Abstract:
The task illustrates Christiane F youth from the book "Wir Kinder vom Bahnhof
Zoo" With an explanation of the nervous system and a background knowledge of
heroin and marijuana. Focusing on Christine F's development from non-drug
abuse to drug addict. The analysis was made where Christiane's F self-perception
of the abuse, the factor for the beginning of the abuse and addiction influence
Christiane F's body was involved. The work was an interview with Christiane
discussed, focusing on her chagrin of the book "wir Kinder vom Bahnhof Zoo"
and her relapse into drugs. Finally, an assessment was made of the probability
that she is 52 years old.
1
Indholdsfortegnelse
Abstract: ................................................................................................................................. 0
Indledning ............................................................................................................................. 2
Nervesystemet ..................................................................................................................... 2
Det centrale nervesystem ......................................................................................................... 2
Det perifere nervesystem (PNS) ............................................................................................. 3
Neuronet ......................................................................................................................................... 4
Nerveimpulser .............................................................................................................................. 5
Rusmidler .............................................................................................................................. 6
Hash .................................................................................................................................................. 7
Heroin .............................................................................................................................................. 8
Analyse af ”Wir Kinder vom Bahnhof Zoo” ............................................................. 11
Mein zweites Leben ......................................................................................................... 19
Christiane 52 år? .............................................................................................................. 20
Konklusion ......................................................................................................................... 20
Litteraturliste .................................................................................................................... 22
2
Indledning
Christiane F er kun tolv år da hun begynder at tage rusmiddel. Hun er flyttet fra
en lille by til Berlin, hvor hendes omgivelser i bydelen Gropiusstadt er barske og
helt anderledes. Hun begynder at tage hårde stoffer, bliver stofmisbruger og med
kun 14 år er hun afhængig af heroin. I biografien ”Wir Kinder vom Bahnhof Zoo”
beskriver hun hendes ungdom som stofmisbruger i Berlin. Men hvordan er
Christiane F endt med at blive en ”Fixerbraut”, og hvordan påvirker rusmidler
hjernen? Med udgangspunkt i Christiane F’s biografi vil jeg analyser og redegøre
for rusmidlernes virkning på hjernen, og påvirkning på Christiane F’s krop. Jeg
vil diskutere hendes senere liv, med inddragelse af et interview, hvor hun
fortryder hendes biografi og fortæller hvorfor hun ikke er kommet fri fra
misbruget. Til slut vil jeg vurdere sandsynligheden for at hun er nået at fylde 52
år.
Nervesystemet
Nervesystemet er systemet i kroppen, som skal styre og koordinere kroppens
forskellige organer i forholdt til de krav og betingelser omgivelser sætter.
1
Nervesystemer inddeles i centralnervesystemet (CNS) som består af hjernen og
rygmarven og det perifere nervesystem (PNS), som består af de nervetråde
mellem CNS og resten af kroppen. Nervesystemer er specialiseret til at modtage
og afsende informationer til og fra de forskellige organer i kroppen.
2
Det centrale nervesystem
Hjernen kan inddeles i fem forskellig områder.
Som der ses på billede 1, er storehjernen den
største, og yderste del af hjernen. Her sidder
hovedparten af alle hjernecellelegemer, hvorfra
der bliver sendt signaler videre ud i CNS. Herfra
løber de så ud i PNS. Mellemhjernen er det lilla på
1
Bidstrup Bodil Blem, s. 17
2
Rindom Henrik, s. 8
Billede 1: Hjernens inddeling
3
billedet, mellemhjernen styrer områder som hypofysen, hjerterytme,
blodtrykket, temperaturreguleringen og mave-tarm-kanalens funktion.
Mellemhjernen ligger mellem storehjernen og midthjernen. Midthjernen
indeholder neuroner, som er med til at regulere styringen af de viljestyrende
muskelbevægelser. Lillehjernes vigtigste funktion er at koordinere de forskellige
muskelbevægelser. Den forlængede rygmarv består af mange udløber af
neuroner. En af de vigtige funktioner den forlængede rygmarv har er bl.a. at
regulere vejrtrækningen, og graden af vågenhed. Den forlængede rygmarv
strækker sig fra midthjernen til der, hvor rygmarven starter.
Ud over hjernen består CNS også af rygmarven. Rygmarven består af nerveceller
og udløber som forbinder kroppen med hjernen.
Storehjerne indeholder to områder som er interessant i forholdt til påvirkningen
af rusmidler. Det er det limbiske system og frontallappen. Det limbiske system
har mange nerveforbindelser til CNS. Nogle af de vigtige funktioner er styrelsen
af indlæring og hukommelse. Derudover bedømme
følelsesmæssige sanseindtryk og registrere psykiske oplevelser.
Det limbiske system er bygget op af et stort antal af neutroner,
hvor udløberne har forbindelse til mellemhjernen og
frontallappen. Frontallappen regulerer følelseslivet, og ligger i
storhjernen lige bag panden
3
. På billedet er det vist som det blå.
Frontallappen indeholder flest dopamin-sensitive neuroner.
Det perifere nervesystem (PNS)
Det perifere nervesystem kan inddeles i det motoriske, det sensoriske og det
autonome nervesystem. Det motoriske nervesystem sender nerveimpulser via
nervecellerne i CNS skeletmusklerne, og er samtidig underlagt viljens kontrol. De
sensoriske nerver sender sanseimpulser til CNS, som f.eks. temperatur, lugte- og
smagsindtryk. Det autonome nervesystem er ikke vilje kontrollerende, men
fungerer automatisk. Det autonome nervesystem regulerer alle indre organer.
Det autonome nervesystem kan yderligere inddeles i to det sympatiske og det
parasympatiske nervesystem.
3
Rindom Henrik, s. 10-12
Billede 2: Frontallappen (blå)
4
Det sympatiske nervesystem aktiveres særligt i situationer med stress og fare,
hvor der bliver fokuseret på de dele af kroppen, der skal arbejde ekstra, f.eks.
øge puls og hæve blodtryk.
Det parasympatiske nervesystem derimod sørger for at kroppen også arbejder i
hvile, som f.eks. fordøjelsen.
4
Neuronet
Neuronet består af en cellekrop, i cellekroppen er cellekernen. Ud fra
cellekroppen udgår der mange udløbere, som bliver kaldt dendritter.
