Dansk – Tysk samarbejde
under
2. verdenskrig
HF 2. år
SSO Dansk – Tysk samarbejde under 2. Verdens krig
Historie B 2. B, HF Kursist nr.:[fjernet]
2
Indholdsfortegnelse
Indledning:
Metode …………………………………………………………………………………………………………………… 4
Besættelsen 9. april 1940:
Indledning …………………………………………………………………………………………………………………5
Tyske hensigter …………………………………………………………………………………………………..…..…5-6
En passiv regering ………………………………………………………………………………………………………6-7
Neutralitetspolitikken …………………………………………………………………………………………………......7
Samarbejdspolitikken:
Indledning ………………………………………………………………………………………………………………7-8
Samlingsregeringen ……………………………………………………………………………………………………..8-9
Samarbejde eller tilpasning – Kært barn har mange navne ……………………………………………………………9-10
Udenrigspolitisk tradition …………………………………………………………………………………………….10-11
Det danske folk:
Indledning …………………………………………………………………………………………………………….11-12
Det officielle Danmark ……………………………………………………………………………………………….12-13
Nationalitetsfølelsen:
Indledning ………………………………………………………………………………………………………………..13
På regeringens opfordring ……………………………………………………………………………………………14-15
SSO Dansk – Tysk samarbejde under 2. Verdens krig
Historie B 2. B, HF Kursist nr.:[fjernet]
3
Fordele og ulemper ved Samarbejdspolitikken:
Fordele for Danmark …………………………………………………………………………………………………15-16
Ulemper for Danmark ………………………………………………………………………………………………..16-17
Fordele for Tyskland …………………………………………………………………………………………………17-18
Ulemper for Tyskland ……………………………………………………………………………………………………18
Konsekvenser af den Tyske okkupering:
Indledning ………………………………………………………………………………………………………………18
Danmark i forhold til andre besatte lande ……………………………………………………………………………19-20
Konklusion: …………………………………………………………………………………………………………..21
English Summery: ………………………………………………………………………………………………….22
Litteraturliste: …………………………………………………………………………………………………...23-24
SSO Dansk – Tysk samarbejde under 2. Verdens krig
Historie B 2. B, HF Kursist nr.:[fjernet]
4
Indledning
I denne Større Skriftlige Opgave vil jeg fokusere på den førte samarbejdspolitik, mellem Danmark
og Tyskland i forbindelse med fredsbesættelsen, under første del af 2. Verdenskrig.
Samarbejdspolitikken var en kombination af Danmarks tilpasning- og forhandlingsteknik, og den
tyske værnemagts ikke-fjentlige indstilling. Jeg vil gøre rede for samarbejdspolitikkens funktion,
dens eksistensgrundlag og optakten hertil. Herunder hvilke officielle og uofficielle tyske hensigter,
der lå bag besættelse. Jeg vil også komme ind på den danske regerings passivitet og
neutralitetspolitikken, der lå til grund herfor. Ved hjælp af citater fra datidens indflydelsesrige
personer, vil jeg danne et overblik over Danmarks officielle holdning til både Samarbejdspolitikken
og besættelsesmagten. Tankerne bag den overlevelsestaktik landet udøvede og de forbehold og/eller
forståelse, resten af verden udviste på baggrund af situationen. Endvidere vil jeg inddrage
befolkningens tanker om samarbejdspolitikken og vise eksempler på den nationalfølelse der opstod
blandt det Folket, i form af sangtakster. Der var en lang række fordele og ulemper for begge lande
ved samarbejdspolitikken, som jeg vil diskutere i forhold til hinanden. Ydermere kan de danske
konsekvenser ved samarbejdsaftalen, sættes i perspektiv i forhold til andre tysk-okkuperede lande.
Afslutningsvis vil jeg følge op med en konklusion og et engelsk summary.
Metode:
For virkelig at kunne forstå samarbejdspolitikken, er der en masse historiske fakta og folkelige
følelser man er nød til at have begreb om. Jeg har forsøgt at fatte mig så kort som muligt, så de
enkelte afsnits pointer bliver klare. For nemmest og mest troværdigt, at kunne vise og samtidig
dokumentere disse, har jeg udvalgt og analyseret en del citater i form af taler, erindringer og
proklamationer.
Jeg har valgt at lave kildehenvisninger og ordforklaring som fodnoter på hver enkelt side. Jeg synes
det bliver mest overskueligt for læseren, at man på samme side som eventuelle spørgsmål eller
yderligere interesse opstår, blot skal kigge i bunden af samme side.
Rigtig god læsning.
SSO Dansk – Tysk samarbejde under 2. Verdens krig
Historie B 2. B, HF Kursist nr.:[fjernet]
5
Besættelsen 9. april 1940
,,Da man blev vækket den morgen af de lavt flyvende bombemaskiner, da vågnede man. Husene
sitrede af motorstøjen, man hang i vindueskarme og udover altaner og stirrede på de mørke fly med
de malede kors på vingerne. Krigen gik henover en. Virkeligheden var på vingerne. Den sorte alvor
fløj sin tunge flugt over hustagene … Luften i hver baggård og hver villahave rystede af
propellernes pres, hele byen sitrede som resonansbund … Man vil komme til at huske det. Det vil
komme til at tale til ens underbevidsthed. Det kan tænkes, at en flymotors støj eller fint aprilvejr af
en bestemt slags om mange vil komme til at fremkalde momentvise uhyggefornemmelser, som man
ikke selv forstår – pirke ved et dybt kompleks, komplekset der opstod, da man fik et chok i sjælen
ved at vågne op til en virkelighed, der føltes som et mareridt”
1
.
Kl. 04.15, den 9. april 1940 var dette en realitet for størstedelen af den danske befolkning. Den
tyske værnemagt havde overskredet den danske grænse i Sønderjylland og flere landtropper gjorde
snart deres indtog i København, Korsør, Nyborg og ved Lillebæltsbroen. Tyske faldskærmssoldater
overtog kontrol med Ålborgs lufthavn og som Knud Sønderby beskriver, fløj bombefly over
København og hermed var Danmark et besat land
2
.
Tyske hensigter
Allerede samme morgen, modtog den danske regering et memorandum
3
. Heri var beskrevet den
officielle tyske årsag til besættelsen, som der efter må betragtes som en såkaldt fredsbesættelse. - En
sikring for både Tyskland, Danmark og Norge mod eventuel invasion fra England med Frankrig i
ledtog.
˶ Rigsregeringen overtager dermed, så længe denne krig varer, beskyttelsen af Kongeriget
Danmark … De tyske tropper betræder ikke dansk jord i fjendtligt øjemed. Den tyske
overkommando har ikke til hensigt at benytte de af de tyske tropper besatte punkter som
operationsbasis i kampen mod England, så længe den ikke ved forholdsregler fra Englands og
Frankrigs side tvinges dertil …’’.
