[navn fjernet] Studieretningsprojekt
HH3d VØ/IØ
1 | Side
Indledning
I følgende rapport om Carlsberg kommer jeg kort ind om deres historie og hvad bryggeriet har opnået af
HHX 3. år
Jeg kommer ind på deres regnskab over en 5-årig periode, hvor jeg vil analysere nogle hovedtal fra
Carlsbergs resultatopgørelse og balancen. Jeg vil udarbejde The Balanced Scorecard, hvor jeg vil lave en
detaljeret rentabilitetsanalyse samt kapitaltilpasningsevnen og give en kort konklusion af dem begge og
beskrive hvordan deres tal er, om de er dårlige eller gode. Derefter kommer jeg ind og undersøger deres
kundeperspektiver og kort beskriver jeg, hvordan Carlsbergs interne forretningsprocesser samt lærings- og
vækstperspektivet fungere og hvad Carlsberg gør ved det.
Efterfølgende har jeg udarbejdet en SWOT-analyse af Carlsberg, hvor jeg kommer ind på deres stærke- og
svage sider samt de muligheder og trusler Carlsberg har. Så vil jeg udarbejde en konklusion, som beskriver
SWOT-analysen og hvilke fremtid muligheder Carlsberg får.
Så vil jeg endelig komme ind og beskrive Carlsbergs miljøpolitik og hvad de gør for at opfylde de krav der
bliver stillet til dem, med CO
2
-udslip og andre drivhusgasser. Jeg kommer ind på, hvordan de styrer
miljøpolitikken og hvad de gør for deres medarbejdere i Carlsberg, for at give dem den bedste arbejdsplads
som muligt. Og derefter vil jeg undersøge om Carlsberg er med i nogle systemer eller organisationer som
går ind og støtter miljøet med forskellige ting. Så vil jeg prøve at undersøge Carlsbergs, fremtidsplaner for
miljøet, hvad de havde tænkt sig at gøre i fremtiden, med udslip af drivhusgasser, energiforbrug, osv. til
sidst vil jeg komme med en konklusion, om hvordan det går, med at holde styr på Carlsbergs miljø og
komme med en forklaring på om deres fremtidsplaner kan lade sig gøre.
Som andet sidste punkt vil jeg lave en beskrivelse af Carlsbergs grønne regnskab for 2007, hvordan det går
med at nedbringe de forskellige drivhusgasser og beregner nogle indekstal der viser fremskridtet for
Carlsberg. Så vil jeg komme ind på Carlsbergs kvoter, hvor meget CO
2
de må lukke ud.
Så vil jeg komme med en mulig beskrivelse af miljøtopmødet i København til næste år og hvordan det kan
give Carlsberg problemer på miljøsiden.
Til sidst vil jeg komme ind på Kyoto-aftalen, hvad den kort går ud på og hvilke krav den stiller til Danmark og
hvad virksomhederne skal gøre for at hjælpe til med at få drivhusgasserne ned på et minimum.
[navn fjernet] Studieretningsprojekt
HH3d VØ/IØ
2 | Side
Carlsbergs Historie
Det var den visionære J. C. Jacobsen, der i 1847 grundlagde Carlsberg bryggeriet på
Valby bakke. J. C. Jacobsen udviklede et laboratorium, hvor han bl.a. arbejde på en
ny metode til rendyrkning af ølgær, den metode blev kaldt "Saccharomyces
Carlsbergensis
1
”, som der efterfølgende blev stillet til rådighed for bryggerier
verden over, senere blev ph-skalaen også udviklet i laboratoriet.
I 1882 etablerede J. C. Jacobsens søn, Carl, så bryggeriet Ny Carlsberg. Carl
interesserede sig meget for kunsten og støttede i et omfang, man ikke havde set
før. Carl skænkede bl.a. Danmark Den lille havfrue og Storkespringvandet, samt en
masse andre statuer og lign.
De 2 bryggerier blev senere slået sammen til Carlsberg Bryggerierne.
Senere i historien slog Tuborg sig sammen med Carlsberg og selskaberne kom til at hedde Carlsberg A/S,
Carlsberg flyttede derefter sin produktion til Fredericia. Carlsberg lavede også en kontrakt med Coca-Cola
Tapperierne A/S, hvor Carlsberg kom til at stå for hovedproduktionen af Coca-Colas produkter i Danmark og
Finland. Derimod vil Coca-Cola så tappe nogle af Carlsbergs sodavandsprodukter i andre lande. Så
Carlsbergs hovedproduktion står i dag af øl, læsedrik og vand. For nylig købte Carlsberg sig ind i BBH, som i
dag står for en meget stor andel af fremgangen i Carlsberg, nemlig hele 90 %.
2
Carlsberg i dag
Carlsberg er nu blevet moderselskabet i Carlsberg-gruppen, som er en af verdens største bryggerigruppe.
Bryggeriet har en lang række datterselskaber og samarbejdspartnere, der tilsammen sælger Carlsbergs
produkter, i mere end 150 lande, hvoraf de største og hurtigst voksende mærker er Tuborg og Carlsberg.
Carlsberg-gruppen har mere end 40.000 medarbejder på verdensplan og 75 lokale bryggerier i mere end 25
lande. Desuden er Carlsberg hovedsponsor for europamesterskaberne i fodbold samt andre store
begivenheder, som er med til at forbedre og styrke Carlsbergs internationale forhold. For at Carlsberg har
kunnet nå så langt som de er i dag, har det krævet en god og forståelig ledelse
3
, der har tænkt innovativt og
har engageret sig i arbejdet.
1
http://da.wikipedia.org/wiki/Carlsberg - Historie
2
Carlsberg A/S regnskab for 2007 s. 12
3
Se organisationsdiagrammet over ledelsen på Bilag 1
J. C. Jacobsen i 1886
stifter af bryggeriet
Carlsberg
[navn fjernet] Studieretningsprojekt
HH3d VØ/IØ
3 | Side
Carlsberg har oprettet deres egen fond – Carlsbergfondet, den har siden 1876 støttet kunsten,
videnskaben, naturen og samfundet. Fondes støtte er grundforskning i videnskaben og andre aktiviteter
som har international betydning.
