http://www.denstoredanske.d
STX 2.g
Nu og i fremtiden
STX 2.g
5/9-2009
Haderslev Katedralskole 08-T Nu og i Fremtiden
2
Problemformulering
Først vil jeg redegøre for grundvandsdannelsen i Danmark. Her vil jeg bl.a. komme ind under
vandets kredsløb og vandbalanceligningen.
Dernæst vil jeg beskrive grundvandskvaliteten i Danmark, samt årsagen til denne.
Til sidst vil jeg vurdere hvorledes vi sikrer rent drikkevand til fremtidige generationer. Hvilke
tiltag er blevet udført for at sikre kvalitet og kvantitet af fremtidens drikkevand?
Hvor kommer vandet fra?
Jorden er dækket af ca. 71 % vand, der optræder i fire forskellige former: is, vanddamp, salt-
vand og ferskvand. Vandmængden er konstant, men kan variere i tilstandsform.Kun 2,5 % er
ferskvand. Ismasserne på polerne indeholder cirka 2 % af ferskvandet. Det efterlader kun 1 %
tilgængelig som brugsvand.
Vi er i Danmark utroligt privilegerede, at vi kan hente vores drikkevand fra undergrunden. Rent
drikkevand er ikke en selvfølge. I mange lande er rent drikkevand en manglevare og bl.a. anled-
ning til krige og internationale konflikter.
Vandet indgar i tre forskellige kredsløb:
Det først kredsløb er ogsa det korteste. Nar fx Atlanterhavet og Vesterhavet opvarmes, fordam-
per vandet, fortættes og der dannes skyer. Ved en hurtig fortætning når skyerne ikke at blæse
ind over land. Vandet fordamperfrahavet, og falder igen ned over vandet. Dermed indgar vandet
ikke i en rensningsproces, men falder ned som det kom.
Det lange kredsløb består af de skyer, der drager ind over land og først derefter fortættes til
nedbør. Dette er også forklaringen på hvorfor den meste del af nedbøren i Danmark falder over
Jylland. Den dominerende vestenvind bærer meget fugtig luft ind over landet, som hyppigst for-
tættes og falder over den vestlige del af landet.
I global sammenhæng kan også inddrages Det længste kredsløb. Her er der tale om det vand,
der først falder ned som nedbør ved bjergtoppe og som oftest bliver liggende i længere tid. I Syd-
europas bjerge ser vi ofte resultatet af dette system. Nedbøren falder som sne om efteraret og
vinteren og forsvinder først i foraret nar sneen smelter. Dette skaber en stor sæsonbetinget af-
5/9-2009
Haderslev Katedralskole 08-T Nu og i Fremtiden
3
strømning, som ofte resulterer i oversvømmelser når floderne med smeltevand, går over deres
breder.
Når et landområde får tilført vand fra nedbør, vil dele af den faldne nedbør vil igen fordampe
fra jordoverfladen. Dette kaldes evaporation. Andre dele af nedbørenløber af som overjordisk
afstrømning. Resten af nedbørenvil nedsive i jorden ved infiltration. Infiltreret vand kan optages
af planter og derefter fordampe, en proces der kaldes transpiration. Resten af det infiltrerede
vand vil nedsive til grundvandsmagasinet ved perkolation.Infiltrationen er afhængig af vegetati-
onsdække og jordbundsforhold. Leret jord, som man finder i Østdanmark,tillader en nedsivning
på helt ned til 1mm i døgnet. Nedsivningen ved sandet jord kan komme helt op på flere meter i
døgnet. Lerjords porøsitet tillader en væsentlig lavere gennemtrængning end sandet
jord.Jordvandet findes i porer, altsa hulrum mellem partikler, som kan danne transportsystemer
– kapillarvirkningen.Vandet synker indtil det nar et grundvandsreservoir, hvor alle jordporrer er
vandfyldte – jorden er mættet.Størrelsen af nedsivningen varierer i årets løb. I Danmark bliver
næsten alt vandet optaget af planterne i sommermånederne.I vintermånederne er planternes
optagelse uhyre begrænset, plantedækket og plantevæksten er ringe. Grundvandsdannelsen sker
derfor overvejende i vintermånederne.