Dendritterne modtager informationer fra andre nærliggende nerveceller. Ud fra
cellekroppen går der også en lang udløber, den såkaldte axon. På enden af axonet
er der endeknopper eller også kaldt præsynaptiske terminaler. Når dendritten
har modtaget et nervesignal, sendes det til den præsynaptisk terminal.
Mellemrummet mellem to neuroner kaldes for synapsekløften, og den
modtagende neuron er den postsynaptisk membran.
5
Hele neuronet er omgivet af en cellemembran. Cellemembranen skal beskytte
cellen ved at regulere transporten af stoffer ind i cellen og ud af cellen.
Cellemembranen er opbygget af fosfolipider, disse har en hydrofil og en
hydrofob ende, hvilket gør at de kan gå sammen i en dobbelt membran, hvor de
hydrofobe ender vender ind mod hinanden, og de hydrofile ender vender enten
ud mod den ekstracellulære matrix eller ind mod cytosol. Når rusmidler skal
4
Rindom Henrik, s. 12-14
5
Skadhede Thomas, s. 102-103
Billede 3: Neuron
5
trænge igennem cellemembranen, vil det optimale være når stoffet både er fedt-
og vandopløseligt fordi det så nemmere vil trænge igennem cellemembranen.
6
De rusmidler som er meget vandopløselige trænger dårligere igennem
membranen end de fedtopløselige rusmidler, fordi cellemembranens indre er
hydrofob. Hvis stoffet derfor er meget fedtopløseligt, vil det have svære ved at
komme igennem membranen.
Nerveimpulser
Forudsætningen for at neuronet kan modtage og sende signaler er at
nervecellens intracellulærvæske (inde i cellens væske) har flere negative
ladninger end i den extracellulærrvæsken (den omgivende væske). Cellens
membranpotentiale måles i millivolt, og hvilemembranpotentiale er -70 mV.
7
I membranen omkring neuronet findes der natrium- og kalium pumper. Under
energiforbrug (ATP) transporterer pumpen 3 Na
+
ud af cellen og 2 K
+
ind i cellen.
Cellen vil miste positive ladninger og dermed blive negativ ladet.
8
En kortvarig lokal ændring af membranpotentialet kaldes for nerveimpuls eller
aktionspotential (AP). AP udløses ved indstrømning af for mange positive
ladninger. Membranpotentialet vil ændres fra -70mV til ca. -55mV. Værdien -
55mV kaldes for tærskelværdi. Ved
indstrømning af endnu flere
natrium ioner vil tærskelværdien
overskrides og spændings kurven
vil gå op til +35mV. Der sker en
såkaldt depolarisering af cellen og
cellens inderside vil blive positiv
ladet. Efter omkring 0.2
millisekunder lukker
natriumkanalen igen og tilsvarende
antal kaliumkanaler åbnes. På grund
af den positive inderside vil kalium ud af cellen og der sker en såkaldt
repolarisering. I perioden hvor natriumkanalen er lukket vil cellen ikke kunne
6
Rindom Henrik, s. 17
7
Falkenberg Henrik, s. 66-67
8
Falkenberg Henrik, s. 68
Billede 4: spændingsændring under aktionspotentiale
6
stimuleres til at kunne udlæse endnu et AP. Dette kaldes for cellens
refraktærperiode. Refraktærperioden bestemmer hvor mange nerveimpulser
der afsendes pr. sekund.
9
Grunden til ændring af membranpotentiale er transmitterstoffer. Denne
forklaring på aktionsportentiale ovenfor, er de fremmede transmitterstoffer som
har bundet sig til receptorer i på den postsynaptiske membran. Der findes også
hæmmede transmitterstoffer, som medfører at neuronet ikke danner et
nerveimpuls/AP.
10
Kommunikationen mellem neuronerne forgår via synapse. Overførelsen af
impulser sker ved brug af transmitterstoffer eller direkte overførelse af
aktionspotentiale. Synapse kan inddeles i to synapser, den elektriske og den
kemiske. Den kemiske er den mest almindelige, her kan impulser kun løbe i en
retning. Når transmitterstofferne har bundet sig til receptorerne og åbnet for
ionkanalerne, vil transmitterstofferne blive spaltet af et enzym som findes i
synapsekløften. Den spaltede transmitterstof vil blive genoptaget i den
præsynaptiske celle.
Man skelner mellem to synapser, nemlig den fremmende synapse og den
hæmmende synapse. Forskellen er transmitterstoffet.
11
Samarbejdet mellem cellerne sker via receptor. Receptoren sidder i
cellemembranen. Forskellige molekyler passer til forskellige receptorer. Når
molekylet binder sig, sker der en kemisk forbindelse. Der findes forskellige
former for receptorer og utallige undertyper af dem.
Rusmidler
Optagelsen af rusmidler er forskelligt for hvert enkelt rusmiddel. Jo hurtigere
effekten er, jo hurtigere skal stoffet passere cellemembranen. Man ser på
molekylestørrelse, fedtopløselighed og molekylets ioniseringsgrad ved
passeringen af cellemembranen. De biologiske processer ved indtagelse af
rusmidler er absorption, distribution, metabolisme og udskillelse. Absorption
kan ske på flere forskellige måder ved at rusmidler kan spises, ryges, sniffes og
9
Falkenberg Henrik, s. 68-70
10
Skadehede Thomas, s. 104 (fysiologi)
11
Falkenberg Henrik, s. 72-74
7
injiceres. Jo korter første-passage-metabolisme er jo hurtigere effekt. Derfor
vælger mange narkomaner enten injicere rusmidler direkte i blodet eller ryge
det. Efter at rusmiddelet er absorberet vil man måle fordelingsvolumen.
Fordelingsvolumen definerer den totale mængde af rusmiddel i kroppen,
divideret med plasmakoncentrationen. Metabolisering processen finder sted i
leveren. Ved nedbrydningen ændres rusmidlets molekylære opbygning, så de
ikke længere kan binde sig til receptor eller nedbrydningen sker ved at koble et
andet molekyle på rusmidlet så det bliver vandopløseligt, oftest glucurnidsyre.
Når rusmidlet bliver vandopløseligt vil stoffet kunne udskilles i urinen. Denne
proces kaldes for konjugering.