Carlsbergfondet er delt op i fire fonder, der er Turborgfondet som sørger for store musikkoncerter
eksempelvis Grøn Koncert. Så er der Ny Carlsbergfondet der støtter kunster og Carlsbergfondet der støtter
videnskaben, desuden skal fonden også sørge for at besidde mindst 51 % af stemmerne og mere end 25 %
af aktiekapitalen, så der ikke er andre der går ind og får mere end 50 % af stemmerne og derved noget af
kontrollen af Carlsberg. Så er der Carlsbergs Mindelegat der er til for at støtte alt der gavner samfundet.
I år 2007 blev der uddelt ca. 280 mio. kr. ud på forskellige aktiviteter som fondene støtter
4
.
Analyse af Carlsbergs regnskab for 2007
Som man kan se i regnskabet for 2007, går det fremad for Carlsberg. Det bekræfter Carlsbergs koncernchef
Jørgen Buhl Rasmussen også, da han fortæller at ”Resultatet for 2007 har været meget tilfredsstillende og
bekræfter at Carlsberg er i god form”. Dog forventer han et udfordrende år i 2008 da, der fortsat vil blive
stigende råvarer priser. Så han siger det derfor, bliver vigtigere end nogensinde før, at fokusere på salget og
effektiviteten i organisationen. Jørgen Buhl Rasmussen siger dog, at Carlsberg er klædt godt på til 2008 og
er klar til, at gå udfordringerne i møde
5
.
Carlsberg er dog også blevet ramt af den nutidige finanskrise, specielt i Storbritannien og på det
vesteuropæiske marked er Carlsberg hårdt ramt. I Storbritannien har Carlsberg haft nogle problemer på on-
trade markedet, som er pubber, restauranter, osv. problemet er, at det er forholdsvis dyrt disse steder og
det forskyder så problemet hen på off-trade markedet, som er detail butikkerne.
Carlsberg har derfor, droppet den aftale, de har med on-trade markedet. Det kom til, at betyde Carlsberg
sagde farvel til 7.775 pubber og restauranter i Storbritannien, men efter noget tid kom Carlsberg tilbage på
markedet, da de fandt ud af, hvor meget markedet betød for Carlsberg. Investorerne fik derfor Carlsbergs
aktiekurs til at falde en del, men efter de kom tilbage på markeder igen, kom deres aktiekurs til at stige flot.
Carlsberg har valgt at nedjustere lidt på 2008, altså lukke bryggerier og udskyde eller helt droppe nogle
fremtidige investeringer, i Storbritannien, fordi markedet simpelthen er stagneret. Carlsberg er derfor
begyndt og satse mere på det Russiske og Østeuropæiske marked, hvor der stadig er godt gang i væksten.
4
http://www.carlsbergdanmark.dk/omos/FondeLegater/Pages/FondeLegater.aspx
5
Carlsbergs Årsrapport for 2007, s. 4 og 5.
[navn fjernet] Studieretningsprojekt
HH3d VØ/IØ
4 | Side
På det marked har Carlsberg også BBH (Baltic Breweries Holding), som de fornyeligt opkøbte helt. Carlsberg
skal passe på, på det russiske marked da der er en stor konkurrent, nemlig SABMiller, som er en af de helt
store bryggerigrupper i verden.
2009 forventes ligesom 2008, at blive et udfordrende år for Carlsberg. Det fortæller Jens Houe Thomsen,
senior aktieanalytiker for JyskeBank
6
. Carlsberg har dog sat sig stærkt på det russiske marked med
overtagelsen af resten af BBH, hvilket har gjort dem til aktievinder 2009. Det betyder, at Carlsberg ikke
rammes så hårdt, når nedjusteringerne i 2008 falder på plads og med overtagelsen af BBH, forskyder
Carlsberg sig hen imod et Østeuropa i vækst og væk fra et Vesteuropa i nedgang. Desuden er det heller ikke
øl der spares så meget på i finanskrisen. Det fortæller Jens Houe Thomsen, senior aktieanalytiker for
JyskeBank
7
. Dette dokumenteres også af Carlsbergs egen finansdirektør Jørgen P. Jensen
8
.
Carlsbergs regnskab for 2007, har udviklet sig nogenlunde over de 5 år, når man tænker på, at Carlsberg
vokser og vokser, så får de også flere indtægter men dog også nogle flere udgifter. Nedenfor er der en
gennemgang af Carlsbergs resultatopgørelse og balance over de 5 år.
Hvis vi kigger på Bruttofortjenesten over de sidste 5 år, ser vi en stor fremgang. I år 2007 har de en
fortjeneste på 22.327 mio. kr., hvor de i 2003 havde en fortjeneste på 17.637 mio. kr. Det er en fremgang
på 4.690 mio. kr. Det må siges, at være et flot resultat af Carlsberg.
Kigger vi på Carlsbergs af- og nedskrivninger er de lidt specielle da de i 2005 gik over til IFRS, det betyder at
af- og nedskrivningerne indgår i særlige omkostninger. I år 2003 ligger af- og nedskrivningerne omkring 380
mio. kr. om året, hvor de efter 2004 stiger meget. I 2004, hvor nedskrivningerne bliver bogført under
særlige poster, ser vi en stigning på 219 mio. kr. Hvilket kan skyldes, at Carlsberg overtog det tyske
bryggeriselskab Holsten Brauerei, som gav en god position på det nordtyske marked
9
.
Det var også det år hvor Carlsberg lancerede deres nye flakse og kasse på markedet, det kan også have
betydet en stor del, da Carlsberg nok har været ude og investere i nye ting til lanceringen. I 2005 faldt
nedskrivningerne så igen, hvilket kan skyldes et salg af Harboe, for at få gælden ned, men også at Carlsberg
indså, deres nye flakse og kasse var en fiasko, så de skiftede tilbage til den ”gamle” flaske og kasse igen. I
2006 stiger nedskrivningerne igen, men falder så i år 2007.
