August 2016
Side 1 af 18
Opgave 1 – Virksomhedsanalyse, 45%
1. Vurder, hvilken konkurrencestrategi Cloetta Danmark ApS anvender
Til vurderingen af, hvilken konkurrencestrategi Cloetta Danmark ApS anvender, benyttes Porters Generiske
Strategier, hvor der skelnes mellem markedet og konkurrencemæssige fordele.
Cloetta Danmark ApS ikke at være den største udbyder på markedet. De vil hellere fokusere på at ”markere”
sig på markedet som en innovativ konfekture- og snackvirksomhed, der producerer kvalitetsprodukter, som
skiller sig ud fra mængden, jf. artiklen ”Skipperpiben har fået vendt skuden”
Herved tyder det på, at virksomheden anvender en differentieringsstrategi. Til trods for, at det fremkommer af
samme artikel, at virksomheden ønsker at opnå en bedre indtjening, så ønskes dette ikke opnået gennem
komplet fokus på lave omkostninger. Ovenstående indikerer også, at virksomheden anvender en
fokuseringsstrategi, da de ikke ønsker at være de største på markedet og ligeledes har de haft fokus på at skære
antallet af forretningsområder væsentligt ind.
Overordnet set vurderes det herved, at Cloetta Danmark ApS anvender en fokuseret differentieringsstrategi.
2. Udarbejd en analyse af konkurrencesituationen på markedet for konfekture i Danmark
Analysen af konkurrencesituationen vil tage udgangspunkt i Porter’s Five Forces. Der vil til denne analyse
primært tages brug af artiklen ”Det går op og ned i konfekturebranchen”.
• Kundernes forhandlingsstyrke
De primære kunder er den danske detailhandel. Den danske detailhandel er præget af store kæder, som igennem
en årrække også har været påvirket af økonomisk pressede forhold. Dette har betydet, at disse store kæder har
sat kravene til deres bruttoavance op. Konfekturebranchen har derfor været nødt til at acceptere lavere
salgspriser til detailhandlen. Detailhandlen vurderes at have en høj forhandlingsstyrke, da konfektureprodukter
forventes at skulle sælges sådanne steder. Hvis konfekturevirksomhederne ikke acceptere disse krav, så vil
deres omsætning falde markant.
• Leverandørernes forhandlingsstyrke
De primære leverandører i branchen er råvareleverandører. De vurderes i dette tilfælde ikke have den store
forhandlingsstyrke, da der formodentligt vil være tale om mindre leverandører, som er afhængige af, at de store
producenter køber deres råvarer.
August 2016
Side 2 af 18
• Trusler fra substituerende produkter
Substituerende produkter vil i konfekturebranchen være andre udbydere af snackvarer, såsom chips- eller
kageprodukter. Truslen herfra afhænger i høj grad af kundernes forbrugsvaner. Hvis det i en periode er mere
populært at spise chips i Danmark, så vil truslen fra sådanne producenter være væsentligt højere.
Herudover kan det også diskuteres om der fremkommer en mindre trussel fra producenter af sunde snacks
(sukkerfri, glutenfri eller lignende), da danskerne igennem den seneste årrække har fået mere fokus på sundhed
og velvære.
• Trusler fra potentielle indtrængere
Truslen fra potentielle indtrængere er vurderet til at være forholdsvis lav. Dette skyldes, at markedsvæksten i
branchen igennem de seneste år har været lav og dette har betydet en øget konkurrence blandt store
konkurrenter på markedet.
Da der er tale om en produktionsbranche, så vil der ligeledes være tale om høje indtrængningsbarrierer i
branchen, da investeringer i produktionsudstyr vil være store. Herudover vil nye indtrængere også skulle være
villige til at acceptere en lav indtjeningsgrad, hvis de skal kunne konkurrere med de allerede eksisterende
virksomheder i branchen.
• Intern konkurrence i branchen
Konfekturebranchen er præget af en række store spillere, som optager størstedelen af markedet. Her er der bl.a.
tale om virksomheder som Toms Gruppen, Haribo Lakrids, Mars Danmark, etc. Der er således tale om
differentieret oligopol i branchen, da forbrugerne stadig har præferencer mellem de forskellige produkter, som
udbydes.
