SRP om Chick Lit (Nynnes dagbog og Bridget Jones's Diary)

Abstract

This paper complete a comparison between the English and Danish literary genre “chick lit” and

the English and Danish literary feminism in the late seventies.

The paper contains an exposition of the seventies literary feminism, and how

feminism was expressed through the literature in respectively England and Denmark. With a

definition on chick lit, an analysis of Nynnes Dagbog and Bridget Jones’s Diary is given. The

paper then proceeds to discuss the relation between chick lit and the seventies literary feminism.

The analysis of Nynnes Dagbog and Bridget Jones’s Diary applies the critical of society

method and my attitude towards homepages will remain critical. In my exposition I will read a

poem and a short story written by Vita Andersen, and a novel written by Fay Weldon. Since the

texts are fiction, they cannot be used as theories, but as a subjective perception.

In the seventies, authors of the literary feminism gave a description of women's oppression from

a woman’s point of view, where the female protagonist is fighting for women’s liberation. The

female protagonist in chick lit, however, looking for a man who can give her love and the peace of

mind she needs, and who may be domineering, but only to a certain extent. Furthermore

the connection between chick lit and the seventies literary feminism is closely written.

Sanne Francis 3.a Studieretningsprojekt 22. november 2010

Falkonergårdens Gymnasium

Side 2 af 24

Indholdsfortegnelse

INDLEDNING .................................................................................................................................................. 4

DEN LITTERÆRE FEMINISME I DANMARK OG ENGLAND I 1970’ERNE ......................................... 5

Danmarks litterære feminisme i 1970’erne.......................................................................................... 5

Vita Andersens novelle Fælden og digtet Lænken om min hals ................................................................. 6

Englands litterære feminisme i 1970’erne ........................................................................................... 8

Fay Weldons roman The life & loves of a she devil .................................................................................... 8

HVAD ER CHICK LIT ...................................................................................................................................10

NYNNE OG BRIDGET – STORBYTØSER OG SOLOSILD ........................................................................11

Nynnes dagbog af Henriette Lind, Lotte Thorsen og Anette Vestergaard ............................................ 11

Bridget Jones’s Diary af Helen Fielding .................................................................................................... 16

DEN SENMODERNE CHICK LIT OG 1970’ER-FEMINISMEN ..............................................................20

Behøver vi danskere i det hele taget Nynne, nu hvor vi har Bridget? Eller er Nynne overflødig? .......... 20

Forholdet mellem den senmoderne ”chick lit” og 1970’er-feminismen ................................................. 21

KONKLUSION ...............................................................................................................................................23

LITTERATURLISTE .....................................................................................................................................24

Sanne Francis 3.a Studieretningsprojekt 22. november 2010

Falkonergårdens Gymnasium

Side 3 af 24

Indledning

Menneskets bevidsthed er altid blevet påvirket af dets omgivelser og samtid, og da

kvindebevægelsen i 1970’erne brød ud i Vesten, opstod en drejning inden for litteraturen.

Forfattere, og her især kvindelige forfattere, kunne ikke undgå at blive påvirket af kvindens kamp

mod et mandsdomineret samfund, og trangen til frigørelse fra den traditionelle kvinderolle.

Interessen om den almindelige kvindes erfaringer, som førhen havde været uinteressant, blev nu

offentliggjort gennem litteraturen. 1970’erne var et årti præget af alvor, men dette afholdte ikke

forfattere i at anvendte humor og ironi til at beskrive kvindes syn på undertrykkelse.

I 1990’erne fik den litterære genre, chick lit, sit gennembrud, da Helen Fieldings roman Bridget

Jones’s Diary, om den altid uheldige Bridget udkom i 1996. Året efter udkom Candace Bushnells

roman Sex and the City, hvor vi lærte den succesrige karrierekvinde Carrie Bradshaw, og hendes

tre veninder at kende. Chick lits popularitet er siden 90’erne vokset markant, og flere og flere

forfattere er begyndt at skrive inden for denne genre, mens genren har opnået et større publikum.

Chick lit tager fat om de urimelige krav, som her især modebranchen, stiller til kvinder. Branchen

fortæller nutidens kvinder, at for at opnå succes, skal hun have den perfekte partner og karriere,

gå i de rigtige mærkevarer, og helst ikke veje for meget. Når modebranchen fortæller hvordan den

ideelle kvinde ser ud, og når mænd pludselig går efter yngre, smukkere kvinder, er det ikke

uforståeligt, at den senmoderne kvinde, får problemer med selvværdet, når hun ikke formår at

opfylde disse urimelige krav.

Formålet med opgaven er at sammenligne chick lit genren med 70’ernes litterære feminisme. I det

følgende vil emnet chick lit blive undersøgt ved hjælp af en grundig redegørelse for den litterære

feminisme i England og Danmark i 1970’erne, hvorefter opgaven fokuserer på chick lit genren med

henblik på en dybtgående analyse af Nynnes Dagbog af Henriette Lind m.fl. og Bridget Jones’s

Diary af Helen Fielding. Slutteligt vil forholdet mellem den senmoderne chick lit og 1970’er-

feminismen blive diskuteret. I opgaven arbejdes der med to humanistiske fag, Engelsk og Dansk.

De skønlitterære værker vil blive behandlet ud fra en hermeneutisk og humanistisk metode. Den

humanistiske metode undersøger og beskriver mennesket, hvor man med den hermeneutiske

metode fortolker og vurdere en tekst, ud fra det kendskab man har til samfundet på det tidspunkt.

Den nykritiske metode, hvor der ikke refereres til omverden, er ofte den metode der anvendes når

man analyserer og fortolker skønlitteratur, men da jeg fokuserer på det senmoderne samfund, for

Sanne Francis 3.a Studieretningsprojekt 22. november 2010

Falkonergårdens Gymnasium

Side 4 af 24

at fortolke Nynnes Dagbog og Bridget Jones’s Diary, har jeg valgt at lægge hovedvægten på en

samfundsfaglig læsning, og anvender derfor den samfundskritiske metode.

Den litterære feminisme i England og Danmark i 1970’erne

Danmarks litterære feminisme i 1970’erne

Rødstrømpebevægelsen, der udspringer af kvindebevægelsens 100årige historie, havde i

slutningen af 60’erne og op i 70’erne ikke blot indflydelse på danskernes syn på familie- og

kærlighedslivet, ligestillingen, kvindeundertrykkelsen, den seksuelle frigørelse, de politiske

holdninger, samt kvindernes plads på arbejdsmarkedet,

men også inden for litteraturen spillede

Rødstrømpebevægelsen en væsentlig rolle.

Den nye generation af forfattere var påvirket af det,

der kaldes attitude-relativisme, som hævder at menneskets holdning eller attitude er afhængig af

de situationer det befinder sig i.

Tekster om kvindeundertrykkelse blev derfor en form for

”model” af kvindens tilværelse. Litteraturen bragte et ændret menneskebillede og en anden

opfattelse af tilværelsen med sig.

Igennem fiktive og ikke-fiktive tekster forsøgte forfattere at

påvise kvindeundertrykkelse, ved at søge indad mod det enkelte individs følelser. Inden for den

litterære feminisme blev det populært at belyse aktuelle emner som ligestilling og frigørelse.