6
http://jyskebank.tv/3631004/carlsberg_regnskab_for_3_kvartal
7
http://www.jyskebank.tv/2391186/aktievinder_2009_carlsberg
8
http://www.jyskebank.tv/2931372/krisen_set_fra_direktoerstolen_i_carlsberg
9
http://da.wikipedia.org/wiki/Carlsberg
[navn fjernet] Studieretningsprojekt
HH3d VØ/IØ
5 | Side
Carlsbergs finansielle omkostninger ligger meget højt, da de har en stor gæld og derved får for mange
renteomkostninger. I år 2003 ligger den på 891 mio. kr. men i år 2004 stiger den omkring 1 mia. kr. og der
ligger den stabilt til år 2007 (1.852 mio. kr.). Det skyldtes Carlsbergs store investeringer i andre bryggerier
rundt omkring i verden. Carlsbergs finansielle omkostninger ligger meget højt i forhold til deres finansielle
indtægter som ligger omkring 416 mio. kr. i 2003 og stiger til 651 mio. kr. i 2007. Det er fordi Carlsberg ikke
har lige så store renteindtægter som de har udgifter. Carlsberg har også handlet lidt med aktier i perioden,
som også har haft påvirkning på de finansielle indtægter.
Carlsbergs aktiver ligger på et højt niveau, som skyldes Carlsbergs store grunde og bygninger, bl.a. har
Carlsberg bygget et højlager i Fredericia, som kan rumme 70.000 paller med øl og vand, det svarer til 63
mio. flasker
10
. Det er også de store maskiner, som får de materielle anlægsaktiver til at ligge så højt. I 2003
lå de samlede anlægsaktiver på næsten 30.000 mio. kr., men fra år 2004 til 2007 ligger de og svinger
omkring de 45.000 mio. kr.
På passivsiden ser vi Carlsbergs egenkapital, som i 2003 var på 11.276 mio. kr. Egenkapitalen har dog stille
og roligt vokset sig op til år 2007, hvor den ligger på 19.944 mio. kr. hvilket er ganske fornuftigt. Carlsberg
har brug for en god egenkapital og en lavere gæld, som de også skal arbejde på at få ned, hvis de vil
konkurrere med de allerstørste bryggerier på verdensplan.
Længere nede på passivsiden, finder vi Carlsbergs gældsforpligtelser. I 2003 lå de samlede
gældsforpligtelser på 28.806 mio. kr. Men derefter har Carlsberg købt en masse små bryggerier og Scottish
& Newcastle som siges, at være den største virksomhedshandel på dansk grund. Det har fået Carlsbergs
samlede gældsforpligtelser til, at springe i vejret. I 2004 lå de nemlig på 40.906 mio. kr. og i 2007 ligger de
på 41.276, det er den gæld de skal se, at komme af med, hvis Carlsberg ønsker at bygge en stærk og god
økonomi op. Så de kan konkurrere med de største bryggerigrupper i verden
11
.
10
http://www.carlsbergdanmark.dk/Job/Arbejdsliv/vidsteduat/Pages/default.aspx
11
Resultatopgørelsen og balancen for 2003 – 2007 ligger sammen med bilagene
[navn fjernet] Studieretningsprojekt
HH3d VØ/IØ
6 | Side
The Balanced Scorecard
Carlsbergs mål og strategi er: At være medarbejdernes og kundernes nummer 1, i alt hvad de gør. Ved at
skabe værdifulde oplevelser for kunderne. Det ville Carlsberg opnå ved, at have kvalificerede og
engagerede medarbejder, der har specielt fokus på forbrugerne og kunderne, men også alle andre led i
værdikæden. Carlsbergs motto ”Probably the best beer in the world” viser også, hvor glade og optimistiske
de er i Carlsberg for deres produkter.
I The Balanced Scorecard kommer vi ind på Carlsbergs økonomiske perspektiver, deres interne
forretningsprocesser, deres kundeperspektiver, samt deres lærings- og vækstperspektiver.
Økonomiske perspektiv
Rentabilitetsanalysen
- Udrenget ved hjælp af Carlsbergs årsrapporter, nøgletallene ses på bilag 2.
Afkastningsgraden
Rentabiliteten i Carlsberg har haft et fald i analyseperioden, men er dog på vej op i igen. Nu i år 2007, ligger
den på 8,6 %, det er en stigning på 13,2 % -point fra år 2003, hvor afkastningsgraden lå på 7,6 %.
Afkastningsgraden ligger dog ikke særlig højt i Carlsberg, den er kun lige over markedsrenten på ca. 6 %.
Midt i analyseperioden lå afkastningsgraden endda under de 6 %, hvilket ikke har været særlig godt for
Carlsbergs indtjeningsevne og kapitaltilpasningsevne.
Overskudsgraden
Overskudsgraden har også haft et lille fald i analyseperioden, men er dog også kommet godt igen. I 2007
ligger den på 11,8 % i forhold til 2003, hvor den var på 10,3 % det er en stigning på 14,6 % -point.
Overskudsgraden ligger dog på et acceptabelt niveau og viser, at deres indtjeningsevne er kommet i god
form igen, i forhold til midt i analyseperioden, hvor overskudsgraden var faldende.
Den forbedrede overskudsgraden betyder at virksomhedens indtægter er begyndt at udvikler sig positivt i
forhold til virksomhedens omkostninger igen. Det er også med til, at påvirke indtjeningsevnen i en positiv
retning for Carlsberg.
[navn fjernet] Studieretningsprojekt
HH3d VØ/IØ
7 | Side
Aktivernes omsætningshastighed
Aktivernes omsætningshastighed også kaldet kapitaltilpasningsevne, har samme problem. Den er faldet
igennem det meste af analyseperioden, men er begyndt at komme efter det nu, men den har stadig haft et
lille fald fra 0,74 gange i år 2003 til 0,73 gange i 2007, det svarer til et lille fald på 1,4 % -point og den ligger
på et uacceptabelt niveau.
Faldet betyder, at Carlsberg aktivitet ikke har udviklet sig så godt som det skulle, i forhold til det
investerede kapital. Det kan være en af synderne til at rentabiliteten heller ikke har udviklet sig så godt.
Gældsrenten
Gældsrenten er blevet stærkt forringet i analyseperioden, da den er steget fra 1,6 % i 2003 til 2,9 % i 2007
det er en samlet stigning på hele 81,3 % -point. Det skyldes udelukkende Carlsbergs store gæld, som de har
bygget op gennem årene.
Egenkapitalens forrentning
Egenkapitalens forrentning har haft et kraftigt fald i 2004, men er derefter også kommet godt efter det
igen. I år 2007 er den nemlig steget til 18,2 %, hvor den i 2003 lå på 15,0 % det er en stigning på 21,3 % -
point. Faldet i egenkapitalens forrentning skyldes, at afkastningsgraden udviklede sig dårligt midt i
analyseperioden og den stigende gældsrente har også påvirket egenkapitalens forrentning dårligt.
