og derefter opadgående udvikling, men til modsætning fra de to

tidligere nøgletal, er den aktivernes omsætningshastighed overordnet set faldet. Mere præcist er det

dog kun et fald på sølle 0,01 gange, men ikke desto mindre en negativ udvikling fra basisåret.

Faldet er på 1,35 %, hvilket har medført en negativ påvirkning på afkastningsgraden.

Gældsrente

Gældsrenten har haft en opadgående udvikling, hvilket dog er negativt, da virksomheden derfor skal

betale mere for deres gældsforpligtelser. I alt er den steget fra 2,7 % i 2003 til 3,1 % i 2007, en

stigning på 0,4 procentpoint, svarende til 14,8 %. Dog er det stadig et positivt tal, da

afkastningsgraden er større end gældsrenten, og dermed tjener virksomheden på at arbejde med

gæld. Helt præcist opnår Carlsberg en fortjeneste på 4,8 øre (afkastningsgraden 7,9 minus

gældsrenten 3,1) per lånt krone. Både stigende renteomkostninger, og stigende gæld har været skyld

i dette.

Egenkapitalens forrentning

Den svingende udvikling i egenkapitalens forrentning har her overordnet været dårlig. Fra 2003,

hvor den var 23,8 %, har den haft en dårlig udvikling de næste to år, hvorefter den steg til at være

18,2 % i år 2007. Et fald på 5,6 procentpoint, og det svarer til et fald på 23,5 %. Men selvom det er

en dårlig udvikling, er egenkapitalens forrentning stadig tilfredsstillende sammenlignet med

markedsrenten, da den er meget højere end de 6 %. I øvrigt er egenkapitalens forretning højere end

afkastningsgraden, dette i hele perioden, hvilket skyldes at man som sagt tjener på at arbejde med

gæld. Grunden til forringelsen, skyldes at resultatet før renter, ikke har haft den samme gode

ændring som egenkapitalen, om end den har haft en positiv udvikling.

Konklusion

Det går godt for Carlsberg, og de har en god rentabilitet på trods af at forløbet som sagt har været

nedadgående, men dog efter 2005 opadgående. Årsagen til at afkastningsgraden alligevel er højere i

2007, end den er i 2003, skyldes den gode fremgang i indtjeningsevnen, men også

kapitaltilpasningsevnen var skyld i at afkastningsgraden igen i 2005 var opadgående. Forstået på

den måde, at i 2005, der vender AOH fra at være nedadgående til at være opadgående, om end den

ender med at være lavere end i basisåret. Det samme gør afkastningsgraden, og det skyldes

hovedsageligt den konstante stigning i overskudsgraden, men også AOH har positiv indflydelse fra

2005 til 2007.

Analyse af Carlsbergs indtjeningsevne

Overskudsgraden

Som nævnt i rentabilitetsanalysen, havde den en svingende, men alt i alt god udvikling. fra 9,1 % i

2003, til 10,8 % i 2007, en udvikling på 1,7 procentpoint, en positiv stigning på 18,6 %, hvilket er

skyld i den forbedrede afkastningsgrad/rentabilitet. Grunden til den særdeles gode overskudsgrad,

og den gode udvikling, skal findes i nettoomsætning, som fra 2003 til 2007 er steget 34.626 mio. kr.

til 44.750 mio. kr., en stigning på næsten 30 %, hvilket må siges at være yderst godt.

Dækningsgraden

Som nævnt var det ikke muligt at se tilstrækkelige noter til at kende de variable

produktionsomkostninger i år 2003, derfor kan jeg kun beskrive udviklingen fra 2004. Herfra, og de

efterfølgende to år, havde dækningsgraden en positiv udvikling, men fra 2006 til 2007 falder den

igen og ender med at være 69,1 %, og den ender også med at være lavere end i basisåret, som sagt i

dette tilfælde 2004, hvor den var 69,7 %. Et lille fald på 0,6 procentpoint, svarende til ca. 1 %. Dette

skyldes stigende variable produktionsomkostninger, og har haft en meget svag påvirkning på

overskudsgraden.

