Erhvervsøkonomi eksamen – 2010
SELVE OPGAVEN:
Opgave 1: Ejerformer
1. Hvilke 4 ejerformer kender du:
a. Enkeltmandsvirksomhed: ejes af en enkelt person – mest almindelig i mindre
virksomheder. Ejeren hæfter personligt for virksomhedens gæld. Findes ingen lov om det.
b. Interessentskab: to eller flere ejere. Ejerne kaldes interessenter. Hæfter også personligt
med deres formue + at de hæfter hver især til at betale hele gælden og ikke kun sin andel.
Findes ingen lov om det.
c. Anpartsselskab: ejernes kaldes anpartshavere kan stiftes af en eller flere og der skal skydes
værdier for mindst 125.000 kroner i selskabet Findes en lov om det. Krav om
direktører/bestyrelser som tager hånd om regnskabet. Skal holdes en årlig
generalforsamling. Regnskabet skal indsendes/offentliggøres. Begrænset hæftelse.
Indskuddet forsvinder, men ejerne skal ikke personligt betale gæld. Skal revideres af
revisor. Især mindre selskaber.
d. Aktieselskab: ejerne kaldes aktionærer. Særlig lov om aktieselskaber, højeste myndighed i
aktieselskab er generalforsamling med alle aktionærer som har stemmer efter hvor mange
aktier de har hver især. Bestyrelse og evt. direktør/er som tager sig af den daglige drift.
Overskud udbetales til aktionærer. Det kaldes udbytte. Begrænset hæftelse. Regnskab skal
offentliggøres. Skal revideres af revisor.
2. fordele og ulemper ved enkeltmandsvirksomhed og anpartsselskab:
a. Enkeltmandsvirksomhed:
i. Fordele:
1. hurtigt og let
2. Kun en til at træffebeslutninger
3. Lettere at skaffe kapital ved personlig hæftelse
4. Regnskabet skal ikke offentliggøres eller revideres af revisor
ii. Ulemper:
1. ejerens private formue
2. svært at skaffe nødvendig kapital hvis det er meget
3. afhængig af ejeren, f.eks. ved sygdom
4. En person skal vide alt om virksomhedens arbejdsopgaver.
b. Anpartsselskab:
i. Fordele:
1. begrænset hæftelse
2. kan ejes af kun en person
3. anparter kan sælges
ii. Ulemper:
1. begrænset hæftelse gør det svært at få kredit hos leverandører/optage lån
2. skal offentliggøre regnskaber og indsende det til erhvervs- og
selskabsstyrelsen.
3. Skal revideres af en revisor.
3. Forklar de forskellige typer hæftelser:
a. Personlig hæftelse: betyder at ejeren selv står inde for den gæld firmaet har. Det vil sige at
hvis går forretningen går fallit, kan personen også risikere det samme.
b. Solidarisk hæftelse: hver enkelt af ejerne er forpligtet til at betale hele gælden i firmaet,
ikke kun sin egen andel.
c. Begrænset hæftelse: ejerne er ikke hæftet med deres personlige formue. De er helt adskilt.
Dvs. ingen sammenhæng mellem firma-konkurs og personlig konkurs.
Opgave 2: Egenkapital og privatforbrug
1. Udklip fra Excel:
Kapitalkontoens saldo ved årets start, plus overskuddet. Træk privatforbruget fra og få den
nuværende egenkapital. Den er faldet. Ikke godt.
2. For at øge egenkapitalen, kan man eventuelt låne flere penge, hvis det er muligt at får
godkendt det af banken. Et årligt overskud fra resultatopgørelsen vil forøge egenkapitalen.
3. Kontoskitser: Næste side!
4. Hvorfor skal moms i forbindelse med privatforbrug ikke i alle tilfælde registreres på en
momskonto: hvis ejeren tager penge fra firmaet til private regninger eller private køb er det
ikke muligt at få momsen godtgjort. Derfor skal det ikke registreres. Hvis ejeren derimod får
penge fra varelageret, skal det registreres, da varen jo teknisk set er solgt.
Opgave 3: Anlægsaktiver og afskrivninger
1. NÆSTE SIDE
2. Afskrivning er: det er værdiforringelse som sker løbende på grund slid og forældelse.
3. Forskel på konto 5200 Afskrivning og konto 11131 akkumuleret afskrivning:
Afskrivning på inventar (5200) står i resultatopgørelsen under omkostninger. Saldoen på kontoen
vil derfor være en debet-saldo (udgift). Det er sliddet og forældelse det gældende år.
Akkumulerede afskrivninger på inventar (11131) er en underkonto til inventar. Kontoen har en
kreditsaldo (indtægt). Det er slid og forældelse det forrige år + gældende år.
4. Inventarets bogførte værdi:
Der er i alt afskrevet 11000,-, det ses på konto 11131 (akkumuleret afskrivning på inventar).
Værdien af inventaret:
Inventarets bogførte værdi er: 28600,-.
5. hvordan afskrivninger påvirker årets resultat:
Afskrivning på inventar står i resultatopgørelsen under omkostninger og vil derfor påvirke årets
resultat. Der vil løbende ske en forringelse i aktivets (inventarets værdi). Ved at det er en
omkostning, er det automatisk debet (regning) og derfor påvirker den også likviditeten, hvis det er
store afskrivninger.
Opgave 4: Kasserapport
1. næste side
2.
Butikkens likvide beholdning (kassebeholdning + indestående på bankkonti + indestående på
girokonti) morgen:
Butikkens likvide beholdning aften:
Likviditeten er blevet mindre i løbet af dagen. Om aftenen er der 21300 kroner mindre. Det er en
negativ udvikling.
3. Det er vigtigt at kende den likvide beholdning, så man ved om man har brug for at låne penge i løbet af
året eller om man har penge nok til løbende at betale regningerne.
Opgave 5: Balance
1. Næste side
2. Man finder egenkapital ultimo ved at tage egenkapital primo (saldo ved årsskiftet), trække
privatforbruget fra samt lægge overskuddet til.
3.
Resultatopgørelsen: opstilling af virksomhedens indtægter og omkostninger i løbet af et år.
Balancen: opgørelse over virksomhedens aktiver og passiver
4.
Anlægsaktiver: aktiver som virksomheden anvender i længere tid. Eks. Bygninger, biler, inventar.
Omsætningsaktiver: alle andre aktiver; varelager, varedebitorer og likvide beholdninger
5.
Aktiver: hvad virksomheden har anvendt sine penge til
Passiver: hvor virksomheden har anskaffet pengene fra
Opgave 6: Resultatbudget
1. Budget 2008:
Omsætning forventes at stige med 3 %, dvs. fra 13049 til ca. 13440
Vareforbruget forventes at stige med 8 %, dvs. fra 7556 til ca. 8160
Andre eksterne omkostninger falder med 2 %, dvs. fra 1751 til ca. 1716
Afskrivninger er uændrede, dvs.: 78
Renteindtægt forventes at være uændret, dvs.: 4
Renteomkostninger forventes at falde til 51000
2. Bruttoavanceprocenten:
Bruttoavanceprocenten fortæller hvor mange procent af omsætningen der er tilbage når vareforbruget er
trukket fra. Den viser, sagt på en anden måde, hvor meget virksomheden har tjent på varerne. Udviklingen i
dette tilfælde er negativ og i forhold til at BR sidste år tjente 42,10 % på varerne, viser budgettet en
nedgang. Bruttoavanceprocent på kun 39,3 %.
3. Budget:
Det er:
Et budget er en oversigt over de økonomiske mål en virksomhed har opstillet.
Man kan bruge det til for eksempel at aflæse det forventede overskud og den forventede
omsætning.
Det er de økonomiske forventninger en virksomhed har til fremtiden.
Et ”regnskab” for fremtiden
Det laves fordi:
Forsøg på at forudsige/påvirke fremtiden
Et ønske om at have det hele planlagt så man ikke bliver overrasket for meget af uforudsete
udgifter.
Hvis det er en ny butik er det vigtigt at vurdere de økonomiske muligheder så man ved om butikken
har en fremtid.
Opgave 7: Vareregnskabet
1. VAREKØB:
Varekreditor – en leverandør virksomheden skylder penge for varer som den har købt.
Kontant varekøb: modtager en kvitteret faktura.