Egenkapitalens forrentning ligger på et acceptabelt niveau i forhold til markedsrenten på ca. 6 %.
Egenkapitalens forrentning ligger i alle 5 år over afkastningsgraden, hvilket har betydet, at Carlsberg har
tjent på, at arbejde med gæld.
Konklusion
Rentabiliteten har haft et fald midt i analyseperioden, men er dog begyndt, at komme efter det på nogle
områder. Særligt er afkastningsgraden, overskudsgraden og egenkapitalens forrentning kommet godt igen,
selvom afkastningsgraden er meget lav og burde ligge på et højere niveau. Imens hænger aktivernes
omsætningshastighed stadig lidt og gældsrenten forbliver forringet.
Resultatet viser en utilfredsstillende periode, hvilket igen kan skyldes at Carlsbergs indtjeningsevne ikke har
formodet, at udvikle sig særlig godt og den store gæld som Carlsberg har sat sig på.
[navn fjernet] Studieretningsprojekt
HH3d VØ/IØ
8 | Side
Kapitaltilpasningsevnen
- Udrenget ved hjælp af Carlsbergs årsrapporter, nøgletallene ses på bilag 3.
Anlægsaktivernes omsætningshastighed
Beregningerne viser at anlægsaktivernes omsætningshastighed er faldet, idet de lå på 1,16 g i 2003 og er på
0,97 g i 2007, dvs. et fald på 16,4 % -point. Anlægsaktivernes omsætningshastighed ligger i forvejen på et
meget lavt niveau, idet Carlsberg kun får 0,97 kr. tilbage når de investerer 1 krone i anlægsaktiverne, hvilket
ikke ligefrem går ind og påvirker omsætningshastigheden for de samlede aktiver særlig positivt.
Varelagerets omsætningshastighed
Varelagerets omsætningshastighed er faldet fra 6,35 g i 2003 til 5,87 g i 2007 det svarer til et fald på
7,6 % -point. Det betyder at lagertiden for en vare er stigende, i 2003 lå en vare 57 dage på lager, hvor de
nu ligger 61 dage på lager. Dette skyldes den forringede aktivitet i Carlsberg.
konklusion
Carlsberg har ikke formået, at få deres omsætningshastighed, særlig godt op. Det skal de få styr på, som
man kan se begynder varerne, at ligge længere tid på lageret. Det kan betyde at Carlsberg enten producere
for meget i forhold til hvad de sælger, eller at deres salg bare er faldene og de producere det samme,
hvilket de skal have rettet op på.
Kundeperspektiv
Carlsberg ønsker at være tæt på kunderne her i Danmark, så derfor har Carlsberg 200 sælgere, der kører
rundt i hele landet. Deres opgave er at yde professionel hjælp og være troværdige. Sælgerne kommer bl.a.
og hjælper med opfyldning af Carlsbergs produkter i butikkerne og hjælper med rådgivning, mm.
Salgsorganisationen er opdelt i 2 afdelinger, nemlig off-trade organisationen, som er detail forhandlere og
on-trade organisationen
12
, som er restauranter, sportsklubber, festivaler, mm.
Carlsberg prøver hele tiden at udvikle deres sortiment, så de har noget for en hver smag. Det viser de med
deres nye produkt ”Somersby”, som er blevet taget godt i mod i Danmark. Den populære drik har ramt plet
blandt de unge, men også i den ældre del af gruppen, da det er en ”forstærket” æblecider med mere
alkohol i.
Carlsberg vil hele tiden være forrest og det gør de ved at yde en fantastisk service, de har alt i udstyr som
køleskabe, fadølsanlæg, automater og meget mere. I samarbejde med deres leverandører prøver Carlsberg
hele tiden at tænke innovativt og udvikler løbene nyt og bedre udstyr
13
.
12
Organisationerne kan ses på bilag 4.
[navn fjernet] Studieretningsprojekt
HH3d VØ/IØ
9 | Side
Det er ikke kun på hjemmefronten, at Carlsberg er store. Det er de også i udlandet, hvor Carlsberg sælger
deres produkter til forbrugere og kunder i mere end 150 lande.
Interne forretningsprocesser
Carlsberg tænker hele tiden innovativt og prøver som nævnt før, at udvikle nye produkter og udstyr til
kunderne og forbrugerne. Det meste af Carlsbergs produktion sker automatisk, de har kun nogle få
medarbejder, til at gå rundt på produktionslagerne. Hvilket kan ses på billederne over en produktionshal i
Carlsberg.
Carlsberg solgte hver dag i år 2007, 95 mio. liter øl og deres omsætning nåede 44,8 mia. kr.
14
Lærings- og vækstperspektivet
Carlsberg prøver hele tiden på, at engagere deres medarbejder til en bedre forståelse og speciel uddanner
nogle af dem, der har behov for det. Specielt inde for miljø uddanner Carlsberg deres medarbejder, som jeg
kommer ind på senere. Men også inde for forståelse og rådgivning uddanner Carlsberg deres sælgere, hvis
der kommer noget nyt eller der starter en ny medarbejder, så han kommer til at kende virksomheden godt.
13
http://www.carlsbergdanmark.dk/Erhvervskunder/Fordele/Pages/Tekniskservice.aspx
14
Carlsbergs Årsrapport 2007, s. 7 og 8
Automatiske produktionslagre i Carlsberg – Kilde: www.carlsberg.dk – under presse og billedbank.
[navn fjernet] Studieretningsprojekt
HH3d VØ/IØ
10 | Side
SWOT-Analyse af Carlsberg
På baggrund af Carlsbergs eksterne og interne sider, vil jeg udarbejde en SWOT-analyse, som jeg vil bruge til
at, give et bud på de muligheder og udfordringer Carlsberg ville få fremover.
Se samlet SWOT-analyse på bilag 5.
Stærke sider
- Carlsberg har et stærk og kvalitetsmæssigt godt brand og er tilmed et af verdens førende
bryggerier, hvilket gør at de står stærkt på markedet og ligger dermed godt konkurrencemæssigt.
- Carlsberg er en gammel dansk virksomhed, men en god, stærk historie. Det har gjort dem til
markedsleder på ølsalg i Danmark. Det betyder også at Carlsberg har en god rutine og meget
knowhow indenfor området.