Indekstal for nettoomsætning og kapacitetsomkostninger

Da jeg som sagt ikke har afskrivninger eller tilstrækkelige noter til at kende kontante

kapacitetsomkostninger, vil indekstallene også kun være belyst fra 2004, på trods af at der er

kendskab til nettoomsætning, da det ellers vil blive en ”skæv” sammenligning,

Nettoomsætningen har haft en yderst positiv udvikling, og er steget med 23 % fra 2004. Til

sammenligning er afskrivningerne steget med 3 %, mens både kontante kapacitetsomkostninger og

kapacitetsomkostninger i alt kun steget med 4 %, og alle tre har tilmed været skiftevis op- og

nedadgående hver enkelt af de fire år. Og at disse har haft denne til dels dårlige udvikling, og meget

dårligere udvikling end omsætningen, har det givet en positiv indflydelse på overskudsgraden

grundet omsætningen.

Konklusion

Carlsbergs indtjening har haft en positiv udvikling, om end den ligesom rentabiliteten har været

først nedadgående, men til sidst opadgående. Dette skyldes hovedsageligt en stødt stigende

omsætning, og det lille fald i dækningsgraden har ikke givet betydelig påvirkning på

overskudsgraden, om end den lille påvirkning dog er negativ. Og dækningsgraden er også

svingende i perioden, hvilket har haft indflydelse på at overskudsgraden ikke er konstant stigende i

perioden.

Analyse af Carlsbergs kapitaltilpasningsevne

Aktivernes omsætningshastighed (AOH)

Som beskrevet tidligere, er AOH, og dermed kapitaltilpasningsevnen, faldet, og er dermed negativ.

Det er dog et meget lille fald, på 0,01 gange, svarende til 1,35 %, en svag forringelse. Forringelsen

skyldes de konstant stigende aktiver, her især anlægsaktiver, men til dels også varelageret, mens

den modsat konstant stigende omsætning, hjælper med at formindske forringelsen.

Anlægsaktivernes omsætningshastighed

Anlægsaktivernes omsætningshastighed er også faldet, og dens forløb ligner meget AOH.

Helt præcist er den faldet fra 1,2 gange til 1,0 gange, 0,2 procentpoint, svarende til ca. 16,7 %,

hvilket har været medvirkende til at den dårlige udvikling, og det fald, som AOH har haft. Faldet

skyldes stigende anlægsaktiver, der er steget konstant fra 2003 til 2007.

Varelagerets omsætningshastighed VLOH

Som ved tidligere tilfælde, er også VLOH kun udregnet fra 2004, da variable

produktionsomkostninger for dette år ikke var mulige at aflæse fra noterne.

Carlsberg VLOH er utrolig høj, og det kan lyde vanvittigt at den er hele 362 i 2007. Men når man så

samtidig tænker på at Carlsberg solgte i alt 127 hektoliter drikkevarer i samme år, er det forståeligt,

da de hele tiden producerer mange tusinder af liter hver eneste dage, for at være leveringsdygtige.

VLOH er faldet fra omsætte lageret 381 i 2003, til 362 gange i 2007, et fald på 19 gange, eller ca. 5

%. Men som nævnt tidligere er det et højt VLOH, hvilket også betyder at varerne ikke ligger længe

på lageret. At den er faldet, har været medvirkende til AOHs dårlige udvikling, mens faldet kan

forklares med at de variable produktionsomkostninger har været stødt stigende.

Varedebitorernes omsætningshastighed VDOH

VDOH har i perioden haft en positiv udvikling, og er steget stødt hvert år. Stigningen har været på

1,5 procentpoint, fra 5,6 gange i 2003 til 7,1 gange i 2007, hvilket svarer til ca. 26,8 %, hvilket må

siges at være en rigtig god udvikling. Dette har samtidig også betydet at kredittiden til deres

debitorer er formindsket meget, fra 65 dage i 2003 til 51 dage i 2007. Den gode udvikling har

endvidere haft en positiv indflydelse på AOH. Den store stigning i omsætningen, er skyld i

forbedringen i VDOH, da ændringen i varedebitorer ikke har været mærkværdig.