Nettonedbøren er af afgørende betydning for dannelsen af grundvand. Ved nettonedbøren for-
stas forskellen mellem nedbør og evotranspiration. Den varierer fra 200mm pa Sjælland til
480mm i regnfulde Jylland. Nettonedbøren er i Danmark positiv det meste af året, men i 5 måne-
der af året, fra april til august er nettonedbøren negativ, det vil sige at nedbøren er mindre end
evapotranspirationen. I disse måneder ser vi at bønderne har behov for kunstvanding af mar-
kerne, og det tager på grundvandsreserverne. Lokale variationer i nedbør og fordampning spiller
også ind, fx er nedbøren størst i det sydvestlige Jylland, mens fordampningen er størst på Sjæl-
land, Falster og Lolland.
Vandbalanceligningen kan overskueliggøreden nedbørsmængde der falder over et givent om-
råde: . Eller Nedbør(N) = Evapotranspiration(fordampning)(E) + over-
fladisk afstrømning(A
O
) + underjordiske afstrømning(A
U
) + oppumpet vand(P) + ændring i om-
radets vandmagasin(∆R). Evopotranspirationen er også kaldet fordampning, og består sammen-
fattet af evaporation og transpiration. Hvis grundvandsspejlet stiger, er der kommet mere vand
til grundvandsmagasinet og ∆R er derfor positiv. Hvis der derimod pumpes vand op og føres væk
5/9-2009
Haderslev Katedralskole 08-T Nu og i Fremtiden
4
sænkes grundvandsspejlet og∆R blivernegativ. Dette gør at bade den underjordiske og den over-
jordiske afstrømning aftager. Der vil ikke komme sa meget vand til vandløb fra grundvandet.
Vandmængden ses således som værende stabil, idet det indgår i store naturlige kredsløb hvor
vandet ikke nydannes, men blot indgår i en større cyklus. Den samlede mængde vand på kan ikke
ændres, kun ødelægges.
Grundvands kvaliteten
Jordbundens opbygning har stor betydning for grundvandet renhed. Når nedbøren siver gen-
nem jordlagene på sin vej til grundvandet, renses vandet betydeligt bedre i lerjord end i sand-
jord. Grunden til at lerede jord har en bedre naturlig vandrensende evne, er at i det øverste jord-
lag findes der mikroorganismer, hvilke under iltforbrug nedbryder forurenede organiske stoffer
og binder eventuelle tungmetaller. I de lerlag der ligger lidt dybere, er det i stand til at holde på
de skadelige stoffer der er opløst i det nedsivende vand. Leret tilfører også vandet en række mi-
neraler og salte. Grundvand er altså fra naturens side godt drikkevand. Indtil for kort tid siden
har det altså været nok blot at ilte vandet på vandværkerne. Fra naturens side har vi fået et vær-
difuldt ”filter” som har renset vandet for skadelige stoffer.
Men nu er filteret blevet sat på overarbejde. Grundvandsmagasiner der ligger tæt på jorden, og
grundvandsmagasiner som ikke er beskyttet af lerlag, er mange steder forurenet. Vandet længe-
re nede er renere. Den regn faldt før vi forurenede. Det har også vist sig at der er revner og
sprækker i lerlaget, hvilket betyder at det nedsivede vand hurtigere kan nå grundvandet – uden
at blive renset, med det resultat at dagens grundvand er inficeret af flere uønskede og giftige
stoffer. Når vi snakker vandforurening er der 2 forskellige former:
- Punktkildeforurening er sma velafgrænsede omrader som er meget forurenede fx afkemika-
liedepoter.
- Fladebelastning er forurening af store arealer, hvor forurening ikke er intensiv(udvaskningaf
nitrat og pesticider fra landbrug)
Figur 2.
Vandværksvandet iltes, hvor-
ved jern og mangan frafalder,
inden distributionen til led-
ningsnettet
Kilde: www.dr.dk
5/9-2009
Haderslev Katedralskole 08-T Nu og i Fremtiden
5
Blandt de helt store forureningskilder er pesticider. Pesticider bruges til at bekæmpe ukrudt,
skadedyr og svampe. Pesticider bruges ikke kun i landbruget, men også af private og af Det of-
fentlige til fx at fjerne ukrudt på fortovene. Pesticider kan optræde i drikkevandet, og menes at
have indflydelse på vore arveanlæg, hvor de kan påføre mutationer. De menes også at være
kræftfremkaldende samt at have en fosterskadende effekt. Enkelte af stofferne minder om det
kvindelig kønshormon østrogen, og fører derfor til nedsat og forringet sædkvalitet, og forøger
samtidig chancen for bryst- og testikelkræft.