- Carlsberg forstår, at markedsføring sig, og repræsentere sig ved rigtig mange begivenheder i både
ind- og udland, hvor øl er en stor betydning. Bl.a. ved fodboldkampe og koncerter. Tuborg holder fx
Grøn Koncert, hvert år.
- Forskningen inden for øl branchen, Carlsberg har egent laboratorium og stor knowhow, indenfor
kvaliteten på produkterne.
- Carlsbergs opkøb af BBH (Baltic Breweries Holding) og andelen de har i Scottish & Newcastle i
Østeuropa, oplever for tiden voksende overskud og vækst.
Svage sider
- Carlsberg har brugt mange penge på investeringer, hvilket betyder at de har en stor gæld. Så de kan
få svært ved mulige opkøb ude i fremtiden.
- Carlsberg får svært ved at rykke højere op i tabellen, da selskabet i øjeblikket ligger nummer 5 over
verdens største bryggerier. De 4 andre konkurrenter er for store, de sidder lige så godt på deres
marked som Carlsberg gør her hjemme, konkurrenternes markeder er bare stører.
- Carlsbergfondet kan være med til, at forhindre Carlsberg i, at fusionere sig med andre store
internationale bryggerier, hvilket kan komme til at skade Carlsberg på sigt, hvis Carlsberg skal
styrke deres internationale position.
- Storbritannien, markedet er stagneret og der er derfor ikke meget gang i væksten.
[navn fjernet] Studieretningsprojekt
HH3d VØ/IØ
11 | Side
- Carlsberg er meget traditionsbundet, det ses bl.a. på deres forsøg på de nye Carlsberg flakser og
kasser, som ikke gik særlig godt.
Muligheder
- Hvis Carlsbergfondet åbner op for, at Carlsberg kan alliere sig med et andet selskab, vil det være en
mulighed for deres udvikling.
- Carlsberg har mulighed for, at komme ind på andre markeder, opkøbe andre og udvikle nye
produkter.
- Carlsbergs gamle grund i Valby, har de mulighed for, at sælge eller lave til noget historisk som et
museum eller lign. Carlsberg har bare ikke den nødvendige kapital til det pt. men det var en
mulighed når pengene er der.
Trusler
- En stor trussel for Carlsberg kan være de små bryggerier, da speciel øl er ved at komme godt ind på
markedet, altså ny ølkultur. Forbruget på vin kan også gå hen og tage mere og mere på ølmarkedet.
- De store konkurrenter kan også være en stor trussel, hvis de kommer ind på nogle af Carlsbergs
markeder eller opkøber andre bryggerier foran Carlsberg, fordi de har større kapital end Carlsberg.
Konklusion
Hvis Carlsberg skal være markedsledende på øl, skal de bygge deres økonomi op, så de har mulighed for at
følge deres konkurrenter. Derefter kan Carlsberg alliere sig med et andet stort bryggeri, men passe på ikke
at miste indflydelsen, fordi det andet selskab måske er for stort og har mere magt.
Carlsberg burde også gå ind og satse mere på speciel øl, som man ser mere af i Danmark i dag.
[navn fjernet] Studieretningsprojekt
HH3d VØ/IØ
12 | Side
Carlsbergs Miljøpolitik og dets anvendelse
Carlsbergs hovedaktiviteter er som bekendt produktion af øl, læskedrik og vand, disse aktiviteter skal
udføres under opsyn, så det ikke kommer til at skade Carlsbergs eksterne miljø. De forsøger at drive
virksomheden, så miljømæssigt forsvarligt som muligt. Carlsberg har været klar over deres ansvar til et godt
samfund, til deres medarbejdere og overfor miljøet, lige siden bryggeriet blev grundlagt i 1847.
Carlsberg står til ansvar for deres eksterne miljø, ved minimum at overholde og tilpasse sig de love og
regler, der er på miljøområdet. For at kunne følge med hele tiden, har Carlsberg oprettet et
miljøledelsessystem (ISO 14001 – som jeg kommer ind på længere nede), det er tilpasset virksomhedens
organisation, som de anvender til aktivt, at styre miljøpåvirkningerne eller eventuelle miljøhandlingsplaner
i deres aktiviteter.
For at holde styr og kunne følge med hele tiden, kræver det nogle gode og forståelige medarbejder, som er
godt uddannet, det sikre Carlsberg sig ved, at de medarbejdere, hvis arbejde kan medføre
miljøpåvirkninger, bliver specielt uddannet, så de kan deres arbejde og har styr på tingene - derved kan
Carlsberg hele tiden skabe forbedringer og undgå forurening. Carlsberg stræber desuden hele tiden efter,
at reducere deres udledninger og affaldsmængder, som kan ses i beskrivelsen af Carlsbergs grønne
regnskab. Carlsberg prøve også, at erstatte deres forbrug med naturlige ressourcer.
Carlsberg går også ind og miljøvurdere nogle af deres leverandører og derfra går i dialog med dem om
produkternes miljømæssige forhold og ydelse
15
.
Carlsbergs produktion er som alle andre selskaber af Carlsberg-gruppen, ISO 14001 certificeret, det er et
miljøledelsessystem, som er udarbejdet af Den Internationale Standardiseringsorganisation og går ud på, at
virksomheden skal overholde nogle såkaldte miljøstandarder, det gør de ved, at fører en stram miljøpolitik,
at de har nogle miljømæssige mål, en handlingsplan og at de holder øje med iværksættelser og driften i
virksomheden ved hjælp af en miljøstyringshåndbog.
Det er frivilligt om man vil tilslutte sig ISO 14001, man kan sagtens have en miljøledelsessystem uden, at
være ISO 14001 certificeret
16
. Så er Carlsberg desuden også certificeret efter Coca-Colas eget miljøsystem
eKOsystemet som går ud på, at skærpe kontrollen over produkterne.
15
Carlsbergs grønne regnskab for 2007, s. 6
16
VØ bogen, kapitel 9 – s. 223
[navn fjernet] Studieretningsprojekt
HH3d VØ/IØ
13 | Side
EKOsystemet er et detaljeret styresystem, som holder kontrol over vigtige områder, såsom: energistyring,
spildevand, ozon beskyttelse, affaldshåndtering over farlige materialer, mm. Samt kræves der, at der bliver
ført målinger og beregninger af miljøindsatsen
17
.