12
Ved indtagelse af rusmidler som påvirker belønningssystemet vil man oftest
skabe psykisk afhængighed.
13
Belønningssystemets vigtigste områder er Nucleus
accumbens, frontallappen og Ventrale Tagmentale Area (VTA).
14
Derudover vil
mange af rusmidlerne påvirke belønningssystemet på sammen måde som mad
vil gøre. Det er også forklaringen på hvorfor mange stofmisbruger er mager,
fordi rusmidler har en sulthæmmende virkning.
15
Hash
I bogen ”Wir Kinder vom Bahnhof Zoo” begynder Christiane F at ryge hash som
12 årig. Hun gør det for at gøre indtryk på nogle drenge fra hendes gruppe. I
bogen fremstilles det: Er holte ein Schillum raus. Das ist ein Holzrohr, etwa 20
Zentimeter lang. Er stopfte oben erst Tabak rein, damit man nicht bis auf das Holz
rauchen musste. Dan mischte er Tabak und Hasch und tat die Mischung
obendrauf.
16
Hash er fra hamp planten Cannabis Sativa. Det aktive stof findes i plantens
harpiks, som planten udskiller fra blomsten, bladene og frøkapsler for at undgå
at tørre ind.
Det stof som gør en skæv ved rygning af hash, kaldes for Tetra-Hydro-
Cannabinol (THC). Det stof er meget fedtopløselig, og i ren form er THC en olie.
12
Rindom Henrik, s. 37-39
13
Rindom Henrik, s. 15
14
Rindom Henrik, s. 23
15
Rindom Henrik, s. 24
16
Hermann Kai, s. 46
8
Det høje fedtopløselighed betyder at THC let optages i kroppens fedtvæv. I
hjernen binder THC sig til specielle cannabinol-receptorer, som er en syv-helix
receptorer type
17
.
I hjernen påvirkes hippocampus, lillehjernen og frontallappen.
- Hippocampus spiller en særlig rolle i hukommelse og ny indlæring. Ved
indtagelsen af hash vil hippocampus blive lammet og dens funktioner
bliver reduceret.
- Lillehjernen funktion er at gøre muskelbevægelsen sammenhængende og
glidende. Ved rygning af hash bliver lillehjernen påvirket og
muskelbevægelser bliver lagsomme og upræcise.
- Frontallappen har betydning for følelseslivet, derfor ændres ens følelser
ved rygning af hash.
Ved rygning af hash forstærker hashrusen ens følelsesmæssige tilstand, det vil
sige grundfølelsen man har inden rygning. Hashrusen vare normalt omkring 3-4
timer, som gør en sløv og indesluttet.
Hash har en utrolig lang halveringstid i forholdt til andre rusmidler.
Halveringstid er den tid, der går fra indtagelsen af en givende dosis TCH, til
halvdelen er nedbrudt i kroppen. Cannabiol har nemlig en halveringstid på 2-3
dage i kroppen og THC kan måles flere måneder efter selve hashrygningen.
Forklaringen på den lange halveringstid på 2-3 dage er at THC gemmer sig i
kroppens fedtvæv, herefter afgives det kun langsomt tilbage til blodet.
18
Heroin
Christiane F sniffer Heroin den 18. April 1976, en måned før hendes 14 årige
fødselsdag. Hun gør det sammen med Bernd og Hühnchen. Bernd og Hühnchen
sprøjter heroin ind i blodet, hvor Christiane sniffer det. Christiane skriver:
”Ich zog das Pulver sofort durch die Nase ein. Alles was ich spürte, war ein
beißend bitterer Geschmack. Ich musste Brechreiz unterdrücken und spuckte
17
Syv-Helix receptore består af et langt proteinmolekyle som er sammensat af omkring 450
aminosyre. Når en ligand eller agonist binder sig til Syv-Helix receptore vil der blive frigjordt G-
protein. Når G-protein er frigives kan det enten hæmme eller stimulere funktionen. G-proteinet
er sammensat af enkeltproteinerne α, β og γ. Det er forskelligt for individ til individ hvordan
proteinerne udformeres. Undersøgelser viser at rusmidler som f.eks. kokain, alkohol og heroin
kan øge mængden af G-proteiner i hjernens neuroner. Men virkningen er forskellige.
18
Hermann Kai, s. 26-28
9
dann doch eine Menge von dem Zeug wieder aus. Dann kam es aber unheimlich
schnell. Meine Glieder wurden wahnsinnig schwer und gleichzeitig ganz leicht.
Ich war irrsinnig müde und das war ein unheimlich geiles Gefühl. Die ganze
Schieße war mit einem Mal weg. Kein >>It is to late<< mehr. Ich fühlte mich so
toll wie noch nie.”
19
I løbet af hendes ungdom, bliver hun en sprøjtenarkoman, og
afhængig af heroin.
Heroin kan sniffes (snues), ryges eller sprøjtes direkte i blodet. Heroin er et
hvidligt pulver, men kan variere i farven hen imod gråligt eller brunligt pulver,
helt afhængig hvor ren stoffet er.
20
Heroin er et opioid, ligesom morfin, kodein og metadon som også fremstilles af
opiumvalmuen. Fælles for opioid er at de er ledt fedtopløseligt, har små
molekyler og derfor optages opioider let i mave-tarmkanalen og passerer hurtig
blod-hjerne barrieren. Heroin er en illegale opioider, hvorimod nogle af de andre
opioider bruges i behandling på sygehuse.
Ved sammenligning af heroin og morfin er forskellen to acetylgrupper. Rent
kemisk er heroin mere fedtopløseligt end morfin, og derfor vil den passere
hurtigere blod-hjerne barrieren. Heroin er mere potent end morfin, da den i CNS
omdannes hurtigere til 6-acetylmorfin. Men morfin har en bedre
receptoreraffinitet end heroin, og binder sig hurtigere til opioid-receptorerne.
Man siger jo flere receptorer-aktivering pr. tidsenhed jo kraftigere virker et stof.
Da heroin kan aktivere flere end morfin, er heroin dermed et kraftigere stof end
morfin, sagt på en anden måde er heroin mere potent end morfin. Jo mere potent
et stof er, jo hurtigere vil der etableres psykisk afhængighed. Dermed vil heroin
være mere afhængighedsskabende end morfin.
21
Fælles for alle opioider er at de binder sig til opioid-receptorer. Grundstrukturen
er ligesom syv-helix-receptor, hvor undertyper er α, β og κ. Opioide-
receptorerne har en høj koncentration i det limbiske system og aktiverer
belønningssystemet. Ved en indirekte påvirkning, aktivers Dopamin fra VTA.
19
Hermann Kai, s. 90
20
http://www.uturn.dk/fakta_heroin.html
21
Rindom Henrik, s. 74-76
10
Opioide neuroner har en hæmmende effekt på GABA-neuroner, som øger
udskillelsen af dopamin yderligere.
22
I rygmarven og i thalamus findes der naturlige smertedæmpende neuroner,
nemlig transmitterstoffet endorfin. Opioiderne virker som agonister på
endorfinernes receptorer. Den euforiske virkning som opioider fremkalder, er
tilfredsstillelse, velværd og ligegyldighed. Denne tilstand er den heroin- og andre
opioide afhængige søger. Den intense euforiske følelse ændres hen af vejen og
der skal mere til at opnå samme stadie af euforien. Derfor vil stofmisbrugere tage
mere og mere for at skabe samme tilfredsstillelse, velværd og ligegyldighed, som
ved første indtagelse af heroin.
Ved indtagelse af heroin vil narkomanen gennemgå 4 stadier. Første stadie er en
kortvarig eufori, også kaldt for ”suset”. Suset varer kun få minutter, her sendes
der mange pludselige stimulationer af mange receptorer i det limbiske system.
Det limbiske system er en del af forhjernen, som er involveret i emotioner og
korttidshukommelsen. Efterfulgt af første fasen ”suset”, indtræder en behagelig
sløvhed og alle hverdagens problemer, som smerter eller er ubehagelig er
ligegyldigt for narkomanen. Her vil der være en konstant koncentration af
heroinen omkring receptorerne. Denne fase kaldes for at være ”høj” og varer
omkring 20-30 minutter. ”Høj” fasen afløses af ”koksefasen”, hvor heroinen
fordeles i kroppen. Meget af stoffet optages i fedvævene, som langsom afgives til
blodet. ”Koksefasen” varer omkring 2-4 timer, hvor pupillerne bliver små, man
bliver sløv, taler snøvlende, får en usikker gang, og er ligeglad. Når stoffet er
metaboliseret, som betyder at stoffet er nået ned til leveren og bliver omdannet
til andre molekyler som bliver nedbrudt, vil narkomanen nå sidste fase, nemlig
abstinenser. Personen får kulderystelser og utilpashed med kvalme.
23
22
Rindom Henrik, s. 76
23
Rindom Henrik, s. 82-83
11
Billedet viser den kemiske nedbrydnings proces af heroin i kroppen. Ved hjælp af
enzymet CES som er en undergruppe af Hydrolase, nedbrydes heroin til 6-
acetylmorfin. 6-acetylmorfin er det fremmede transmitterstof, som frembringer
suset. 6-acetylmorfin er i kroppen omkring 6 min.
24
Udover 6-acetylforin kan
heroin også nedbrydes til 3-acetylmorfin, som er en antagonist der ikke skaber
en kemisk reaktion ved bindingen af receptoren. Metaboliseringen i dette
tilfælde sker ved konjugering, hvor heroinen udskilles i urinen.
Udover de konsekvenser heroin har direkte på kroppen, er der også risiko for en
del følgesygdomme. De hyppigste følgesygdom af de smitsomme sygdomme er
HIV/AIDS og hepatitis. De direkte konsekvenser af heroin kan være overdosis
eller urent heroin, som bliver solgt på det sorte marked. En overdosis af heroin
påvirker den forlængerede rygmarv, som styrer vejrtrækningen og fører til
døden.
25
Analyse af ”Wir Kinder vom Bahnhof Zoo”
Bogen ”Wir Kinder vom Bahnhof Zoo”, blev i 1978 udgivet af det tyske magasin
Stern. Bogen er en biografi der omhandler Christiane F, som er ung i stofmiljøet i
Berlin i slut 1970’erne. Biografien er skrevet af forfatteren Kai Hermann og
journalisten Horst Rieck i sammenarbejde med Christiane Vera Felscherinow.
Biografien skulle advare unge om stofmiljøet, som Christiane har levet i, og som
24
http://jhs.pharm.or.jp/data/51%281%29/51_001.pdf
25
http://stofinfo.sst.dk/Forsiden/Fakta_om_stoffer/Heroin.aspx
Billede 5: Heroins nedbrydning
12
hun ikke kunne kom væk fra. For læseren er en biografi realistisk og troværdig,
da læseren får en følelse af nærvær til hovedpersonen, og i biografien gives der
et realt billede af, hvordan livet var i 70’erne. Christiane advarer om misbruget
overfor læseren, i bogen fortæller hun: ”Ich wollte nie auf die miese H-Szene am
Kurfürstendamm zurück”
26
.
Themaet som vil blive belyst er hvordan Christianes udvikling går fra ikke-
stofmisbruger til stofmisbruger, herunder hvilke faktorer der fører til at hun
begynder med at tage stoffer, hvordan hun opfatter hendes stofmisbrug og hvad
hun fortæller om stofmisbrugets indflydelse på hendes krop.
De vigtigste personer i bogen er for det første Christiane, det er hende som er
hovedpersonen. Christiane er en pige som er flyttet fra landet til Berlin, hun
elsker dyr og elsker naturen, som Berlin ikke kan byde på. I Gropiusstadt har
hun boet i et hjem, hvor hendes far har slået hende, og hvor hendes mor
hjælpeløst har kigget på. Hendes forældre har svigtet hende i hendes barndom
og i Berlin prøver hun at finde en ny familie, nemlig i form af venner og grupper.
Hun har brug for at føle sig tryg og savner kærlighed, derfor er hun også så
fascineret af hele stofmisbruger miljøet i starten, da der er grupper der kan gøre
hende stærk og give hende følesen af tryghed. Christiane bor alene hos hendes
mor og moderens kæreste Klaus. Christianes lillesøster er flyttet hjem til faderen,
på grund af at Christiane og Klaus skændes hele tide.
I den første gruppe er Kessi. Kessi er den sejeste i klassen, som kommer til
udtryk: ”Der stärkste Typ in unsere Klasse war ein Mädchen. Sie Hieß Kessi [..] Mein
größter Wunsch war, dass Kessi meine Freundin würde“
27
. Christiane begynder at
blive veninder med hende, og Kessi tager Christiane med i ”Haus der Mitte”, som
er en evangelisk ungdomsklub. Venskabet med Kessi er en af de første faktorer
der gør, at Christiane tager forskellige former for rusmidler, som f.eks. hash og
LSD. Kessi tager Christiane med i ”Sound” et diskotek, >>Sound – Europas
modernste Diskothek<<
28
, her møder Christiane sin nye gruppe.
26
Hermann Kai, s. 284
27
Hermann Kai, s. 40
28
Hermann Kai, s. 67
13
På diskoteket ”Sound” bliver Christiane præsenteret for heroin. ”Ich wusste, am
Sound war die Szene. Da gab es alles zu kaufen. Vom Shit über Mandrax und
Valium bis zum Heroin. Da war also unheimlich coole Typen, dachte ich mir”
29
.
Christiane synes der er seje typer, fordi der findes mange forskellige stoffer på
det moderne diskotek ”Sound”. Det er hendes umodenhed som 12-årig som gør
at hun bliver fascineret og draget af miljøet med stoffer, men hun ser ikke
konsekvenserne af hvad stoffer kan forårsage.
På diskoteket møder Christiane Detlef, som spiller en meget stor rolle i
Christianes ungdoms liv med stofmisbrug. Detlef tilhører en anden gruppe, hvor
Christiane langsomt får et tilhørsforhold og hun forelsker sig i ham. I gruppen er
de egentlig imod heroin, men da stofmiljøet bliver hårdere, som i bogen gives
udtryk ved: ”Die Szene im Sound wurde inzwichen immer härter. Das Heroin kan
rein wie eine Bombe”
30
, begynder Detlef at blive afhængig. Han vælger en anden
pige på grund af heroinen. For at vise sin kærlighed til Detlef, begynder
Christiane at tage heroin, og Detlef og Christiane bliver kærester. Han begynder
at betyde så meget for hende og han får hende til at komme tilbage til
stofmisbruget igen og igen; ”Ohne Detlef glaubte ich nicht leben zu können.”
31
, og
derfor gør hun alt for at være sammen med ham og have den samme følelse som
ham, som f.eks. ”Ich hatte Horror davor, wieder körperlich vom H abhængig zu
werden. Aber wenn Detlef breit war und ich clean, dann gab es kein Feeling
zwischen uns.”
32
Imens de er kærester begynder heroinen at betyde meget for
deres forhold: ”Das H gig mehr und mehr an die Substanz unsere Liebe, ohne das
wir uns dessen vill bewusst waren”.
33
De første faktorerne som gør at Christiane begynder at gå fra ikke-stofmisbruger
til stofmisbruger er hendes omgangskreds, og behov for at få venner.
Christiane prøver at gå på afvænning op til flere gange i bogen. Hun kender
konsekvenser af heroin. I bogen stopper hun op nogle gange, da hun ved at
misbruget er forkert, f.eks. i starten af hendes afhængighed da hun kommer hjem
29
Hermann Kai, s. 67
30
Hermann Kai, s. 82
31
Hermann Kai, s. 203
32
Hermann Kai, s. 211
33
Hermann Kai, s. 234
14
efter en aften på ”Sound”, hvor hun siger til sig selv: ”Christiane, das ist nicht
deine Welt. Du Macht irgendwas falsch.”
34
Dette er et tegn på, at hun ved det er
forkert. Da Detlef begynder at bliver afhængig gider Christiane ikke at have noget
med ham at gøre, da hun kender konsekvenserne og siger til ham: ”Wenn du H
nimmst, will ich nichts mehr mir dir zu tun haben. Dann kannst du abhauen. Ich
will dich nicht mehr sehen”
35
Men på grund af presset fra omgivelserne og hendes
kærlighed til Detlef holder hun ikke ud, så hun begynder med at tage heroin. Hun
bliver til to personer, Christiane som er pigen der elsker landet og dyrene og ved
at heroin er forket og Vera som er heroin afhængig. I bogen fortæller hun: ”Ohne
viel darüber nachzudenken, hatte ich mich auch achon in zwei grundverschiedene
Personen afgespalten. Ich schrib Breie an mich selbst. Das heissst, Christiane Schrib
Briefe an Vera. Vera ist mein zweiter Vorname. Christine war die Dreizehnjährige,
die zur Oma wollte, war irgendwie die Gute, Vera war Fixerin. Und die stritten sich
also jezt Briefen.”
36
Hun er ung og forvirret, hun mangler at finde sin identitet, som er helt normal for
hendes aldersgruppe.
Da hun kender konsekvenserne af heroin prøver hun op til flere gange at gå på
afvænning, både sammen med Detlef, men også når hun vælger frivilligt at tage
til ”Narkono” og ”Bonnies Ranch” som er to afvænnings terapi steder. Når
heroinen er ude af hendes krop, kender hun ikke andre steder end stofmiljøet, i
bogen beskriver hun: ”Wir waren also weg vom H und wussten nicht wohin”.
37
Hun er fanget i en dårligt omgangskreds og mangler skubbet ud.
Christiane bliver sendt hjem til hendes mormor, langt væk fra ”Bahnhoff Zoo” i
slutningen af bogen. Der bor hun og det er her hun begynder et nyt liv, med en ny
omgangskreds. Hun siger, mens hun bor der: ”Ich wollte wahrscheinlich nicht
abhauen, weil ich Angst hatte vor dem, was ich die letzten zwei Jahre als Freiheit
verstanden hatte”
38
.
Christiane har måske haft brug for en strengere opdragelse fra hendes mor for at
undgået at blive stofmisbruger. Hendes mor giver netop ikke en streng
34
Hermann Kai, s. 69
35
Hermann Kai, s. 83
36
Hermann Kai, s. 107
37
Hermann Kai, s.199
38
Hermann Kai, s. 345
15
opdragelse, da hun i hendes barndom har haft en far, som aldrig har givet hende
lov til noget. I bogen beskriver hun hendes barndom og hendes baggrund for den
frie opdragelse: ”Ich wollte Christiane zu nicht zwingen. Damit hatte ich am
eigenen Lieb die Schlimmsten Erfarungen gemacht. Mein Vater war überaus
streng. In dem hessischen Dorf, in dem ich aufwuchs, war er als Steinbruchbesitzer
ein geachteter Mann. Doch seine Erziehun bestand nur aus Verboten.Über Jungen
durfte ich nicht einmal reden, sonst setzte es Ohrfeigen.”
39
Men den frihed hendes
mor giver hende, kan Christiane ikke håndtere og det giver hende en forkert
forståelse af frihed.
Første gang Christiane sniffer heroin mærker hun de forskellige stadier som er
forklaret tidligere i opgaven. I bogen fortæller hun: ”Ich sog das Pulver duch die
Nase ein […] Dann kam es aber unheimlich schnell. Meine Glieder wurden
wahnsinnig schwer und waren gleichzeiitig ganz leicht. Ich war irrsinnig müde und
das war ein unheimlich geiles Gefühl. Die ganze Scheisse war mit einem Mal weg.
Kein ”it is too late” mehr. Ich fühlte mich so toll wie noch nie”
40
. Da hun sniffer,
mærker hun første stadie, nemlig ”suset”, det gik utroligt hurtig, fortæller hun.
Derefter er hun i stadiet ”høj”. Hun er sløv, men samtidig føles det godt. Alle
hverdags problemer som ”it is too late” glemmer hun, da dopamin bliver udløst.
Denne følelse af at være utrolig sej og tilpas, har hun hele aften, nemlig stadiet
”koksefase”. Da hun stadig ikke er afhængig, får hun ikke abstinenser, som er
sidste stadie.
Christiane tror hun har heroinen under kontrol, når hun kun sniffer. Men hun
begynder at blive afhængig, da heroin kan hjælpe hende igennem hverdagens
problemer. Christiane bliver afhængig, da heroin skaber ligegyldighed,
tilfredsstillelse og hverdagsproblemerne forsvinder. I bogen beskrives det: ”Aber
ich schleppte immer Probleme mit mir rum und wusste nicht mal richtig, was für
Probleme das waren. Ich sneifte H, und die Probleme waren weg. Aber so ein Sneif
hielt längst nicht mehr für eine Woche vor”
41
. Følelsen af ligegyldighed,
tilfredsstillelse og velvære er, når heroin-opioid binder sig til euforin
39
Hermann Kai, s. 57-58
40
Hermann Kai, s. 90
41
Hermann Kai, s. 101
16
receptorerne. Derudover påvirkes belønningssystemet, og Christiane bliver
psykisk afhængig. Problemet med heroin er, at man hele tiden skal forøge heroin
mængden for at få den samme euforisk-virkning. Dette mærker Christiane også
og hun bliver narkoman, da hun ender med at være bange for at komme på
”Turkey”, nemlig er bange for at komme i sidste stadie, som er abstinenser. I
bogen siger Christiane til Detlef, som ikke har nok heroin til dem begge, da de
hele tiden skal have mere end i starten: ”Ich hatte Panik und Wut: ”Mensch,
verstehst du nicht. Wenn ich morgen früh keinen Druck machen kann, dann komm
ich auf Turkey und kann nicht zur Schule gehen”.
42
Christiane er nu så afhængig af
heroin, at hun ikke kan klare en hverdag uden at få abstinenser.
”Turkey” er abstinenser hvor stofmisbrugeren får kulderystelser og utilpashed i
form af kvalme. Årsagen for denne reaktion er at heroinen er nået til
stofmisbrugernes lever, som omdanner stoffets molekyler så de bliver nedbrudt.
Ved stofmisbrugere vil leveren blive meget hård påvirkeret og leverfunktionen
vil ofte være nedsat.
Da Christiane er på klasse rejse får hun konstateret gulsort, som er et symptom
på nedsat leverfunktion: ”Schon im Bus schwor ich mir, nie wieder ein Stück
Schokolade anzurühren. In unserem Quartier brach ich dann zusammen. Mein
Leber kapitulierte von dem fetten Kokaozeug, das ich pfundweise in mich
hineingelöffelt hatte. Nun mærkte auch unser Lehrer, dass ich ziemlich gelb
aussah.”
43
Christiane kommer på sygehuset og skal være indlagt i 3 uger for at
blive kurret. Ved Gulsort bliver huden og øjnene gule. Årsagen til gulsort er at det
enterohepatiske kredsløb bliver tilstoppet. Det enterohepatiske kredsløb
betyder at galdesalten optages sammen med natriumioner i tarmcellerne, er det
enterohepatiske kredsløb når galdesalt med natriumioner transporteret videre i
blodet til tarmen og tilbage til leverne og genbruges, transporten er via særlige
transportmolekyler. Gulsort er et symptom på leverbetændelse, som er smitsom,
derfor ligger Christiane også i et isolationsrum på sygehuset, og må ikke få besøg.
Grunden til at Christiane får gulsort er at leveren er på overarbejde, når
Christiane tager heroin. Leveren har svært ved nedbryde den daglige indtagelse
af heroin. I heroin bliver der også blandet meget forskelligt i, som sker på det
42
Hermann Kai, s. 127
43
Hermann Kai, s. 109
17
sorte marked. Det kan ikke måles hvad og hvor meget der tilsættes. Efter
indlæggelsen kan Christiane ikke længere tage urent heroin, da hendes lever
ikke længere kan nedbryde de urene stoffer i heroinen. Leverbetændelse kan
også skyldes hepatitis, som smitter ved brug af sammen sprøjte. Dette er dog
ikke tilfældet ved Christiane, da hun i interviewet i 2013
44
fortæller, at hun først i
1980 er blevet smittet.
Som afhængig er det svært at komme ud af stofmisbruget, fordi man hele tiden
får trang til at være ”høj” og få ”suset”, som heroinen giver. Christiane bliver
”schussgeil”
45
, som betyder at hun har brug for at sprøjte sig eller at være på
noget. ”Schussgeil” er ofte den psykiske afhængighed. Christiane bliver
”schussgeil”, når hun i et stykke tid ikke har fået heroin og færdes i
stofmisbruger miljøet. Hun får en psykisk trang til at stikke sig, og til at mærke
suset.