I visse tilfælde fører en delvis nedbrydning af pesticider til at der dannes nedbrydningsproduk-
ter, der er endnu giftigere end udgangsmaterialet. BAM (2,6-diclorbenzamid) er et nedbryd-
ningsprodukt af det nu forbudte ukrudtsmiddel Prefix. Det bliver dannet ved en delvis nedbryd-
ning af pesticider, og er det giftstof der giver drikkevandet flest problemer. Stoffet blev forbudt i
1996-97 da det meget let udvaskes til grundvandet, således at grænseværdien mange steder
overskrides.
Nitratforureningen var den mest omtalte form for fladeforurening frem til 1996-97, hvor man
blev opmærksom på at også sprøjtegiftene var et problem. I natur- og kunstgødning er nitrat en
meget vigtig bestanddel. Hvis jorden bliver tilført mere nitrat end planterne kan optage, udva-
skes det til grundvandet eller overfladevandet. Det voksende nitrat indhold i vores grundvand
skyldes et overforbrug af gødning og stigende anvendelse af kunstvanding. Dette giver forøget
algevækst i vandløb og fjorde med to uheldige bivirkninger til følge. For første det nedsætter sig-
tedybden i vandet, hvilket hæmmer fotosyntesen og dermed iltproduktionen. For det andet skal
de mange alger nedbrydes hvilket forbruger ilt. Den overordnet konsekvens er iltsvind samt
dannelse af methan og andre gasser ved gæring. I Danmark har vi fastsat en grænseværdi for
drikkevandets nitratindhold til 50 mg/l. men en betydelig del af de danske boringer overstiger
denne grænse.
Fremtidens drikkevand
Hvis vi ikke får styr på forureningen af grundvandet, må vi indstille os på at en stadig større del
af vores grundvand må gennemgå en kompliceret renselses proces.
Man har fx ved Arresø på Sjælland forsøgt kunstigt at genskabe undergrundes infiltration og
renselse ved at pumpe søvand ud over grus- og sandholdige jorde. Søvandet nedsiver til grund-
vandet i løbet af 4 uger grundet sand- og grusjordernes porøsitet. Derefter kan vandet pumpes
5/9-2009
Haderslev Katedralskole 08-T Nu og i Fremtiden
6
op og bidrage til Københavns vandforsyning. Målet er årligt at kunne indvinde 4 mio. m3 vand
pr. År. Forsøgsresultaterne har været så gode, at man har valgt at blokere for anden anvendelse
af nedsivningsarealerne på 27 hektar, til andre formål. I 1999 blev der imidlertid udtrykt bekym-
ring ved Arresø-projektet, da vandet fra Arresø indeholdte store mængder af glyphosfat, der er
det aktive stof i ukrudtsmidlet Roundup.
Det helt store problem er imidlertid at det vand vi i dag pumper op, faldt for 20-60 år siden. På
Fyn lavede man i 1999 en aldersbestemmelse af drikkevandet, og fandt frem til at det var fra
1940. Selvom forureningen stoppede, ville det flere steder stadig være nødvendigt at rense van-
det langt ud i fremtiden.
I søgningen efter drikkevand, der endnu ikke er blevet forurenet, foretager man stadig dybere
boringer, i takt med at de etablerede boringer må lukke på stribe. I Midt- og Sydjylland har man
fundet store ferskvandsreservoir fra istiden – den såkaldte Ribe-formation. Der er angivet
mængder på 75 km
3
rent grundvand, hvilket skønnes at svare til 150 års forbrug.
I Politiken d. 28/9 2009
1
kan man læse at endnu et vandværk har måttet lukke boringer, denne
gang er det Lejre der måtte lukke to boringer på grund af landbrugets brug af pesticider. De to
boringer leverede tilsammen 150.000 m
3
vand svarende til 4000 menneskers årlige forbrug.
Ifølge Danske Vandværkers forening Danva er der de seneste 15 år lukket omkring 100 boringer
om året på grund af fund af sprøjtegifte. En løsning kunne ifølge Danva være at man udvider de
allerede eksisterende beskyttelseszoner omkring vandboringerne fra 10 meter til 300 meter. Nu
er det blot et spørgsmål om økonomi, da landmændene har indvilliget i forslaget - hvis de får
økonomisk kompensation.