Fra Carlsbergs side ser det godt ud, når de kan vise de er tilsluttet systemet, det viser nemlig at de holder et
skarpt øje med miljøet. Det kan også gå hen og påvirke deres salg af deres produkter positivt, hvis de viser
hvad de gør for miljøet og deres medarbejder, da der er flere der tænker over miljøet i dag. Det giver også
Carlsbergs interessenter et godt indtryk af deres ambitioner på området.
I Carlsberg sørger de bl.a. for, at forbedre medarbejdernes arbejdsstandarder, det gør de ved at holde øje
med støj, støv, osv. i virksomheden. Hvis der er nogle steder i virksomheden, hvor der kan være støj
problemer, som kan være sammenstød eller ”gnidninger” på flasker, dåser og fustager bliver der sørget for
at minimere problemet mest muligt – men da det aldrig helt kan undgås, overvåger Carlsberg derfor støjen,
så de kan holde øje med problemet.
Støv kan også blive et stort problem, specielt når der bliver leveret malt til bryggerierne. Derfor har
Carlsberg investeret i nogle særligt kraftige udsugninger, som samler støvet i lukkede systemer og senere
kan støvet så genbruges i produktionen.
Desuden er Carlsberg hele tiden åbne for gode ideer fra medarbejderne om forbedringsforslag og specielle
interesser.
Fremover har Carlsberg A/S følgende miljømålsætninger:
At nedbringe vand- og energiforbruget
Forebygge forurening, ved at minimere de miljømæssige forhold ved virksomhedens aktiviteter
At nedbringe affaldsmængder og stadig sikre en optimal transport og sortering i affaldet
For at kunne holde styr på alle deres udledninger og affaldsmængder, udregner Carlsberg hvert år et grønt
regnskab, som jeg kommer ind på, på næste side.
Konklusion af fremtidige miljømålsætninger for Carlsberg
Carlsberg arbejder hele tiden på, at nedbringe affaldsmængder, vand- og energiforbruget, det gør vi ved, at
genanvende mest muligt og som det ses på indekstallene, så er de faldene så det er der gode muligheder
for at fortsætte med. Carlsberg har også stor fokus på forureningen og prøver hele tiden, at holde den på et
minimum, så der skal de bare forsætte deres gode arbejde fra foregående år.
17
http://www.carlsbergdanmark.dk/omos/CSR/Miljoe/Pages/default.aspx,
http://www.thecoca-colacompany.com/citizenship/environmental_management_system.html - eKOsystemet
[navn fjernet] Studieretningsprojekt
HH3d VØ/IØ
14 | Side
Beskrivelse af Carlsbergs grønne regnskab
Miljøspørgsmål har igennem mange år, fyldt meget i den offentlige debat. Specielt emner som
miljøforurening, Kyoto-aftalen, osv. har været dagligt stof i medierne. Det har medvirket i, at mange
virksomheder i dag, beskæftiger sig med miljøforhold, i forhold til tidligere. Det samme gør Carlsberg, de
går nemlig meget op i deres interne arbejdsmiljø, i virksomheden og dens belastning og deres eksterne
miljø som påvirker Carlsberg Bryggeriernes omgivelser.
For at offentligheden kan få et indblik i, hvor meget Carlsberg forurener miljøet, udregner Carlsberg hvert
år et grønt regnskab, der sendes ind til Erhvers- og Selskabsstyrelsen, hvor det er tilgængeligt for
offentligheden.
I Carlsbergs Danmarks grønne regnskab ser vi, at deres naturgas næsten er blevet halveret dette skyldes, at
Carlsbergs gasturbine, som producerede el, ikke har været i drift. Dette fører så til, at Carlsberg har været
ude og købe mere el, som derfor har fået elektriciteten til, at stige så voldsomt.
Som man kan se på figur 1, går udviklingen i Carlsberg Danmark godt. Deres energiforbrug falder i det
meste af regnskabsårene () og ender med næsten at blive halveret. Vand og spildevand falder
også i perioden, dog ikke lige så meget. (se udregningerne for indekstallene på det vedlagte bilag 6).
0
50
100
150
2003
Vand Spildevand Energi
På næste side har vi figur 2, som viser indekstallenes udvikling på affald og genanvendelser som Carlsberg
Danmark har. Destruktionens forvirrede indekstal skyldes en ny metode, at udregne det på og i år 2006
uddelte man så destruktionerne på de andre områder. Ellers kan man se, at der har været fremgang i
regnskabsårene, indekstallene er faldet over de 5 år – genanvendelsen forbliver dog stabil hvilket Carlsberg
Danmark også kan være godt tilfreds med
18
. (se udregningerne for indekstallene på det vedlagte bilag 6).
18
Kilde: Carlsbergs Danmarks grønne regnskab for 2007, s. 8 og 9
Figur 1: Skemaet viser indekstallene for udviklingen i Vand, Spildevand og Energi.
[navn fjernet] Studieretningsprojekt
HH3d VØ/IØ
15 | Side
0
50
100
150
2003
Genanvendelse Forbrænding Deponering Destruktion Total affaldsmængde
Carlsberg Danmarks luftemissioner falder også igennem regnskabsårene (), Carlsbergs CO
2
-udslip
bliver begrænset fra indeks 100 (27.637) i 2003 til indeks 51,9 (14.343) i år 2007 hvilket må siges at være
meget tilfredsstillende, da udslippet af CO
2
næsten er blevet halveret.
Carlsberg har fået følgende kvoter tildelt i perioden 2008 – 2012 på CO
2
-udslippet, på 113.845, det svarer til
et udslip på 22.769 pr. år. Carlsberg ligger allerede et godt stykke under kvoten, så det kommer ikke til, at
påvirke selskabet yderligere
19
.
Carlsbergs udslip på NO
x
(Nitrogenoxider) er også faldet igennem regnskabsårene, de er nemlig faldet fra
indeks 100 i 2003 til indeks 19 i 2007, hvilket også må siges at være et rigtigt flot resultat. Kravet om
beregningerne af luftemissionerne er årligt.
Carlsberg Danmark opgiver ikke nogle målingerne på støj, støv og lugt, men til gengæld bliver der hyppigt
holdt øje med det, hvis der skulle opstå problemer.