Christiane vil gerne ud af afhængigheden og får hjælp af hendes mor. Moren ved
at Christiane er stofmisbruger: ”Ich war mit meinen Nerven ziemlich am Ende. Ich
hielt diese kleinen Pupillen nicht mehr aus”
46
. De små pupiller er et bevis på
indtagelsen af heroin eller andre former for stoffer som f.eks. kokain. Grunden til
de små pupiller er at heroinen påvirker balancen mellem nerveimpulserne som
styrer øjet i det autonome nervesystem.
Læseren kan få følelsen af at moren ikke hjælper nok og ikke tager sig nok af sin
datter. Dog opnår moren læserens sympati ved at hun i bogen selv udtaler sig om
hvordan hun oplever Christianes stofmisbrug og hvordan hun prøver at hjælpe
hende. Det forekommer 4 gange i bogen på siderne 57-63, 204-210, 270-278,
338-344.
Bogens komposition er bygget op in medias res, da man helt i starten af bogen
kan læse Christianes straffeattest. Så læseren ved at hun vil blive stofmisbruger.
Bogen er skrevet i datid, og der forekommer mange gange hvor man springer i
44
Klette Kathrin, s. 1
45
Hermann Kai, s. 289
46
Hermann Kai, s. 273
18
tiden, som f.eks. ”Übringens war Micha ein paar Monate später schon tot
47
og
”Babsi und Stella wurden nähmlich später meine besten Freundinnen. Bis Babsi
Schlagzeilen in den Zeitungen bekam, weil sie die jüngste Heorointote Berlins
war.”
48
Det er især det negative hun understreger, når hun springer i tiden. Først
fortælles om Micha, som er den sejeste af alle på ”Sound”, men at han dør og
Babsi og Stella som bliver Christines bedsteveninder, men så dør Babsi som den
yngste heroin afhængige. Virkeligheden af stofmisbruget forstærkes ved at der i
bogen springes i tid.
Bogens realisme forekommer i midten af bogen hvor der er billeder af
Christianes venner og personer fra stofmiljøet i Berlin i slut 1970’erne.
Derudover er der udtalelser af Gerhard Ulber på side 242 og Renate Schipke på
side 245. De fortæller begge om stofmiljøet i Berlin i 70’erne. Den evangeliske
ungdomsklub ”Haus der Mitte” udtaler sig også om hvordan de opfattede
rusmidlerne hos dem.
Sproget i bogen er Christianes daglige sprog, nemlig sproget fra ”Bahnhoff Zoo”.
Vendinger som f.eks. ”Tukey”. ”Turkey kommt aus dem Englischen und heisst
Truthahn. Und wenn ein Truthahn erregt ist, flattert er. Turkey, das sind die
Entzugserscheinungen bei alten Fixern, wenn die Wirkung des Drucks nachläss.
Man nennt das auc >>auf dem Affen sein<< oder >>auf dem Hook<<. Wir sagen
meistens Turkey.”
49
Dette er en af vendingerne der bliver brugt ofte i bogen.
Derudover står H, for Heroin og udtales som et engelsk H.
Intentionen med bogen er at give informationer og fortælle om hvordan
stofmisbruget var i Berlin i slut 1970’erne. Det er en negativ fortælling om
miljøet. Dermed er bogens budskab også en advarsel om stofmiljøet. Målgruppen
er unge, som måske kender til miljøet på ”Bahnhof Zoo”, men også unge som skal
afskrækkes af miljøet.
47
Hermann Kai, s. 67
48
Hermann Kai, s. 99
49
Hermann Kai, s. 87
19
Mein zweites Leben
Efter udgivelsen af ”Wir Kinder vom Bahnhof Zoo” har Christiane Vera
Felscherinow udgivet bogen ”Mein zweites Leben”. Bogen handler om hendes liv
efter ”Wir Kinder vom Bahnhof Zoo”. I et interview med Kathrin Klette fortæller
Christiane om hendes følgesygdomme, hendes søn, hendes tilbagefald på stoffer
og hendes fortrydelse af bogen ”Wir Kinder vom Bahnhof Zoo”.
Christiane F bor i Berlin i dag, dog ønsker hun at komme væk fra Berlins hektik.
Christiane fortryder sin biografi ”Wir Kinder vom Bahnhof Zoo”, da hun bliver
stemplet som ”Berlins yngste Junkie”. I hendes liv har hun ikke kunnet komme
væk fra det stempel, bogen har givet hende. Hun fortæller i sit interview: ”Ich
bereue es heute, dass ich das Buch geschriben habe. Ab da war ich für alle immer
nur ”Deutschlands Bekanntesre Junkie”, wenige hat interessieret, was ich sonst
noch bin ausser clean oder nich clean. Ich war darmals 16 und hatte keine Ahnung,
was das bedeutet würde.”
50
Ud over at hun har fået stemplet, er hun blevet
berømt rundt i verden. Hun bliver tiltalt på gaden og i bogen ”Mein zweites
Leben” side 17, kommer hun uden problemer ind på diskoteker og holder
smalltalk med David Bowie. På den måde kan berømmelsen også været positivt. I
interviewet fortæller hun om en episode, hvor et ungt par tiltaler hende. Det er
hyggeligt og uden hendes berømmelse ville de ikke have snakket med hende.
Bare råber de efter hende, da hun går ”Viel Spass noch beim Drogennehmen”
51
,
så berømmelsen stammer fra hendes stofmisbrug dengang, og det er det, hun
fortryder nu.
Som vi kender Christiane fra bogen, ved vi at hun savner accept fra andre, og hele
hendes barndom er hun blevet svigtet. Den manglende accept og påmindelsen af
hendes fortid, tager hårdt på hendes psyke. Hun har mistet
forældremyndigheden over hendes søn, og dermed er hun psykisk nede.
Stoffet heroin kan skabe ligegyldighed ved hverdagens problemer og derfor får
hun et tilbagefald. Hun understreger i interviewet, at hun først fik tilbagefaldet,
da hun mistede forældremyndigheden ”Mir ist wichtig, zu sagen, dass ich
rückfällig wurde, weil man mir meinen Sohn weggenommen hat.”
52
50
Klette Kathrin, s. 3
51
Klette Kathrin, s. 4
52
Klette Kathrin, s. 2
20
Christiane 52 år?