Det har ikke været muligt at beregne varekreditorernes omsætningshastighed, da det ikke har været

muligt at finde frem til Carlsbergs vareforbrug, og dermed har det heller ikke været muligt at

beregne varekøb, som er en nødvendighed for at finde varekreditorernes omsætningshastighed.

Konklusion

Kapitaltilpasningsevnen har haft en svagt negativ udvikling, og dette skyldes den dårlige udvikling i

anlægsaktivernes og varelagerets omsætningshastigheder, hvorimod varedebitorernes positive

udvikling har haft en positiv indflydelse på kapitaltilpasningsevnen, og dermed AOH, og har været

medvirkende til at det kun har været et svagt fald, som AOH har fået.

For at undersøge deres regnskab nærmere, vil jeg foretage en balancestruktur. Først vertikalt, hvor

man undersøger forholdet mellem hhv. anlægsaktiverne og omsætningsaktiverne, og egenkapitalen

og gælden. Samtidig er det dens evne til at modstå tab jeg vil undersøge, altså den soliditet, da dens

rentabilitet allerede er beskrevet i regnskabsanalysen. Efterfølgende vil jeg undersøge den

horisontale balancestruktur, hvor man undersøger hvorledes virksomhedens investeringer er

finansieret, og som navnet antyder, er det på tværs af aktiverne og passiverne man kigger, altså

horisontalt (vandret), hvor man i den vertikale (lodret) kiggede på passiverne og aktiverne alene.

Den vertikale balancestruktur

Anlægsgrad

Anlægsgraden viser hvor stor en del af virksomhedens samlede investeringer, aktiverne, der er

anlægsaktiver. Hvis en anlægsgrad et tilfældigt år er f.eks. 50 %, vil det sige at for hver krone der er

investeret i aktiver, så er 50 øre af dem investeret i anlægsaktiver.

Carlsbergs anlægsgrad er gået fra i 2003 at være 64,1 % til 75,6 % i 2007. Det viser at over tre

fjerdedele af Carlsbergs aktiver, er anlægsaktiver, og at en stor del af deres pengebinding derfor er

kapacitetsbestemte, og vil være bundet i Carlsberg i lang tid. Samtidig kan vi se, at godt en fjerdedel

er omsætningsaktiver, og dermed en relativ lille del som er bundet kort tid i Carlsberg. I en

virksomhed som Carlsberg kunne dette også være forventeligt, da det er en produktionsvirksomhed

med anlægsaktiver (produktionsmaskiner) på bryggerier over hele verden, som gerne skulle holde

mange år frem i fremtiden.

Soliditetsgrad

Soliditetsgraden viser hvor stor en del af investeringerne, aktiverne, der er finansieret af

virksomhedens ejere, gennem egenkapitalen. Hvis soliditetsgraden f.eks. i 2008 er 35 %, så vil det

betyde at for hver investeret krone, så vil 35 øre af den krone komme fra ejerne.

Carlsbergs soliditetsgrad har været stødt stigende i alle fem år, og er steget fra at være 24,1 % i

2003 til 32,6 % i 2007, en stigning på 8,5 procentpoint, svarende til ca. 35,3 %. Da soliditetsgraden

helst skal være over 30, for at en virksomhed er solid, kan vi se at Carlsberg er gået hen og har

udviklet sig til at være en solid virksomhed, som finansierer 32,6 % af deres investeringer, med

egen kapital.

Gældsætningsgrad

Det procenttal man får, ved at beregne gældsætningsgraden, viser hvor stor en procentdel af

virksomhedens samlede investeringer, udtrykt i aktiverne, som er finansieret med fremmed kapital,

udtrykt i gæld. Er gældsætningsgraden f.eks. 40 %, er 40 % af aktiverne finansieret med gæld.

Soliditetsgraden og gældsætningsgraden skal altid give 100 % til sammen.

Først og fremmest, da vi ved at soliditetsgraden og gældsætningsgraden tilsammen skal give 100 %,

må det anses som en fejl i Carlsbergs regnskab i 2003, da gældsætningsgraden kun er 61,7 %, og

med soliditetsgradens 24,1 % fra dette år, giver det til sammen 98,2 %. Og i beregningerne af

nøgletallene, kan vi se at alt er helt efter normerne for disse.