Som man kan se på Carlsberg Danmarks handlingsplan for 2007 er halvdelen af deres mål blevet opfyldt,
der er dog nogle der kun er delvist opnået, men hvor man kan se fremgangen alligevel. – Bilag 7
Miljøtopmødet i København
Efter min mening skulle Carlsberg være godt klædt på til miljøtopmødet i København næste år (2009),
Carlsberg har sænket deres CO
2
en del og arbejder hele tiden på, at genanvende så meget som muligt.
Forberedelserne op til miljøtopmødet næste år, er gået i gang. FN holdte tirsdag d. 10. dec. 2008
klimatopmøde i Polen, hvor mødet næsten var gået i stå, fordi vi i EU er uenige med CO
2
-kvoterne efter
2012. Det kan blive et fremtidigt problem, for resultaterne ved miljøtopmødet i København, hvis sådanne
forhandlinger ikke kan komme på plads.
Selvom vi i Danmark er en del bagud med at sænke vores drivhusgasser efter Kyoto-aftalen, kommer
miljøtopmødet i København, nok til enighed om, at udslippet skal sænkes yderligere. Det kan blive et
19
http://www.ens.dk/sw19939.asp
Figur 2: Skemaet viser indekstallene for udviklingen af affald som Carlsberg Danmark har.
[navn fjernet] Studieretningsprojekt
HH3d VØ/IØ
16 | Side
problem for Danmark og dets virksomheder, da der skal findes andre alternativer til energiforbrug.
Carlsberg er allerede i fuldgang med, at erstatte så meget af deres årlige energiforbrug med flere
naturresurser og tænke i mere alternative baner. Carlsberg må som nævnt før, have et CO
2
-udslip på
22.769 ton pr. år. Carlsberg ligger allerede en del under dette niveau, som kan ses i det grønne regnskab for
2007, så det er godt for Carlsberg hvis en yderligere reduktion af CO
2
-udslippet bliver vedtaget til
miljøtopmødet i København næste år.
Kyoto-aftalen
I 1990 besluttede FN at igangsætte forhandlingerne om en
klimakonvention, konventionen trådte i kraft i 1994 og omfatter i
dag 184 land. Klimakonventionens har til formål at holde styr på
drivhusgasserne i atmosfæren og prøve at stabilisere dem. Dette
skulle gøres inden for en tidsramme så alle kunne følge med og der
ikke gik noget galt i økonomien og andre ting. Klimakonventionens
medlemslande skulle prøve at reducere deres udslip af drivhusgasserne og holde styr på forventningerne til
fremtidig udslip. Medlemslandene skal med jævne mellemrum aflægge rapport, så konventionen kan se
hvordan det går deres målsætning.
I 1997 blev FN’s Klimakonvention så suppleret med Kyoto-aftalen, som er en skærpelse af
klimakonventionens krav. Selvom Kyoto-aftalen og Klimakonventionen kun er en lille del på, at mindske
drivhusgasserne, er det stadig et stort skridt, da det er en start, der skal få det hele i sving og få landene til
at fokusere mere på miljøet. FN’s Klimapanel har regnet sig frem til, at hvis der ikke bliver gjort noget ved
miljøet, så vil temperaturen stige verden over med 1,1 – 6,4 grader inden år 2100
20
, hvilket vil være en
skandale, der føre til højere vandstande, surregn
21
, oversvømmelser, kraftigere regnskyl, osv.
I forhold til FN’s Klimakonvention går Kyoto-aftalen ind og sætter et bindene mål for industrilandende, de
skal begrænse deres CO
2
-udslip med 5,2 %, i forhold til, hvad udslippet var i 1990. Danmark og Tyskland
ligger i spidsen for EU-landene, med det højeste udslip, derfor har de valgt, at begrænse deres udslip med
21 %, inden år 2012, hvilket er en meget stor mundfuld
22
.
20
http://www.globalemiljoe.dk/index.php?article=2216
21
Surregn er de drivhusgasser der siver op i luften, som bliver ”regnet ned” igen når det regner, det er ikke sundt for
beplantningsområdet, skove og dyr, der skal drikke af vandet.
22
http://www.globalemiljoe.dk/index.php?article=1439
[navn fjernet] Studieretningsprojekt
HH3d VØ/IØ
17 | Side
75 % af verdens CO
2
-udslip, kommer fra afbrænding af olie, kul og naturgas og det er her Danmark skal
reducere udslippet. Biler og andre transportmidler udgør også en stor del, men transportsektoren er
undtaget for at mindske udslippet på CO
2
.
USA står for ca. en femtedel af verdens udslip af drivhusgasser, men alligevel er de ikke med i Kyoto-
aftalen, dog håbes der på, at de snart slutter sig til de andre lande om, at mindske udslippet af
drivhusgasserne
23
. Nogle lande får dog lov til, at øge deres CO
2
-udslip, så de kan rette op på deres industri
og få gang i væksten
24
, disse lande får tilsammen uddelt 410 millioner dollars til at udvikle deres produktion
på en mere energibesparende måde
25
.
CO
2
udregnes i kvoter, hvert land for en kvote som de skal overholde, hvis et land så sagtens kan overholde
kvoten og ligger langt under niveauet, kan det pågældende land sælge resten af deres kvote til et andet
land, som ikke kan nå at opfylde deres kvotes krav. Skov beplantning regnes med i et CO
2
regnskab, da en
plante fortager noget at udslippet, så hvis det bliver plantet skov eller lign. vil det være med til at sænke
CO
2
-udslippet og landet vil have større mulighed for, at opfylde kvotens krav.
En anden ting kaldet Joint Implamentation, betyder at det er muligt at eksportere CO
2
, hvilket kan gøres
ved, at hjælpe et andet land. Lad os sige at Danmark fx ønsker at støtte og hjælpe et andet land med
plantning af skov, eller opstilling af en vindemøllepark, så kan Danmark tage disse besparelser med i deres
egent CO
2
regnskab, dette kaldes også for de fleksible mekanismer. Lande som ikke overholder deres
kvoter, bliver straffet med en yderligere reducering i en efterfølgende periode
26
.