Ligeledes forekommer der generelt en kritisk økonomisk udvikling i konfekturebranchen, som igennem de
seneste år har oplevet en flad omsætningsudvikling. Sammenholdes dette med presset fra detailhandlerne om
øgede bruttoavancekrav, jf. artiklen ”Lakridspiber og juleskum luner hos slikproducenten”, så har dette haft
en markant negativ betydning for konfekturevirksomhedernes primære drift og nettoresultat igennem de
seneste år.
Herudover har branchen også været påvirket af høje afgifter på sukker og lignende, som anvendes i
produktionen, hvilket betyder, at de ikke har kunnet holde deres produktionsomkostninger nede.
• Opsamling
August 2016
Side 3 af 18
Generelt har den danske konfekturebranchen været præget af en dårlig økonomisk udvikling igennem de
seneste år. Dette skyldes, at den danske dagligvarebranche har anvendt deres forhandlingsstyrke overfor
producenterne til at kræve lavere priser ved indkøb. Producenterne i konfekturebranchen har ikke haft andet
valg end at acceptere disse krav, da deres salg ellers ville falde markant. Herudover tages det i betragtning, at
der forekommer en række store producenter i branchen, som alle kæmper om en plads på markedet. Herved
vurderes det, at markedet har været mættet igennem en årrække og at konkurrenceintensiteten er forholdsvis
høj.
I forhold til om branchen kan vurderes at være attraktiv, så ses der nærmere på truslen fra potentielle
indtrængere. Det er her vurderet, at det vil være få producenter, som vil forsøge at træde ind på
konfekturemarkedet i Danmark, da det vil indebærer høje krav til kapitalbinding samtidig med, at
konkurrencen er så intens på markedet i forvejen. Herudover vil nye spillere på markedet heller ikke kunne
forvente at få bedre aftaler med detailhandlen end hvad der er tilfældet for de store spillere på markedet og
herved vil disse formodentligt skulle acceptere en endnu lavere indtjening.
3. Udarbejd en analyse af rentabiliteten, indtjeningsevnen, soliditeten og likviditeten for Cloetta
Danmark ApS for årene 2012/13 til 2014/15 med udgangspunkt i nøgletallene og artiklerne
Nøgletallene, som anvendes i de følgende analyser, kan findes i bilag 1
Rentabilitetsanalyse
2014/15
2013/14
2012/13
Afkastningsgrad, %
4,2
3,4
-3,0
Overskudsgrad, %
6,6
5,5
-6,1
Aktivernes omsætningshastighed, gange
0,65
0,63
0,50
Gældsrente, %
4,9
5,4
5,2
Egenkapitalens forrentning, %
2,2
-343,4
-*
Gearing, gange
3,25
170,64
-*
Afkastningsgraden viser en positiv udvikling igennem perioden fra -3,0% til 4,2%, hvilket svarer til en stigning
på 241,29%. Afkastningsgraden sammenholdes med markedsrenten og et risikotillæg, som antages at ligge på
3-4% og herigennem vurderes det, at Cloetta Danmark ApS har haft en nogenlunde tilfredsstillende rentabilitet
i regnskabsårene 2013/14 pog 2014/15.
Overskudsgraden viser, ligesom afkastningsgraden, en positiv udvikling igennem den pågældende periode.
Overskudsgraden viser en stigning fra -6,1% til 6,6%, hvilket svarer til en stigning på 207,7%. Udviklingen i
overskudsgraden, har en positiv påvirkning på udviklingen i afkastningsgraden.
August 2016
Side 4 af 18
Aktivernes omsætningshastighed viser ligeledes en positiv udvikling med en stigning fra 0,5g til 0,65g. Dette
svarer til en stigning på 29,03%. Stigningen i aktivernes omsætningshastighed har en positiv påvirkning på
udviklingen i afkastningsgraden.
