SRP om Clash of Civilizations i Engelsk og Samfundsfag

The Clash of

Civilizations

Studieretningsprojekt om Huntingtons konfliktteo-

STX 3.g

Samfundsfag A og Engelsk B

Hans-Christian Pedersen og Esben Laursen

16. december 2010

The Clash of Civilizations

Abstract

This paper investigates the probability of Samuel P. Huntington’s world-famous thesis

“The Clash of Civilizations”. According to “Clash of Civilizations” the differences between

cultural identities and religious believes will be the primary source of future conflicts.

Huntington’s hypothesis has been heavily debated the last decade, especially after the

terrorist attacks, September 11

2010. Some speculate that the following War on Terror

reflects, that Huntington’s thesis has indeed been confirmed.

Through a thorough analysis of two novels – “Leviathan” (1992) and “The Reluctant Fun-

damentalist” (2007) – and a qualitative interview with a cultural anthropologist with ex-

pertise in modern warfare, a connection between the current cultural clashes and the

American foreign politics is demonstrated. The study indicates that the hostile rhetoric in

the American foreign politics has resulted in frustration in the general public in the Mid-

dle East, just like Huntington predicts. Aside from the fanatical Muslims, the only one to

blame for the cultural conflicts in the Middle East is Huntington himself. The study

namely indicates, that America’s foreign politics are heavily influenced by Huntington’s

totalitarian thesis on us versus them.

Finally it was established that Huntington’s theory is false, because of flawed and circum-

stantial evidence.

16. december 2010

The Clash of Civilizations

Indholdsfortegnelse

The Clash of Civilizations? ....................................................................................................... 1

Indledning ............................................................................................................................. 1

1. Hvad menes med ”Clash of Civilizations”? ........................................................................... 3

Redegørelse af Huntingtongs teori ...................................................................................... 3

1.1 Moderne konfliktudvikling........................................................................................................................... 3

1.2 Civilisationsbegrebet .................................................................................................................................... 3

1.3 Årsager til sammenstød ................................................................................................................................4

1.4 Forskydningerne mellem civilisationerne .................................................................................................. 5

1.5 Vesten mod resten ....................................................................................................................................... 6

1.6 Konsekvenser for Vesten.............................................................................................................................. 7

1.7 Delkonklusion .............................................................................................................................................. 8

2. Har USA’s udenrigspolitik indflydelse på kulturelle sammenstød? .................................. 9

Påvisning af sammenhæng mellem amerikansk udenrigspolitik og kultursammenstød,

gennem en analyse og fortolkning af Paul Austers roman ”Leviathan” ............................ 9

2.1 Amerikansk udenrigspolitik under Bush................................................................................................... 9

2.2 ”Every actual state is a Leviathan” ............................................................................................................. 11

2.3 Bush-administrationens retorik ................................................................................................................ 14

2.4 Hvorfor de hader os ................................................................................................................................... 15

2.4 Delkonklusion ............................................................................................................................................ 16

3. Støder civilisationerne sammen? ........................................................................................ 17

På baggrund af andre teorier, litteratur eller empirisk materiale gives en vurdering om

gyldigheden af Huntingtons teori ...................................................................................... 17

3.1 Terrorangrebet d. 11. september set med andre briller ........................................................................... 17

3.2 Interview af Bill Dulaney, amerikansk kulturantropolog ....................................................................... 23

3.3 Kritik af Huntington .................................................................................................................................. 24

3.4 Delkonklusion ............................................................................................................................................ 25

16. december 2010

The Clash of Civilizations

Støder civilisationerne sammen? ........................................................................................... 27

Konklusion .......................................................................................................................... 27

Bilag ........................................................................................................................................ 29

Vedlagte figurer .................................................................................................................. 29

1.1 Verden opdelt i civilisationer .....................................................................................................................29

1.2 Magtstrukturens tre scener........................................................................................................................29

1.3 Reaktionsmønstre på Vestens dominans .................................................................................................29

1.4 Opstående brudlinjer .................................................................................................................................29

1.5 Grundopfattelser i amerikansk udenrigspolitik....................................................................................... 30

1.6 Interview med kulturantropolog Bill Dulaney ......................................................................................... 31

1.7 Den sociale identitets mange dimensioner .............................................................................................. 35

Litteraturliste .......................................................................................................................... 36

Anvendte kilder ................................................................................................................... 36

16. december 2010

The Clash of Civilizations

The Clash of Civilizations?

Indledning

Der er næppe udgivet nogen artikel, der har påvirket hvordan Vesten og især amerikan-

ske politikere forståelse af verden i perioden efter Den kolde Krigs afslutning, mere end

den amerikanske politolog Samuel P. Huntington’s ”Clash of Civilizations”, der vurderer,

at global konfliktudvikling helt har skiftet karakter.

Huntington forholder sig kritisk til den superoptimisme, der herskede efter Den kolde

Krigs afslutning, og tanken om, at markedsøkonomien og demokratiet har vundet en en-

degyldig sejr. Med verden blev tværtimod ikke et fredeligere sted, bl.a. var opblussende

konflikter i Mellemøsten og Jugoslavien garant for, at euforien blev manet i jorden. Kilden

til de nye konflikter skulle ifølge Huntington være sammenstød mellem civilisationerne.

Men hvad forstås ved en civilisation, og hvor mange er der? Hvorfor vil de støde sammen?

Især efter begivenhederne i New York d. 11. september 2001 og USA’s efterfølgende snart

10 år lange krig i Afghanistan, og krigen i Irak, har skabt stor opbakning til Huntingtons

hypotese. Det er nærliggende at spørge, om det nuværende forhold mellem Vesten og den

muslimske verden er et eksempel på ”Clash of Civilizations”? Er terroristernes angreb

bare et resultat af ondskab, eller har den amerikanske udenrigspolitik selv fremprovoke-

ret et sammenstød mellem civilisationerne, som andre teoretikere vurderer? I så fald er

der grundlag for, at kunne bekræfte Huntingtons hypotese? Disse spørgsmål vil blive un-

dersøgt i følgende opgave, hvor flere perspektiver til Huntingtons teori tjener til en for-

ståelse af nutidens udvikling i konfliktmønsteret.

16. december 2010

The Clash of Civilizations

I det følgende vil Huntingtons teori ”Clash of Civilizations” blive undersøgt vha. en rede-

gørelse for selve teorien. Herefter vil opgaven give en indføring i amerikansk udenrigspo-

litik under George W. Bush samt en analyse og fortolkning af en passage i Paul Austers

roman ’Leviathan’ for at påvise sammenhængen mellem den førte udenrigspolitik og det

aktuelle kultursammenstød mellem Vesten og Islam. Slutteligt vil der blive givet en sam-

let vurdering af, om der er grundlag for at tale om sammenstød mellem civilisationer.

16. december 2010

The Clash of Civilizations

1. Hvad menes med ”Clash of Civilizations”?

Redegørelse af Huntingtongs teori

1.1 Moderne konfliktudvikling

I en artikel fra 1993 peger den amerikanske professor i international politik, Samuel P.

Huntington

på, at grundlaget for internationale konflikter i det 21. århundrede ikke læn-

gere vil basere sig på ideologi eller økonomi. Det er hans hypotese, at de kommende kon-

flikter snarere vil dreje sig om kulturelle forskelle. De primære aktører vil stadigvæk være

staterne og alliancerne herimellem, der har fokus på hård magt

, men konflikterne vil ud-

spille sig mellem nationer og etniske grupper der tilhører forskellige civilisationer.

Han opdeler den vestlige civilisations hidtidige konfliktudvikling i moderne historie i 3

faser, der kan godtgøre grundlaget for de nye aktører: Konflikt mellem fyrster og konger

(fra Den Westfalske Fred i 1648), konflikt mellem nationalstater (fra Den Franske revolu-

tion i 1789) og konflikt mellem ideologier (fra Den Russiske Revolution 1917). Men med

Den Kolde Krigs afslutning i 1989 flyttes fokus fra interne konflikter i den vestlige civilisa-

tion. De ikke-vestlige civilisationer kommer ind i billedet som aktører, og ikke bare som

mål for Vestens imperialisme

1.2 Civilisationsbegrebet

Ifølge Huntington skal verden opdeles efter civilisationer, altså den kulturelle enhed, hvor

man opnår det bredeste niveau af identifikation, efter dimensioner såsom sprog, traditi-

Den Store Danske om Huntington:

http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Samfund/Statsl%C3%A6re_og_politisk_videnska

bsteori/Samuel_Phillips_Huntington

Den type magt der baserer sig på økonomiske og militære sanktioner

Huntington, Samuel P. s. 1-2

16. december 2010

The Clash of Civilizations

on, historie og især religion. Grundlaget her er altså blød magt

. Nogle særtræk som reli-

gion er ifølge ham statiske (man kan fx ikke være kristen og muslim på samme tid), men i

nogle tilfælde er det subjektivt, hvordan man identificerer sig (fx sprog og tradition). Li-

geledes er civilisationernes sammensætning og grænser dynamiske. En civilisation kan

nemlig inddeles i undergrupper, fx består den vestlige civilisation af Nordamerika, Europa

og Australien. De kan omfatte en enkelt stat, fx Kina, men én stat kan indeholde flere ci-

vilisationer, et såkaldt cleft-country.

Huntington identificerer 7-9 civilisationer: den vest-

lige, den konfucianske (buddhistisk og kinesisk), den japanske, den muslimske, den hin-

duistiske, den slavisk-ortodokse, den latinamerikanske og evt. den afrikanske (se fig. 1.1).

1.3 Årsager til sammenstød

De kommende territoriale konflikter vil opstå ved de fysiske grænser, eller fault lines der

adskiller civilisationer på mikroniveauet. På makroniveauet vil det være konflikt mellem

aktører (både stater og transnationale aktører) fra forskellige civilisationer, om magt-

strukturens tre scener (jf. fig. 1.2): Kontrol af militær, økonomi og internationale instituti-

oner

Huntington nævner 6 årsager til, hvorfor civilisationerne vil støde sammen

I. Civilisationernes grundlæggende værdier er forskellige. De adskiller sig fra hinan-

den ved historie, kultur, tradition og især religion. De kulturelle forskelle er så

implementerede i de respektive civilisationer, at synet på fx menneskerettigheder,

autoritet og ansvar varierer meget. Forskellene fører i nogle tilfælde til voldelige

konflikter.

Den type magt, der beror på fælles værdier og karaktertræk

Huntington, Samuel P. s. 2-3

Huntington, Samuel P. s. 3

Huntington, Samuel P. s. 6

Huntington, Samuel P. s. 3-5

16. december 2010

The Clash of Civilizations

II. De kulturelle karaktertræk er ligeledes implementeret i individets identitet og er

ikke foranderlige som fx ideologisk ståsted. Grundlaget for, hvilken civilisation et

individ tilhører er nemlig statisk.

III. Globaliseringen betyder at verdenen bliver mindre, og at konfrontationen mellem

forskellige etniske grupper fra forskellige civilisationer øges. Samtidigt øges erken-

delsen af de grundlæggende forskelle og skepsissen overfor dem, der er anderledes.

IV. Globaliseringen og de medfølgende økonomiske og sociale forandringer fjerner

grundlaget for national identitetsfølelse, og skaber individualisering. Religion er

den platform, der erstatter dette identifikationsfællesskab. Individerne vil derfor

opsøge identifikationen inden for den enkelte civilisations rammer.

V. Samtidigt med at bevidstheden om civilisationerne øges, øges dermed også reakti-

onen mod vestliggørelsen (svarer til E’s reaktionsmønster på fig. 1.3). Vestens am-

bitioner om at styrke både blød magt (USA pådutter andre civilisationer sine vær-

dier og populærkultur

) og hård magt (USA forsøger at forblive økonomisk og mi-

litært dominerende) bliver derfor sværere at gennemføre.

VI. Den økonomiske aktivitet inden for de specifikke civilisationers grænser, er den

mest frugtbare af slagsen. Samhandel på tværs af regioner med homogen kultur er

hæmmende, derfor vil handlen i større grad foregå indbyrdes i civilisationerne.

Disse 6 tendenser udgør ifølge Huntington i høj grad grundlaget for en os mod dem-

opfattelse imellem civilisationerne.

1.4 Forskydningerne mellem civilisationerne

Huntington nævner i sin artikel mange eksempler på fault lines eller brudlinjer mellem

civilisationer på mikroniveauet. Graden af konflikt imellem de respektive civilisationer

varierer fra brudlinje til brudlinje (se fig. 1.4). Men generelt tilskriver han islam en stor del

Branner, Hans s. 26

Huntington, Samuel P. s. 6

16. december 2010

The Clash of Civilizations

af ansvaret for størstedelen af de voldelige konflikter mellem civilisationer (jf. de religiøst

betonede konflikter i Vestafrika, Sudan, Bosnien, Kosovo, Cypern, Tjetjenien, Tadsjiki-

stan, Kashmir, Indien, Indonesien, Filippinerne, osv.)

Huntington lægger især vægt på én konflikt, nemlig sammenstødet mellem den vestlige

og den muslimske civilisation, der har historiske rødder tilbage fra korstogene i det helli-

ge land og de mange konflikter siden da. USA er blevet afhængig af den persiske olie, der

har gjort flere muslimske lande styrtende rige. Senest nævnes Golfkrigen som et eksempel

på militær konflikt. Der er opstået et grundlag for, at islamistiske bevægelser har kunnet

infiltrere staterne i de arabiske lande. Ambitionen om at få indført det vestlige demokrati

i de arabiske lande, styrker så at sige de antivestlige politiske kræfter. Det er derfor højst

usandsynligt at konfrontationen mellem Vesten og islam vil gå i sig selv igen.

1.5 Vesten mod resten

Huntington giver også eksempler på brudlinjer på makroniveauet. Vesten, med USA’s

hegemoni (= eneherredømme

) i det unipolære verdenssamfund, har ingen militær ud-

fordrer. USA blev på det tidspunkt kun udfordret økonomisk af Japan

. Vesten dominerer

altså i mange tilfælde de aftaler der indgås internationale organisationer såsom FN, NA-

TO og IMF (International Monetary Fund). De politiske beslutninger der påvirker hele

det internationale samfund, repræsenterer altså stort set kun et lille udsnit af verden,

nemlig de vestlige værdier og interesser. Både Vestens dominans på det bløde magtområ-

Huntington, Samuel P. s. 8-9

Branner, Hans s. 8

Her skal der tages højde for samtiden 1993. I dag, 2010, stormer økonomier som den indiske, brasilianske

og især den kinesiske, der har tredoblet landets BNP på 20 år. De diskuteres i dag, om vi reelt snart har at

gøre med bi- eller sågar multipolaritet igen. Kilde: Branner, Hans s. 18

16. december 2010

The Clash of Civilizations

de og på magtstrukturen tre scener, vil komme til konflikt mellem Vesten og andre ikke-

vestlige civilisationer.

De vestlige værdier (markedsøkonomi, liberalt demokrati og menneskerettigheder) er

nemlig ikke universelle, og vil ikke harmonere med de muslimske, ortodokse, konfucian-

ske, japanske og hinduistiske civilisationer. At pådutte disse værdier på ikke-vestlige civi-

lisationer, er en form for imperialisme, og vil resultere i reaktioner, der vil udforme sig i

tre retninger

I. Isolationistisk kurs, hvor man udelukker sig fra verdenssamfundet og dermed den

vestlige dominans (Nordkorea er et eksempel på, at det har store omkostninger).

II. Tilpasningskurs, hvor man tilslutter sig Vesten dominans og inkorporer de vestli-

ge værdier (det vil være meget vanskeligt, vurderer han).

III. Konkurrencekurs, hvor man matcher Vesten dominans, uden at tilpasse sig den.

1.6 Konsekvenser for Vesten

Huntington understreger i sin konklusion, at civilisationerne ikke vil blive nye homogene

aktører, uden interne stridigheder. Hypotesen er ikke et ønskebillede af fremtiden, men

bare et bud på, hvordan situationen kan udvikle sig. Hvis ”Civilisationernes sammenstød”

er tilfældet, kommer han med en række bud på, hvilken rolle Vesten fremover burde spil-

le.

Ikke-vestlige civilisationer vil forsøge at modernisere sig, i samme grad som Vesten har

gjort, og det sker på baggrund af deres egne traditionelle idealer (jf. C på fig. 1.3). Bl.a.