I 1970’erne fik bekendelseslitteraturen, som er en særlig form for dokumentarisme, en central

rolle i den danske litteratur. Gennem bekendelseslitteraturen fik de kvindelige forfattere rig

mulighed for at udtrykke sig, ud fra deres egne erfaringer og beskrev private følelser og intime

oplevelser, ud i den offentlige debat, på en måde som aldrig var set før. Tidligere udtrykte kvinder

sig i dagbøger og breve, som ikke var beregnet til at blive offentliggjort.

Kunstnerisk fiktion blev

mindre væsentligt, og efterhånden som bekendelseslitteraturen trådte frem, blev realismen

afspejlet i litteraturen. Teksterne mindede derfor ofte om selvbiografi – en form for

offentliggørelse af det private.

Hansen et al., 1981, p. 408

http://www.leksikon.org/art.php?n=2196

Hansen et al., 1981, p. 397

Hansen et al., 1981, p. 243f

Richard, 1978, p. 50

Handesten et al.,2007, p. 278

Sanne Francis 3.a Studieretningsprojekt 22. november 2010

Falkonergårdens Gymnasium

Side 5 af 24

Mange forfattere ændrede typisk skrivestilen fra at være modernistisk,

til at være feministisk

realistisk.

Feministisk realisme er litteratur om kvinders liv og undertrykkelse, og deres proces hen

imod bevidstgørelse og uafhængighed. Den kvindelige hovedperson ender som regel i en

forandret position, end den hun begynder i.

Romanerne havde ofte en alvorlig tone og var stærkt

følelsesladede. Genren gjorde det muligt for den kvindelige læser at genkende sig selv i den

kvindelige hovedperson, og nåede således frem til en dybere erkendelse af sin egen situation.

Uden en styrkelse af kvindesagen på det politiske og ideologiske område, havde det ikke været

muligt, at kvindespecifikke bøger, var blevet så populære.

Litteraturens udvikling hang altså

sammen med de samfundsmæssige forhold.

Vita Andersens novelle Fælden og digtet Lænken om min hals

Et eksempel på litterær feminisme i Danmark, findes hos den kvindelige forfatter Vita Andersen.

Vita Andersen deltog ikke aktivt i Rødstrømpebevægelsen i 1970’erne, men kæmpede mod

kvindeundertrykkelse og tog del i kvindeoprøret gennem sine tekster. Vita Andersen skrev blandt

andet digtsamlingen Tryghedsnarkomaner, 1977, og året efter udkom novellesamlingen Hold kæft

og vær smuk. Disse samlinger er begge bekendelseslitteratur, da Vita Andersen skrev ud fra

private følelser og egne erfaringer. Vita Andersens enkle knækprosastil og beskrivelse af egne

erfaringer og mangel på tryghed og omsorg, gjorde det let for danskere i 70’erne at identificere sig

med hendes digte, da mange selv gennemlevede de samfundsmæssige ændringer.

Vita Andersens beskriver de kvinder, som sad fast i undertrykkelsen. Samtidig beskriver hun

kvinder, som søger efter deres egen identitet, men har svært ved at finde den, da kvinderne ofte

spejler sig i seksualiteten, eller i deres forhold til mænd. Kvinderne iscenesætter sig selv og deres

ydre, tvivler enormt meget på sig selv, og samtidig hungrer de efter kærligheden.

Novellen Fælden fra Hold kæft og vær smuk omhandler en kvinde, som har været sin mand, Jes,

utro, og gør alt for at holde det skjult for ham. Kvindens ægtemænd var engang hende utro, og

En skrivestil der engagerer sig for det moderne, og ikke længere gengiver et harmonisk verdensbillede

Hansen et al., 1981, p. 408

Christensen et al., 1983, p. 33f

Hansen et al., 1981, p. 394

http://www.mapsofworld.com/referrals/books/fiction-books/feminist-fiction-books/feminist-poetry-books.html

Hansen et al., 1981, p. 407f

Sanne Francis 3.a Studieretningsprojekt 22. november 2010

Falkonergårdens Gymnasium

Side 6 af 24

selv dengang følte hun skyldfølelse, fordi ”dengang følte hun, at hun havde tvunget Jes til at gå til

en anden, fordi hun ikke gav ham nok”.

Når hun skal besøge sin affære, Kåre, gør hun alt for at

gøre sig pæn, for ”at Kåre ikke ville fortryde bare hun var smuk nok”.

Hun er underlagt sin

ægtefælle, men også den mand, som er hendes affære.

Vita Andersen beskriver i sit digt Lænken om min hals hvor vanskeligt det var for kvinder at frigøre

sig, i et kvindeundertrykkende samfund, hvor manden havde magten, både i og uden for hjemmet:

”han er altid i mine tanker

lænken er altid om min hals

jeg forstår ham ikke

han har magten så længe

jeg er forelsket i ham

jeg prøver hårdt hver dag

at gøre mig fri

og jeg ved

det vil lykkes en dag”

”hans magt

hans position

han er en af dem der bestemmer

Ikke kun over mig

men også i samfundet”

Andre danske forfattere inden for den litterære feminisme, som opnåede succes og anerkendelse

for deres værker i 70’erne, var blandt andre Charlotte Strandgaard, Suzanne Brøgger og Lola

Baidel.

Andersen, 1978, p. 151

Andersen, 1978, p. 156

Andersen, 1977, p. 20, ll. 21-29

Andersen, 1977, p. 19, ll. 7-11

Hansen et al., 1981, p. 409

Sanne Francis 3.a Studieretningsprojekt 22. november 2010

Falkonergårdens Gymnasium

Side 7 af 24

Englands litterære feminisme i 1970’erne

De kvindelige engelske forfattere skrev, ligesom de danske, om deres egne erfaringer, og trådte i

dialog med det omgivende samfund. Feminisme som litteratur var påvirket af de sociale

forandringer, her i blandt Rødstrømpebevægelsen, på engelsk kaldet Redstockings,

og forfattere

havde som regel en forbindelse til feminismen, som en politisk bevægelse.

I løbet af 60’erne og 70’erne udforskede mange forfattere sig selv, ved øget social bevidsthed og

selvrealisering.

Også i England blev feministiske tekster skrevet om kvinder, og for kvinder. Genren beskæftigede

sig med kvinders personlige forhold, fordomme og ensomhed, og andre kriser i kvindens liv.

Forfattere skrev ud fra egne erfaringer og intimsfære, og kvindeundertrykkelse og frigørelse fra en

kvindes synspunkt, blev offentliggjort. Bekendelseslitteraturen og feministisk realisme fik derfor i

England, også en væsentlig rolle inden for litteratur.

I teksterne anvendtes både symbolik og alvorlige toner, men også sanselige og følelsesmæssige

appelformer, således at den kvindelige læser kunne identificere sig med teksten.

Genren kastede

lys på kvinders status, som mindreværdige i samfundet.

Forfattere inden for litterær feminisme har ikke kun sat fokus på kvindekampens emner, men er

også kommet med eksempler på, hvordan kvinder kunne overvinde kampen.

Den kvindelige

hovedrolle ender ofte i en bedre position, men stadig med en usikkerhed for fremtiden.

Dette

kan tolkes som en positiv og et optimistisk syn på hovedpersonens situation. At kvinder nu kunne

dele deres frustrationer og hverdagsproblemer med andre kvinder gennem litteraturen, skabte et

bånd mellem kvinderne - søstersolidariteten.