Gældsrenten viser hvor meget virksomheden i gennemsnit betaler i rente på sine forpligtelser. Gældsrenten
viser en positiv udvikling igennem periode med et fald fra 5,2% til 4,9%. Dette svarer til et fald på 6,46%. Da
gældsrenten igennem hele perioden har ligget på et niveau, som er højere end afkastningsgraden, så betyder
dette, at det ikke har kunnet betale sig for Cloetta Danmark ApS at arbejde med gæld. Virksomheden har
således haft en negativ rentemarginal igennem den viste periode.
Gearingen viser et markant fald igennem perioden fra 2013/14 til 2014/15, hvilket skyldes, at virksomheden
igen har fået en positiv egenkapital samtidig med, at virksomhedens forpligtelser er blevet mindsket markant.
Gearingen viser et fald fra 170,64g til 3,25g, hvilket svarer til et overordnet fald på 98,1 %. Den meget høje
gearing, som fremkommer i 2013/14 havde kun været brugbar, hvis virksomheden havde tjent penge på at
arbejde med gæld.
Egenkapitalens forrentning viser en positiv udvikling fra -343,4% til 2,2%, hvilket svarer til en stigning på
100,64%. Egenkapitalens forrentning sammenholdes, ligesom afkastningsgraden, med markedsrenten. Herved
vurderes det, at egenkapitalens forrentning, trods den positive udvikling, ikke endnu befinder sig på et
tilfredsstillende niveau.
Cloetta Danmark ApS har igennem den pågældende periode vist en markant positiv udvikling i deres
rentabilitet. Virksomheden er gået fra at have negative nøgletal og en negativ egenkapital i 2012/13 til i
2014/15 at have positive tal på bundlinjen samt nøgletal, som er på vej mod tilfredsstillende niveauer.
Overordnet set skyldes den positive udvikling virksomhedens brug af en turn-around strategi, hvor der er blevet
frasolgt en del forretningsområder, som ikke var rentable. Dette har givet kapital til egenkapitalen og herved
er der igen skabt mere positive nøgletal. Derfor er der ikke tale om en organisk vækst i virksomheden fra
2012/13 til 2013/14, jf. artiklen ”Skipperpiben har fået vendt skuden”.
Den positive udvikling fra 2013/14 til 2014/15 virker mere naturlig, da der er tale om fokus på
forretningsområder, som har haft positiv vækst samt fokus på nye forretningsområder, såsom den svenske
gelatinefri slikserie ”Goody Good Stuff”, jf. artiklen ”Skipperpiben har fået vendt skuden”.
Analyse af indtjeningsevnen
Indekstal
2014/15
2013/14
2012/13
Omsætning
127
105
100
Produktionsomkostninger
134
104
100
August 2016
Side 5 af 18
Distributionsomkostninger
42
39
100
Administrationsomkostninger
262
251
100
Omstruktureringsomkostninger
13
21
100
For bedre at kunne belyse udviklingen i Cloetta Danmark ApS’ overskudsgrad ses der nærmere på udviklingen
i omsætningen og de største omkostningsposter fra de pågældende regnskabsår. Omsætningen viser en stigning
på 27% igennem perioden, hvilket har en positiv påvirkning på udviklingen i overskudsgraden. Væksten i
omsætningen stammer fra pastilforretningen og sukkerkonfektureforretningen, hvor Cloetta Danmark ApS
sidder på hhv. 29,3% og 13,9% af markedet, jf. artiklen ”Skipperpiben har fået vendt skuden”.
Produktionsomkostninger viser en stigning på 34% igennem perioden. Denne stigning har en negativ
påvirkning på udviklingen i overskudsgraden, da disse omkostninger er steget mere end nettoomsætningen.
Stigningen i produktionsomkostningerne stammer formodentligt fra en generel stigning i aktiviteten (som
følger med en stigning i omsætningen) samt løbende udvidelse af antallet af smagsvarianter og lignende af
virksomhedens produkter, jf. artiklen ”lakridspiber og juleskum luner hos slikproducenten”.
Distributionsomkostninger viser et fald på 58% igennem perioden. Dette fald har en positiv påvirkning på
udviklingen i overskudsgraden, da disse er faldet i samme periode, hvor omsætningen har været stigende.