Fra 1987 har man med forskellige vandmiljøplaner forsøgt at begrænse udvaskningen af nitrat
og sprøjtgifte. I 1987 iværksatte Folketinget Vandmiljøplan(I). Målsætningen var at mindske for-
ureningen med kvælstof- og fosforforbindelser betydeligt. Man var på daværende tidspunkt ikke
opmærksom på problemet med sprøjtegiftene, og derfor var det ikke nævnt i den første vandmil-
jøplan. En af de initiativer der blev kom i vandmiljøhandlingsplanen var etableringen af ”grønne
marker”. Der skulle bl.a. sås raps, som er kvælstofoptagende. Det har dog imidlertid vist sig at
der var et øget gødningsbehov på de marker med bl.a. raps. Et af målene med planen var at kvæl-
stof og nitratudledningen skulle halveres fra 1987 til 1993. Til trods for at planen kostede 12
1
Sprøjtegifte lukker drikkevandsboringer – Politiken 28/9 - 2009
5/9-2009
Haderslev Katedralskole 08-T Nu og i Fremtiden
7
milliarder, kunne man i 1993 konkludere at niveauet var det samme som i 1987. I 1997 vedtog
man Vandmiljøplan(II), men heller ikke denne levede op til målsætningen med at få nedbragt
udledning af kvælstof. Nu er Vandmiljøplan(III) i gang, og løber fra 2005 til 2015. Her halvvejs i
projektet er status, at gylle, sprøjtegifte og gødning stadig fosser med stort set uformindsket
styrke ud i vandmiljøet.
I 2004 blev den sidste pesticidplan indført. Til trods for det kan man på forsiden af Politiken
28/9 2009 læse at ”Forbrug af sprøjtegift løber løbsk”. I artiklen fremgår det at landmændenes
brug af sprøjtegifte i 2008 var højere end 1986, hvor den første handlings plan for at begrænse
brugen blev vedtaget. Faktisk var forbruget af sprøjtegifte i 2008 det højeste i 18 år. Regeringens
pesticidplan er blevet udskudt med 4 år, da det har været umuligt at nå målet for planen om at
nedbringe behandlingshyppigheden til 1,7. I dag er den på ca. 3.
Man kunne også spørge sig selv hvor interesseret landmændene er i at nedbringe deres udled-
ning når det, som planen er nu, er frivilligt om landmændene vil nedbringe behandlingshyppig-
heden? Hvis man valgte at se et landbrug som en privat industrivirksomhed, burde landmænde-
ne også betale grønafgift.
SF har netop fremsat at de vil arbejde efter, at konventionelt landbrug bliver underkastet de
samme krav og afgifter som industrivirksomheder og private. Økologisk landbrug vil derimod
modtage statsstøtte, da et økologisk landbrug jo netop ikke udleder sprøjtegifte.
Men økologisk landbrug udleder stadig nitrat. Ved at plante planter som fx raps eller andre
bælgplanter der lever i symbiose med kvælstofsamlende knoldbakterier, kan jorden renses for
nitrat.
Konklusion
I Danmark henter vi vores drikkevand fra undergrunden. Ved infiltrationen bliver nedbøren
renset inden den havner som grundvand. Indtil for få år siden har naturen selv kunne rense van-
det, så vi kan få glæde af det. Det vand der ligger i de øverste grundvandsreservoirer er mange
steder allerede blevet forurenet, og over 100 grundvandsboringer lukker hvert år som følge her-
af. Derfor borer vandværkerne stadig dybere for at skaffe vand, fra før forureningen begyndte.
Derfor må vi tænke meget grundigt over, hvordan vi vil sikre fremtidens drikkevand. Rent
drikkevand er ikke en selvfølge, det er et privilegium. Der skal derfor handles nu, for at rette op
5/9-2009
Haderslev Katedralskole 08-T Nu og i Fremtiden
8
på de sidste 50 års forurening. Det kræver, at vi stiller krav til landbrugene. Ligesom vi stiller
krav til alle andre industrivirksomheder.
For at sikre kvalitet og kvantitet af drikkevandet, må vi tænke kreativt og komme på nye, inno-
vative idéer.
Litteratur:
Duus, Karsten, mfl.: Alle tiders Geografi. 1. Udgave 1. Oplæg.
Politiken 28. September 2009:
- Andersen, Ellen Ø & Nilsson, Kirsten: ”Forbrug af sprøjtegifte løber løbsk”
- Andersen, Ellen Ø & Nilsson, Kirsten: ”Sprøjtegifte lukker drikkevandsboringer”
Vandmiljøplan III, 2004Udgivet af Miljøministeriet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og
Fiskeri
Rent drikkevand – Pjerce.
http://www.fjernenaboer.dk/index.php?PID=230 Drikkevand i Danmark.
http://www.mitdrikkevand.dk/ mitdrikkevand.dk
http://www.denstoredanske.dk/It,_teknik_og_naturvidenskab/Geologi_og_kartografi/Hydroge
ologi/infiltration Infiltration på ”Den Store Danske”