Fay Weldons roman The life & loves of a she devil

Et eksempel på en forfatter inden for litterær feminisme i 70’erne er Fay Weldon. Fay Weldon er

feminist, og er kendt for at fokusere på problemstillinger, der knytter sig til feminisme. Hendes

http://www.redstockings.org/index.php?option=com_content&view=article&id=53&Itemid=77

http://womenshistory.about.com/od/feminism/a/feminist_poets.htm

http://www.mapsofworld.com/referrals/books/fiction-books/feminist-fiction-books/feminist-short-stories.html

http://www.mapsofworld.com/referrals/books/fiction-books/feminist-fiction-books/feminist-poetry-books.html

http://www.mapsofworld.com/referrals/books/fiction-books/feminist-fiction-books/feminist-novels.html

http://www.mapsofworld.com/referrals/books/fiction-books/feminist-fiction-books/feminist-short-stories.html

Langås et al., 1997, p. 154

Sanne Francis 3.a Studieretningsprojekt 22. november 2010

Falkonergårdens Gymnasium

Side 8 af 24

måde at behandle problemstillingerne på er dog utraditionel, da hun fremstiller kvinden, kvindens

liv og kvindeundertrykkelse med humor og ironi.

Når Fay Weldon tager fat om kvindens liv i

England, ligger hendes fokus ofte på middelklassens kvinder. Mændene er ofte højere uddannet

og arbejder enten inden for TV-branchen, reklamebranchen eller er forretningsmænd, kunstnere

eller forfattere. Kvinderne er i mange tilfælde uddannet og ansat som sekretærer. Hos Fay Weldon

ses nogle generelle træk hos kvinden. Hun er ofte typen som er et let bytte for chefen, da hun er

single, usikker, naiv, og mangler at finde sin egen identitet.

Dog er ikke alle Fay Weldons

kvindefigurer, sekretærtypen, der underkaster sig manden.

I 1983 udkom hendes roman The life & loves of a she devil, som omhandler kvinden, Ruth, hvis

ægtemand, er hende utro med en yngre, mere attraktiv kvinde, Mary Fisher. Ruth er meget høj,

kraftig, klodset, og i det hele taget ikke særlig køn, hvorimod manden er flot og succesfuld.

Jalousien overvinder Ruth, og hun går i gang med at hævne sig på manden. Hun bliver en ”she-

devil”, som kan være ondskabsfuld uden at føle skyld, og går efter hvad hun vil have, nemlig magt,

penge og sex. Hun gør oprør mod manden, og vil ikke længere være den blide, forstående og

kærlige kone, som hun ellers har været. Det er slut med at være den hjemmegående husmor som

sørger for at holde styr på det hele, når manden alligevel føjter rundt med en elskerinde. Hun

forsøger ved hjælp af plasticoperationer at blive den kvinde, som hun tror manden ønsker hun skal

være. Hun prøver at blive en tro kopi af Mary Fisher. Hun føler at hun sejrer over sin ægtemand,

som efterhånden, som hun bliver kønnere, bliver mere kedelig at se på.

Fay Weldons roman beskriver en kamp mellem kønsrollerne, og selvom det er en lang og sej

kamp, ender hovedpersonn med at have et mere optimistisk syn på livet. Hendes udvikling gør at

hun ender op med et bedre udgangspunkt, end det hun begyndte med, hvilket er karakteristisk for

hovedpersoner inden for feministisk realisme.

Foruden Fay Weldon var også feministen Germaine Greer populær inden for den litterære

feminisme i 70’erne. I 1970 udkom hendes roman The Female Eunuch. The Female Eunuch blev en

klassiker for den nye kvindebevægelse, da Germaine Greer formåede at kritisere

Christensen et al., 1983, p. 8

Weldon, 1983

Sanne Francis 3.a Studieretningsprojekt 22. november 2010

Falkonergårdens Gymnasium

Side 9 af 24

kvindeundertrykkelsen med humor.

Herudover kan nævnes Erica Jong

og Marilyn French

som var førende inden for litterær feminisme i 60’erne og 70’ernes Amerika.

Hvad er ”chick lit”?

Chick lit er et udtryk for en litterær genre skrevet til kvinder, om kvinder. Genren fokuserer på

kvinder i 20’erne og 30’erne,

der typisk har en karriere inden for mode- forlags- eller

reklamebranchen.

Samtidig med at de forsøger at holde orden i deres karriere, jagter de

kærligheden og det liv som normerne fortæller dem, at de bør have.

Chick lit fokuserer på kvindens sædvanlige livsopgaver, såsom kærlighed, venskab, arbejde, vægt

og udseende.

Kvinden søger konstant efter bekræftelse og anerkendelse.

Søgen efter kærligheden gøres til noget humoristisk. Kvinden lærer som regel en del mænd at

kende undervejs, før hun møder den rette. Humor og ironi er vigtige faktorer i chick lit genren, og

er dét som adskiller den fra andet kvindelitteratur. Den kvindelige hovedperson har som regel

haft, eller har, et dårligt forhold til sin familie.

Kvinderne vil gerne have en partner, men ikke

bare hvilken som helst. Manden skal opfylde hendes urealistiske krav og hun går ikke på

kompromis. Den typiske chick lit kvinde går højt op i hvad folk mener og tænker om hende, hvilket

resulterer i et overforbrug af tøj og kosmetik, samt overtræk på kontoen.

Mange af romanerne er skrevet i jeg-form, og de fleste også i dagbogsform. Nogle er sågar skrevet

som sms’er og e-mails.

Handlingen udspiller sig almindeligvis i storbyen. Det er der en særlig

grund til, da kvinderne ofte shopper meget og har arbejde i den smartere del af erhvervslivet.

Formålet med genren er, at kvinder skal genkende sig selv i hovedpersonen, og på den måde

http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Samfund/Kvindesagen/Germaine_Greer

http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Engelsksproget_litteratur/Amerikansk_litteratur_efter_

1945/Erica_Jong

http://www.kirjasto.sci.fi/mfrench.htm

Nilson, 2008, p. 11

http://chicklitbooks.com/what-is-chick-lit/

Philips, 2006, p. 116

http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Litter%C3%A6r_terminologi/chick_lit

Nilson, 2008, p. 11

http://chicklitbooks.com/what-is-chick-lit/

Nilson, 2008, p. 11

Nilson, 2008, p. 12

Nilson, 2008, p. 13

Sanne Francis 3.a Studieretningsprojekt 22. november 2010

Falkonergårdens Gymnasium

Side 10 af 24

spejle sig selv i hende, samtidig med, at læseren lærer hende at kende. Genren fokuserer på

kvindens udvikling, og hvordan kvinden modnes og bliver klogere på sig selv.

Nynne og Bridget – Storbytøser og solosild

Nynnes Dagbog er skrevet af tre kvindelige journalister, Henriette Lind, Lotte Thorsen og Anette

Vestergaard, og dele af bogen blev offentliggjort i dagbladet Politikken fra august 1999 til august

2000.

Nynnes Dagbog omhandler en dansk single-kvinde i 30’erne, ved navn Nynne.

Handlingen udspiller sig kronologisk, fra august 1999 til november 2000, hvor vi følger den 35-

årige single-kvinde Nynne, som stræber efter at være, eller i hvert fald fremstå, som den perfekte

kvinde. I hendes dagbog beskriver hun, hvor svært det er at være kvinde i det senmoderne

samfund. Nynnes Dagbog kritiserer samtiden, ved at udstille det såkaldte ”perfekte” liv.

Nynne bor i en lejlighed på Østerbro, og er netop blevet droppet af sin kæreste Henrik, til fordel

for en ”24-årig reklameassistent uden hofter”. Nynne er sikker på, at Henrik var manden i hendes

liv, men bliver endnu engang smidt tilbage til singlelivet, og jagten på den eneste ene begynder på

ny. Selvom Nynne ejer en smart garderobe og er god til at charme sig ind på mennesker, er hun

samtidig definitionen på en kaoskvinde. Professionelt er hun en succesrig karrierekvinde.

Nynne går meget op i hvad andre tænker om hende, og finder styrke i mærkevarer, hvilket

medfører et overtræk på kontoen:

”Man har gylden silkekjole med spaghettistropper på fra Birger C. Og man er ruineret.”

Når det gælder sit udseende er Nynne både snobbet og forfængelig. Uden mærkevarer føler hun

ikke at hun er noget, hvilket en kommentar fra hendes shoppetur med sin mor understreger:

”… »Der er da ingen, som lægger mærke til, at det er en fisk og ikke en krokodille,« hviskede hun i

Lacoste-80’erne. For ikke at tale om alle de gange, jeg har pakket fødselsdaggaver op med

Nilson, 2008, p. 14

Lind et. al., 2002, p. 8

Ibid, p. 61, ll. 19-20

Sanne Francis 3.a Studieretningsprojekt 22. november 2010

Falkonergårdens Gymnasium

Side 11 af 24

kondisko af mærket Pyma, træningsdraget med FIRE forpulede striber samt Nordeuropas mest

mistænkelige Senturiancykel.”

Det er svært at leve op til det ideelle kvindebillede, når vi lever i et samfund hvor modeller, som

Helena Christensen og Naomi Campbell, er forbilleder for succes og lykke. Som så mange andre

kvinder, stræber Nynne efter det udseende, som medie- og modebranchen fortæller os vi skal

have, og forsøger at finde den mand og leve det liv, som samme branche fortæller os, at vi skal.

Selvom Nynne er en stærk person, får hendes selvtillid et knæk, når pinlige situationer opstår:

”Havde købt ekstremt sexet, sort D&G-bikini i håb om at ledige mænd i lønramme 79 ville kigge på

dén og ikke på 35-årig krop. Følte faktisk, at en del mænd sendte blikke, da jeg kom op af vandet.

Opdagede for sent, at det skyldtes kæmpestor, busket, brun klat tang, som hang ud fra meget dyr,

sort bikinibuks.”

Hendes mål var at føre opmærksomheden hen på hendes dyre bikini, i stedet for hendes krop,

som hun ikke er særlig glad for. Det lykkedes hende at tiltrække opmærksomhed, men ikke på den

måde som hun ønskede.

Nynne har meget ondt af sig selv, og derfor fremstår hun ret ynkelig. Hun føler sig overset af sine

venner og familie, og mener at alle andre end hende selv, er lykkelige:

”Har i øvrigt ikke modtaget en eneste nytårsinvitation. Ikke engang til en lille, vindtør parmiddag,

hvor jeg er eneste single. Ingen har sendt en indbydelse påhæftet et girokort på 1.200 kroner.

Ingen har ringet for at sikre sig, at jeg ikke lover mig væk til anden side.”

Hun spejler sig i sine venner og kollegaer og misunder dem. I følge Nynne, har de det perfekte liv:

”Natascha fortalte om sin nye lejlighed. Hvorfor er det ikke mig, der har taglejlighed med udsigt til

Kongens Have og helt, helt uproblematisk forhold til gift, 51-årig elsker i Bruxelles?”

Ibid, p. 79f, ll. 30- 6

Ibid, p. 11, ll. 2-7

Ibid, p. 21, ll. 10-19

Ibid, p. 11, ll. 9-12

Sanne Francis 3.a Studieretningsprojekt 22. november 2010

Falkonergårdens Gymnasium

Side 12 af 24

Merete lever det kernefamilieliv som Nynne higer efter at få. Hun har mand og børn, og lever et

roligt familieliv, mens Natascha er kvinden der har alt. Hun er succesfuld, både med sin karriere og

sit vilde og spændende kærlighedsliv. På den ene side ønsker Nynne at slå sig ned og skabe sin

egen familie, som Merete, men samtidig kan hun heller ikke helt slippe tanken om et liv, med fest

og farver, som er det liv Natascha lever. Nynne er splittet mellem de to livsformer, og lever,

hverken særlig vildt, eller særlig roligt, men lige midt i mellem.

Det lader til, at alle omkring Nynne, har mand og børn, eller i det mindste en fast partner. Nynne

har ingen af delene, og det er derfor forståeligt, at hun føler sig presset, når nu alderen også

presser på. Men hvem siger, at lykken er mand og børn? Nynne lader ikke til at være parat til at slå

sig ned med fast kæreste og børn, men alligevel jagter hun det, fordi normerne fortæller hende, at

hun skal have hvert fald én af delene.

Anders, Nynnes bedste ven, er den eneste i Nynnes vennekreds, som heller ikke har fundet en

partner i livet. Måske fordi han er lidt af en drengerøv, som sover i Real-Madrid sengetøj? Anders

er Nynnes helt, da han altid er der for hende, når hun har brug for det:

”Fik øjenkontakt med det samme – og forsøgte at hyperventilere et hej, men så slog Anders en høj,

aldeles umotiveret latter op over noget, jeg overhovedet ikke havde sagt og fik med perfekt timing

udbrudt »Nynne – du er fandeme et hit!« lige i det sekund Flemming Ø. gik forbi vores bord.”

Når det hele ser håbløst ud, trøster Nynne sig med, at andre heller ikke er lykkelige, også selvom

det er fiktive personer hun identificere sig med:

”Fedest! Efterfølgeren til Bridget Jones’ Dagbog er udkommet. Rart at vide, at andre lever

uorganiseret liv. Også, selvom de er fiktive.”

Nynnes forhold til sin mor er anstrengt. Nynne er træt af hende, og gør grin med hende, når hun

for eksempel ikke udtaler ordet ’dressing’ korrekt:

”Og hvem var naturligvis i røret i det sekund, udsendelsen var færdig: Mor. Ville bare lige høre, om

jeg kendte en god ’drasing’ til græsk salat. Arrhhhrg. Hvorfor er der ikke nogen, der sender HENDE

Ibid, p. 33f, ll. 29-3

Ibid, p. 47, ll. 12-14

Sanne Francis 3.a Studieretningsprojekt 22. november 2010

Falkonergårdens Gymnasium

Side 13 af 24

ud på en øde ø? Formentlig fordi hun straks ville sjaske hele stranden til i Ajax og insistere på at

bage kiksekage til ø-rådet.”

Man får indtrykket, af at Nynne er irriteret over at hendes mor stadig opfatter hende som en

teenager. Men man kan til dels godt forstå morens opførsel, for når Nynne render rundt til diverse

fester, har tømmermænd hver weekend og går fra den ene fyr til den anden, kunne hun godt

minde om en teenager. Så hvorfor skulle hun ikke også blive behandlet som en? Selvom Nynne

ofte omtaler sin mor i en negativ tone, holder hun dog stadig af hende: ”Havde på en måde glædet

mig til at se hende.”