Faldet i distributionsomkostninger kan formodentligt stamme fra turn-around strategien, som virksomheden
har implementeret. Da der er blevet solgt hele forretningsområder fra i virksomheden, så vil
distributionsomkostningerne automatisk falde markant.
Administrationsomkostningerne er igennem den belyste periode steget med 162%. Stigningen i disse
omkostninger har en negativ påvirkning på overskudsgraden, da disse er steget væsentligt mere end
omsætningen. Stigningen i administrationsomkostningerne stammer formodentligt fra fokus på nye
forretningsområder, downsizing af andre forretningsområder og en generel opstramning af virksomhedens
daglige drift.
Omstruktureringsomkostningerne er igennem den belyste periode faldet med 87%, hvilket har en positiv
påvirkning på overskudsgraden, da disse er faldet mens omsætningen er steget.
Omstruktureringsomkostningerne vil aldrig være en omkostningspost som vil blive fast i en virksomhed. Disse
omkostninger har været posteret som en del af virksomhedens turn-around strategi og som følge af, at
virksomheden viser fremgang, så vil disse falde igen.
Analyse af soliditet og likviditet
2014/15
2013/14
2012/13
Soliditetsgrad, %
35,6
4,4
-2,6
Likviditetsgrad, %
187,6
184,3
59,3
August 2016
Side 6 af 18
Soliditetsgraden viser en virksomheds evne til at kunne modstå tab. Cloetta Danmark ApS’ soliditetsgrad viser
en positiv udvikling igennem perioden med en stigning fra -2,6% til 35,6%. Dette svarer til en stigning på
1.448,85%. Soliditetsgraden forventes teoretisk, at skulle ligge på 30-40% (dette er ikke altid gældende i
praksis) og derfor vurderes virksomhedens soliditetsgrad at være tilfredsstillende i regnskabsåret 2014/15.
Likviditetsgraden viser en virksomheds evne til at kunne tilbagebetale sine forpligtelser til tiden. Cloetta
Danmark ApS’ likviditetsgraden viser en positiv udvikling fra 59,3% til 187,6%, hvilket svarer til en stigning
på 216,37%. Likviditetsgraden vil som minimum skulle befinde sig på 100%, da dette er niveauet hvor en
virksomhed er i stand til at kunne tilbagebetale samtlige forpligtelser til tiden. Herved vurderes det, at Cloetta
Danmark ApS’ likviditetsgrad er tilfredsstillende i regnskabsåret 2014/15.
4. Vurder Cloetta Danmark ApS’ fremtidsudsigter med udgangspunkt i besvarelsen af spørgsmål
1.1-1.3
Cloetta Danmark ApS har igennem den seneste årrække vist en positiv udvikling i deres ellers pressede
økonomiske situation. Virksomheden har brugt en årrække på at implementere en turn-around strategi, som
skulle sikre, at virksomheden igen kunne vise positive regnskabstal på bundlinjen. Turn-around strategien har
blandt andet indebåret, at virksomheden nu fokuserer på et mindre antal forretningsområder.
Hele konfekturebranchen har igennem de seneste år været økonomisk pressede, hvilket hovedsageligt skyldes,
at deres primære kunder indenfor dagligvarebranchen har sat deres krav til indtjeningen op. Dette har betydet,
at de største konkurrenter på markedet også har haft økonomiske problemer igennem de seneste år. Cloetta
Danmark ApS har dog igennem de seneste 8 kvartaler vist økonomisk fremgang, til forskel for store dele af
branchen.
Overordnet set virker det til, at Cloetta Danmark ApS er på rette vej. Hvis de kan blive ved med at opretholde
deres nuværende vækstrate, så vil virksomheden formodentligt begynde at blive mere rentable igen. Der er
dog langt igen, især når der er tale om en branche, som oplever meget lave vækstrater. De vil også få svært
ved at blive ved med at vækste, når de har fraskåret en stor del af deres forretningsområder. Cloetta Danmark
ApS skal sikre sig, at deres produktudvikling kommer til at indebære udviklingen af rentable produkter, som
kunderne efterspørger.