Sandsynligheden for at en stofmisbruger lever længe er 50/50, det viser en
undersøgelse fra Archives of General Psychiatry. Undersøgelsen har fulgt 581
mænd som har været heroinmisbruger i 33 år, fra 1964 til 1997. Halvdelen af
mændene var i 1997 døde. De mest almindelige dødsårsager var overdosis (21,6
procent), efterfulgt af drab, selvmord og ulykker (19 procent), leversygdom
(15,2 procent) og hjerte-kar-sygdomme og kræft (11,7 procent).
53
Undersøgelsen er foretaget på mænd og da Christiane er kvinde, ville der måske
være forskelle, men med udgangspunkt i bogen ”Wir Kinder vom Bahnhof Zoo”
dør der løbende nogle i Christianes omgangskreds. Nemlig i bogen på side 67,
dør Micha, som er en af de første heroin afhængige Christiane møder. På side 99
får vi ar vide at Babsi dør. På side 115, dør Axel et år senere. På side 218 får vi at
vide, at Lufo dør af en overdosis heroin. Til sidst i bogen for vi at vide at Ingo dør.
Bare i Christianes ungdom dør 6 unge mennesker, hvor de fleste er heroin
afhængige og dør af en overdosis. Dermed er sandsynligheden for at Christiane
ville dø ret stor. I bogen skriver hun også om ”der goldene Schuss” nemlig
overdosis som fører til selvmord. Hun prøver ”den goldenen Schuss”, men har
taget for lidt heroin på skeen, nemlig kun et halv gram. Hvis hun havde taget et
helt gram, ville hun være død nu. I interviewet fra 2013 fortæller hun at hun er
dødligt syg, hun har fået hepatitis, en af de smitsomme følge sygdomme.
Konklusion
I arbejdet med min SRP-opgave har jeg givet en beskrivelse af nervesystemet, og
redegjort for hash og heroin’s virkning på hjernen. I analysen af bogen ”Wir
Kinder vom Bahnhoff Zoo” har fokus været på Christianes udvikling fra ikke-
stofmisbruger til stofmisbruger. Her kan jeg konkludere at faktorerne for hvorfor
hun er gået fra ikke-stofmisbruger til stofmisbruger er både psykiske og
biologiske grunde. Christiane har meget behov for anerkendelse. Hun færdes i
stofmiljøet, da hun føler at hun her kan blive anerkendt af vennerne og de
personer, som færdes i miljøet. Hele Christianes omgangskreds er heroin
afhængige og presset fra omgivelserne gør, at hun begynder et stofmisbrug. Især
påvirker hendes forelskelse i Detlef hende i at tage heroin. Christiane kender
53
http://luxury.rehabs.com/heroin-addiction/death-mortality-rates/
21
konsekvenserne af heroin og oplever sig selv som to personer, nemlig Vera og
Christiane. Hun har brug for at finde sin identitet, som også er grunden til at hun
hele tiden kommer tilbage til stofmisbruger miljøet. Derudover er der biologiske
grunde til hendes afhængighed og heroinens påvirkning på kroppen. Ud fra min
redegørelse kan jeg konkludere, at afhængigheden af heroin opstår, når
dopaminen påvirker belønningssystemet. Ligeledes har det en betydning, at
euforien udløses og følelsen af ligegyldighed og velvære opstår.
Jeg har i mit arbejde med et interview af Christiane haft fokus på hvorfor hun
fortryder hendes udgivelse af bogen ”Wir Kinder vom Bahnhof Zoo” og årsagerne
for hendes tilbagefald. Her kan jeg konkludere at den psykiske trang til heroin
bliver endnu større, når man psykisk er nede. Her spiller faktorer som at miste
forældremyndighederne over sin søn og påmindelsen om hendes tidligere
stofmisbrug en stor rolle. Dermed fortryder hun også udgivelsen af hendes første
bog, da hun har fået et vedvarende stempel om at være den yngste tyske
narkoman, og den kan hun ikke bare ryste af.
Til sidst i min opgave har jeg vurderet sandsynligheden for at Christiane er
blevet 52år. Her kan jeg ud fra en undersøgelse konkludere, at sandsynligheden
for overlevelse vil være 50% og ud fra bogen konkluderer jeg, at
sandsynligheden for at dø af en overdosis har været stor.
22
Litteraturliste
Bøger:
Bidstrup Bodil Blem, Mortensen Søren, Nielsen Svend Erik, Rasmussen Inge
Marie (2007) Fysiologibogen – den levende krop, Nucleus, Århus
Falkenberg Henrik, Gasbjerg Peder K., Nielsen Lars H. (2006) Fysiologi, Systime
A/S, Århus C
Abildgaard Kirsten, Skadhede Thomas, Selchau Kristen (2008) Biologiens FG,
KATS, Knebel
Rindom Henrik (1999) Rusmidlernes Biologi, Sundhedsstyrelsen, Albertslund
Hermann Kai, Horst Rieck (1978) Wir Kinder vom Bahnhof Zoo, Carlsen,
Hambrug
Felscherinow Christiane V., Vukovic Sonja (2013) Christiane F. Mein zweites
Leben, Deutscher Levante Verlag, Berlin
Internetsider
Uturn ”Heroin”, http://www.uturn.dk/fakta_heroin.html set 10. Dec. 2014
Journal of Health Science(2005) ”Opioids”
http://jhs.pharm.or.jp/data/51%281%29/51_001.pdf set 18. Dec. 2014
Sundhedsstyrelsen/stofinfo ”Heroin,
http://stofinfo.sst.dk/Forsiden/Fakta_om_stoffer/Heroin.aspx set 10. Dec. 2014
Rehabs ” Choosing the Top Luxury Heroin Treatment Facility”
http://luxury.rehabs.com/heroin-addiction/death-mortality-rates/ set. 18. Dec.
2014
Interview
Klette Kathrin (): ”Ich bereue <Wir Kinder vom Bahnhof Zoo>”
Billeder:
Billede 1: Hjernen,
http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/publ2000/rus_bio/rusmidlr.pdf side 10, set
20. Dec. 2014
Billede 2: Forntallappen, http://da.wikipedia.org/wiki/Frontallap set 20. Dec.
2014
Billede 3: Bog ”Fysiologibogen” side 12, figur 6
Billede 4: aktionspotentialehttps://www.youtube.com/watch?v=9Xuf1dmFdr4 ,
set 18. Dec. 2014
Billede 5: http://jhs.pharm.or.jp/data/51%281%29/51_001.pdf set 18. Dec.
2014