4
1
Forfatter Knud Sønderby om sin opvågning d. 9. April 1940, Danmark fra oldtid til nutid, 1. Oplag 1997, C. Bryld og Munkegaard, Side 212.
2
Danmark fra oldtid til nutid, 1. Oplag, Carl-Johan Bryld og Munkegaard, Side 212 - 213.
3
Memorandum – et politisk eller administrativt papir der udtrykker en holdning til eller en vurdering af en problemstil
4
Tysk note overrakt af gesandt von Renthe-Fink til daværende Udenrigsminister Peter R. Munch, på hans adresse straks efter besættelsesmagtens
indtræden. - Kampen om Danmark, Bo Lidegaard, Gyldendal, 2005, Side 181 – 182.
SSO Dansk – Tysk samarbejde under 2. Verdens krig
Historie B 2. B, HF Kursist nr.:[fjernet]
6
Danmark lå i alt sin enkelthed strategisk uheldigt i forhold til supermagternes krig. Dette udsagn har
uden tvivl sin rigtighed, men lige så vigtig var også den uofficielle årsag. Danmark var nemlig den
hurtigste og nemmeste vej til Norge. Tyskland kunne fra de norske havne transportere svensk jern
malm, som var vigtigt i krigshenseende, videre til hjemlandet. Herudover var kontrol med Norge og
de norske fjorde et led i en praktisk plan, da disse var meget anvendelige som base for
ubådsfremstød i Nordatlanten og et godt sted at anlægge tyske luftbaser. Tyskland ville meget gerne
komme Frankrig og England i forkøbet, og forhindre dem i det der ellers tidligere i 1940 oprindeligt
var deres plan
5
.
En passiv regering.
Den danske regering er ofte blevet beskyldt for at have bedraget befolkningen. Både den gang og i
senere tid, fordi den få timer efter at den tyske besættelsesmagt havde betrådt dansk jord, valgte at
kapitulerer, efter kun ganske svag og utilstrækkelig modstand. Den dag i dag er det stadig et debat
emne, mange professionelle historikere og almindelige danskere ønsker at beskæftige sig med.
Teoretisk syntes det dog for de fleste på daværende, at være et urealistisk træk og helt uden
militærsammenhæng, at den tyske værnemagt skulle besætte et så geografisk lille og passivt land
som Danmark. Regeringen havde dog flere gange før fået nys om mulige indirekte aktioner mod
Danmark, men ens for dem alle havde det været; at gisningerne var stærkt overfortolkede eller
misforståede. Igennem norsk og svensk legation, helgarderede man sig med en advarsel mod
advarslen. - Man tog højde for en mulig tysk vildledning
6
Det er på baggrund af sådanne ”rygter” og modstridende informationer, at man mere eller mindre
kan fritage regeringen for beskyldninger om såkaldte samarbejdsfejl. Den 8. april var en del af den
tyske hær begyndt at rører på sig syd for grænsen og den engelske flåde havde lagt miner i norsk
farvand. For nogle var meldingerne klarer. Jøder og tyske emigranter der ikke kunne tage nogle
chancer, flygtede i ly af natten, men regeringen havde flere grunde til ikke at reagere yderligere.
Væsentligst var, at det meget vel kunne tydes som et fremstød mod Norge. Det har vel sagtens
været et spørgsmål om tolkningen i forhold til den enkeltes situation. Endvidere virkede det som
tidligere beskrevet, ulogisk at Tyskland skulle spilde ressourcer på Danmark
7
.
5
http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/tysk-memorandum-til-den-danske-og-den-norske-regering-9-april-1940/, d.
6
Samarbejde og modstand under besættelsen, 2. Oplag 2002, Hans Kirchhof, Odense Universitetsforlag, Side 43.
7
Samarbejde og modstand under besættelsen, 2. Oplag 2002, Hans Kirchhof, Odense Universitetsforlag, Side 43 - 44.
SSO Dansk – Tysk samarbejde under 2. Verdens krig
Historie B 2. B, HF Kursist nr.:[fjernet]
7
Konspirations og sammensværgelsesteorier er i stor stil forbundet med den måde, hvorpå den
danske regering agerede eller måske mere korrekt, det modsatte. Bedst kendt er nok ”Rostock-
myten.” Den går på at Udenrigsminister Munch
8
, skulle have givet den tyske værnemagt fri adgang
til Danmark, under et forhandlingsmøde med Heinrich Himmer
9
i Rostock den 17. marts 1940. –
Denne teori viser sig at have oprindelse i interneringslejrene, hvor kollaboratører sad efter
befrielsen. Det er nærliggende at forestille sig, at historier som denne opstod i et forsøg på at fjerne
fokus fra eget forræderi, ved at fremhæve løgnhistorier om regeringen. Dette har da også kunne
afkræftes af både militærbureaukratiet og andre pålidelige kilder
10
.
Neutralitetspolitikken
Det er også udelukket at sige den danske regering var fuldstændig uvidende og ikke havde overvejet
hvilken taktik den skulle benytte sig af, hvis en eventuel invasion skulle indtræffe. Egentlig kan
man sige at ”uvidenhed” var en del af selve taktikken.
Danmark havde taget notits af første verdenskrig, hvor man havde sikret landets overlevelse ved at
forholde sig neutralt og holde sig udenfor stormagterne interessesfære. Sådan forblev det i
mellemkrigstiden og det er en af årsagerne til det manglende danske militære forsvar
11
. Enestående
er dette dog ikke, for set med danske briller ville en reel kamp aldrig falde ud til egen fordel. Denne
pragmatiske holdning var ret udbredt blandt de danske politikere og var for dem, mere et faktum
end en hypotese. Specielt Udenrigsminister Munch var fortaler herfor.
Magtforskellene var for store, hvilket var en anden grund til det så svagt stillede danske forsvar.
Munchs sikkerhedspolitik gik i store træk ud på at holde lav profil. Derfor måtte at det danske
militær også være så minimalt som muligt, så Tyskland ikke kunne føle sig truet eller føle behov for
et præventivt angreb over for Danmark.
Samarbejdspolitikken
Tyskland understregede fra start, at man havde ikke-fjentlige hensigter. Man ønskede fra tysk side
ikke at krænke territorial integritet og man så velvilligt på fortsat dansk politisk uafhængighed og
opfordrede derfor til samarbejde. Som beskrevet i overstående var alternativerne få og urealistiske,
så den danske regering måtte acceptere besættelsen. Det var dog meget vigtigt for regeringen at
8
Peter Rochegune Munch (1870 – 1948), Dansk politiker for Radikale Venstre, Udenrigsminister 1929 – 1940.
9
Heinrich Himmer, tysk politi og SS-chef fra 1929 – Hitlers mest betroede medarbejder. Senere dømt som masse morder.
10
Samarbejde og modstand under besættelsen, 2. Oplag 2002, Hans Kirchhof, Odense Universitetsforlag, Side 42.
11
Den danske samarbejdspolitik under 2. Verdenskrig, SSO af Nicholas Bay Uldbjerg, http://www.studieportalen.dk/Opgaver/Den-danske-
samarbejdspolitik-under-2-verdenskrig-10946.aspx, Side 6. – d.
SSO Dansk – Tysk samarbejde under 2. Verdens krig
Historie B 2. B, HF Kursist nr.:[fjernet]
8
understrege, at accepten kun skete modvilligt og på baggrund af omstændighederne. Hermed var det
muligt for Danmark at bibeholde sin status som suverænitet og sin politiske uafhængighed, hvilket
står i skarp kontrast med andre tysk besatte land.
Samlingsregeringen
I årene inden besættelsen og valget i 1929 mente de borgerlige, med Det Konservative Folkeparti i
spidsen, at et stærkt forsvar måtte være i dansk interesse i sådanne tider. Den siddende regering
efter 1929, bestående af Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre, var helt modsat enige om at
denne tanke var både urealistisk og farlig. Da Det Konservative folkeparti efter valgt måtte se sig
slået, primært pga. deres offensive forsvarspolitik, indså også Venstre at et neutralitetsværn som
kernen i det danske militære forsvar, var både populært og uundgåeligt. Man var tvunget til at
forholde sig til de erfaringer og den militære tænkning der var gjort under og efter 1. Verdens
krig
12
, som det med nød og næppe var lykkedes Danmark at holde sig neutralt under
13
.
Da besættelsen blev en dansk realitet i 1940 indså man snart at det skulle blive nødvendigt at
modificere det parlamentariske demokrati, hvis man skulle sikre dets overlevelse. Selvom
værnemagten havde svoret Danmark politisk uafhængighed, måtte man stå stærkest muligt for at
holde Tyskland op på dette. Under ledelse af Statsminister Stauning
14
dannedes der derfor en
samlingsregering, der på trods af uoverensstemmelser især i forhold til den militære
forsvarssituation, samarbejdede om at sikre den parlamentariske regering og den dansk-politiske
uafhængighed bedst muligt. Samtidig havde ingen lyst til at skulle sidde alene med ansvaret for de
beslutninger der nu skulle traffes.
Regeringen måtte sikre et totalt medansvar hos oppositionen. Dette betød en mindre rokade i de
politiske rækker og en udvidelse af regeringen, med tre medlemmer fra hvert oppositionsparti. Man
ønskede mere upolitiske ministre til at varetage landets nationale interesser. Derfor blev bl.a. Peter
R. Munch afskediget fra udenrigsministerposten og erstattet af diplomaten Erik Scavenius
15
.
12
1. Verdens krig (Den Store Krig) , 1914 – 1918, fandt sted i Europa, Afrika, Mellemøsten og sporadisk i Sydøstasien.
13
Kampen om Danmark, Bo Lidegaard, Gyldendal, 2005, Side 13 -14.
14
Thorvald August Marinus Stauning (1873 – 1942) – Dansk statsminister 1924 – 1926 og , Socialdemokratisk politiker.
15
Erik Julius Christian Scavenius (1877 – 1962) – Dansk udenrigsminister 1940 – 1942 (senere statsminister efter Staunings død), Det radikale
Venstre.
SSO Dansk – Tysk samarbejde under 2. Verdens krig
Historie B 2. B, HF Kursist nr.:[fjernet]
9
Scavenius havde haft stor betydning for neutralitetspolitikken under 1. Verdens krig og var derfor
Kong Christian den X’s ønskede kandidat til posten.
16
Samarbejde eller tilpasning? - Kært barn har mange navne.
Allerede i 30’erne havde Statsminister T. Stauning forsøgt at styrke dansk forsvar, ved at foreslå
Norge og Sverige et samarbejde, men geostrategisk var de nordiske staters interesser meget
forskellige. Han havde også forsøgt sig hos englænderne, men alle steder var tilbagemeldingerne
klare; Desværre! ˶ Jeg kan ikke bebrejde Danmark noget. Sverige og Norge har da en grav over
hvilken de kan fodre tigeren, men Danmark ligger så frygteligt nær Tyskland, at det ville være
umuligt at bringe hjælp. Jeg ville i hver flad ikke påtage mig at garantere Danmark’’.
17
Hvis man
sammenligner med Polens besættelse i 1939 og Grækenlands i 1941, vil man finde bevis for at
denne udtalelse om, at Danmarks ringe markerede forsvarslinje skulle ligge til grund for ikke-
engelsk samarbejde falder til jorden. Gennem Foreign Office-arkiver har det også været muligt at
bekræfte dette.
18
Med andre ord var Danmark altså overladt til sig selv. Derfor havde både regeringen og
besættelsesmagten, altså interesse i en fredsbesættelse. Derfor kunne mange indenrigspolitiske
foranstaltninger fortsætte, dog med værnemagtens overvågning og til dels samarbejde.
Tredelingen
19
forblev tilnærmelsesvis uændret og stadig i danske hænder. Det danske politi
samarbejdede med værnemagten og var med til at arrestere 80 tyske immigranter, få dage inde i
besættelsen.
20
Altså var fordelene ved det system man kaldte samarbejdspolitikken store. Men burde
man i virkeligheden have betegnet det, som de fleste tyskere også gjorde, Tilpasningspolitikken?
For det var vel hvad det var? Et system der var muligt, inden for de rammer som Tyskland satte.
Det danske mål var at gøre besættelsen så skånsom for befolkningen som muligt.
Men regeringen gik utallige gange på kompromis eller tilsidesatte grundloven og visse
demokratiske grundprincipper. Et godt eksempel her på er da det folketinget ved lov vedtog at det
danske kommunistparti skulle gøres ulovligt. Dette skyldes Tysklands angreb på Sovjet i 1941 og
16
http://danmarkshistorien.dk/perioder/besaettelsestiden-1940-45/samlingsregeringen-og-det-aktivistiske-samarbejde/. D.
17
Den engelske marine minister Churchill til en gruppe journalister i vinteren 1940, om umuligheden i et forsvarssamarbejde med Danmark. -
Samarbejde og modstand under besættelsen, 2. Oplag 2002, Hans Kirchhof, Odense Universitetsforlag, Side 31.
18
Set med engelske briller ville tysk besættelse af Danmark være en økonomisk belastning og dermed en fordel for England.
19
Magtens tredeling: Magten i en stat deles forfatningsmæssigt i to eller flere, mere eller mindre afhængige magtpoler. Montesquieus tredeling i
Danmark; Den udøvende magt, den lovgivende og den dømmende.
20
http://da.wikipedia.org/wiki/Bes%C3%A6ttelsen, D.
SSO Dansk – Tysk samarbejde under 2. Verdens krig
Historie B 2. B, HF Kursist nr.:[fjernet]
10
herefter kom ultimatummet fra tysk side. En sådan handling strider direkte mod grundloven og hvad
de fleste borgere betragter som indbegrebet af danskhed, nemlig Ytringsfriheden. Det er endnu et
udtryk for den balancegang som gennemsyrede samarbejdspolitikken. Den danske regering var hele
tiden nødt til at være tilstrækkelig imødekommende overfor den tyske værnemagt, men samtidigt
var det vigtigt at bevarer folkets tillid og opretholde sin integritet.
21
Udenrigspolitisk tradition
I 1864 og år hundreder tidligere havde Danmark tabt mange store landområder og var gået fra at
være en datidig mellemmagt til en småstat. Man havde tabt bl.a. Norge, Slesvig-Holsten og Skåne,
Halland, Blekinge. Denne tendens var i 1940 en faktor der spillede ind, i forhold til frygten for at
endnu en krig skulle tilintetgøre Danmarks som selvstændig stat.
Derfor var det allerede inden den tyske besættelse, dansk udenrigspolitisk tradition at fører det, som
tidligere forklaret, kaldes neutralitetspolitik eller ”ligge død” politik. I perioden 1864 – 1943 var
Danmark voldsomt påvirket af de geografisk nærtliggende supermagter. Man havde overlevet 1.
Verdenskrig ved at holde lav profil og tilrettelægge sin udenrigspolitik efter neutralitetsprincippet.
Ligeledes var overlevelsesstrategien under 2. Verdenskrig, med sloganet ”hvad udad tabes, skal
indad vindes”.
22
- Bilag 3
23
viser elementer man beskæftiger sig med indenfor småstatstraditionen.
Et godt eksempel på Determinisme er Erik Scavenius’ udtalelse om Danmark som småstat;
˶ Det er en udbredt Opfattelse her i landet, at Danmarks Udenrigspolitik bestemmes af den danske
regering og rigsdag. Dette er dog kun forsaavidt rigtigt, som de formelle beslutninger, hvorigennem
denne politik giver sig udtryk, fremtræder som Beslutninger ad disse organer. I Realiteten
bestemmes Danmarks Udenrigspolitik ved faktorer, paa hvilke den danske Regering og Rigsdag kun
kan øve ringe Indflydelse. Dansk Udenrigspolitisk Hovedopgave bliver derfor at holde sig
orienteret om disse Faktorer og deres Samspil og i Forbindelse hermed skønne over det rette
Øjeblik til at sætte in for at udnytte den til enhver Tid foreliggende Situationen til Fremme af
Danmarks Interesser. Den afgørende blandt de Faktorer, hvis Samspil er bestemmende for dansk
21
Danmark fra oldtid til nutid, 1. Oplag, Carl-Johan Bryld og Munkegaard, Side 215 – 217.
22
http://magasineteuropa.dk/?p=298. D.
23
Det ny Europa, Hans Branner, Columbus 2005, Side 207, figur 4.4
SSO Dansk – Tysk samarbejde under 2. Verdens krig
Historie B 2. B, HF Kursist nr.:[fjernet]
11
Udenrigspolitik, er de reale Magtforhold i den os omgivende Verden, derunder først og fremmest
Magtbalancen mellem de os nærmest liggende Stormagte. Bestemmende for dansk Udenrigspolitik
maa derfor, uanset vore ønsker og Forhaabninger, nødvendigvis til ethvert Tidspunkt blive
Danmarks Stilling mellem Stormagterne.”
[Lidt senere kommer han ind på en udtalelse, som konseilspræsident Estrup fremsatte i 1870’erne] ˶
Udenrigsministeriet frygter for enhver Tilnærmelse til Tyskland … Jeg ønsker en sådan
Tilnærmelse. Den næste Kamp, i hvilken Danmark kommer til at staa (allieret eller ene) med
Tyskland, og jeg anser det for nødvendigt, at vi i Tide nærmer os til Tyskland saa meget, at
Danmark vil staa paa dets Side, i hvert Fald aldrig imod det. Disse betragtninger er langt fra
Udtryk for nogen Sympati for Tyskland – men simpelthen Udtryk for Erkendelsen af, atvi nu en
Gang laa inden for Tysklands Magtomraade og maatte tage Konsekvensen heraf.”
24
Man havde ikke blot gode erfaringer med neutralitetspolitikken, men også fordi alternativerne var få
og problematiske. Danmark sad i samme situation, med hensyn til udenrigspolitikken, som mange
andre små Vesteuropæiske stater, fordi stormagterne langt hen af vejen førte en appeasement-
politik
25
overfor Tyskland. Der var ikke nogen egentlig antitysk alliance at hægte sig på, fordi
stormagterne var afventende og endnu ikke havde slået fra sig.
26
Det danske folk
I samarbejdspolitikkens første år var den generelle holdning blandt folket om end ikke positiv, så
acceptabel. Sådan fortsatte det de første år og kan beskrives som; ”Man kunne støtte
samarbejdspolitikken, hade besættelsen og have sympati med modstandsbevægelsen.”
27
Selvom
mange i slutningen af besættelsen støttede modstandsbevægelsen, var dette ikke nødvendigvis et
tegn på at man ikke støttede eller havde støttet samarbejdspolitikken.
Selvom tallene i Bilag 4
28
ikke kan fastslås med 100 %’s sikkerhed, kan det dog være med til at
danne et lidt mere overskueligt billede af folkets stillingstagende i forhold til besættelsen. En sådan
statistik kan selvfølgelig læses på flere måde, alt efter hvilket resultat man ønsker at finde, men en
ting kan siges med sikkerhed. At de fleste ikke, selvom de havde taget stilling, valgte ikke at ytre. I
hvert fald ikke i fysisk form.
24
Daværende udenrigsminister Erik Scavenius om den danske udenrigspolitiske tilstand. Det ny Europa, Hans Branner, Columbus 2005, Side 207.
25
Appeasement-politik; betegner en politisk strategi og måde at imødegå konflikter på. Kommer af det franske apaiser ”tilfredsstille”.
26
http://magasineteuropa.dk/?p=298. D.
27
Historiker Henrik Poulsen og Niels Wium Olsen om folkets generelle holdning til samarbejdspolitikken. Kampen om Danmark, Bo Lidegaard,
Gyldendal, 2005, Side 558.
28
Et forsigtigt overblik over folkets standpunkter i forhold til besættelsen. Kampen om Danmark, Bo Lidegaard, Gyldendal, 2005, Side 572 – 573.
SSO Dansk – Tysk samarbejde under 2. Verdens krig
Historie B 2. B, HF Kursist nr.:[fjernet]
12
Hvis man eksempelvis kigger på antal Medlemmer af/stemmer på DNSAP vs. Aktive i
modstandsbevægelsen , så er fællesnævnere at tallet er, ikke bare relativt lavt, men
næsten lig nul. Man kan sammenligne det med den danske arbejdsløshed i 2008, der regnes for at
være et af det laveste i 34 år. Tallet på 51.300 (1,8%)
29
, var så lavt at det måtte regnes som ingen.
Selvom befolkningstallet selvfølgelig har været væsentlig lavere i 1939 – 1943 end i 2008, var tallet
på DNSAP medlemmer/Ative modstandsfolk vs. arbejdsløse også mindre og det er derfor en
sammenligning værdig.
Hermed et bevis på at befolkningen uden tvivl forholdte sig til samarbejdspolitikken. Og hvad enten
holdningen var den ene eller den anden, så bærer dette tydeligt præg af at folket valgte at følge
regeringen appel om at samarbejde, uden dog at overdrive dette.
Det er derfor vigtigt at skelne mellem Modvilje og Modstand. Med modvilje kommer den generelle
danskers holdning til værnemagten og besættelsen, ikke til samarbejdspolitikken, fordi man vidste
at det var resultatet af en overlevelsestaktik. Hvor modstand som regel var en konkret bekæmpelse
af værnemagten og besættelsen, mens holdningen til samarbejdspolitikken var direkte foragt.
30
Det officielle Danmark
Bilag 1
31
viser den danske officielle holdning til besættelsen og dermed samarbejdspolitikken. I sin
proklamation d. 9. april 1940, understreger Kong Christian den X. denne holdning ved at sige
følgende ˶ … De tyske Tropper, der nu befinder sig her i Landet, træder i Forbindelse med den
danske Værnemagt, og det er Befolkningens pligt at afholde sig fra enhver Modstand overfor disse
Tropper. Den danske Regering vil forsøge at sikre det danske Folk og vort Land imod de af
Krigsforhold følgende Ulykker og opfordrer derfor Befolkningen til rolig og behersket Holdning
overfor de Forhold, som nu er opstaaet.”
Specielt sidst citerede sætning, som jeg har tilladt mig at understrege, kan på nyere og uformelt
dansk omformuleres til; Situationen taget i betragtning, er denne løsning den bedste, i alle
henseender og befolkningen bedes derfor respektere den på bedste vis. Man forsøgte i al sin
enkelthed fra regeringens side, at beskytte landets parlamentariske demokrati og dets folk. Dette
kunne kun lade sig gøre ved et samarbejde og det måtte man som borger forstå, også selvom det
29
http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2009/NR043.pdf -VIA - http://da.wikipedia.org/wiki/Danmarks_%C3%B8konomi#cite_note-2 , den
30
Kampen om Danmark, Bo Lidegaard, Gyldendal, 2005, Side 558
31
Bilag 1: Kong Chr. den X. proklamation: ”Til det danske Folk!”, Dengang under besættelsen, Lars Møller & Annette Wiborg, Københavns
bogforlag 1985.
SSO Dansk – Tysk samarbejde under 2. Verdens krig
Historie B 2. B, HF Kursist nr.:[fjernet]
13
ikke nødvendigvis var det ultimative ønske. Han understreger dog, at man fra regeringens side ikke
uden videre har ladet sig underkaste. Sætningen ˶ Den danske Regering har under Protest besluttet
… ” er et vidnes byrde om overvejelserne bag denne beslutning. Ydermere er det et forsøg på at få,
den danske befolknings forståelse og accept. Landets borgere skal være velvidende om, at man ikke
fra dansk side velvilligt har indgået dette samarbejde.
Bilag 2
32
er ikke et tegn på overgivelse, men en større grad af optimisme præger talen. Tilpasning
og dermed økonomisksamarbejde var en nødvendighed. I det første års tid af 2. Verdenskrig, havde
Tyskland haft stor krigssucces og det betød også at tysk-økonomiske professorer arbejde mere
intenst på planøkonomien. Da det i denne periode så ud til at krigen ville falde ud til tysk side,
måtte den danske regering tænke i europæiske baner, hvad angår Danmarks økonomiske struktur og
dette ville højst sandsynligt betyde en accept af planøkonomien. Hvilket på dette tidspunkt måske
ikke tegnede så dårligt endda. Den danske økonomi var på daværende tidspunkt, specielt pga.
besættelsen, hæmmet. Grundet landets situation var man derfor nød til at finde alternativer, altså
søge væk fra den mere liberalistiske ideologi, det frie marked. Denne kunne simpelthen ikke
fungere, når handlen med udlandet var begrænset og manglen på bl.a. råvarer var stor. Derfor måtte
man lade sig inspirere af Tyskland. Det har dog siden vist sig at planøkonomien havde flere
omfattende fejl.
33
Nationalfølelsen
Hvis et helt land i en længere periode er under udenlandsk kontrol, som Danmark på sin vis var
under det meste af 2. Verdenskrig, har det ofte stor betydning for nationalfølelsen. Når man ikke
længere har den store udenrigskontrol, må man kigge indad. Ønsket om bevarelsen af den danske
nationalstat, fik nationalfølelsen til at blomstre. Psykologisk set betyder det, at når en gruppe har en
fælles ”modstander”, bliver sammenholdet i gruppen stærkere. Ofte på trods af ideoliske-, religiøse
overbevisninger mm. – hvis noget truer nationen, styrkes fællesskabsfølelsen.
34
Man frygtede at
dansk kultur og historie ville bukke under og gjorde sig derfor store bestræbelser på at øget folkets
bevidsthed herom. Man måtte stå sammen mod det fremmede, der havde besat landet og én ting var
man dog stadig herre over. Danskheden i sjælen kunne ingen tage fra dem.
32
Statsminister Th. Stauning på møde i studenterforeningen om ”Tidens politiske opgaver” den 8. marts 1941. Dengang under besættelsen, Lars
Møller & Annette Wiborg, Københavns bogforlag 1985.
33
http://da.wikipedia.org/wiki/Bes%C3%A6ttelsen#.C3.98konomi. Den
34
http://www.syntetisktale.dk/pdf/hit_med_historien_9.pdf, den
SSO Dansk – Tysk samarbejde under 2. Verdens krig
Historie B 2. B, HF Kursist nr.:[fjernet]
14
På regeringens opfordring
Regeringen så nationalfølelsen som Danmarks eneste våben mod besættelsesmagten. Derfor var den
med til at organisere, finansiere og lede flere arrangementer, hvis formål var at styrke
nationalismen. Herunder bl.a. en såkaldte paraplyorganisation
35
for landets
ungdomsorganisationer.
36
Som en del af danskheden hører også kongehuset og netop det blev væsentlig i kulturkampen. Kong
Chr. den X. som ellers ikke havde været særlig populær før hen, blev et vigtigt samlingspunkt for
folket i 1940’erne. Hans daglige ridetur gennem København, uden nogen form for beskyttelse, var
et symbol på danskerne sjælelige frihed og sammenhold.
Det var almindeligt kendt at man ikke kunne skilte med den tyskfjendtlige følelse man virkelig
havde. Men specielt i kunsten og litteraturen kunne man, mellem linjerne komme af med sine
frustrationer. ˶ Vi flagrer os fri!” som Poul Henningsen
37
udtrykte og videre;
˶ Man binder os på mund og hånd,
men man kan ikke binde ånd,
og ingen er fangne, når tanken er fri.
Vi har en indre fæstning her,
som styrkes i sit eget værd,
når bare vi kæmper, for det, vi kan li.
Den som holder sjælen rank, kan aldrig blie træl.
Ingen kan regere det, som vi bestemmer selv.
Det sværger vi med hånd og mund
i mørket før en morgenstund,
at drømmen om frihed bliver aldrig forbi.”
En af samarbejdspolitikkens levegrundlag er denne nationalfølelse. Uden fællesskabsfølelsen havde
den aldrig kunne fungere i praksis. Kun fordi folk havde noget at værne om, kunne man acceptere at
35
Paraplyorganisation – en overbyggende organisation, hvor medlemmerne er andre organisationer med en fælles interesse.
36
Samarbejde og modstand under besættelsen, 2. Oplag 2002, Hans Kirchhof, Odense Universitetsforlag, Side 70.
37
Poul Henningsen (1894 – 1968) – Dansk arkitekt og digter.
SSO Dansk – Tysk samarbejde under 2. Verdens krig
Historie B 2. B, HF Kursist nr.:[fjernet]
15
gå på kompromis med noget andet. Og omvendt var Samarbejdspolitikken også med til at værne om
fællesskabet.
Fordele og ulemper ved Samarbejdspolitikken
Fordele for Danmark:
Grundlæggende er det en fordel (eneste mulighed) for Danmark at samarbejde med Tyskland af
mangel på alternativer. De andre nordiske landes ønske om at forblive neutrale, eller interesse
uoverensstemmelse udelukker en alliance. Ligeledes forholdte det sig med England og de andre
supermagter. Det lod Danmark tilbage med to muligheder, som vel meget originalt kan kaldes ”pest
eller kolera”.
Danmark kunne officielt beholde sin status som neutrale. Fredsbesættelsen sikrede supermagternes
sympati, uden at landet skulle give afkald på de dansk- politiske ideologier, som mange af de andre
tyskbesatte lande måtte. Man blev altså ikke opfattet som hverken modstander til de antityske
lande, eller som en allieret til Tyskland. Herudover var Tyskland beskytter af denne neutrale status.
I perioden 1940-41 så det ud som om at krigen ville falde ud til Tysk fordel. De havde mirakuløst
løbet Frankrig over ende, så England stod alen i kampen mod nazismen. Endvidere havde
invasionen haft et heldigt udfald i Grækenland og Jugoslavien, hvis kongelige hær havde
kapituleret.
38
Det ville derfor ikke være dårligt for Danmark at have sammenarbejdet med krigens
vider og nye verdens herrer. Citat af udenrigsminister Erik Scavenius:
”Ved de store tyske sejre, der har slået verden med forbavselse og beundring, er en ny tid oprundet
i Europa, der vil medføre en nyordning i økonomisk og politisk henseende under Tysklands
førerskab. Det vil være Danmarks opgave herunder at finde sin plads i et nødvendigt og aktivt
samarbejde med Stortyskland.”
Samtidig gjorde det samarbejdssystem som Danmark og Tyskland havde bygget op i mellem sig, at
fald krigen ikke ud til Tysk side, ville Danmark ikke stå i dårligt lys i forhold til de andre
supermagter.
Danmark kunne opretholde lov og danske instanser, dog med tysk overvågning og til dels
indblanding. Eksempelvis blev Vilhelm Buhl statsminister efter Staunings død i 1942, men allerede
38
Det tredje rige, Peter Frederiksen, SYSTIME 2009, Side 103.
SSO Dansk – Tysk samarbejde under 2. Verdens krig
Historie B 2. B, HF Kursist nr.:[fjernet]
16
samme år afskediget og erstattet Erik Scavenius. Dette skete efter tysk ”ønske”, da Scavenius var en
af de førende fortaler for samarbejdspolitikken.
39
Regeringsformen kunne forblive og hermed
folketinget. Domstole og politi kunne fungere som hidtil. (dog under tysk ”overvågning”)
Økonomisk set var det også en billig affære for Danmark. Man kan kun forestille sig hvor
omkostningsfuldt det havde været, at deltage aktivt i en militær krig. Men også i menneske liv slap
Danmark billigt, man kan igen kun forestille sig tabstallet.
Eksporthandlen med Tyskland kunne fortsætte. Hvilket var ret vigtigt, da Tyskland var et af
Danmarks største markeder i henhold til eksport af bl.a. svin. Ydermere åbnede der sig et helt nyt
dansk marked i Østersøområdet, hvilket længe havde en industriel vision.
40
I det hele taget var også en fordel for Danmark at samarbejde, for at gøre besættelsen så skånsom
som muligt overfor befolkningen (i modsætning til mange andre Europæiske lande).
Selvom mange fødevarer blev rationeret, var det minimalt i forhold til andre europæiske lande.
Også det sociale forlystelsesliv kunne fortsætte; Biografer, teatre og sportskampe.
Selvom det nok først kan betragtes som en fordel den dag i dag, var samarbejdspolitikken og
besættelsen i det hele tage med to at føre den danske befolkning sammen som nation. Det har holdt
ved lige siden (dog er det forsvundet lidt de seneste år, hvor bestræbelserne på internationalt
sammenarbejde har været store) og må uden tvivl ses som en af grundende til den identitets og
selvbevidsthed danskerne i dag besidder.
Ulemper for Danmark
(Handelsmæssige begrænsninger til England. Dette er dog ikke så aktuelt i forhold til
samarbejdspolitikken, da det egentlig skyldtes at man fra britisk side, ønskede at være så
selvforsynende som muligt. Men det er alligevel en vigtig faktor i den Danske økonomi, fordi
England og Tyskland tilsammen udgjorde ¾ af den danske eksport inden besættelsen.)
Industrielle begrænsninger da der er mangel på mange råvarer og reservedele. Også rationeringen
på brændsel og fødevarer har betydning for både befolkningen og industrien. Generelt for de danske
virksomheder var, at de var nede på ¾ af produktionsniveauet fra før krigen.
41
39
Danmark fra oldtid til nutid, 1. Oplag, Carl-Johan Bryld og Munkegaard, Side 215.
40
Kampen om Danmark, Bo Lidegaard, Gyldendal, 2005, Side 343.
41
Kampen om Danmark, Bo Lidegaard, Gyldendal, 2005, Side 226 - 230
SSO Dansk – Tysk samarbejde under 2. Verdens krig
Historie B 2. B, HF Kursist nr.:[fjernet]
17
Danmark har ikke mulighed for at ”pleje” deres forhold til andre lande. Hvilke ellers var gode, i
kraft af neutrale udenrigspolitik gennem mange år.
Der opstår aldrig kaos i den danske regering i forbindelse med samlingen, men det bliver lidt noget
rod og der opstår klassekamp. I sær Venstre drager fordel heraf og får trumfet bl.a. skærpede
rådighedsregler, strejkeforbud mm. igennem.
42
– Det kan selvfølgelig både ses som en fordel og en
ulempe.
Andre lande kunne gennem samarbejdspolitikken få den opfattelse at Danmark ikke kun var
fredsbesat, men ret faktisk havde et tættere militært og politisk samarbejde med Tyskland. Hvilket
dog ikke er særlig sandsynligt da Tyskland var med til at værne om Danmarks neutralitetsstatus og
derudover ikke var særlig veludrustet militært.
Krigens udfald kunne også være en ulempe, lige så vel som det kunne være en fordel. – er også
beskrevet her under.
Samarbejdspolitikken gjorde at den danske pressefrihed var meget begrænset. Man kunne
eksempelvis ikke udgive antityske artikler eller behandle andet materiale der omhandlede
værnemagten.
Selvom den danske tredeling fungerede som hidtil, havde den sine begrænsninger og var tiltider
præget af den tyske værnemagts indblandning.
Fordele for Tyskland:
Først og fremmest var det en fordel for tyskland at samarbejde med Danmark idet, at det var i tysk
interesse at komme roligt og uproblematisk gennem Danmark til deres egentlige mål Norge og
Sverige (norske fjorde var en god placering af base for ubådsfremstød i Nordatlanten og malm fra
Sverige).
Samarbejdet betød at det var relativt billigt at komme ind i Danmark. I og med man ikke skulle
spilde militære ressourcer. Det var også billigt at opholde sig i landet, da man kun behøvede at
indsætte få tyske tropper.
43
42
http://www.studieportalen.dk/Opgaver/Samarbejdspolitikken-4939.aspx. den
43
Samarbejde og modstand under besættelsen, 2. Oplag 2002, Hans Kirchhof, Odense Universitetsforlag, Side 66.
SSO Dansk – Tysk samarbejde under 2. Verdens krig
Historie B 2. B, HF Kursist nr.:[fjernet]
18
Herudover havde forholdene i Danmark en propagandaværdi for Tyskland. ˶ Forholdene viser i
Danmarks tilfælde, at der, hvor omstændighederne tillader det, i et af Tyskland besat land kan
bevares livs- og forfatningsforhold, der ligefrem kan betegnes som svarende til fredsforhold.”
44
Endvidere havde man mulighed for at udnytte det besatte lands produktionsapparat.
Tyskland havde ved besættelsen også sikret en potentiel krigsfront. Geografisk godt i forhold til
England.
Handlen med Danmark holdes åben.
Ulemper for Tyskland
Disse er ret få, men det må ses som en ulempe at man ved samarbejdspolitikken har en mindre grad
af kontrol med landet jf. hvis man havde udført en militær besættelse og haft landet under total Tysk
kontrol. Der er dog bare en fordel ved ulempen fordi Tyskland til enhver tid, kunne trække sig ud af
samarbejdet. Men her har man fra tysk side opvejet og prioriteret.
Konsekvenser af den tyske okkupering
Graden af den tyske okkupering i både Danmark og resten af verdenen, var meget individuel og
afhang langt hen af vejen, af en række udefrakommende eller uden for beslutningskompetente
faktorer. Både geografisk beliggenhed, landets økonomi på besættelsestidspunktet, militær størrelse
og slagkraft, tyske ekspansionsplaner, alliancer mm. Det individuelle lands reaktion på angrebet var
således også underlagt forbehold for disse. Dette var selvfølgelig også grundlaget for hvorvidt, der
var mulighed for en fredsbesættelse eller en militærbesættelses. Den dansk – tyske
samarbejdspolitik var i høj grad et særtilfælde fordi det lige så meget afhang af den tyske
værnemagts temperament og den modtagelse det fik. Altså en kombination af mange faktorer,
hvoraf de fleste var tysk bestemte.
45
44
Citat fra tysk presse, marts 1943. Danmark fra oldtid til nutid, 1. Oplag, Carl-Johan Bryld og Munkegaard, Side 214.
45
Det tredje rige, Peter Frederiksen, SYSTIME, 2009, Side 99 -103.
SSO Dansk – Tysk samarbejde under 2. Verdens krig
Historie B 2. B, HF Kursist nr.:[fjernet]
19
Danmark i forhold til andre besatte lande
Man kan sige at det var held i uheld at Danmark geografisk ligger placeret hvor det gør og at det
ikke har voldsomme råvarer værdier. Som tidligere beskrevet var landet ikke mål for nogen specifik
tysk interesse. Danmark var en bro til Norge og Sverige, og det var derfor ikke i tysk interesse at
spilde ressourcer på en militærbesættelse. Danmark var heller ikke på nogen måde en potentiel
fjende, idet landet ikke var tilknyttet alliancer eller selv havde et truende forsvar.
Samarbejdspolitikken havde stor betydning for livet under besættelsen. Selvom befolkningen på
mange områder blev begrænset, kunne bl.a. det sociale liv forsætte næsten som hidtil. Det flestes liv
blev påvirket, men det var minimalt i forhold til de omvæltninger, mange andre tysk besatte lande
blev udsat for.
46
Danmark var det eneste land tyskerne havde okkuperet, hvor jødeforfølgelserne (i
første omgang) ikke blev sat iværksat. Først efter samarbejdspolitikken sammenbrud blev
jødeforfølgelsen for alvor en realitet i Danmark. Inden sammenbruddet havde samarbejdspolitikken
dog været med til at etablere et ganske godt kommunikationssystem, som betød at
rigsbefuldmægtige Werner Best havde kendskab til aktionen. På den måde kunne lade oplysningen
slippe ud og dermed nåede langt de fleste danske jøder at flygte eller søge skjul. Den mulighed
havde ingen andre besatte lande.
47
Gestapo blev indsat i langt de fleste lande som Tyskland besatte. Stort set alle steder havde Gestapo
funktion som det besatte lands ”politi”, men stod primært for at tilfangetagelse, tortur mm., af folk
som modarbejdede eller kritiserede værnemagten. Det samme skete i Danmark, men i forhold til
samarbejdspolitikken var Gestapos opgaver minimale og mere traditionelle.
48
Selvom Danmark også blev ramt økonomisk og handelsmæssigt under besættelsen, var det uden
sammenligning til andre lande, som mere eller mindre blev afskåret fra resten af det internationale
marked under deres besættelsestid.
Der findes mange eksempler, også flere af de tidligere refererede fordele i denne opgave, kan
bruges kom konsekvenser i forhold til andre lande.
46
Danmark fra oldtid til nutid, 1. Oplag, Carl-Johan Bryld og Munkegaard, Side 215 – 217.
47
Danmark fra oldtid til nutid, 1. Oplag, Carl-Johan Bryld og Munkegaard, Side 221.
48
http://www.historie-online.dk/nyt/bogfeature/gestapo.htm. Den
SSO Dansk – Tysk samarbejde under 2. Verdens krig
Historie B 2. B, HF Kursist nr.:[fjernet]
20
De enkelte landes historie holdt op mod Danmarks, viser at selvom danskerne på mange måder
måtte gå på kompromis, hvad enten det har været med god vilje eller ej, er en af de (hvis ikke DET)
land(e) der er kommet sikres gennem besættelsen. Både billigst, med laveste tab af menneskeliv,
med bedste levevilkår osv.
Tilbage er spørgsmålet om hvor lang man moralsk set bør gå, for at opnå dette.
SSO Dansk – Tysk samarbejde under 2. Verdens krig
Historie B 2. B, HF Kursist nr.:[fjernet]
21
Konklusion:
Samarbejdspolitikken har vist sig at være et væsentligt omdrejningspunkt, i den danske besættelses
historie. Den var med til at sikre Danmarks officielle neutralitet og dets politiske system. Selvom
regeringen i mange tilfælde, var tvunget til at gå på kompromis med nationens grund principper og
sågar grundloven, var det en overlevelsesmetode der viste sig at bærer frugt. Dette var muligt fordi
der generelt var enighed og opbakning blandt befolkningen. Det var næsten som om, at den danske
regering og befolkningen var hemmelige sammensvorne. For selvom alle, næsten uden undtagelse
følte det samme, var det ikke altid muligt at handle derefter og dette styrkede båndet mellem dem.
Det gode forhold Danmark og besættelsesmagten i mellem, skyldtes først og fremmest at Tyskland
ikke havde nogen egentlig interesse i en militærbesættelse af landet. Danmark var ikke det egentlige
mål og det ville være spild af kræfter, at sætte en større militær indsats ind mod en så lille og ufarlig
nation. Ydermere havde samarbejdet med Danmark en propagandaværdi der var vigtig på den tyske
hjemmefront.
Danmark har i mange generationer haft en udenrigspolitisk tradition, kaldet neutralitetspolitik og
det var den form for udenrigspolitik man udviste overfor Tyskland i 1940. Det en måde at forholde
sig passivt, uprovokerende og ubemærket overfor supermagterne på og det man havde gode
erfaringer med fra 1. Verdenskrig. Fordi Danmark allerede var blevet afvist i forhold til en alliance
med de store Skandinaviske lande, var kapitulation det eneste alternativ til at se Tyskland i øjnene
alene. Det var en kombination af dette og overstående, der førte til samarbejdspolitikken.
Officielt var den danske holdningen at modvilligt man havde accepteret, den fredsbesættelse
Tyskland tilbød. Hvilket i realiteten var et meget generøst tilbud fra så stor en magt, der på et
øjeblik kunne ødelægge ubetydelige Danmark og underlægge dets folk nazismens ideologi. Derfor
gjaldt det også for Danmark om, hele tiden huske besættelsesmagten på alle de fordele, der var ved
samarbejdspolitikken. Denne var en hårfin balancegang, fordi Danmark havde så meget at tabe og
Tyskland så lidt. Trods al dette slap Danmark på bedst mulige vis, ud af en krig som kunne være
blevet katastrofal for landet. Det kan man i høj grad takke samarbejdsaftalen for.
Jeg tror det er umuligt at lave en general konklusion i spørgsmålet om, hvorvidt det var rigtig eller
forkert af Danmark at acceptere samarbejdspolitikken. Det er en individuel holdning og personligt
føler jeg mig splittet. Men jeg synes i hvert fald, at man i sin vurdering skal huske på den situation
regeringen stod i, alternativerne taget i betragtning.
SSO Dansk – Tysk samarbejde under 2. Verdens krig
Historie B 2. B, HF Kursist nr.:[fjernet]
22
English summery
This assignment is about the Danish-German Policy of Cooperation, which was an important tool
for Denmark’s survival as a nation, during the Second World War. The Policy of Cooperation is a
combination of Denmark's adjustment policies and negotiation techniques, and Germany's non-
hostility. Denmark had already before the occupation, requested for a possible alliance between the
Scandinavian countries, but the answer had been no. The Germans had no specific interest in
Denmark. Their real targets were the coasts of Norway and iron ore from Sweden. Crossing
Denmark was just the easiest way to get there, so it would had been a waste of resource to put lager
military action against such a small and weak country as Denmark. There were a general support
concerning the agreement in the Danish population and the good relationship had an important
propaganda value back home in Germany. Therefore it was beneficial to both countries, to create a
form of cooperation. In the assignment I review the Policy of Cooperation’s origin, explaining its
rationale and highlight the official Danish interest.
SSO Dansk – Tysk samarbejde under 2. Verdens krig
Historie B 2. B, HF Kursist nr.:[fjernet]
23
Litteraturliste
• Branner, Hans – Det Ny Europa - International politik i forandring – Columbus, 2005
• Bryld, Carl-Johan – Danmark fra oldtid til nutid – Munksgaard 1997 (Jeg har dog kun
enkelte kopier fra denne)
• Frederiksen, Peter – Det tredje rige – Fællesskab og forbrydelser – SYSTIME, 2009
• Kirchhoff, Hans – Samarbejde og modstand under besættelsen – En politisk historie – Odense
Universitetsforlag, 2002
• Lidegaard, Bo – Kampen om Danmark – – Gyldendal, 2005
• Den danske samarbejdspolitik under 2. Verdenskrig, SSO af Nicholas Bay Uldbjerg,
http://www.studieportalen.dk/Opgaver/Den-danske-samarbejdspolitik-under-2-verdenskrig-
10946.aspx, Side 6. – d.
• http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/tysk-memorandum-til-den-
danske-og-den-norske-regering-9-april-1940/ Den
• http://danmarkshistorien.dk/perioder/besaettelsestiden-1940-45/samlingsregeringen-og-det-
aktivistiske-samarbejde/ Den
• http://da.wikipedia.org/wiki/Bes%C3%A6ttelsen Den
• http://magasineteuropa.dk/?p=298 Den
• http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2009/NR043.pdf -VIA -
http://da.wikipedia.org/wiki/Danmarks_%C3%B8konomi#cite_note-2 Den
• http://da.wikipedia.org/wiki/Bes%C3%A6ttelsen#.C3.98konomi Den
• http://www.syntetisktale.dk/pdf/hit_med_historien_9.pdf Den