Kontant varekøb: ved køb betales der 25 % moms, og købet skal registreres på 3
forskellige konti:
Varekøb på kredit: faktura uden kvittering – bilag for registrering i virksomheden.
Varekøb på kredit: ved køb på kredit skal registreres således:
Kreditnota: leverandøren laver en kreditnota hvis en vare sendes i retur/eller hvis
der er fejl på varen og køberen skal have nedslag i prisen. Den registreres sådan
her:
Hvis der følger emballage med varen skal det registreres på samme konto som varen, selvom det sendes i
retur senere.
De bruger mest sandsynlig meget emballage da de shipper ting helt fra Hong Kong, hvor de fleste af deres
fabrikker ligger og hvor kvalitetssikringen af legetøjet forgår.
2. VARESALG (omsætning):
Varedebitor – kunde som virksomheden har solgt varer til på kredit. Virksomheden har penge til
gode.
fra 04/05 til 05/06 - varesalget steg fra 2139 millioner kroner til 2348 – stigning på 9,7 %.
Har været på deres hjemmeside og tjekke hvad de havde i deres nyeste resultatopgørelse
(opstilling som viser virksomhedens indtægter og omkostninger i løbet af et år.) Og fra 2345
millioner kroner i 05/06 havde de i 08/09 en omsætning på 2935. En stigning på hele 25 %. Det går
godt for Top-Toy.
Varesalg registreres på denne måde:
Regler for varesalg:
3. BETALINGER: TOP-TOY har ligesom alle andre virksomheder muligheden til at betale på flere
forskellige måder.
a. Netto kontant: inden 8 dage uden fradrag af rabat
b. 30 dage netto: inden 30 dage uden fradrag af rabat
c. 8 dage – 2 % rabat eller 30 dage netto: ved betaling inden 8 dage – 2 % rabat, eller inden
30 dage uden fradrag af rabat.
d. Løbende måned + 15 dage netto: Skal betales 15 dage efter udgangen af
leveringsmåneden uden fradrag af rabat.
Betalinger til varekreditorer betales således:
- Kassen har debetsaldo, derfor formindskes den ved kreditering – pengene er taget fra kassen.
- Underkontoen har kreditsaldo fordi det er passiver (gæld) og det står i debet, fordi vi giver penge til
varedebitoren.
Indbetaling fra varedebitorer er det samme som ovenstående billede, bare omvendt.
4. VAREFORBRUG: Fra 04/05 til 05/06 steg vareforbruget fra 1139 millioner kroner til 1262. Stigning
på 10,7 %
Sådan regner man stigning i procent:
slutværdi = startværdi * (1+r)
Slutværdi/startværdi = 1+r
Slutværdi/startværdi – 1 = r
%-vis stigning = r * 100.
DIREKTE VAREFORBUG:
Generelt om vareforbrug:
Et andet udtryk for det det har kostet virksomheden at anskaffe varerne de har solgt.
Konto 2100 – står i årsregnskabet under omkostninger i resultatopgørelsen. Debetsaldo.
Når en virksomhed køber varer registreres varens værdi ved at debitere varelageret (12110).
Varelagerets værdi forøges fordi det har en debetsaldo.
Når varen sælges til kunden krediteres kontoen varesalg. Saldoen her er en kreditsaldo.
Oversigt over registrering af vareforbrug: (direkte registrering)
Vareforbruget finder sted samtidig med at varen sælges.
Indirekte vareforbrug:
Status – mindst en gang om året. Fordi der sker svind i form af tyveri/ødelagte varer. Det er indirekte
registrering fordi selve registreringen ikke finder sted samtidig som varen forsvinder fra varelageret.
Bruttofortjeneste forskelen mellem en vares salgspris og det som det koster at købe varen. Dvs.:
Varesalg – vareforbrug = bruttofortjeneste.
Kontering:
Arbejdet er opdelt i to faser;
o Først vælger vi de konti der skal registreres på. Så beslutter vi om vi skal debitere eller
kreditere. (at kontere)
o Den egentlige registrering foretages.
Nogen firmaer vælger at vente med selve registreringen og i stedet for at lave konteringsark dagligt. Selve
registreringen er uproblematisk, da det næsten bare er indførelse af konteringsark på computer (næsten
alle virksomheder bruger i dag computer til regnskabet.)