I Danmark gør vi vores for at få sinket udslippet af drivhusgasser og energiforbruget så meget som muligt, vi
er begyndt at tænkte innovativt og bruger naturens resurser mere og mere, som bl.a. kan være bølger,
vind, osv. Regeringens plan har hele tiden været mest miljø for pengene, det er blevet kritiseret meget
siden VK-regeringen kom til i 2001. De ville hellere satse på en billig vindmølle i Polen i stedet for, at købe
dyre kvoter i fx Rusland eller opstille en dyr havvindmøllepark i Danmark, der alligevel bliver et nødvendigt
krav, som skal opfyldes på lang sigt. Miljøministeren har også startet en kampagne, der hedder et ton
mindre, den opfordre alle danskere til, at lukke mindre CO
2
og andre drivhusgasser ud. Kyoto-aftalen var sat
til at udløbe i år 2012, men efter forhandlinger i et topmøde i FN er det blevet vedtaget, at forlænge Kyoto-
aftalen. – ifølge www.dr.dk/Nyheder/Udland/2005/12/10/110140.htm.
23
http://www.bu.dk/pages/626.asp
24
International Økonomi Bind 1, kapitel 17: Miljøøkonomi
25
http://www.globalemiljoe.dk/index.php?article=1439
26
http://www.drivhus.dk/int.klima./Kyoto2_00.html
[navn fjernet] Studieretningsprojekt
HH3d VØ/IØ
18 | Side
Konklusion
Carlsberg kører derudaf med, at opkøbe andre små bryggerier, men også stører, derfor er det klart, at
Carlsberg får nogle flere omkostninger, men også indtægter. Carlsbergs økonomi ser ikke specielt godt ud,
de skal til, at få gang i indtjeningen og bringe den store gæld ned, hvis de vil være med i toppen.
Herhjemme kører det godt for Carlsberg, de sponserer meget, hvilket styrker dem godt. Men der er nogle
krav der skal overholdes, når det kommer til miljø og klima. Carlsberg er begyndt at genbruge mere og
mere, så de slipper derved mindre drivhusgasser ud i atmosfæren og de begynder også, at finde andre
alternativer til fremstilling af energi, som naturresurser. Så her må man konkludere, at Carlsberg gør det
godt også for deres medarbejdere. Selvom miljøtopmødet næste år i København, kommer frem til, at
sænke drivhusgasserne yderligere, påvirker det ikke Carlsberg, der allerede er nede på et flot niveau.
Det er Kyoto-aftalen og FN der har været med til, at sætte de krav på virksomhederne og landene som der
er. Danmark har fået en stor og svær opgave sammen med Tyskland, at sænke CO
2
forbruget med 21 %
inden 2012, men i stedet for, at fremstille vindmølleparker herhjemme og finde anden alternativer til
energiforbrug, vil den danske regering hellere hjælpe andre lande med opstilling af skov og vindmøller da
det er billigere og samtidig bliver ført ind i Danmarks regnskab. På sigt skal investeringerne herhjemme
alligevel finde sted, hvis vi skal kunne følge med.
Perspektivering
Carlsberg skal søge længere øst på, hvis de vil opnå større vækst og omsætning, markedet i Vesteuropa er
nemlig stagneret. Det er Carlsberg så småt i gang med, de har investeret i BBH og Scottish & Newcastle som
ligger i vækstområderne, men de skal passe på derovre, for nogle store konkurrenter, nemlig SABMiller og
Heineken er også på vej ind på markedet.
Carlsberg er så småt i gang med at få deres økonomi i orden, hvilket er meget vigtigt for dem, hvis de vil
konkurrere med de allerstørste. Carlsberg skal blive ved med at sponsorer store musikfestivaler og
fodboldkampe, det styrke dem meget internationalt og med deres bryggeri BBH er muligheden for, at
sponsorer fodbold og andre store begivenheder, der også er i Rusland, som de skal udnytte.
Carlsbergs fremtidsmuligheder inden for miljø og klima ser godt, Carlsberg er på vej nedad og ligger
allerede nu på et flot niveau, de skal genanvende mest muligt og søge nye alternativer til energifremstilling,
hvilket de også er i fuld gang med.
Så jeg må konkludere, at Carlsberg bare skal have styr på sin økonomi og gæld og så se, at springe ind i en
masse arrangementer i Rusland, så skal de nok klare sig godt blandt de største i verden i et godt stykke tid.
[navn fjernet] Studieretningsprojekt
HH3d VØ/IØ
19 | Side
Litteraturliste
Bøger:
o International Økonomi, Bind 1 – Kapitel 17 (Miljøøkonomi)
o Virksomheds Økonomi 1. Del – Kapitel 9 (9.5 Grønt regnskab)
Årsrapporter:
o Carlsbergs årsrapport 2003
o Carlsbergs årsrapport 2005
o Carlsbergs årsrapport 2006
o Carlsbergs årsrapport 2007
Hjemmesider:
o Carlsberg – www.carlsberg.dk
o http://www.carlsbergdanmark.dk/omos/FondeLegater/Pages/FondeLegater.aspx
o http://www.carlsbergdanmark.dk/Job/Arbejdsliv/vidsteduat/Pages/default.aspx
o http://www.carlsbergdanmark.dk/Erhvervskunder/Fordele/Pages/Tekniskservice.aspx
o http://www.carlsbergdanmark.dk/omos/CSR/Miljoe/Pages/default.aspx
o http://www.carlsbergdanmark.dk/Presse/Billedbank/Pages/Default.aspx
o Wikipedia:
o http://da.wikipedia.org/wiki/Carlsberg
o http://da.wikipedia.org/wiki/Carlsberg
o Jyskebank TV:
o http://jyskebank.tv/3631004/carlsberg_regnskab_for_3_kvartal
o http://www.jyskebank.tv/2391186/aktievinder_2009_carlsberg
o http://www.jyskebank.tv/2931372/krisen_set_fra_direktoerstolen_i_carlsberg
o Det globale miljø:
o http://www.globalemiljoe.dk/index.php?article=2216
o http://www.globalemiljoe.dk/index.php?article=1439
o http://www.globalemiljoe.dk/index.php?article=1439
[navn fjernet] Studieretningsprojekt
HH3d VØ/IØ
20 | Side
o Andre hjemmesider:
o http://www.thecoca-
colacompany.com/citizenship/environmental_management_system.html
o http://www.ens.dk/sw19939.asp
o http://www.bu.dk/pages/626.asp
o http://www.drivhus.dk/int.klima./Kyoto2_00.html
o http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2005/12/10/110140.htm