August 2016
Side 7 af 18
Opgave 2 – Kapacitetsstyring, 15%
1. Bestem det antal stk. af PLA-101 og PLA-201, der skal produceres i det kommende kvartal for
at få det størst mulige dækningsbidrag
For at kunne beregne den optimale produktionssammensætning mellem produkterne PLA-101 og PLA-201 er
problemløseren i Excel benyttet. Resultatet af problemløseren er udarbejdet i bilag 2 og giver følgende resultat:
Produkter
PLA-101
PLA-201
I alt
Begrænsning
DB pr. 1000 stk. i kr.
450
700
Begrænsninger
Forbrug af plast, kg. Pr. 1000 stk.
35
65
5.000
<
6.000
Forbrug af aluminium, kg. Pr. 1000 stk.
10
20
1.500
<
1.500
Produktionstid i min. Pr. 1000 stk.
250
350
30.000
<
30.000
Max afsætning, PLA-101 i 1000 stk.
1
50
<
100
Max afsætning, PLA-201 i 1000 stk.
1
50
<
100
Løsning
PLA-101
PLA-201
Dækningsbidrag
Optimal produktionssammensætning
50
50
57.500
Ifølge ovenstående løsning består den optimale produktionssammensætning af 50.000 stk. PLA-101 og 50.000
stk. PLA-201. Løsningen giver et samlet dækningsbidrag på 57.500 kr. Problemløseren er anvendt på følgende
måde:
August 2016
Side 8 af 18
2. Forklar, om Consum A/S har behov for mere plastic til produktionen i det kommende kvartal
Som udgangspunkt vil svaret være nej, da der stadig er plastic til overs, som følge af den optimale
produktionsplan. Der er plads til yderligere afsætning af de to forskellige produkter, men da den maksimale
produktionstid og det maksimale forbrug af aluminium er forbrugt, så vil der ikke være behov for yderligere
forbrug af plastic i produktionen.
Hvis begrænsningen på forbruget af aluminium sættes op til 2000 kg, så vil dette medføre en stigning i
dækningsbidraget på 2.500 kr. Men en stigning i forbruget af plastic vil som sådan kun medføre en stigning i
en begrænsning, som i forvejen ikke udnyttes fuldt ud.
August 2016
Side 9 af 18
Opgave 3 – Budgettering, 20%
1. Udarbejd et månedsopdelt resultatbudget for 4. kvartal 2016 i bilag 4
Udarbejdelsen af det månedsopdelte resultatbudget tager udgangspunkt i informationerne fra bilag 3. De
forskellige indtægts- og omkostningsposter anføres i forbindelse med deres ”forbrug”, hvilket betyder, at fx
varesalget fra oktober skal anføres i oktober måned i resultatbudgettet.
Resultatbudgettet er opstillet i bilag 4 og giver følgende resultat:
Resultatbudget for 4. kvartal 2016 i kr. 1.000
Oktober
November
December
I alt
Nettoomsætning
710
850
1.120
2.680
- Vareforbrug
355
425
560
1.340
Bruttofortjeneste
355
425
560
1.340
- Kontante kapacitetsomkostninger
90
110
125
325
Indtjeningsbidrag
265
315
435
1.015
- Afskrivninger
25
25
25
75
Resultat af primær drift
240
290
410
940
- Finansielle omkostninger
100
100
Resultat før skat
240
290
310
840
Ud fra ovenstående forventes det, at virksomheden opnår et positivt resultat for hver af de forskellige måneder
i det 4. kvartal 2016.
2. Udarbejd et månedsopdelt likviditetsbudget for 4. kvartal 2016 i bilag 4
Det månedsopdelte likviditetsbudget tager også udgangspunkt i informationerne fra bilag 3.
Likviditetsvirkningen for de enkelte poster skal dog anføres i den måned, hvor de faktisk betales eller
modtages. Eksempelvis skal varekøbet herved angives en måned forskudt, da leverandørerne giver
virksomheden en måneds kredit.
