Danmarks Konkurrenceevne
Indledning
Danmark kommer i fremtiden til at stå overfor store økonomiske udfordringer hvis vi fortsat
skal have en stærk velfærdsstat. Hastigt voksende økonomier som Kina og Indien kommer i
fremtiden til at spille en stor rolle på verdensmarkedet med en faldende dansk eksport til
følge. Danmark er derfor nødt til at forbedre sin konkurrenceevne hvis eksporten skal stige
igen.
Problemformulering
Hvilke udfordringer har globaliseringen skabt for dansk økonomi, og hvordan kan disse
udfordringer klares? evt . mere fokus, f.eks. finanskrisen
Problemstillinger:
1. Hvordan har globaliseringen indvirkning på dansk økonomi? Herunder fordele og
ulemper ved globaliseringen. her blander du flere taksonomiske niveauer, opdel
hellere i flere spørgsmål
2. Hvad kan der af bilagene 1-8 siges om Danmarks konkurrenceevne?
3. Hvordan kan den danske konkurrenceevne forbedres? Herunder inddragelse af
Porters diamant. fine problemstillinger
Ad 1) Siden de opdagelsesrejsende begyndte at søge ud af Europa er verden blevet mindre og
mindre i den forstand at regionerne begyndte at interagere og handle med hinanden. I de
seneste årtier har globaliseringen for alvor taget fart idet moderne teknologi har gjort det
både muligt og billigt at komme i kontakt med hinanden. Dette har gjort intra- og
interindustrielhandel muligt. Udbredelsen af liberalisme og markedsøkonomi har tilmed
resulteret i flere mulige handelspartnere men samtidig har det også resulteret i en øget
konkurrence mellem landene for at vinde markedsandele og derved øge sin eksport. I bilag 2
bliver der således påpeget at der er opstået en ny global arbejdsdeling idet globaliseringen
har resulteret i at Danmark bliver påvirket af bl.a. Kinas udvikling. Den danske økonomi bliver
således sat på prøve idet Kinas konkurrenceevne er langt bedre end vores pga. Kinas
mulighed for lave produktionsomkostninger. Under den finansielle krise blev dette problem
for alvor synligt. nævn, at de primært kan holde lønningerne lave
Globalisering har dog ikke kun negativ indvirkning på dansk økonomi. Globaliseringen
betyder nemlig også at nye markeder er blomstret frem og eksportmuligheder er derved øget.
Globaliseringen gør det også muligt at drage nytte af netop den internationale arbejdsdeling
og få komparative fordele (Ricardos teori). Dette betyder at lande kan få fordele ved at
samarbejde med hinanden idet de enkelte lande kan specialisere sig inden for f.eks. stof til
skjorter, mens et andet land kan specialisere i at lave skjorter. På denne måde kan
produktionsomkostningerne mindskes eftersom man kan drage nytte af stordriftsfordele
samt eventuel produktivitetsstigning. I en udbygning af Ricardos teori, den såkaldte
faktorudrustningsteori (Hekscher- Ohlin), påpeges det at de enkelte landes specialisering vil
være afhængig af produktionsfaktorene i landet. Dvs. i lande som Kina vil produktionen
hovedsageligt være arbejdskraftintensiv pga. befolkningens størrelse, mens små i-lande som
Danmark vil have en kapitalintensiv produktion. Faktorudrustningsteorien forklarer den
interindustrielle handel mellem f.eks. i- og u-lande. godt
Ad 2) Af bilag 1-8 kan det overordnet ses at dansk konkurrenceevne er dårlig. I bilag 1
påpeges det at der er sket en outsourcing af især arbejdspladser til ufaglærte til lande som
Kina og Indien med en større produktivitet. Dette kan forklares ved brug af
faktorudrustningsteorien idet Kina og Indien er arbejdskraftintensive lande. Arbejdspladser
til ufaglærte er ofte arbejdskraftintensive produktioner og da Kina og Indien har en fordel her
vil produktionen med fordel kunne outsources dertil. Den øgede outsourcing er negativt for
den danske økonomi idet ledigheden således vil stige og eksporten falde. Bilag 2 viser
endvidere at dansk konkurrenceevne er i fare for at blive yderligere forringet idet Kina også
begynder at satse på kapitalintensiv produktion samt videnstung produktion. Kina er således
begyndt at satse på innovation og kreativitet – ting som Danmark ellers har satset på siden
firmaerne begyndte at outsource selve produktionen.
