Subaangen Ranjan, A11 Kemirapport
[navn fjernet] og [navn fjernet]
1
3 3( )
()
()
aq
aq
STX 2.g
n Ag c V
Chloridioner i smør
Formål: At undersøge og redegøre for kemiværktøjet titrering, herunder Mohr titrering, som er
en kolorimetrisk-fældnings titrering og via denne bestemme saltindholdet i smør!
Teori: Generelt er titrering en analytisk metode til at bestemme koncentrationen af et ukendt stof.
Vi vil benytte os af en kolorimetrisk titrering, dvs. en titrering med farveskift. For denne øvelse er
tale om den såkaldte med Mohr-titrering; en fældningstitrering, der bestemmer chloridinholdet i en
opløsning(smør i afioniseret vand). Her anvendes en
3( )aq
AgNO
(sølvnitrat-opløsning) som titrator.
Reaktionen kaldes en titreringsreaktion:
( ) ( ) ( )
hvidt bundfald
aq aq s
STX 2.g
Inden titreringen tilsættes dog en smule
2 4( )aq
K CrO
(kaliumchromat-opløsning). Derved kommer
opløsningen til at indeholde chromationer,
2
4
CrO
, som giver opløsningen en gul farve.
Sølvchlorid er mere tungtopløseligt end sølvchromat, hvilket betyder, at sølvchromat først dannes,
når alle chloridionerne har reageret med sølvionerne. Ved yderligere tilsætning af sølvnitrat-
opløsning, vil der dannes et rødt bundfald af sølvchromat:
2
( ) 4 ( ) 2 4 ( )
gul væske rødt bundfald
22
aq aq s
STX 2.g
Dette kaldes en indikatorreaktion, netop fordi den røde farve indikerer, at chloridionerne er brugt
op. Ækvivalenspunktet nået, idet der er ækvivalente mængder af reaktanterne Ag
+
og Cl
-
.
Da vi efter titreringsanalysen kender det tilsatte volumen af sølvnitratopløsningen tilmed dens
koncentration, kan vi udregne stofmængden af sølvioner således:
STX 2.g
+
og Cl
-
reagerer 1:1 ifølge titreringsreaktionen er stofmængderne for henholdsvis Ag
+
og Cl
-
lig med hinanden:
( ) ( )n Ag n Cl
Subaangen Ranjan, A11 Kemirapport
[navn fjernet] og [navn fjernet]
2
Apparatur og Kemikalier:
250 mL bægerglas
Burette i stativ
Magnetomrører
Magnet
Dråbepipette
Smør
Afioniseret vand
0,02 M AgNO
3(aq)
, Sølvnitrat-opløsning (titrator)
0,1 M K
2
CrO
4(aq),
Kaliumchromat-opløsning (indikator)
Fremgangsmåde:
Forarbejde
Først afvejes ca. 4 g smør, som derefter overføres i et bægerglas opløses i ca. 100mL
kogende afioniseret vand.
Læren tilsætter ca. 20 dråber af kaliumchromatopløsningen.
En magnet anbringes i opløsningen.
Bægerglasset placeres på en magnetomrører.
Titreringen
0,02 M AgNO
3(aq)
tildryppes fra burette.
Titreringen standses, når en enkelt tildrypning af sølvnitraten forårsager en permanent rød
farve i bægerglassets opløsning.
Det tilsatte volumen aflæses!
Subaangen Ranjan, A11 Kemirapport
[navn fjernet] og [navn fjernet]
3
Resultater:
3 ( )aq
AgNO
c
3 ( )aq
AgNO
V
smør
m
0, 02
mol
M
L
0, 0525L
4, 094 g
Resultatbehandling:
1
Vi bestemmer stofmængden af chloridioner ved først at udregne stofmængden for sølvionerne:
3 3( )
()
( ) 0, 02 0, 0525 0, 00105 mol
aq
aq
mol
n Ag c V L
L
( ) ( ) 0, 00105n Ag n Cl mol
Antager vi, at alle chloridioner i smøren stammer fra NaCl (natriumchlorid), kan vi beregne smørets
saltindhold i masseprocent vha. følgende formel:
%%
( ) ( )
100% 100%
NaCl
masse masse
smør smør
m
n NaCl M NaCl
NaCl NaCl
mm
Vi udnytter mængdeberegning:
M
n m n M
m
Molarmassen for NaCl skal derfor først udregnes:
( ) (22,99 35, 45) 58, 44
gg
M NaCl
mol mol
Smørets saltindhold i masseprocent:
( ) 0, 00105n NaCl mol
( ) 58, 44
g
M NaCl
mol
4,094
smør
mg
0, 00105 58, 44
100% 1, 498828%
4, 094
g
mol
mol
g
1
Her følger besvarelse for opgave 1
Subaangen Ranjan, A11 Kemirapport
[navn fjernet] og [navn fjernet]
4
Diskussion:
Vi vil nu sammenholde vores eksperimentelle saltindhold med det opgivne saltindhold på
deklarationen ved at beregne den procentvise afvigelse:
masse %
Deklaration 1%
2
%
Eksperimental 1, 498828%
masse
% 100%
eksperimental deklaration
afvigelse
deklaration
Den procentvise afvigelse:
1,498828% 1%
100% 50%
1%
Der er altså tale om en relativ stor afvigelse
Den væsentlige fejlkilde i vores system kan tænkes at være en overtitrering.
Der står i øvelsesarket, at ækvivalenspunktet findes, når opløsning har fået en rød farve, men hvor
kraftig en rød er, får vi ikke at vide. Som jeg husker det, standsede vi først, da den røde farve
fremkom relativ kraftig, men i virkeligheden, skal man standse, når en enkelt dråbe af
sølvnitratsoplsøning ville forårsage en svag blivende rød farve. Denne overtitrering betyder
selvfølgelig at ækvivalenspunktet afviger enormt. Vi beregner, hvor mange mL af
sølvnitratsopløsning vi teoretisk kun skulle bruge:
4
58, 44
(1% 100%, ) 7, 0055 10
4, 094
teoretisk
g
x
mol
Stofmængde solve x x mol
g
3 ( )
4
3( )
3
()
7, 0055 10
0, 035 35
()
0, 02
aq
aq
AgNO
n AgNO
mol
V L mL
mol
c AgNO
L
Det er altså en forskel på (52,5 -35)mL = 17,5 mL. Vi har næppe overtitreret med præcis 17,5 mL,
men vi kan dog konstatere, at afvigelsen må skyldes en overtitrering!
2
Vi brugte kærgården(smør), men da vi ikke havde aflæst deklarationen, slog vi den op på Arlas hjemmeside!
Subaangen Ranjan, A11 Kemirapport
[navn fjernet] og [navn fjernet]
5
Konklusion:
Vi har vha. Mohr-titrering fået bestemt saltindholdet (masse%) i smør. Forsøget var ikke vellykket,
når vi ser i forhold til de antagelser om, at al chlorid-ionerne stammede fra NaCl og at deklarationen
fra Arlas hjemmeside er korrekt, men ser vi bort fra den relative store afvigelse fra deklarationen,
synes jeg dog alligevel, at jeg via øvelsen har forstået princippet i en kolorimetrisk- fældnings
titrering, hvilket vel er hovedformålet i denne øvelse.