Efter at Nynnes kæreste, Henrik, har forladt hende, møder hun Flemming Ø., som hun dater for en

kort periode. Nynne er desperat efter at finde en mand, og håber på, at hende og Flemming Ø.

skal være sammen, endda før hun har snakket med ham:

”Går ud fra, at vi skal leve lykkeligt til vores dages ende fra 4. oktober”

Hun finder hurtigt ud af at Flemming Ø. ikke er noget for hende, og møder nytårsaften en ny

mand, ved navn Samuel Munthe. Hun falder pladask for ham:

”Har mødt HAM. Nej, mere end HAM. Glødende brune øjne. Bred over skuldre og håndryg. Stærk

næse. 47 år. Gråsprængt på den fede måde. Fantastiske underarme. Sexet. Rolig. Fantastisk. Klog.

Vild med mig. Kunstner. Og gæsteprofessor på Kunstakademiet. EKSTAAAAAAAAAASE.”

Der går ikke længe før forholdet med Samuel begynder at smuldre. Endnu en gang oplever Nynne

en nedtur i hendes liv, men kommer hurtigt på benene igen, da hun møder kurderen Khalim.

Gennem fortællingen lader det til, at hun og Samuel finder sammen igen, men hun ender i stedet i

en ny position, sammen med en ny flamme, Thomas.

Talesproget i Nynnes Dagbog gør fortællingen realistisk, og de mange verber, som betegner

handlinger, er med til at gøre det virkelighedstro. Dagbogsgenren bliver skrevet i jeg-form, da det

drejer sig om en persons private forhold – Nynnes Dagbog er ingen undtagelse. Men i stedet for at

Ibid p. 26, ll. 2-8

Ibid, p. 79, l. 16

Ibid, p. 29, ll. 7-8

Ibid, p. 61f, ll. 26-2

Sanne Francis 3.a Studieretningsprojekt 22. november 2010

Falkonergårdens Gymnasium

Side 14 af 24

der skrives ”Jeg har gået rundt i byen hele dagen.”, skrives der ”Har gået rundt i byen hele dagen.”.

Forfatterne har udladet subjektet i næsten alle sætninger, da subjektet er underforstået. En

dagbog vil ofte være ustruktureret, hvilket Nynnes Dagbog også er. Hun opfinder sine egne

forkortelser, som ”f. f.”, som her skal betyde ”fast forhold”, og sine egne ord som ”motherfucker-

skæg”. Endvidere er sproget uformelt og kortfattet, og rummer masser af stemningstegn og slang,

som ”damn” og ”fuck”. Nynne beskriver ofte folk og ting meget nøje, som eksempelvis ”Selveste

hr. ’jeg-har-fundet-en-anden’-Djøf” og »vi-er-lige-blevet-forældre-nytårsaften-med-lidt-god-mad-

og-ingen-fyrværkeri«. Hendes måde at skrive på er meget ustruktureret, hvilket blandt andet ses

på side 75: ”Og altså … det korte af det lange er … så … på en måde … at han … altså … blev og

sov!”. Derudover gør hun også brug af fremmedord, som ”why?”, ”been there, not much to see”

og ”by the way”, og skældsord som ”fuck”. Når Nynnes liv bliver for kaotisk, får hun ved hjælp af

lister, overblik over hvor langt hun er nået, og hvor hun er på vej hen. Gennem hendes liste ”status

for regnskabsåret 8. august 1999 – 8. august 2000” får hun styr på året der er gået, og kan

konstatere, at hun stadig ikke har fået det hun leder efter; mand, børn og gerne husdyr.

Formidlingsformen, er sammen med Nynnes selviscenesættelse, redskaber til, at kvindelige læsere

kan identificere sig med Nynne.

I sin dagbog udstiller Nynne sig selv, sine tanker, sine fiaskoer og manglende selvkontrol på en

fuldstændig ucensureret måde. Hun har høje ambitioner til sig selv, og er på sin vis også en stærk

kvinde, men har en tendens til at være meget selvkritisk. Hun formår at udstille sig selv på en

humoristisk, ironisk og latterlig måde, hvilket gør, at hun ikke tages så seriøst. Hendes hudløse

ærlighed gør, at hun bliver elskelig, og man føler man kender hende på godt og ondt:

”Tør ikke gå ud på toilettet igen, før nogen har fjernet den koalabjørn, der stirrer tilbage på mig i

spejlet”

Hun bruger humoren til at skygge for sin manglende selvtillid. På den måde virker det hele ikke så

trist. Nynne er en typisk narcissist, fordi hun er selvoptaget og bruger al sin energi på at få

bekræftelse, i stedet for at vise verdenen, og ikke mindst sig selv, sit sande jeg. Når hun endelig får

lidt bekræftelse, lader hun det som regel forbigå sig. Alle har et bedre liv end hende og hun føler

sig som den sidste i verden, hvis liv endnu ikke indeholder mand, børn og villa.

Ibid, p. 9, ll. 6-7

Sanne Francis 3.a Studieretningsprojekt 22. november 2010

Falkonergårdens Gymnasium

Side 15 af 24

Nynnes Dagbog er et fuldendt eksempel på chick lit genren. Hun søger - ligesom den typiske chick

lit kvinde - det ”perfekte” liv, og besidder den karakteristiske selvironi og selvkritik. Hun udvikler

sig gennem fortællingen, og ender i en ny position, men stadig med den uvished for fremtiden,

som gør livet spændende og udfordrende.

Bridget Jones’s Diary skrevet af Helen Fielding blev offentliggjort i en klumme i ”The Independent”,

1995, før den blev udgivet som roman i 1996.

Handlingen udspiller sig kronologisk fra januar til januar. Bridget Jones er en kejtet kvinde i

30’erne, der går op i sine dårlige vaner, og som er bange for at dø alene. Gennem fortællingen har

Bridget to romantiske forhold. Det første med sin chef, Daniel Cleaver, som hun til at begynde

med forguder. Men da det viser sig at han er utro med en yngre, attraktiv kvinde, forsøger Bridget

at bryde kontakten med ham. Det andet forhold er til advokaten, Mark Darcy, som hun i

begyndelsen ikke kan fordrage.

Sharon, som er udtalt feminist, Jude, som er succesfuld karrierekvinde og Tom, som er

homoseksuel er Bridgets tre bedste venner. Bridget og vennerne vejleder hinanden og giver

hinanden gode råd om kærlighed, men finder også hjælp i selv-hjælps bøger:

”She must stop beating herself over the head with Women Who Love Too Much and instead think

more towards Men are from Mars, Women are from Venus which will help her to see Richard’s

behavior less as a sign that she is co-dependent and loving too much and more in the light of him

being like a Martian rubber band which needs to stretch away in order to come back”

Udover selv-hjælps bøger, er Bridget glad for tv-programmet ’Blind Date’, der går ud på, at mænd

og kvinder skal finde kærligheden. Grunden til, at hun kan lide programmet er åbenlyst. Hun

ønsker selv at finde kærligheden, og mon ikke hun har overvejet bare en enkelt gang at melde sig

som deltager til programmet?

http://www.information.dk/114405

Fielding, 1997, p. 21, ll. 23-29

Sanne Francis 3.a Studieretningsprojekt 22. november 2010

Falkonergårdens Gymnasium

Side 16 af 24

Derudover er hendes forældre en vigtig del af Bridgets identitet. Mens faren er mere tilbagelænet,

forsøger hendes mor ihærdigt at føre hende sammen med succesrige mænd, som Mark Darcy:

”’Oh, did I mention? Malcolm and Elaine Darcy are coming and bringing Mark with them. Do you

remember Mark, darling? He’s one of those top-notch barristers. Masses of money. Divorced. It

doesn’t start till eight’”

Men hvorfor er det, at Bridget har så svært ved at finde en mand? For at finde svaret, er det

nødvendigt at dykke dybere ned i hendes personlighed og selvopfattelse. Hendes

dagbogsoptegnelser består hovedsageligt af hendes daglige vægttab, indtag af kalorier, forbrug af

alkohol og smøger, samt refleksioner over sine problematiske forhold til mænd, og de pinlige og

akavede situationer hun ustandseligt kommer ud for. Bridget er besat af at komme ned i vægt,

også selvom hun ikke er synderligt overvægtig. Hun vejer sig hver dag, er meget utilfreds med sig

selv, og døjer med mindreværdsfølelser og melankolske tanker:

”Oh, why am I so unattractive? Why? Even a man who wears bumblebee socks thinks I am horrible.