Men med udgangspunkt i de kendte tal, kan vi se at gældsætningsgraden har haft en svingende

stigning, men den er steget fra de omtalte 61,7 % i 2003, til 67,4 % i 2007, og det stemmer helt

overens med soliditetsgraden for dette år. Vi kan altså konkludere ud fra de to tal, at godt en

tredjedel af investeringer er selvfinansierede med egen kapital, mens to tredjedele er finansieret med

fremmed kapital, gæld. Og eftersom soliditetsgraden helst skal være over 30 %, skal

gældsætningsgraden helst være under 70 %, men gerne med lavere. Dog er dette tilfredsstillende.

Gearing

Viser forholdet imellem den fremmede kapital, gælden, og den kapital som virksomheden selv har

investeret, egenkapitalen. Det tal man får ved at regne gearingen ud, viser hvor mange gange større

end egenkapitalen, at gælden er. Er gearingen f.eks. 3, så er gælden tre gange så stor som

egenkapitalen. Derfor er det selvfølgelig ønskeligt med en lav gearing, da risikoen i virksomheden

vil være lavere, og investorer vil have større lyst til at samarbejde med virksomheden med den lave

risiko. Omvendt vil de være tilbageholdende ved en høj gearing, da det er lig med stor risiko.

Da soliditetsgraden og gearingen hænger sammen, (hvis soliditetsgraden er stor, er gearingen lille

og omvendt), så er det naturligt at gearing er faldet, når nu soliditetsgraden er steget. Den er gået fra

at være 2,55 i 2003, til 2,07 i 2007. Altså er gælden 2,07 gange så stor som egenkapitalen. Den er en

forholdsvis lav gearing, og det er ikke særlig risikofyldt for investorer, långivere o. lign., eftersom

soliditetsgraden også er solid.

Soliditetsgraden over 30 %, hvilket er tilfredsstillende, og dermed er gældsætningsgraden som

nævnt også tilfredsstillende. Og da gearing også er forholdsvis lav, taler alt for er Carlsberg er en

solid virksomhed, og det vil ikke være forbundet med stor risiko for investorer at skyde kapital ind i

virksomheden, ej heller vil det nok ikke være de skrappeste lånevilkår man vil møde fra långivere.

Den horisontale balancestruktur

Kapitalbindingsgrad

Kapitalbindingsgraden viser hvor stor en procentdel af den langfristede kapital, virksomhedens

anlægsaktiver udgør. Den langfristede kapital er lig med den langfristede gæld + egenkapitalen.

Modsat likviditetsgraden, så bør kapitalbindingsgraden være under 100 %, for at det er godt.

Kapitalbindingsgraden har haft en positiv udvikling, idet den er faldet fra 133,9 % i 2003 til 105,2

% i 2007, men desværre er den stadig ikke under de ønskede 100 %, hvilket vil sige at

kapitalbindingsgraden for Carlsberg ikke er tilfredsstillende.

Likviditetsgrad

Den viser hvor stor en procentdel af den kortfristede kapital i virksomheden, som virksomhedens

omsætningsaktiver udgør. Den kortfristede kapital er lig med den kortfristede gæld. For at

virksomheden skal have en god likviditet, bør likviditetsgraden ligge over 100, og helst gerne være

helt oppe omkring 150 %.

Vi kan desværre se at likviditetsgraden har været konstant faldende, og er røget fra at være over de

ønskede 100 %, helt præcist 116,7 % i 2003, til at være på 86,6 % i 2007. Dette fald skyldes at

omsætningsaktiverne er faldet, i takt med at den kortfristede gæld er vokset, og dermed har

Carlsberg en dårlig likviditet, da de mest likvide aktiver, ikke kan betale den kortfristede gæld.

Desuden er kapitalbindingsgraden over de ønskede 100 %, men man kan se på udvikling af KBG, at

hvis den fortsætter den udvikling den har haft hidtil, hvilket meget tegner på, så vil den være under

100 %, måske allerede i 2008.

Vurdering af Carlsberg

Carlsbergs sammensætning af egenkapital og gæld

Vi kan se på gearingen, at den er forholdsvis lav, altså at gælden ikke er meget større end

egenkapitalen, ca. 2 gange, og den har været nedadgående, så man kan forvente at den i de

kommende år måske vil blive lavere, i takt med at koncernresultatet forventes at stige, og dermed

vil reserverne højst sandsynligt også stige, og det vil munde ud i en større egenkapital. Dog kan

gælden selvfølgelig også gå hen og vokse, hvis Carlsberg for eksempel vil ud på nye markeder og

investere, eller investere yderligere på nuværende markeder, hvilket det forventes at de vil gøre i

bl.a. Asien, og at de derfor vil være nødt til at forøge deres gæld, for at få den fornødne kapital til

dette.

Gældens fordeling på langfristet og kortfristet

Vi så i kapitalbindingsgraden, at den langfristede kapital ikke var helt tilfredsstillende, men hvis

dens udvikling følger som hidtil, hvor den er på vej ned under de ønskede 100 %, så vil det ikke

være noget som kommer til at volde Carlsberg problemer i fremtiden.

Carlsberg har mange kortfristede forpligtelser, og vi så i analysen af Carlsbergs balancestruktur, at

de har en lav likviditetsgrad, og at de mest likvide aktiver ikke er i stand til at betale de kortfristede

forpligtelser. Dette kan gå hen og volde Carlsberg store problemer i fremtiden, hvis dette er en

udvikling der fortsætter, da de kan gå hen og komme i det problem at de ikke er i stand til at betale

deres gæld. Desuden kan de løbe ind i det problem, at deres långiver (dem der har finansieret deres

kassekredit) som et resultat af den i gangværende finansielle krise, med kort varsel opsiger deres

kassekredit, og så vil Carlsberg være endnu mindre likvide.

Den økonomiske udvikling, og finanskrisen påvirkning herpå

Den økonomiske udvikling i Carlsberg, har de seneste tre år været opadgående. Dette skyldes især

en forstærket indtjeningsevne, i form af stærkt stigende omsætning. En udvikling som alt tyder på

vil fortsætte, især fordi Carlsberg i starten af år 2008, i selskab med Heineken, købte den britiske

bryggeri-gigant Scottish & Newcastle, og det derfor må forventes at deres omsætning vil stige

endnu mere, da købet af Scottish & Newcastle vil betyde forøgelse af kapaciteten og

vækstmulighederne, og ifølge Carlsberg selv har de etableret verdens hurtigst voksende globale

bryggeri.

http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-html

Ved købet af Scottish & Newcastle, hørte også investeringer/ejerandele med i andre bryggerier, i

Frankrig, Grækenland, Kina og Vietnam, som dermed blev føjet til det i forvejen kæmpestore

marked som Carlsberg er inde på, i både Vest- og Østeuropa, samt store dele af Asien. Dette taler

endnu mere for at Carlsberg er i stor vækst, og at deres indtjening derfor vil fortsætte sin

opadgående omsætning, og Carlsberg forventer da også selv at deres omsætning vil stige med ca. 10

%, og især i BBH (Baltic Beverages Holding – Carlsbergs datterselskab på det russiske ølmarked)

forventes der en markant stigning i salget, og meget taler også for at dette kan blive en realitet.

Efterspørgslen på vodka i Rusland er faldet markant, især på grund af finanskrisen

, hvor absurd det

end lyder, men forhandlere sælger en mærkbar mindre volumen af vodka, og dette menes at kunne

gavne Carlsberg, da en del af befolkningen i forvejen stadig mere er gået over til at drikke øl i stedet

for vodka.

Men finanskrisen kan også gå hen og få negative konsekvenser for Carlsberg. Finanskrisen har

blandt andet betydet at Carlsberg har måttet nedjustere deres forventninger til resultat for 2008,

fordi salget i Storbritannien, og salget gennem BBH, i efteråret har været lavere end forventet

. Men

stadig vil omsætningen for det kommende år, og koncernresultatet ligeså, gå hen og være markant

forbedret i forhold til 2007. Allerede efter årets ni første måneder er koncernresultatet på 2.910 mio.

kr., hvor det i hele 2007 var 2.596, så allerede inden året er omme, er resultatet forbedret. I

forlængelse af nedgangen af salg i Storbritannien, har Carlsberg valgt at lukke deres bryggeri i

Leeds, som et resultat af finanskrisen, som har medført stigende råvarepriser.

Som nævnt tidligere har Carlsberg ekspanderet meget, og er især gået ind for at opnå en stor vækst

på asiatiske marked, men også her kan finanskrisen blive en stopper for Carlsberg. Den

igangværende finanskrise har sat en stopper for yderligere opkøb på det asiatiske marked, men man

forventer dog at det kun er for en kort periode, og når man igen vil forsøge sig med at købe ind på i

Asien, rygtes det at Carlsberg vil gå massivt ind.

Man kunne også frygte at Carlsberg ville løbe ind i problemer med at investere i markeder i andre

lande, i forbindelse med låntagning hos långivere, som et resultat af finanskrisen. Men dette

problem ser ikke ud til at blive en realitet, da bankerne har sat renten ned, for at det skal være lettere

http://ekstrabladet.dk/nyheder/erhverv/epn/article1089518.ece

http://www.business.dk/article//borsnyt//

http://finans.tv2.dk/nyheder/article.php/id-html?forside

for virksomheder at investere, for at holde virksomhederne kørende, så de ikke bliver bremset op af

finanskrisen.

Så alt i alt, kan vi se at finanskrisen på nogle punkter kommer til at påvirke Carlsberg, på trods af at

øl er et forbrugsgode som normalt ikke ville blive påvirket af en økonomisk udvikling som denne,

og at deres forventninger til økonomisk vækst, ikke helt kommer til at leve op til det ønskede. Dog,

som tidligere nævnt, har Carlsberg allerede opnået et koncernresultat som efter de første ni måneder

af året, allerede er højere end 2007, og hvis deres planer om at gå massivt ind i Asien, og at deres

vækst i Østeuropa og BBH fortsætter, kan jeg forestille mig at den økonomiske udvikling for

Carlsberg, vil fortsætte med at stige.

Konklusion:

En dybdegående redegørelse af regnskabsanalysen, ledte til en let forståelse af denne, da en

regnskabsanalyse blev foretaget.

Regnskabsanalysen viste at Carlsberg på nogle punkter har været opadgående, men på nogle

punkter ligeså har været nedadgående. Især deres indtjening/omsætning er i konstant stigende

udvikling, hvilket tegner godt for Carlsberg, dog er deres kortfristede gæld høj, hvilket kan volde

dem problemer. Deres rentabilitet har haft en fin udvikling, hvorimod deres kapitaltilpasningsevne

har haft en svag nedgang. Ved at kigge på balancestrukturen fandt jeg ud af at Carlsbergs mest

likvide aktiver ikke var i stand til at dække for de kortfristede forpligtelser, hvilket normalt er

ønskeligt, og dette kan komme til at volde Carlsberg problemer. Selvom deres langfristede kapital

heller ikke var ønskelig i 2007, havde den haft en udvikling som gjorde at man kan forvente at den

vil være tilfredsstilende indenfor de næste år, hvis den fortsætter sin udvikling.

Det kan frygtes at finanskrisen vil få indflydelse på Carlsberg, f.eks. når de skal investere på nye

markeder, men en nylig nedsætning af renten gør at jeg ikke tror på at dette vil blive en trussel for

Carlsberg. Krisen har ligeledes tvunget Carlsberg til at nedjustere, hvilket dog ikke har været en

større nedjustering end at Carlsbergs koncernresultat forsætter sin opadgående udvikling.

Litteraturliste

Kureer & Lundgreen: International Økonom A-niveau, Bind 1 og 2, 1. udgave 2006. (Bog)

Berlingske Tidende: Finanskrisens anatomi

Internetadresse: http://www.business.dk/article//finans/7/ (Internet)

Wikipedia: Subprime-lån

Internetadresse: http://da.wikipedia.org/wiki/Subprime_l%C3%A5n (Internet)

Investeringen.dk: Årsag til finanskrisen

Internetadresse: http://investeringen.dk/2008/12/arsag-til-finanskrisen-2/ (Internet)

Wikipedia: USA’s økonomi

Internetadresse: http://da.wikipedia.org/wiki/USA's_%C3%B8konomi (Internet)