På trods af Danmarks dårlige konkurrenceevne ser det dog ud til at eksporten begynder at
stige. Dette kan især ses på bilag 5-8. På bilag 6 kan man se at den sæsonkorigeret import er
steget med 5,5% november 2010 til januar 2011, mens den sæsonkorrigeret eksport er steget
med hele 12%. Eksporten stiger altså med større fart end importen samtidig med at
indtægten på eksporten er større end udgifterne i importen. Således er handelsbalancen
positiv. Mulige grunde til dette er præsenteret i bilag 5. En af grundene kan være at
danskernes produktivitet er steget præciser?. På bilag 7 ses arbejdsproduktiviteten i perioden
Her kan man se at produktiviteten er faldet drastisk fra 2003 til 2008 hvor
antallet af arbejdstimer er steget mens bruttoværditilvæksten først er stagneret og sidenhen
faldet. Karakteristisk for denne periode er en kraftig højkonjunktur bl.a. forårsaget af de
afdragsfrie huslånsordninger der satte gang i højt forbrug der satte gang i acceleratoren og
multiplikatoren. Faldet i produktiviteten indtil 2008 kan også ses på bilag 8. Da finanskrisen
startede i 2008 kan man på bilag 7 se at produktiviteten begynder at stige. Grunden til dette
kan være at man har effektiviseret og investeret i kapital under højkonjunkturen eller at flere
er gået over til produktivitetsfremmende lønningssystemer som akkordløn. En anden grund
kan også være at der er sket flere fyringer således at der er færre mennesker til at producere
samme mængde som før. Interessant er det dog at bruttoværditilvæksten er faldet mens
produktiviteten er steget hvorfor, forklar. Som der påpeges i bilag 5 kan stigningen i eksport
skyldes øget efterspørgsel fra ikke-vestlige lande. Det kan være fra lande som Kina, der
oplever økonomisk fremgang og derved også begynder at få råd til de varer som Danmarks
erhvervsliv producerer. Her kan man tale om en slags gravitationsmodel (teori lavet af
Linder) der beskriver at lande helst vil handle med lande der ligner en selv, fordi behov vil
være ens.
god undersøgelse af bilagene, hvor de relevante inddrages, præciser mere enkelte steder
Ad 3) Konkurrenceevne kan deles op i to dele; lønkonkurrenceevne (konkurrenceevne på
kortsigt) og strukturelkonkurrenceevne (konkurrenceevne på lang sigt). Hvis man skal
forbedre konkurrenceevne er det vigtigt at man ikke kun justerer de faktorerne der spiller ind
på lønkonkurrenceevne (som løn og valutakurs) men også fokuserer på en mere langsigtet
løsning på problemet. Hvis man skal forbedre lønkonkurrenceevnen kan man lave en generel
nedsætning af lønnen, idet produktionsomkostninger derved vil falde og prisen på varen vil
blive lavere, hvorved efterspørgslen kan forventes at stige. Dette er dog svært at forestille sig
vil ske eftersom løsningen ikke er særlig populær hos vælgerne. En anden løsning er at sætte
valutakursen ned således at eksporten bliver billigere. Dog er ulempen at importspriserne vil
stige hvilket imidlertid kan føre til højere produktionsomkostninger idet mange produktioner
i Danmark er afhængig af halvfabrikat fra udlandet. I bilag 5 påpeger Helge J. Pedersen
imidlertid at han forventer en fremgang i eksporten pga. den svækkede Euro, der jf.
fastkurssamarbejdet har indflydelse på den danske krone.
At forbedre den strukturelle konkurrenceevne vil sige at man forbedrer nogle strukturer i
samfundet der kan forbedre landets konkurrenceevne. Denne konkurrenceevne er ofte
afhængig af den institutionelle konkurrenceevne som eksempelvis indebærer at borgerne i et
land har gode uddannelsesmuligheder, mulighed for børnepasning samt god infrastruktur og
konflikthåndteringssystem.
Økonomen Michael Porter har udfærdiget en model for den langsigtede konkurrenceevne (se
bilag 1). Han mener et lands konkurrenceevne er bestemt af 4 forhold: Produktions faktorer,
efterspørgselsforhold, beslægtede virksomheder (klynger) samt virksomhedsstrategier. I
Danmark er det især produktions faktorerne der kan forbedres og disse er også en del af den
institutionelle konkurrenceevne. Dette bliver især påpeget i bilag 3, hvor der står at den
danske arbejdsmarkedsmodel ikke kan fungere uden en velfungerende sundhedsmodel,
uddannelsesmodel og en finansiel model. Hvis vi skal forbedre vores konkurrenceevne på
længere sigt må vi altså sørge for et godt fundament for erhvervslivet heriblandt tilbyde gode
uddannelsesmuligheder for ungdommen. I bilag 2 foreslåes der endvidere at Danmark skal
satse på kreativitet og nytænkning nu hvor bl.a. Kina begynder at indfinde sig på markedet
som et nyt innovationssamfund. Danmark skal sørge for at værdiforøge produktet så meget
som muligt og udnytte den teknologi f.eks. der allerede er opfundet. I bilaget antydes det
endvidere at Danmark skal prøve at specialisere sig indenfor et område og her vinde
markedsandele for ”forhåbentlig kan Kina være med til at udfordre tanken om at Danmark er
verdensmestre fra a-z, så vi kan komme ud over rampen”. Dette virker som en god ide eftersom
det kan tænkes at man kan udnytte stordriftsfordele, samt tilrettelægge produktions faktorer
og virksomhedsstrategier bedre. Ydermere kan det tænkes at beslægtede virksomheder i
landet både kan fremme en skærpet konkurrenceevne, men samtidig danne et samarbejde.
Den internationale arbejdsdeling kan da tænkes at blive en realitet og man vil måske kunne
drage nytte af komparative fordele og den øgede interdependens kan tænkes at mane til øget
fred i verden. På den anden side kan den øgede afhængighed give en vis usikkerhed og
utryghed i landet hvordan?
Konklusion
Den øgede globalisering har skabt store udfordringer for den danske økonomi. Konkurrencen
er blevet skærpet idet flere lande har indfundet sig på markedet. Den danske
konkurrenceevne skal derfor forbedres, hvis vi stadig skal opretholde samme velfærdsniveau.
Konkurrenceevnen kan forbedres på kort og lang sigt. Den kort sigtede konkurrenceevne ser
ud til allerede at virke idet eksporten er steget og dette kan bl.a. forklares ved den lave
kronekurs (afhængig af euro). Den langsigtede konkurrenceevne kan forbedres ved især at
fokusere på en af siderne i porter diamant, nemlig produktionsfaktorene. Disse faktorer kan
reguleres af staten. Erhvervslivet er nemlig afhængigt a,f at der i landet er en godt uddannet
befolkning, gode børnepasningsmuligheder, infrastruktur etc.
Spørgsmål til videre diskussion
- Hvilke konsekvenser kan der være ved den øgede fokusering på arbejdernes
produktivitet og resultater? (sociologi) fine spørgsmål
- Hvordan vil de politiske partier forbedre den danske økonomi? (Fairløsning vs. 2020)
(politologi) fine spørgsmål
Rigtig god synopsis.
Du rammer genren godt, du stiller gode problemstillinger op, der formår at skabe et godt
skelet til opgaven.
Du bør enkelte gange have lidt mere præcision i din besvarelse, men generelt er det en god
afvejning mellem at skrive kortfattet og at skrive detaljeret.
Fine spørgsmål til videre arbejde.
Karakter: 12
Bilag 1
Kilde: http://oekonominu.systime.dk/index.php?id=227