Hate the New Year. Hate everyone.”

”Oh God, I’m so depressed. I thought I’d found something I was good at for once and now it’s all

ruined, and on top of everything else it is the horrible ruby wedding party on Saturday and I have

nothing to wear. I’m not good at anything. Not men. Not social skills. Not work. Nothing”

Én gang opnår hun et af sine mål, at føle sig tynd, men da siger folk til hende at hun ser træt ud, og

at hun så bedre ud før. Hun opnår altså sit mål, men finder ud af, at lykken ikke er at være tynd:

”Now I feel empty and bewildered – as if a rug has been pulled from under my feet. Eighteen

years – wasted. Eighteen years of calorie and fat-unit-based arithmetic. Eighteen years of

buying long shirts and jumpers and leaving the room backwards in intimate situations to hide

my bottom. … Eighteen years of struggle, sacrifice and endeavour – for what? Eighteen years

and the result is ’tired and flat’. I feel like a scientist who discovers that his life’s work has

been a total mistake.”

Ibid, p. 9, ll. 23-27

Ibid, p. 16f, ll. 30-1

Ibid, p. 224, ll. 15-19

Ibid, p. 107, ll. 18-27

Sanne Francis 3.a Studieretningsprojekt 22. november 2010

Falkonergårdens Gymnasium

Side 17 af 24

Bridget har opbygget en form for skal, omkring sin personlighed. For ikke at såre sig selv, bruger

hun humor, som en forsvarsmekanisme. Men selvom hun har humor, påvirker ondskabsfulde og

nedladende kommentarer hende, som for eksempel det evige spørgsmål ”How’s your love-life?”:

”Oh God. Why can’t married people understand that this is no longer a polite question to

ask? We wouldn’t rush up to them and roar, ’How’s your marriage going? Still having sex?’”

Her er Bridget inde på noget centralt. Sexlivet i et ægteskab mister i mange tilfælde dets gnist,

hvilket kan være ubehageligt at skulle erkende, da det er en smule pinligt. På samme måde er det

både ubehageligt og pinligt for singler der er nået en vis alder, at skulle indrømme at de endnu

ikke har fundet en kæreste.

Hvis menneskerne omkring Bridget ikke blev ved med at spørge ind til, hvorfor hun stadig ikke har

fundet en partner, ville det gøre det nemmere for hende selv at acceptere at hun endnu ikke har

fundet en mand. Bridget får gentagende gange fortalt, at det snart er for sent, hvis hun skal stifte

familie, hvilket gør at hun føler sig presset:

”’You really ought to hurry up and get sprogged up, you know, old girl’.”

”’You career girls! I don’t know! Can’t put it off for ever, you know. Tick-tock-tick-tock.’”

Hvorfor er Bridget så ivrig efter at finde kærligheden? Hun har mænd omkring sig, både venner og

seksuelle bekendtskaber. Men kærlighed er mere end det. Det er også følelsen af at man vil

tilbringe resten af livet med én person, som man for alt i verden ikke vil undvære. Det er den form

for kærlighed, Bridget leder efter. Men søger hun efter en partner, fordi hun selv ønsker det, eller

på grund af normerne? Bridget bliver hele tiden mindet om at det biologiske ur tikker, og

normerne fortæller Bridget, at i hendes alder, bør hun have en fast partner. Måske er Bridget

blevet desperat efter at finde en mand, fordi hun ikke har det, normerne siger hun skal have.

Når Bridget er deprimeret, trøsteshopper hun, eller ringer til sine venner, for at få støtte:

Ibid, p. 11, ll. 13-16

Ibid, p. 136, ll. 14-15

Ibid, p. 11, ll. 28-29

Sanne Francis 3.a Studieretningsprojekt 22. november 2010

Falkonergårdens Gymnasium

Side 18 af 24

”Just saw Daniel leaving for lunch. He has not messaged me or anything. V. depressed. Going

shopping”

“Miserably, I picked up the phone and dialled Sharon. ‘What time are we meeting tomorrow?’ I

mumbled sheepishly. ‘Eight thirty. Café Rouge. Don’t worry, we love you. Tell him to bugger off

from me. Emotional fuckwit.’”

Bridget er lykkelig over at have sine venner, og hun ved, at hun altid har deres opbakning. Hun

ønsker ikke, at det skal gå hendes venner dårligt, men det, at de har udfordringer i livet, gør det

nemmere for hende selv, at acceptere, at livet ikke er en dans på roser. Hvis man lige er blevet

forladt af den man troede man skulle dele resten af livet med, så ønsker man ikke at vide, at ens

ven eller veninde skal giftes:

”Oh, God I hate it when Tom is happy, confident and getting on well with Jerome, much

preferring it when he is miserable, insecure and neurotic. As he himself never tires of saying,

’It’s always so nice when things go badly for other people.’”

Bridgets forældre bor uden for byen, mens Bridget bor i central London. Efterhånden, som folk

stifter familie, vælger mange at flytte væk fra storbyen, for at finde fred fra storbyens hektiske liv.

Storbyen er mere tilegnet singler, eller yngre personer, hvor cafeer, diskoteker, shopping m.m.,

ligger tæt på. Bridget bliver altså forbundet til storbyen, da hun er single, men også fordi hendes

karriere i forlagsbranchen forbinder hende til storbyen.

Fortælleren i dagbogsform er 1. person fortæller, hvilket også gør sig gældende i Bridget Jones’s

Diary. Nogle steder i teksten er subjektet udladet, da det er underforstået. Dagbogsformen er med

til at gøre det privat, men også mere virkelighedstro. E-mails bliver efterhånden brugt mere og

mere i chick lit genren. Dette er der også gjort brug af i Bridget Jones’s Diary, hvor hende og Daniel

Cleavers e-mail korrespondance gengives. Mellem Bridget og læseren er der ingen

hemmeligheder, hvilket gør at læseren får et tæt og elskeligt forhold til Bridget. Bridgets sprog er

ikke blot uformelt, men også sarkastisk. Bridget har en ustruktureret måde at skrive på, hvor hun

blandt andet anvender ”Humph”, ”Hah!” og ”Aargh”, som mest bruges i daglig tale, til at udtrykke

Ibid, p. 31, ll. 23-24

Ibid, p. 68, ll. 1-5

Ibid, p. 289, ll. 14-18

Sanne Francis 3.a Studieretningsprojekt 22. november 2010

Falkonergårdens Gymnasium

Side 19 af 24

en stemning. Endvidere gøres der brug af skældsord, som ”fuck”, forkortelser, som ”v.”, der skal

betyde ”very”, og selvopfundne udtryk som ”fuckwittage”. Udtrykket ”fuckwittage” bruges af

vennerne og hende selv, og beskriver en mand, som leger med kvinders følelser. Hun laver også

lister til sig selv, som for eksempel hendes liste over sine nytårslister ”I WILL NOT” og ”I WILL”, for

at få mere struktur og overblik over hendes liv. Ydermere bruges flere ord, til at beskrive ting eller

personer. Tingen eller personen gives altså en karakteristik, før det bliver nævnt. For eksempel »St

Paul-on-road-to-Damascus-type blinding flash« og »super-dooper top-notch lawyer«.

Formidlingsformen, er sammen med Bridgets selviscenesættelse, redskaber til, at kvindelige

læsere kan genkende sig selv i Bridget.

Kvindelige læsere kan spejle sig i Bridget, da det i vores tid er almindeligt, at kvinder stræber efter

det ”perfekte” parforhold, den ”perfekte” familie og den ”perfekte” karriere. Der ligger et enormt

pres på den senmoderne kvinde, om hvordan hun skal se ud og hvilke kvalifikationer hun skal

besidde. Når det hele ramler, og alt ser håbløst ud, er det en lettelse at vide at andre til tider

oplever det samme. Bridget formår at slå det hen med humor, hvilket gør at situationen ikke virker

nær så elendig.

Den typiske chick lit kvinde har som regel ikke et særlig tæt forhold til sine forældre, men her er

Bridget en undtagelse. De har et tæt forhold, og hendes mor ringer jævnligt og Bridget snakker om

kærlighedsproblemer med sin far. Bort set fra det, er Bridget et godt eksempel på en typisk chick

lit kvinde. Hun har en karriere inden for forlagsbranchen, en passion for tøj og kosmetik, og søger

en mand at dele livet med.

Den senmoderne ”chick lit” og 1970’er-feminismen

Behøver vi danskere i det hele taget Nynne, nu når vi har Bridget? Eller er Nynne

overflødig?

Nynnes Dagbog er en af de få chick lit-romaner i Danmark. Bridget Jones-figuren og Nynne-figuren

minder til dels om hinanden, og det kan derfor diskuteres hvorvidt danske kvinder behøver sin

egen ”Bridget Jones”. Mellem den danske chick lit og engelske chick lit findes visse fællestræk hos

hovedpersonerne. Begge søger de en livsledsager, har en god karriere og kæmper med

mindreværd og vægtudsving, som udmønter sig i trøste shopping, og medfølgende overtræk på

Sanne Francis 3.a Studieretningsprojekt 22. november 2010

Falkonergårdens Gymnasium

Side 20 af 24

kontoen. Deres basale kerneværdier stemmer overens, trods de nationale forskelligheder. Denne

lighed kommer særligt til udtryk i tidligere nævnte passage, hvor Nynne drager paralleller mellem

sit eget kaotiske liv, og Bridget Jones’. Mellem den engelske og danske chick lit kan dog findes

forskelle. Eksempelvis er Bridgets fundament stærkere end Nynnes, da hun har et tættere forhold

både til sine venner, men også til sin familie. Hun har et bedre udgangspunkt for at klare sine

livskriser. Hvis Bridget ikke kan hente hjælp i sine selv-hjælps bøger, kan hun hente hjælp hos sin

familie og venner, hvor Nynne står mere alene. Derudover er Bridgets forældre mere et forbillede

for hende, end Nynnes mor er for hende. Dette kan også være en af grundene til at Bridget har

nemmere ved at slå sig ned med en fast partner, end Nynne har, da hendes mor selv er single, og

hun derfor ikke har nogle at se op til.

Genren lægger op til identifikation og genkendelse, og når Østerbro og TV-programmet Robinson

nævnes i Nynnes Dagbog, er det for danskere lettere at forholde sig til, end central London og TV-

programmet Eastenders. Mens Bridget er et spændende bekendtskab, er Nynne en elskværdig

karakter, som danske kvinder, har nemmere ved at få ind under huden.

Forholdet mellem den senmoderne chick lit og 1970’er-feminismen

Det vigtigste fællestræk i begge genre, er at teksterne er kvindespecifikke, men på hver deres

måde. Mens den litterære feminisme i 70’erne fokuserer på kvinder, der forsøger at frigøre sig fra

et mandsdomineret samfund, fokuserer den senmoderne chick lit på kvinder, der søger efter en

mand, som er stærk, maskulin, slagkraftig, og som gerne må være dominerende - men kun til en

vis grad. Kvinder har tidligere kæmpet for frigørelse og selvstændighed, så hvorfor søger den

senmoderne kvinde desperat efter en partner og det traditionelle familiemønster? Grunden til

dette kan være, at børn af Rødstrømpebevægelsen har gennemlevet kvindekampen og frigørelsen

gennem deres forældre, med fri opdragelse, og frit sexliv. Nynne og Bridget kunne sagtens tilhører

børn af rødstrømpe generationen. I 70’erne, ville kvinden være uafhængig af manden, men nu er

ens liv ikke fuldendt uden en mand at dele det med. Ofte finder man det, som man ikke har,

interessant, men man kan opdage, at det alligevel ikke var så værdifuldt, som man troede. Savner

vi noget af det, som vi engang kæmpede imod?

De normsæt, som samfundet har skruet sammen, og ikke mindst, hvordan kvinder forsøger at

bryde samfundets mere eller mindre faste forventninger til kvindens adfærd i bestemte

Sanne Francis 3.a Studieretningsprojekt 22. november 2010

Falkonergårdens Gymnasium

Side 21 af 24

situationer, er væsentligt inden for begge genrer. Når en norm brydes, ændres kulturen, hvilket

den gjorde i 70’erne.

Teksternes hovedpersoner er oppe mod normerne. Bridget og Nynnes

samfundsnormer har lært dem, at de i deres alder, skal have stiftet familie, eller i hvert fald slået

sig ned med en fast partner. Hovedpersonen i 70’er-feminismen forsøgte derimod, at bryde

samfundsnormen der fortalte, at kvinden skulle være hjemmegående husmor. I stedet ønskede

de, at ytre sig, og have en central stemme i samfundet. Kampen mod kvindeundertrykkelse, og

problematikken mellem kønnene, ses blandt andet i Vita Andersens forfatterskab, men også i Fay

Weldons værker.

Den kvindelige hovedperson ender op i en ændret position. Fay Weldons The life & loves of a she

devil afsluttes med, at Ruth får et optimistisk livssyn, hvor hun føler hun har sejret over sin

ægtemand, og dermed brudt normerne. Også Nynne og Bridget Jones ender i en ændret position,

med et lysere syn på fremtiden.

70’er-feminismens litteratur var præget af både symbolik og en alvorlig tone, men også med et

islæt af humor og ironi. Eksempelvis Vita Andersens Lænken om min hals, hvor kvinden vil reddes

af prinsen på den hvide hest, hvilket både er symbolsk, men også ironisk. Symbolikken og den

alvorlige tone stort set er udelukket i den senmoderne chick lit, hvor humor og ironi dominerer,

men samtidig med alvorlige undertoner. Mens chick lit genren er præget af humor og ironi, var

70’er-feminismen præget af alvor, hvilket er den største forskel på de to genrer.

1970’erne var præget af et samfund, hvor kvinder var oppe mod samfundsnormerne. Det var en

alvorlig tidsperiode, hvilket smittede af i litteraturen. Der var ikke plads til lige så meget humor,

som der er i dag. Kvinderne i 70’erne har kæmpet kampen for nutidens kvinder, og selvom der

stadig ikke er opnået fuld ligestilling mellem kønnene, er der i dag en større plads til romantiske

komedier i litteraturen. I dag ses humoren overalt. I samtaler, tv-komedier, shows og litteratur.

Stand up og komik er i dag langt mere udpræget, end i 70’erne. I dag benyttes humoren når vi

ønsker at lukke af for anspændte situationer, og humor er en almindelig del af vores hverdag.

Formidlingsformen og hovedpersonernes selviscenesættelse i chick lit, er redskaber for at læseren

kan genkende og identificere sig med hovedpersonens fejltrin, hvilket fører til humor. I dag er

http://www.denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Psykologi/Psykologiske_termer/normer

http://www.farmorogborn.dk/artikler/artikel.asp?id=283

Sanne Francis 3.a Studieretningsprojekt 22. november 2010

Falkonergårdens Gymnasium

Side 22 af 24

kvinder mere frigjorte, hvilket har medført at mange kvinders drømme er at få både en

livsledsager og børn, men også en flot villa, og en god karriere. Disse værdier er alle noget som

ligger inden for Nynne og Bridget Jones’ rækkevidde, hvorimod datidens kvinder havde sværere

ved at opnå disse værdier. I 70’erne derimod fokuserede man på mere bløde værdier, som

frigørelse, næstekærlighed og fred og lignende. Det var ikke tænkeligt at kvinden dengang kunne

opnå de samme værdier som nutidens kvinde, blandt andet fordi kvinden dengang havde svært

ved at komme ind på arbejdsmarkedet, og derfor ikke havde lige så stor mulighed for at opnå en

god karriere. I begge tidsperioder er kvindens drømme ambitiøse, men på hver deres måde.

Identifikation og genkendelse er to centrale elementer. Når vi griner af Bridget Jones eller Nynne,

er det ikke kun fordi vi synes de opfører sig pinligt, men også fordi vi kan genkende deres fejltrin –

vi griner ikke kun af dem, men også med dem. Den kvindelige hovedperson i en typisk chick lit

tekst, søger efter de samme livsværdier, som mange kvinder i den senmoderne tid søger.

Chick lit genren giver os større mulighed for at grine, end den alvorsprægede 70’er-feminisme,

hvor kvindekampen var gennemtrængende. Datidens kvindelige læsere kunne identificere sig med

den kvindelige hovedperson, som var forkæmper for deres egen personlige kamp. Endvidere

forsøger den kvindelige hovedperson at finde sin egen identitet. I Vita Andersens digt Lænken om

min hals, søger kvinden efter en ny identitet i sin partner. Samtidig siger hun ”jeg er jo noget i mig

selv, hvorfor så prøve at lave mig om, som han gerne vil have det”, hvilket tyder på at hun er

forvirret over sin identitet. Hovedpersonen, Ruth, i The life & loves of a she devil, står også i en

identitetskrise, da hun gennem plasticoperationer forsøger at lave sig om, for at manden skal

synes bedre om hende. Nynne og Bridget, derimod, lever i et samfund som siger de skal være på

den ene måde, men de er på den anden måde. De forsøger derfor at være noget, de ikke er.

Konklusion

Gennem litterære tekster, blev kvindens tidligere usynlighed og tavshed brudt, og kvinderne

opnåede dermed en styrke og magt i samfundet, som aldrig før. Den moderne kvinde er skabt, på

baggrund af feminismen og den litterære feminisme.

Chick lit genren ligger tæt op af 70’ernes litterære feminisme, og begge belyser de samtidens

kvinder. Uligheder skyldes en ændring og udvikling i samfundet, da litteraturen ofte er præget af

de samfundsmæssige forhold. Da 70’erne var et årti hvor kvindekampen var fremherskende, er

Sanne Francis 3.a Studieretningsprojekt 22. november 2010

Falkonergårdens Gymnasium

Side 23 af 24

det forståeligt at kvindekampen blev et af de emner, som oftest blev beskrevet inden for

litteraturen. Slår man op i et modemagasin i dag, vil man, som oftest, finde billeder af modeller,

som ifølge mode- og mediebranchen viser den ideelle kvinde. Kvinder ser ofte modeller, som den

ideelle kvinde, da de er unikke, smukke og slanke. Mode- og mediebranchen er dominerende i

samfundet, og er med til at skabe normerne. Branchen fortæller den senmoderne kvinde, hvad

der er ”In” og hvad der er ”Out”. Derfor er det glædeligt, at nutidens kvinder, kan identificere sig

med Nynne og Bridget. Gennem deres genkendelige fejltrin, oplever den senmoderne kvinde, at

der er andre end hende, som heller ikke kan opfylde modebranchens urimelige krav, til vores ydre.

Det vigtigste er ikke materielle goder, og at vi så ikke kan opfylde kravene, om den ideelle kvinde,

er ligegyldigt, så længe vi har det godt med os selv, som person.

Litteraturliste

Primær litteratur

 Fielding, Helen, Bridget Jones’s Diary, Picador, London, 1997

 Lind, Henriette et al., Nynnes Dagbog, Aschehoug, København, 2002

Sekundær litteratur

 Andersen, Vita, Hold kæft og vær smuk, Gyldendal, København, 1978

 Andersen, Vita, Tryghedsnarkomaner, Gyldendal, København, 1977

 Christensen, Zink Karen et al., Pigebørn og kvindemennesker – kvindelitteratur,

kvindesituation og feministiske perspektiver i England og USA, Institut for Engelsk Filologi,

Aarhus Universitet, 1983

 Hansen, Fischer Ib et al., Litteraturhåndbogen 1, Gyldendal, København, 1981

 Langås, Unni et al., På jorden – Bind 4, Rosinante, København, 1997

 Nilson, Maria, Chick lit, BTJ förlag, Lund, 2008

 Philips, Deborah, Women’s Fiction , Continuum, London, 2006

 Weldon, Fay, The life & loves of a she devil, Hodder and Stoughton, London, 1983

 Richard, Birgitte Anne, Kvindeoffentlighed 1968-75 – Kvindelitteratur og kvindebevægelse i

Danmark, Gyldendal, Viborg, 1978

Sanne Francis 3.a Studieretningsprojekt 22. november 2010

Falkonergårdens Gymnasium

Side 24 af 24

Hjemmesider

 http://chicklitbooks.com/what-is-chick-lit/

 http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Litter%C3%A6r_terminologi/c

hick_lit

 http://www.denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Psykologi/Psykologiske_termer

/normer

 http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Samfund/Kvindesagen/Germai

ne_Greer

 http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Engelsksproget_litteratur/Am

erikansk_litteratur_efter_1945/Erica_Jong

 http://www.farmorogborn.dk/artikler/artikel.asp?id=283

 http://www.information.dk/114405

 http://www.kirjasto.sci.fi/mfrench.htm

 http://www.leksikon.org/art.php?n=2196

 http://www.redstockings.org/index.php?option=com_content&view=article&id=53&Itemi

d=77

 http://www.mapsofworld.com/referrals/books/fiction-books/feminist-fiction-

books/feminist-short-stories.html

 http://www.mapsofworld.com/referrals/books/fiction-books/feminist-fiction-

books/feminist-poetry-books.html

 http://www.mapsofworld.com/referrals/books/fiction-books/feminist-fiction-

books/feminist-novels.html

 http://womenshistory.about.com/od/feminism/a/feminist_poets.htm