Likviditetsbudgettet er opstillet i bilag 4 og giver følgende resultat:
Likviditetsbudget for 4. kvartal 2016 i kr. 1.000
Oktober
November
December
Indbetalinger:
Varesalg pr. 2 måneder
503
413
533
Varesalg kontant
178
213
280
Indbetalinger i alt
680
625
813
Udbetalinger:
August 2016
Side 10 af 18
Varekøb pr. 1 måneder
400
500
600
Kontante kapacitetsomkostninger
90
110
125
Finansielle omkostninger
100
Køb af bil
250
Aconto skat
30
Afdrag på langfristet lån
75
Udbetalinger i alt
740
640
900
Samlet likviditetsvirkning
-60
-15
-88
Likvide midler primo
40
-20
-35
Likvide midler ultimo
-20
-35
-123
Ud fra ovenstående ses det, at ud fra forventningerne til aktiviteten i 4. kvartal 2016, så vil Grue A/S opleve
en negativ likviditetsudvikling, hvilket skyldes at udbetalingerne overstiger indbetalingerne.
3. Forklar, hvilke muligheder Grue A/S har for at forbedre likviditeten, hvis banken ikke ønsker
at forhøje maksimum på virksomhedens kassekredit
Grunden til, at Grue A/S oplever en forringelse i deres likviditetsvirkning er, at de har tilbudt kunderne 2
måneders kredit. Som det fremkommer af resultatbudgettet, så forventer virksomheden et positivt resultat før
skat. Hvis Grue A/S ikke havde tilbudt deres kunder 2 måneders kredit, så ville indbetalingerne i højere grad
stemme overens med de resterende omkostninger.
En mindre markant løsning kunne være at nedsætte kredittiden, så denne stemmer overens med den kredittid,
som virksomheden selv er blevet tilbudt fra deres leverandører. Herved vil varesalget og varekøbet pr. måned
i højere grad stemme overens.
Ligeledes kunne det være en idé for virksomheden, hvis de ikke vælger at investere i nye aktiver i en periode,
hvor indbetalingerne er presset i forhold til udbetalingerne til essentielle ting, såsom varekøb og betaling af de
kontante kapacitetsomkostninger.
August 2016
Side 11 af 18
Opgave 4 – Investering, 20%
1. Opstil investeringsforslagets nettobetalingsstrøm
Nettobetalingsstrømmene er opgjort ud fra den udbetaling (anskaffelsessummen tillagt de yderligere
produktudviklingsomkostninger) samt de indbetalinger, som virksomheden forventer at modtage over
investeringens levetid. Den årlige indtjening er opgjort som det samlede dækningsbidrag (Afsætning *
(Salgspris – VE)) fratrukket de kontante kapacitetsomkostninger.
Investeringsforslagets nettobetalingsstrøm er opstillet i bilag 5 og giver følgende resultat:
År
Investering /
scrapværdi
Årlig indtjening
Netto-
betalingsstrøm
kr.
kr.
kr.
0
-2.350.000
-2.350.000
1
741.750
741.750
2
741.750
741.750
3
741.750
741.750
4
741.750
741.750
5
60.000
741.750
801.750
2. Vurder, om investeringen er lønsom
For at kunne vurdere hvorvidt investeringen er lønsom, tages der udgangspunkt i ovenstående
nettobetalingsstrøm, hvorudfra kapitalværdien beregnes. Kapitalværdien er beregnet med en kalkulationsrente
på 12%.
Diskonteringsfaktoren er baseret på kalkulationsrenten og maskinens forventede levetid, og benyttes til at
beregne nutidsværdien af det samlede investeringsforløb. Der findes på denne måde frem til hvad de forskellige
indbetalinger har af værdi i år 0. På denne kan det vurderes om indbetalingerne ”omregnet” til år 0 værdien
udgør en værdi, der er større end den oprindelige investering i år 0.
Kapitalværdien af investeringsforslaget er beregnet i bilag 5 og giver følgende resultat omkring investeringens
lønsomhed:
År
Investering /
scrapværdi
Årlig indtjening
Netto-
betalingsstrøm
Diskonterings-
faktor
Nutidsværdi
kr.
kr.
kr.
kr.