Kina stormer frem, og folketallet eksploderer i de muslimske lande. Huntington konklu-

derer på baggrund af denne udvikling, at det er nødvendigt, at man styrker de interne

Huntington, Samuel P. s. 103

Huntington, Samuel P. s. 104-105

16. december 2010

The Clash of Civilizations

forbindelser i den vestlige civilisation. Hvis ikke-vestlige civilisationer begynder at true

USA’s unipolære position, opfordrer han til, at Europa og Nordamerika på kort sigt indle-

der et øget samarbejde, og på lang sigt vedligeholder den hårde og bløde magt over resten

af verdenen således, at den vestlige civilisation sørger for, at kunne forsvare sig. På samme

måde er det også nødvendigt, at Vesten lærer at forstå andre civilisationers interesser og

finde de værdier der samler, så der kan komme til at herske sammeneksistens frem for

verdenskrig på Jorden.

1.7 Delkonklusion

Med ”The Clash of Civilizations” menes, at nye konflikter vil opstå på baggrund grund-

læggende kulturelle forskelle. Identifikationen i fællesskaber sker i højere grad på bag-

grund af særligt religion frem for ideologi, og de nye fælleskaber vil være 7-9 enorme civi-

lisationerne. Civilisationerne vil i stigende grad bekæmpe hinanden, som følge af be-

vidstheden om de basale forskelle, og konfrontationerne vil tiltage i antal, længde og

styrke. Huntington peger på, at der allerede dengang i 1993 var mange eksempler på kon-

flikter. Især sammenstødet mellem Islam og Vesten tillægges stor betydning. På samme

måde er bevidstheden om Vestens dominans øget, og det skaber modreaktion hos andre

civilisationer. Vestens unipolære position er blevet svækket, og for at forsvare positionen,

skal der øget internt samarbejde til på kort sigt, og magtdemonstrationer til på lang sigt.

Huntington, Samuel P. s.105-106

16. december 2010

The Clash of Civilizations

2. Har USA’s udenrigspolitik indflydelse på

kulturelle sammenstød?

Påvisning af sammenhæng mellem amerikansk udenrigspolitik og kultur-

sammenstød, gennem en analyse og fortolkning af Paul Austers roman ”Le-

viathan”

9 år efter Huntington præsenterede teorien ”The Clash of Civilizations”, skete terroran-

grebene i New York d. 11. september 2001. Den efterfølgende krig mod terror har givet stor

opbakning til Huntings analyse, der netop anser de tiltagende konflikter som en krig mel-

lem Vesten og Islam. Bush-administrationen anså terrrorangrevet som et produkt af ren-

dyrket ondskab

. Men som Huntington selv påpeger, kan den muslimske verdens reakti-

on mod Vesten tolkes som resultatet af et øget bevidsthed om USA’s dominans. Har den

dominerende retorik i den amerikanske udenrigspolitik selv fremprovokeret kultursam-

menstød med Islam? Eller har andre faktorer spillet ind?

2.1 Amerikansk udenrigspolitik under Bush

USA har som supermagt to traditioner når det gælder interaktion med andre aktører i det

internationale samfund: En unilateral kurs, dvs. enegang, eller en multilateral kurs, dvs. at

USA deler indflydelsen med internationale organisationer som FN og NATO. Men herun-

der findes der flere alternative grundopfattelser af, hvilken udenrigspolitik landet skal

føre.

Hvorfor et 11. September?:

http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Diverse_historie/Magtforhold_og_sammenspil/11

._september?highlight=11%20september

Branner, Hans s. 38

16. december 2010

The Clash of Civilizations

At grundopfattelserne er alternative, skal ses i forbindelse med de særtræk der karakteri-

serer USA. På den ene side er USA et multikulturelt indvandrersamfund, hvor fællesska-

bet består i de vestlige civilisations værdier

frem for en fælles kultur og religion, og på

den anden side har USA den geografiske kapabilitet, at landet er isoleret placeret i forhold

til resten af verdenen. Exceptionalismen er den idé om, at USA derfor indtager en ekstra-

ordinær plads i det internationale samfund, og at dette kommer til udtryk i landets uden-

rigspolitik

Inden for exceptionalismen skelner man traditionelt mellem isolationismen og internati-

onalismen. Isolationismen fokuserer på, at bevare landet og dets værdier ved at isolere sig.

Men historiske erfaringer viser, at denne udenrigspolitiske tradition ikke holder i læng-

den og at landet bliver nødt til at blande sig. Øget international samhandel og globalise-

ringen er eksempler herpå. Internationalismen tager udgangspunkt i det andet særpræg,

nemlig værdierne – her er strategien bare at sprede dem internationalt. Hovedtraditio-

nerne forgrener sig i fire hovedretninger

(se fig. 1.5), der har domineret udenrigspolitik-

ken, afhængigt af hvem der har siddet på præsidentposten.

Især perioden efter begivenhederne den 11. september 2001 og frem til 2008, hvor republi-

kaneren Bush har siddet på præsidentposten

i USA, har det været tydeligt, at udenrigs-

politikken er blevet eksekveret efter en unilateral kurs og dermed neo-konservativ over-

bevisning

. Men allerede før at Bush kom til magten, har der længe været tradition for at

føre internationalistisk udenrigspolitik med idealistisk sigte (både under Clinton og Bush

Sr.). Med andre ord, har der længe været tradition for, at forsvare de vestlige værdier

Værdier som frihed, lighed, demokrati osv.

Branner, Hans s. 38-39

Branner, Hans s. 39-42

Bush kom som bekendt til embedet i starten af 2001

Branner, Hans s. 38

Branner, Hans s. 42

16. december 2010

The Clash of Civilizations

Bush Jr. forstærkede disse traditioner da han kom til embedet i starten af 2001. Som neo-

konservativ havde USA, ifølge ham, pligt til at pålægge resten af verden sine værdier og

principper, og bekæmpe dem, som yder modstand. USA skal forsvare sin position som

supermagt ved at styrke både blød og hård magt, og udfordre regimer der udgør en reel

trussel.

Der er altså i høj grad grundlag for, at den dominerende amerikanske udenrigspolitik har

kunne udløst en reaktion som Huntington vurderer. Men hvorfor reagerer man på vestlig

dominans? Eksport af vestlige værdier som menneskerettighederne lyder da meget godt?

2.2 ”Every actual state is a Leviathan”

”Leviathan” er en fiktiv roman skrevet af den amerikanske forfatter Paul Auster i 1992. I

romanen følger vi Ben Sachs liv og forbrydelser. En mand som beslutter at skride til hand-

ling for at ytre sit pacifistiske budskab. Romanen er fortalt af Ben Sachs bedste ven, jeg-

fortælleren Peter Aaron, der prøver at finde hoved og hale i Bens (for Peter ubekendte)

dobbeltliv som bombeterrorist.

Et uddrag af romanen (s. 215-217) er helt centralt for temaet om USA’s rolle som provoka-

tør

for sammenstød mellem den vestlige og den muslimske civilisation. Uddraget skil-

drer Ben Sachs rolle som The Phantom of Liberty i slutningen af 1980’erne og hans forsøg

på at sprede sit budskab hos amerikanerne. Det bedriver han ved at sprænge den ene kopi

af frihedsgudinden efter den anden i luften over hele USA. Efter de første eksplosioner

mistænkes bare nogle ukontrollable teenagere for at stå bag nogle ’tilfældige’ narrestre-

ger. Men vandaliseringerne forsætter, og via medierne lykkes Fantomet at indprente sit

budskab i den brede befolkning. Den umiddelbare reaktion er dyb krænkelse, men bud-

Branner, Hans s. 40 (blå boks)

Da bogen er skrevet 1992, må man regne med, at romanen er en reaktion på den udenrigspolitik som

Bush Sr. har stået for

16. december 2010

The Clash of Civilizations

skaberne viser sig, at appellere til nogle dele af befolkningen, der udvikler sympati for

Fantomets projekt.

Grunden til at The Phantom of Liberty vælger, at sprænge kopier af frihedsgudinden i

luften, skal findes i symbolværdien af statuen: ”It represents hope rather than reality, faith

rather then facts, and […] democracy, freedom, equality under the law.”

Frihedsgudinden

repræsenterer de værdier, som alle amerikanere værner om, og som ingen med ren sam-

vittighed kan anfægte. Hvor det amerikanske flag – der for mange i landet og resten af

verdenen symboliserer USA’s aktuelle, aggressive udenrigspolitik – har tendens til at split-

te den amerikanske befolkning, har frihedsgudinden evnen til at samle folket om de vær-

dier, som landet blev grundlagt på. Disse værdier er samtidigt også fundamentet for den

vestlige civilisation. Havde Fantomet bare brændt det amerikanske flag af, ville det ikke

have vagt lige så stor opsigt – det er amerikanerne efter hånden vant til at se i Mellem-

østen, hvor man jævnligt destruerer ’The Stars and Stripes’, i protest mod den amerikan-

ske dominans. En angreb på frihedsgudinden er derimod et direkte angreb på USA, og det

vækker opsigt.

Dog bemærker Peter Aaron, der i uddraget prøver at retfærdiggøre Fantomets handlinger,

at det ikke er de vestlige idealer, som Fantomet prøver at anfægte, dem nyder millioner af

mennesker godt af. Fantomet prøver tværtimod at skabe en bevidsthed i den amerikanske

befolkning, om den paradoksale rolle den amerikanske stat spiller i forbindelse med fx

menneskerettighederne: ”… and however pained one might be by America’s failure to live

up to those ideals, the ideals themselves are not in question”

. På den ene side står USA

som varm fortaler for de idealer, som den vestlige civilisation bygger på, såsom frihed,

lighed og demokrati. Men på den anden side viser flere historiske erfaringer, at USA ikke

Auster, Paul s. 215-217

Auster, Paul s. 216

Auster, Paul s. 126

16. december 2010

The Clash of Civilizations

selv kan leve op til disse værdier, da landet ikke synes at sky nogle midler i fx krigen med

terror.

Fantomet udnytter opmærksomheden, og spreder gennem medierne et politisk budskab,

der vil gøre op med landets hykleri: ”’Wake up, America,’ the caller said. ’It’s time to start

practicing what you preach’”

. Da både Peter Aaron og Ben Sachs kan tolkes som forfatte-

ren Paul Austers ’stemme’ i bogen, må Austers budskab i denne del af bogen være, at USA

spiller en central rolle som provokatør. USA har ikke være bleg for, at prædike om men-

neskerettighederne over for Kina og lande i Mellemøsten, men på den anden side, er det

kommet frem, at landet flere gange har tyet til tortur under Irakkrigen og på Gu-

antánamobasen

. På den ene side, har USA med jævne mellemrum interveneret i Mel-

lemøsten

og Mellemamerika for at indføre demokrati og frihed, men på den anden side,

har den berørte civile befolkning følt sig domineret og umyndiggjort. På den ene side be-

sidder USA atomvåben, men på den anden side, skal der gøres alt for, at slyngelstater (fx

Iran) ikke får fat i dem.

Her er det nærliggende, at drage en parallel til bogens titel, ”Leviathan”. ”Leviathan” refe-

rerer til et bibelsk uhyre, som filosoffen Thomas Hobbes brugte som metafor for stats-

magten

. The Phantom of Liberty’s kamp, må derfor i høj grad tolkes som en kamp mod

det aggressive og provokerende monster, USA. Ifølge Paul Auster gør man den amerikan-

ske befolkning en bjørnetjeneste, ved at bygge bomber. Det er de diplomatiske løsninger

der skal til for at sikre håbet om en tryg fremtid.

Auster, Paul s. 216

Eksempler på nutidig hykleri, men vi befinder os i 1992

Her skal der tages hensyn til samtiden godt 9 år før terrorangrebet den 11. september 2001. Som eksempel

på amerikansk intervention før terrorangrebene kan nævnes invasionen af Libanon under den første Golf-

krig

http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Filosofi/De_store_systematikeres_tidsalder,_160

0-t./Leviatan

16. december 2010

The Clash of Civilizations

Historiske erfaringer viser, at det ikke kun er muslimerne, der har været ofre for den vest-

lig dominans. Den vestlige dominans på både de bløde og hårde magtområder er bare en

anden betegnelse for den kolonialisme, der har hersket lige siden Columbus’ opdagelse af

Amerika, og frem til Danmarks dominans af Grønland,

og som i dag udmønter sig i den

amerikanske militære besættelse af både Irak og Afghanistan. Men modsat indianerne og

eskimoerne, har muslimerne en reel chance for at modsætte sig dominansen. Terroran-

grebet d. 11 september og de jævnlige selvmordbomber i Irak og Afghanistan er altså er

udtryk for en generel frustration i den muslimske civilisation over USA’s provokerede

udenrigspolitik, hvor politiske idealer og praksis ikke stemmer over ens.

En frustration

som The Phantom of Liberty deler med muslimerne, og for den sags skyld alle de andre

civilisationer, der føler sig forarmet af Vesten. Det er derfor nærliggende, at drage en pa-

rallel mellem Fantomets rolle som terrorist i Leviathan og terroristernes rolle den 11. sep-

tember 2001

2.3 Bush-administrationens retorik

Bush-administrationen var umiddelbart efter terrorangrebene, d. 11 september 2001, ude

og erklære, at USA ville indlede et korstog mod terroristerne

. Den særdeles totalitære

diskurs, der i nogen tid havde præget den amerikanske udenrigspolitik, blussede nu for

alvor op. Krigen mod terror var en krig imod rendyrket ondskab, hvor amerikanerne skul-

le agere som ”the good guys”. USA stillede som bekendt resten af verdens lande et ultima-

tum: ”Either you are with us, or you are with the terrorists.” Flere lande måtte her sande, at

det ikke ville gavne, ikke at stå på amerikanernes side (det har flere lande, såsom Frank-

Petersen, Ole og Steffensen, Jens s. 15

Der hersker dog tre markante forskelle: Fantomet var modsat de militante muslimer ikke fundamentalist,

hans angreb gik ikke ud over uskyldige civile og hans angreb var ikke møntet på de vestlige værdier

Spændinger mellem Vesten og Islam:

http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Diverse_historie/Magtforhold_og_sammenspil/11

._september?highlight=11%20september

16. december 2010

The Clash of Civilizations

rig, Tyskland og Spanien måtte sande pga. deres modstand eller manglende bidrag til kri-

gene i Irak og Afghanistan). Det er imidlertid klart, at man har anvendt Huntingtons an-

tagelser i den amerikanske udenrigspolitiks diskurs. Teorien er blevet brugt til at skabe

frygt i Vesten om et uundgåelig sammenstød med en farlig anti-vestlig bevægelse.

Os/dem-mentaliteten er blevet brugt til at fremmane en frygt, som har retfærdiggjort

USA’s krig mod terror og militære invasion i Mellemøsten. Huntingtons teori er således

en ’selvopfyldende profeti’ der skaber en opfattelse af, at Vesten har ansvaret for at be-

grænse Islams blodige grænser.

2.4 Hvorfor de hader os

Der er ingen tvivl om, at de muslimske ekstremisters tilsyneladende meningsløse bom-

bardementer, der ved flere begivenheder er gået ud over uskyldige sjæle, tit har fået ind-

byggere i Vesten, til at stille sig selv følgende spørgsmål: ”Hvorfor hader de os?” For den

gennemsnitlige amerikaner virker det uforståeligt, at en stor del af befolkningen i den

muslimske civilisationer ikke ønsker, at få pålagt de værdier, der for os er så essentielle

for et godt liv. Hvordan kan man sige nej til ytringsfrihed, frihed og markedsøkonomi?

Terrorangrebet d. 11 september og de jævnlige selvmordbomber i Irak og Afghanistan er

altså ikke kun resultatet af religiøs fanatisme

. De muslimske samfund reagerer i høj grad

på de fundamentale idealer og værdier, som der ifølge internationalismen skal pålægges

andre kulturer. Occidentalisme

er betegnelsen for det stereotype billede af vesten, som

kritikere har. Civilisationer som den japanske og muslimske er grundlagt på nogle radi-

kalt anderledes værdier. I den muslimske civilisations øjne, associerer man Vesten med to

dimensioner og hertil følgende produkter: Oplysningstid med kold mekanik, overmod,

Graham, James s. 3

Det skal bemærkes, at det er langt fra alle muslimer, der bifalder terrorangrebet og terroristernes voldeli-

ge metoder. Den muslimske civilisation er ligeså heterogen som den vestlige.

http://en.wikipedia.org/wiki/Occidentalism

16. december 2010

The Clash of Civilizations

gudløshed, snusfornuft, og metropol med materialisme, egoisme, griskhed, overflod og

seksuel udskejelse. I traditionel muslimsk kultur opererer man derimod med åndelighed,

forpligtelse, tradition, følelser og dybde.

Som Huntington selv understreger er idéen om

universelle værdier er en vestlig idé, de værdier som er essentielle for os, er uden betyd-

ning i andre civilisationer.

2.4 Delkonklusion

Bush, der havde ansvaret for den amerikanske udenrigspolitik i perioden omkring 11. sep-

tember, og igangsættelsen af krigene i Afghanistan og Irak, førte en neo-konservativ kurs.

Målet var at styrke USA position som supermagt ved aktivt at pålægge resten af verdenen

sine værdier. Diverse terrorangreb og de bevæbnede konflikter i Mellemøsten der har

hersket de sidste 10 år er udtryk for en reaktion på tre centrale dele ved udenrigspolitik-

ken:

I. Hykleri: Man bruger både hård og blød magt, for at pålægge verdenen sine værdi-

er, uden at man selv kan leve op til dem (jf. ”Leviathan”).

II. Retorik: Totalitær retorik der forstærker det fjendtlige forhold.

III. Værdier: De vestlige værdier er ikke universelle.

Således har USA selv gødet jorden for den frustration der er rettet mod Vesten. Hunting-

ton forklarede hvordan den vestliges civilisations værdier ikke er forenelige med mus-

limsk tradition. Han forudsagde desuden, at Vesten på langt sigt ville ty til militære

magtdemonstrationer for at forsvare sin position og at ikke-vestlige civilisationer ligele-

des ville reagere herpå (jf. pkt. I. og III.). Men hvad Huntington ikke forventede var, at

hans hypotese i sig selv ville have en selvforstærkende effekt og ville forsage kultursam-

menstød (jf. pkt. II.).

Petersen, Ole og Steffensen, Jens s. 18

Graham, James s. 2

16. december 2010

The Clash of Civilizations

Et andet centralt aspekt som Huntington hellere ikke tager højde for, er de rabiate mus-

limer. Diverse terrorangreb der har dræbt uskyldige civile – og som er udtryk for kultur-

sammenstødet mellem Vesten og Islam på makroniveauet – er begået af militante islami-

ster. De radikale muslimers hellige krig mod de vandtro (Jihad

), kan vel næppe tilskrives

amerikansk udenrigspolitik. Der er altså kun i nogen grad sammenhæng mellem ameri-

kansk udenrigspolitik og kultursammenstød mellem Vesten og Islam. For andre afgøren-

de faktorer spiller ind på samme tid.

3. Støder civilisationerne sammen?

På baggrund af andre teorier, litteratur eller empirisk materiale gives en vur-

dering om gyldigheden af Huntingtons teori

I foregående afsnit sås det, at der til dels er sammenhæng mellem amerikansk udenrigs-

politik og kultursammenstød. Men som konsekvens af analysen, fremgik det, at Hunting-

ton har misset nogle centrale pointer i sin hypotese, såsom hypotesens selvforstærkende

effekt samt religiøsitetens rolle i konflikterne. Da det er blevet påvist, at teorien har en

reel indflydelse på hvordan amerikansk udenrigspolitik – og dermed global politik – føres

og er det derfor helt centralt at afgøre, om hypotesen er baseret på andre mangelfulde

observationer og om den overhoved har hold i virkeligheden Konklusioner på baggrund

af en usand hypotese kan i dette tilfælde vise sig, at være forkerte og direkte fatale.

3.1 Terrorangrebet d. 11. september set med andre briller

”The Reluctant Fundamentalist” er en fiktiv roman skrevet i 2007 af den pakistanske for-

fatter Moshin Hamid. Handlingen udspiller sig over en enkelt dag på en café i Lahore,

Branner, Hans s. 62

16. december 2010

The Clash of Civilizations

Pakistan, hvor den indfødte jeg-fortæller, Changez, holder monolog for en amerikansk

turist om sin dybe identitetskrise som følge af livet i USA under terrorangrebene, d. 11.

september i New York. Et par uddrag fra romanen skildrer Changez’ liv i månederne før

og efter 11. september, og skildrer samtidigt sammenstødet mellem Islam og Vesten set

med pakistansk og religiøs optik.

Første del (s. 1-4) skildrer Changez’ første år i USA. Han kommer ind på en eliteuddannel-

se på universitet i Princeton, hvor han fra første dag bjergtages af de uendelige mulighe-

der: ”This is a dream come true. Princeton inspired in me the feeling that my life was a film

in which I was the star and everything was possible”

. Changez udlever den amerikanske

drøm fra dag ét og integreres hurtigt i mulighedernes land. Changez bliver sin egen lyk-

kes smed (en succesfuld forretningsmand), og tilpasser sig hurtigt og med glæde det vest-

lige værdisæt.

I næste uddrag (s. 46-50) fortæller Changez om en ulykke med varm voks han var udsat

for som barn, og bemærker, at situationen højst sandsynligt ville havde været årsag til en

forlænget retssag om erstatning, hvis det var sket i USA. Changez stiller spørgsmålstegn

ved de veslige idealer: På den ene side bryster vi os af, at have en samfund med ansvars-

fulde borgere. Men på den anden side fralægger vi os selv ansvaret, når vi begår dumhe-

der, f.eks. ved at hælde kogende stearin udover os selv, og skyder i stedet for skylden på

fabrikanten.

Changez bevidsthedsstrøm leder ham til at tænke på et besøg hos Erica, en amerikansk

medstuderende som han har forelsket sig i. Her er det værd at bemærket ordspillet mel-

lem Erica og America – han har på samme tid forelsket sig i nationen: ”It was a testament

to the open-mindedness and […] cosmopolitian natur of New York in those days that I felt

Hamid, Mohsin s. 3, l. 12-15

16. december 2010

The Clash of Civilizations

completely comfortable on the Subway in this attire”

. Changez vælger at iklæde sig et

traditionelt stykke pakistansk beklædning, og kan gå trygt rundt i New Yorks gader uden

at skulle lægge skjul på sin identitet. Samtidigt med at han holder fast i sine traditioner,

værdsætter han også frisindet i det amerikanske samfund. Dog er det amerikanske sam-

fund ikke helt så positivt indstillet overfor Changez, idet at han efterlader et misbilligende

indtryk hos dørmanden. Han vil rigtigt gerne passe ind i det amerikanske samfund, men

samfundet er ikke åben over for hans traditionelle og udenlandske tilbøjeligheder.

Hans tryghedsfølelse ved at begå sig i de amerikanske gader ændrer sig efter 11. september

(bemærk ordspillet på navnet, Changez kan forveksles med changes). Efter terrorangre-

bene diskrimineres og chikaneres Changez flere gange pga. hans mellemøstlige udseende.

Umiddelbart efter terrorangrebene (s. 74-75) skal Changez flyve hjem fra en forretnings-

rejse i Manila. I lufthavnen bliver han hevet til siden og kropvisiteret på trods af, at han

bor i landet. Terrorangrebet har vakt stor mistro og diskrimination mod folk af mellem-

østligt udseende.

Han får senere (s. 94-95) snakket med sin familie i Pakistan om den fjendtlige stemning i

USA, og lader sig berolige af hans far: ”Thus clad in my armor of denial I was able to focus

– with continuing and noteworthy success – on my job”

. Changez prøver desperat at hol-

de fast i livet i USA. Han vælger at benægte advarselstegnene på, at fundamentet for hans

amerikanske drøm langsomt er ved at krakelere. Changez nægter at tro på muligheden

for, at han bliver endnu et offer for diskriminationen mod muslimer og andre med mel-

lemøstligt udseende. Han må dog sande, at han ikke længere er velkommen i sit elskede

land.

Hamid, Mohsin s. 48, l. 18-21

Hamid, Mohsin s. 95, l. 5-6

16. december 2010

The Clash of Civilizations

Changez’ forhold til Erica/Amerika ændrer sig nemlig radikalt (s. 114-118), i det at begge

forsvinder ind i en vældig nostalgi som følge af terrorangrebene; Erica begræder sin afdø-

de barndomsven Chris, samtidigt med at Amerika vender tilbage til den gamle korstogs-

strategi (bemærk ordspillet mellem Chris og kristent korstog). Changez er frustreret over,

at hans amerikanske drøm er ved at falme. Stemningen i New York har ændret til en

fjendtlig atmosfære: ”I had always thought of America as a nation that looked forward; for

the first time I was struck by its determination to look back. Living in New York was sud-

denly like living in a film about the Second World War; I, a foreigner, found myself staring

out at a set that ought to be viewed not in Technicolor but in grainy black and white.”

På

samme måde er Fantomet også frustreret over landets hykleri: ”Wake up America. […] It’s

time to practice what you preach”. Begge ønsker de ændring, at landet skal vågne op til

dåd, i stedet for at værdier som frihed og håb ligger gemt væk. Fantomet får ytret sine

frustrationer, hvorimod at Changez går og bliver mere fundamentalistisk i takt med, at

han bliver mere indebrændt. Ifølge Changez er der en tendens til, at den totalitære

(sort/hvide) måde at anskue tingene på i USA, stigmatiserer det arabiske mindretal i lan-

det, hvor muslimerne er udpeget som syndebukkene. Spændingerne mod muslimerne

eskalerer en dag på en parkeringsplads, hvor Changez bliver opsøgt af et par ubehagelige

fyrer, der nedgør hans etniske rødder. Konfrontationen, der næsten ender voldeligt, gør et

dybt indtryk på Changez . Det faktum, at han ikke husker specielt meget af begivenheden

understreger hvor ubehagelig den var for ham: Changez bliver udsat for noget så hade-

fuldt, at hans hjerne slår fra som en forsvarsmekanisme.

Changez begynder langsomt at forholde sig mere kritisk over for mulighedernes land (s

156-157). Han kommenterer på den amerikanske udenrigspolitik, som ifølge ham er blevet

mere dominerende og aggressiv: ”Your country’s constant interference in the affairs of

Hamid, Mohsin s. 115, l. 5-11

16. december 2010

The Clash of Civilizations

others was insufferable”

. Han retter ligesom Fantomet en skarp kritik mod USA’s ambi-

tion om at dominere den ikke-vestlige verden, der ifølge ham er gået over stregen: ”Do

something for your people besides building them bombs”. Dog ses en tydelig forskel, da

Changez fokuserer på hvad USA bedriver mod mellemøstlige befolkninger, hvorimod at

Fantomet fokuserer på, hvad USA kan gøre for dets eget befolkning. Ifølge dem, skal USA

ikke spille en aggressiv rolle, hvor man truer andre lande med bomber. Anderledes men-

nesker ude i verdens skal respekteres, ellers går det bare ud over amerikanerne selv.

Changez holder fortsat fast i den amerikanske drøm: ”Would I not miss this city of possi-

bility, with its magical vibrancy and sense of excitement?” På den ene side priser han

vestlige værdier som frihed og håb, som han selv har nydt godt af, men på den anden side

kan han ikke overse den problematiske rolle USA selv spiller, hvor landet truer verdens-

freden ved at bryde med de selvsamme værdier.

I sidste del af romanen (s. 167-169) befinder Changez sig i en konstant vred og depressiv

tilstand. Han er frustreret over at Erica/Amerika har forladt ham og vred over, at han gen-

tagene gange bliver forvekslet med en terrorist. Han har endda anlagt fuldskæg som han

går og provokerer med i gadebilledet. Changez bemærker, at USA har travlt med at mar-

kere sig selv som en supermagt i medierne: De vil blive nedkæmpet i Mellemøsten, og vi

vil få vores hævn. Men Changez tilhører hverken os eller dem, og ifølge ham, glemmer

man at nævne, at den forsvarsløse civile befolkning i Afghanistan, som Changez familie er

en del af, også bliver påvirket: ”Such an America had to be stopped in the interest not only

of the rest of humanity, but also in your own”

. Det er i USA’s – og for den sags skyld

menneskehedens – interesse, at den vestlige civilisation og den muslimske civilisation

ikke støder sammen. Vi er alle alene i denne verden, og menneskeheden bliver nødt til at

stå sammen, selvom vi er forskellige, for at overkomme fælles problemer: ”Each person is

Hamid, Mohsin s. 156, l. 14-16

Hamid, Mohsin s. 168, l. 8-9

16. december 2010

The Clash of Civilizations

alone […] and therefore we have nowhere to turn but to each other”. Den indre kamp for at

acceptere det amerikanske samfund bliver for meget for Changez; Hans positive billede af

USA er krakeleret, og han ender med at flytte tilbage til Pakistan. Her begynder han at

undervise på et universitet i Lahore, hvor det lykkes for ham at engagere sine elever i en

anti-amerikansk politisk bevægelse.

Bogens titel ”Den modvillige Fundamentalist” refererer til, at heller ikke et menneskets

identitet entydigt kan klassificeres som Huntington gerne vil. Menneskets identitet, som

Changez er udtryk for, er en indviklet størrelse hvis tendenser går i mange forskellige ret-

ninger. Changez kommer fra det traditionelle Pakistan, men han forelsker sig hurtigt i det

moderne New York og begynder at leve den amerikanske drøm. Han lever en tilværelse,

hvor han formår at balancere sin traditionsbundne identitet med det moderne. I starten

er Changez opmærksom på nogle små sprækker i hans amerikanske drøms fundament:

Amerikanerne er dobbeltmoralske og mistroiske over for fremmede. Men han vil være en

del af Amerika, og vælger at ignorere sprækkerne. Sprækkerne bliver dog til store flænger

efter 11. september og Changez bliver mod sin vilje gjort til en islamisk fundamentalist:

Den diskriminerende og fjendtlige stemning, der konstant minder ham om, at han er an-

derledes, og USA’s aggressive, dominerende og korstogsagtige udenrigspolitik, der tvinger

ham til at sympatisere med sit eget folk, gør, at Changez ikke længere kan holde balan-

cen, og han falder til den fundamentalistiske side. Således er amerikanske fundamenta-

lisme årsag til Changez fundamentalisme.

Ifølge Huntington er de kulturelle værdier som et individ identificerer sig med så funda-

mentale, at individet statisk tilhører en enkelte civilisation. Samtidigt mener han, at glo-

baliseringen skaber et identifikationstomrum, som kun religion kan udfylde. Samuel P.

Huntington er ikke sociolog og Changez er bevis på, at Huntington tager fejl. Changez

Hamid, Mohsin s. 179-181

16. december 2010

The Clash of Civilizations

forelsker sig i det moderne USA og de vestlige værdier. Dette sker samtidigt med, at han

kan bevare sin traditionelle identitet. Det er først da han i ekstrem grad gøres opmærk-

som på, at han er anderledes, at de fundamentale tendenser dukker frem i ham. Changez

tilhører hverken Vesten eller Islam, men begge. Changez er en verdensborger der ikke har

behov for, at identificere sig inden for rammerne af en religion. Bogens titel antyder, at

han modvilligt ender med at blive fundamentalist, men ikke i en religiøs henseende. Han

ønsker på samme måde som Fantomet at mane til amerikansk besindighed, og ønsker at

ændre den farlige fordrejning i amerikansk udenrigspolitik.

3.2 Interview af Bill Dulaney, amerikansk kulturantropolog

Det fremgår altså af flere analyser, at Huntington begår nogle grove fejl i sine antagelser. I

modsætning til Huntington, har respondenten i dette kvalitative interview (jf. fig. 1.6) en

del forstand på kultur, identitet og i særdeleshed på de kulturelle sammenstød mellem

Vesten og Islam (i sin funktion som NATO-medarbejder), som denne opgave tager ud-

gangspunkt i.

Dulaney forstår godt hvorfor, at mange i vesten har”os/dem”-forholdet til muslimer. Han

giver Huntington ret i, at der er stor forskel. Både hvad angår religion og normer. Gene-

relt er muslimer langt mere troende, end vi er i Vesten og følger nogle strengere regler.

Muslimer er mere villige til at kæmpe for deres traditionelle værdier, hvorimod at vi i Ve-

sten har tendens til, at tage menneskerettighederne for givet. Så der er stor forskel. Men

der er også en del der samler. Budskaberne i Koranen ligner dem der står i Biblen, så helt

så forskellige er vi ikke. Et andet punkt hvor han er enig med Huntington er, at den nati-

onale identitetsfølelse er i massiv tilbagegang, men at det ikke nødvendigvis erstattes af

religion. Identifikation vil i højere grad ske inden for den kulturelle dimension (jf. fig. 1.7).

Når det gælder de kulturelle sammenstød mellem Islam og Vesten mener han i midlerti-

digt ikke, at det har noget med kulturelle sammenstød. Angående 11. september 2001 be-

16. december 2010

The Clash of Civilizations

kræfter han antagelsen om, at retorikken under Bush-administration og dennes hykleri-

ske udenrigspolitik har været med til at provokere nogle militante islamister. Han verifi-

cerer antagelsen om, at terrorangrebene ikke skete pga. islam eller koranen, men pga. af

islamistiske fanatikeres rabiate fortolkning af disse. Samtidigt vurderer han, at interventi-

onen i Afghanistan til dels har noget at gøre med Huntingston hypotese om Vestens am-

bition om at forsvare sin dominerende position. Og at Irakkrigen i høj grad er resultat af

økonomiske interesser i Mellemøsten.

På trods af, at Huntington på nogle områder har ret, misser han nogle store pointer.

Dulaney fremhæver bl.a. det økonomiske samarbejde mellem USA og Saudi-Arabien og

samarbejdet med flere mellemøstlige stater i krigen mod terror. Han mener også, at Hun-

tington fremstår noget utroværdig når det angår postulater i sin artikel, fx nævner han at

Israel er en afvigende stat og at Afrika kun måske kan anses som en civilisation, men mere

bliver det ikke diskuteret.

Bill Dulaney afslutter med at give sit bud på nogle universelle værdier, som ifølge ham

kan samle folk på tværs af kulturelle forskelle, nemlig frihed og respekt. Hvis vi lærer at

respektere hinanden og stå sammen som én verdenscivilisation, så kan vi overkomme

eksterne farer som fx økonomiske problemer og klimaændringerne. Hvis vi alle står sam-

let, er der mulighed for at falsificere Huntingtons hypotese.

3.3 Kritik af Huntington

For at belyse hvilke andre kritiske synspunkter til Huntingtons teori, kan den ameri-

kansk-palæstinensiske Edward W. Saids

artikel ”Uvidenhedens sammenstød” inddrages,

da den er et direkte modsvar til ”Civilisationernes sammenstød” og er typisk for det, som

Den Store Danske om Edward Said:

http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Etnologi/Etnografer,_etnologer_og_kulturhistori

kere/Edward_Said

16. december 2010

The Clash of Civilizations

andre kritikere slår ned på hos Huntington. Said’s ”Uvidenhedens sammenstød” er som

sådan ikke en teori, og hans ret ensidige side af sagen – der understreges af den måde han

omtaler Huntington på i artiklen – er med til at påvise hvor stor en reaktion der har været

på Huntingtons’ ”Clash of Civilizations”. Ifølge Said tager Huntington ikke højde for, at

civilisationer såsom den Vestlige og Muslimske er nogle komplekse og dynamiske sam-

mensætninger af myriader af forskellige identiteter, kulturer og religioner. Vesten og Is-

lam er gjort til nogle statiske og homogene størrelser hvorimellem der kun foregår anta-

gonistiske og fjendtlige strømninger. Huntington har, ifølge Said, en tendens til, at gene-

ralisere se tingene for overfladisk. Frem for at anerkende, at relationer mellem forskellige

kulturer har båret frugt mange steder gennem historien, vælger han kun at fokusere på

krige. Desuden fremhæver han, at de konflikter har hersket mellem stater, i højere grad er

resultat geografipolitiske spørgsmål end kulturelle forskelle. Og hvis konflikter opstod på

baggrund af kulturelle forskelle, var det i højere grad mellem aktører uden nævneværdig

kulturforskelle.

Og dette modsiger direkte Huntingtons teori.

3.4 Delkonklusion

Det viser sig altså, at Huntingtons teori i mange aspekter er både mangelful og usand. Af

analysen af ”The Relutant Fundementalist” fremgik det, at individets kulturelle identitet

er en dynamisk størrelse. Den er ikke bare fundamentalt bundet til én enkelt civilisation.

Changez kunne balancere et liv med både vestlige og muslimske normer. Årsagen til, at

han så alligevel ende med at blive fundamentalist, skal findes i den amerikanske uden-

rigspolitik, der som påvist er under tung indflydelse fra Huntingtons teori.

Grundlaget for Samuel P. Huntington teori om civilisationernes sammenstød, er i alt for

høj grad selektivt udvalgt empiri. Han har prioriteret de konflikter, der netop har kunnet

underbygget den kulturelle antagelse. Konklusioner er draget på kraftige generaliseringer,

Petersen, Ole og Steffensen, Jens s. 107-109

16. december 2010

The Clash of Civilizations

antagelser er ikke ordentligt uddybet og han mangler at forstå kompleksiteten og dyna-

mikken af civilisationer, som er kernen i hans teori. Den krigeriske tone i hans artikel er i

højere grad udtryk for politisk overbevisning end egentlig videnskab. Han hypotese kan

ikke bruges til at forudsige kommende konflikter.

16. december 2010

The Clash of Civilizations

Støder civilisationerne sammen?

Konklusion

”The Clash of Civilizations” går ud på, at de kommende konflikter vil opstå på baggrund

grundlæggende kulturelle forskelle mellem civilisationerne. Identifikationen sker i høje

grad på baggrund af religion, og de nye fælleskaber vil være 7-9 enorme civilisationerne.

Civilisationerne vil i stigende grad bekæmpe hinanden, som følge af bevidstheden om

forskellene imellem. Bevidstheden om Vestens dominans er også øget, og det skaber

modreaktion hos andre civilisationer. Vestens unipolære position er blevet svækket, og

for at forsvare positionen, kommer det til at betyde magtdemonstrationer mod andre civi-

lisation.

Bush, der havde ansvaret for den amerikanske udenrigspolitik i perioden omkring 11. sep-

tember, og igangsættelsen af krigene i Afghanistan og Irak, førte en kurs med neo-

konservativ tendens. Diverse terrorangreb og bevæbnede konflikter i Mellemøsten er ud-

tryk for et had mod vesten. Som det fremgik af ”Leviathan” har USA selv fremprovokeret

dette had, ved at føre en hyklerisk udenrigspolitik, hvor idealer og praksis ikke stemmer

overens, nøjagtigt som Huntington forudsagde. Men hvad Huntington ikke forventede

var, at hans hypotese i sig selv ville have en selvforstærkende effekt og ville forsage kul-

tursammenstød. Et andet centralt aspekt som Huntington hellere ikke tager højde for, er

de militante islamister, hvis terrorangreb går ud over uskyldige mennesker. Der er altså

kun i nogen grad sammenhæng mellem amerikansk udenrigspolitik og kultursammen-

stød mellem Vesten og Islam.

Det viser sig altså, at Huntingtons teori i mange aspekter er både mangelful og usand.

Huntington fejlbedømmer bl.a. individets kulturelle identitet der er en dynamisk størrel-

se. Grundlaget for Samuel P. Huntington teori om civilisationernes sammenstød vurderes

16. december 2010

The Clash of Civilizations

til, at i alt for høj grad, at bygge på selektivt udvalgt empiri. Konklusioner er draget på

kraftige generaliseringer og antagelser som ikke er ordentligt uddybet. Den krigeriske

tone i hans artikel er i højere grad udtryk for politisk overbevisning, end egentlig viden-

skab. Han hypotese kan ikke bruges til at forudsige kommende konflikter.

16. december 2010

The Clash of Civilizations

Bilag

Vedlagte figurer

1.1 Verden opdelt i civilisationer

Kilde: Branner, Hans: ”Global Politik”, s. 31

1.2 Magtstrukturens tre scener

Kilde: Branner, Hans: ”Global Politik”, s. 24

1.3 Reaktionsmønstre på Vestens dominans

Kilde: Branner, Hans: ”Global Politik”, s. 30: E viser, at moderniseringen (økonomisk og

social fremgang) er sat i gang af vestlig indflydelse, men at staten når et turning point,

hvor man er blevet så moderniseret, at man er begyndt at føre en selvbevidst indenrigspo-

litik. C viser en teknologisk udvikling uden påvirkning af vestlig kultur.

1.4 Opstående brudlinjer

16. december 2010

The Clash of Civilizations

Kilde: Wikipedia: http://en.wikipedia.org/wiki/The_Clash_of_Civilizations : Jo tykkere

linjerne er mellem civilisationerne, desto mere konfliktpræget er deres forhold.

1.5 Grundopfattelser i amerikansk udenrigspolitik

Neo-

isolationisme

(idealisme)

Liberal internati-

onalisme (idea-

lisme)

Neo-

konservatisme

(idealisme)

Realisme

Landets rolle

USA først

Samarbejde med

internationale or-

ganisationer

Amerikansk

dominans, både

militært og

værdimæssigt

Pessimistisk,

historien gen-

tager sig,

stærkt USA

Verdensorden

USA er isoleret

ift.

Verdenssamfund

USA som he-

gemon

Magtbalance

Relationer til

andre stater

Økonomiske

Politiske (multila-

teral)

Demokratiske

lande (unilate-

ral)

Alliancer ud fra

magtbalancen

Militær styrke

Vægt på inter-

ne anliggender

Afpasses efter ak-

tuel situation

Den største i

verden

Matche største

rivalers

Militærbrug

Selvforsvar

Med FN mandat og

allierede

Når det passer,

forebyggende

eller -gribende

Afskrækkelse

Politisk stå-

sted

Demokraterne

og republika-

nerne

Demokraterne

Republikanerne

Søger mod

midten, hælder

til republika-

16. december 2010

The Clash of Civilizations

nerne

Kilde: Lettere bearbejdet efter Branner, Hans: ”Global Politik”, s. 41

1.6 Interview med kulturantropolog Bill Dulaney

Are the Western civilization and the Muslim civilization clashing?

- Today we tend to forget, that there are criminals and terrorist like the IRA all over the

world. We mostly focus on the Muslims, because they are so visibly different - they wear

a turban on their head, live in the dessert and practice a different belief.

- There are different degrees of religiousness, for example moderate, orthodox, fanatic

and so on. Muslims are more devoted to worship their God; they have to go on hajj, a

pilgrimage, at least once in their lives. They have to pray five times a day, whereas we

only go to church five times a year (probably less than that). Christians aren’t anywhere

near as religious.

- Many see Islam as very strict. But back then in 719-750 A.D. you needed law and order

in the dessert. There was no political society or police and they needed some resem-

blance of order. The very strict rules in the Quran made people behave. Without that,

you would have lawlessness just in in the old testament.

- Osama bin Laden once said in an interview on videotape on CNN: “We want to die

more than you want to live”. Muslims are more invested in their religion whereas we are

invested in our human rights. Western values mean that one can be blasphemous to-

wards God, that one can burn the American flag, one can cheat one his wife, and all

16. december 2010

The Clash of Civilizations

these things contradict with the bible. If you do that as a Muslim, they would most likely

kill you.

- What I find interesting is, that there are many similarities between the Quran and the

Bible. Muslims would stone you to death as a punishment for being a heretic. If you look

at the old testament in the bible, the Christians also dealt with criminals by stoning them

to death. The bible has 10 commandments, e.g. “you shall not steal”. Muslim religion has

6 pillars with a lot of similar commandments. One of the most severe sins in Islam is to

steal.

- A lot of Christians and Westerners have a lot of prejudices about Muslims: They think

that the Muslims disrespect women. But the Virgin Mary from the bible was actually in-

vented around 300 A.D. because Western women felt disenfranchised, they didn’t think

that they were a part of the church, they had to worship separately and they weren’t al-

lowed in the church. Muslims are sometimes allowed to have several spouses (polyga-

my), because back the most of the men were killed in war. And to keep the society popu-

lated, the men who were left were allowed to impregnate several women in order to pre-

vent extinction. The same situation applies with the Mormons.

- The Arab world was way more advanced before Western civilization even was invented.

Many times during the middle ages in Europe, the Arab doctors were considered to be

the best doctors. They had the first library in the world, the first calendar and numeral

system. It’s the same with many Muslims today. Muslims are in some aspects more en-

lightened than Americans are.

Does globalization erase cultural differences rather than make the differences more appar-

ent?

- I agree with Huntington on this point. I think that culturalism, but not necessarily reli-

16. december 2010

The Clash of Civilizations

gion, is going to replace nationalism and patriotism. There are a lot of different cultures

and nationalities in countries like Denmark. But national conservative parties get a huge

support all over Europe, as a reaction to multicultural conditions everywhere

Is the war in Iraq a result from cultural clashes or United States’ interest in oil?

- It is a result of economic interest and self-preservation. There were no weapons of mass

destruction, and the excuse was a disguise. We are going to defend our national interest.

In your opinion, what caused the terrorist attacks during 9/11 2001?

- The terrorist attacks have nothing to do with Bush. I didn’t approve of his presidency.

But Osama Bin Laden was definitely provoked by Bush and his domestic strategy. The

western civilization is a hypocrite. You don’t have Pakistanis, Afghanis and Iraqis para-

chuting in your back yard and killing your family. There is a lot of collateral damage;

There are weddings where people have been blown up because soldiers thought, that it

was a terrorist gathering.

- It was not because of socioeconomic problems, because the Middle East is experiencing

a economic boom and boom in the population, which means that they have money.

- It was bad people. It had nothing to do with Islam or the Quran. It was common crimi-

nals that had money, time and planning. Bad people who took advantage of the situa-

tion.

Is there any such thing as universal values?

- Freedom and respect are a common denominator. Respect of other people’s cultures.

You don’t have to agree with them, but you need to understand them. And if you still

don’t agree with them, then it’s okay, but you can still respect somebody and disagree

16. december 2010

The Clash of Civilizations

with them. Western civilization really has to learn about winning hearts and minds in

the Middle East instead of just obliterating people and killing them. We need to under-

stand their culture. In Maslow's hierarchy of needs in the bottom level consists of water,

oxygen and food. And I think, that a fourth element would be freedom.

What’s your opinion about Huntington’s thesis?

- I don’t agree with his thesis. It’s not a fact and he is not a cultural scientist. If you look

at the relationship between America and Saudi Arabia, it clearly contradicts Hunting-

ton’s thesis, in which he states that we are divided. I tend to disagree, because we are

united in many ways. Culturally, politically, traditionally and economically we’re united

more than we are different. Huntington talks about the Muslim civilization and the

Western civilization. America is Western and Saudi Arabia is Muslim, yet we are very

good bedfellows sort of speak in politics. This clearly contradicts his theory.

- According to Huntington Ethiopia and Israel are exceptional civilizations, but he

doesn’t comment it any further, and that seems unreliable.

- Huntington fails to take into account, that we all need each other because there are a

lot of enemies out there. It’s not religion and it’s not other people. But it’s global warm-

ing and economical problems. We need each other to survive.

Kilde: Kvalitativt telefoninterview på engelsk med Bill Dulaney der har en bachelor i kul-

turantropologi fra Pennsylvania State University. (Kontakt: Min far kollega i NATO)

16. december 2010

The Clash of Civilizations

1.7 Den sociale identitets mange dimensioner

Kilde: Lettere bearbejdet efter Branner, Hans: ”Det politiske Europa”, s. 23

Identitet

Økonomi

• Investor

• Forbruger

• Producent

Stat

• Kommune

• Stat

• Amt

• Int. org.

Biologi

• Familie

• Slægt

• Etnisk gruppe

• Race

Samfund

• Gruppe

• Samfund

• Civilisation

• Int. samfund

Territorium

• Kvarter

• Region

• Verdensdel

• Verden

Religion/ideologi

• Celle

• Menighed

• Parti

• Bevægelse

Profession

• Stand

• Firma

Kultur/kommunikation

• Cyberspace

• En kultur

• Et sprog

• En nation

16. december 2010

The Clash of Civilizations

Litteraturliste

Anvendte kilder

Auster, Paul: ”Leviathan”

London: Faber and Faber, 1992

Branner, Hans: “Global Politik - grundbog til International Politik”

København: Columbus, 2007

Graham, James: ”Samuel P. Huntington’s Clash of Civilizations”

HistoryOrb.com: Maj 2004 http://www.historyorb.com/world/clashofcivilizations.shtml

Hamid, Moshin. “The Reluctant Fundementalist.”

England: Penguin Books, 2007

Huntington, Samuel P.: “Civilisationernes sammenstød?”

Foreign Affairs: 1993

http://www.helikon.dk/frame.cfm/cms/id=515/sprog=1/grp=1/menu=1/

Huntington, Samuel P.: ”Civilisationernes Sammenstød?”

Konfrontation eller dialog?: 2006

Petersen, Ole og Steffensen, Jens: ”Konfrontation eller dialog?”

Viborg: Systime, 2006, s. 11-30