0
-2.350.000
-2.350.000
1,00000
-2.350.000,0
1
741.750
741.750
0,89286
662.276,8
August 2016
Side 12 af 18
2
741.750
741.750
0,79719
591.318,6
3
741.750
741.750
0,71178
527.963,0
4
741.750
741.750
0,63552
471.395,5
5
60.000
741.750
801.750
0,56743
454.934,5
Kapitalværdi
357.888,4
Da kapitalværdien af investeringsforslaget er positivt, så vurderes investeringen at være lønsom ved den valgte
kalkulationsrente.
3. Udarbejd relevante beregninger for følsomhed ved ændringer i investeringsforslagets
forudsætninger
Til følsomhedsanalysen er der taget udgangspunkt i scrapværdien, den årlige indtjening og kalkulationsrenten.
Ændringer i disse faktorer kan benyttes til at finde ud af, hvordan investeringsforslagets resultat påvirkes.
Brug af målsøgning – kapitalværdi = 0
Scrapværdi
-570.722
Årlig indtjening
642.468
Kalkulationsrenten
17,92%
Ovenstående tabel viser omfanget af ændringerne i forudsætningerne, for at investeringen ikke længere er
lønsom. Scrapværdien vil skulle være negativ, for at investeringsforslaget ikke længere er lønsomt. Den årlige
indtjening skal falde med omkring 100.000 kr. om året, hvis investeringsforslaget ikke skal være lønsomt.
Kalkulationsrenten skal stige til 17,92% for at investeringen ikke længere vil være lønsomt.
Målsøgningen er eksempelvis anvendt på scrapværdien på følgende vis:
Udvalgte ændringer i forudsætninger
Levetid
Kapitalværdi
5 år
357.888,4
4 år
-58.915,0
3 år
-525.734,8
August 2016
Side 13 af 18
Ved en ændring i investeringsforslagets levetid sker der en drastisk ændring i kapitalværdien. Ved at nedsætte
levetiden fra 5 år til 4 år, så vil investeringsforslaget ikke længere være lønsomt. Hvis levetiden nedsættes med
ét år (20%), så vil kapitalværdien falde med 116,46%.
Scrapværdi
Kapitalværdi
60.000
357.888,4
48.000
351.079,2
36.000
344.270,1
En ændring i scrapværdien medfører ikke nær så stor en påvirkning på lønsomheden, som det er tilfældet med
en ændring i levetiden. Ved at nedsætte scrapværdien fra 60.000 kr. til 48.000 kr. (20%), så vil kapitalværdien
falde med 1,92%.
Årlig indtjening
Kapitalværdi
741.750
357.888,4
593.400
-176.880,2
445.050
-711.648,7
En ændring i den årlige indtjening medfører en markant ændring i kapitalværdien. Hvis den årlige indtjening
nedsættes fra 741.750 kr. til 593.400 kr. (20%), så vil investeringsforslaget ikke længere være lønsomt, da
kapitalværdien bliver negativ. Kapitalværdien vil falde med 149,42%.
4. Vurder, hvor følsom investeringsforslaget er overfor ændringer i forudsætninger
Ud fra beregningerne i spørgsmål 3 er det gældende, at to af de fire valgte forudsætninger har en dramatisk
større påvirkning på lønsomheden end de to andre forudsætninger. Investeringsforslaget er mest lønsom
overfor ændringer i levetiden og den årlige indtjening. I nedenstående tabel er den årlige indtjening og
levetiden blevet nedsat med 20% hver, for at se på hvilken forudsætning, der relativt har den største påvirkning
på investeringsforslagets lønsomhed.
Ændring i
forudsætning, %
Ændring i kapitalværdi, %
Levetid
-20 %
116,46 %
Årlig indtjening
-20 %
149,42 %
Ud fra ovenstående er det herved gældende, at en ændring på 20% i hver af de forudsætninger, vil medføre et
fald på hhv. 116,46% og 149,42%. Herved vurderes det, at investeringsforslaget er mest følsom overfor
ændringer i den årlige indtjening.
August 2016
Side 14 af 18
Bilag 1:
August 2016
Side 15 af 18
Bilag 2:
August 2016
Side 16 af 18
Bilag 3:
August 2016
Side 17 af 18
Bilag 4:
August 2016
Side 18 af 18
Bilag 5: