Indholdsfortegnelse

Indledning ....................................................................................................................................................... 2

Danmark bliver besat .................................................................................................................................. 2

Folkestrejken i 1944 ..................................................................................................................................... 6

Befrielsen af Danmark og tiden umiddelbart efter ............................................................................... 7

Morten Nielsen og digtanalyse ................................................................................................................... 7

Litteraturliste .............................................................................................................................................. 11

Bilag 1 ........................................................................................................................................................... 12

Indledning

Under besættelsestiden havde modstandsbevægelser og sabotage en stor indflydelse. De blev dog

sat i et dårligt lys, fordi de netop var en trussel for den tyske værnemagt i Danmark. Derfor kan det

være svært at vide, hvordan de arbejdede og hvilke konsekvenser det fik. Morten Nielsen var en

Danmark bliver besat

Den 9. april 1940 klokken 4 om morgenen, angreb tyske væbnede styrker Danmark. De tyske solda-

ter gik over den danske grænse, ved Kruså, og de blev landsat i flere byer som blandt andet Køben-

havn og Aalborg. I løbet af dagen, var Danmark besat af Tyskland. I Danmark havde man modtaget

varsler fra den danske marineattache F.H. Kjølsen, som befandt sig i Berlin, men den socialdemo-

kratiske regering indkaldte ingen reserver, og valgte at affinde sig med den tyske besættelse, uden

nogen form for protest. Over radioen oplyste Kong Christian den 10, den danske befolkning til at

tage en ”rolig og behersket holdning, og udvise fuldt ud korrekt og værdig optræden”

.

telefonkabler blev klippet over, og der blev rettet løbesedler direkte mod tyskerne. Men på dette

tidspunkt var der endnu ikke opstået nogle modstandsgrupper, og der skete kun enkelte aktioner.

Det var de fleste danskere, på nær de danske nazister, som håbede på at tyskerne kunne blive smidt

Morgenavisen jyllandsposten, artikel

ud, og Danmark igen kunne blive et selvstændigt land. Men der var ikke mange danskere, der troe-

de på at det var muligt at gøre modstand. I Danmark havde man ingen våben, og man havde ikke

nogen erfaring i at føre krig. Da tyskerne havde magten over det meste Europa, troede de fleste dan-

skere at tyskerne havde vundet krigen, og at Danmark ville være besat i mange år. Men danskerne

se modstandsgrupper var dannet af den politiske yderfløj, som ikke syntes om regeringens samar-

bejde med Tyskland. De fleste som gik ind i modstandsarbejdet, var unge mennesker. Man vidste

nemlig at det i sidste ende kunne koste livet at sætte sig op mod tyskerne, og hvis man havde kone

og børn, var det for mange meget svært at sige ja. Modstandsfolkene vidste dog godt, at de ikke

kunne vinde over tyskerne med deres egen hjælp. Men de mente, at man ikke kunne se passivt til,

alt imens russere, briterne og amerikanere døde for frihed.

Noget af det første som de danske modstandsgrupper gik i gang med, var at skrive illegale blade.

Dette var en form for modstand, da de danske aviser ikke måtte skrive hvad det havde lyst til. De

måtte ikke skrive om hvad der skete i Danmark, og alt hvad der blev udgivet i bøger og aviser skul-

le godkendes af tyskerne. Dette betød at danskerne gerne ville vide noget mere end hvad der stod i

som arbejdede for tyskerne. I 1942 sendte det kommunistiske parti beskrivelser ud til de danske

arbejdspladser om, hvordan man kunne lave en brandbombe. Besættelsesmagten krævede en større

indsats mod sabotagen, og politiet måtte derfor prøve på at opklare hvem der stod bag. Den 2. Sep-

tember 1942 holdt statsminister Vilhelm Buhl en tale i radioen. Statsministeren gik ind for at sam-

arbejde med tyskerne, og udtalte derfor at det var strafbart ikke angive sabotører. Allerede få dage

befrielsen 1945 modstaden - hjemmeside

Knudsen, 2009 S. 32

efter talte den danske politikere Christmas Møller til danskerne via BBC, hvor han opfordrede dem

til at støtte sabotage. Han var blevet tvunget til at træde ud af regeringen, fordi tyskerne gjorde krav

om at alle danske kommunister skulle arresteres. Christmas Møller, blev derfor nødsagt til at flygte

til England hvor fra han kæmpede for et frit Danmark.

Speciel Operations Executive (SOE)

ter, blev nedkastet natten mellem den 16 og 17 februar fra en engelsk maskine. Deres mission var at

I august 1943, opstod der protester rundt omkring i Danmark. En største del af landets befolkning

gik i protest, på grund af tyskernes krav om at styre landet. Dette resulterede i at tyskerne krævede

at det var dem, der skulle sørge for ro og orden i Danmark. Dette satte for alvor gang i protesterne

pressesecensur, og dødstraf for sabotage. Det var ikke alle kravende der var nye. Der havde hele

tiden været krav om at alt skulle gennemlæses af tyskerne, før det kom ud i offentligheden, og der

havde altid været forbud mod strejker. Men strejker var nu blevet en måde at gøre modstand på.

Afleveringer af våben skyldtes at, besættelsesmagten nu også kunne få modstand, ved at bruge de

Christensen, 2004 S.52

Christensen, 2004 S. 51 – 52

Knudsen, 2009 S. 35

våben som blev kastet ned til modstandsgrupperne. Da disse krav blev fortalt til den danske regerin-

gen, nægtede de. Dette skete fordi at holdningen, til tyskerne nu blev mere og mere negativ, fordi

folk fulgte med i at de allierede kæmpede hårdt mod tyskerne, og folk var sikre på at krigen snart

var forbi. Men tyskerne accepterede ikke et nej, og den 29. August, klokken 4 om morgenen angreb

De første Nedkastninger i Danmark

Flemming Junker. Godsejeren skulle finde folk på egnen, som kunne danne en modtagergruppe.

et godt bånd til alle på egen. En anden fordel var at han normalt kørte rundt og opkøbte gamle møb-

ler, og derfor ville ingen vække mistanke til om han samtidig med kørte rundt med våben. Marius

samlede en gruppe som skulle stå for nedkastningerne, og som turde at opbevare våben til de skulle

Gruppen blev taget til fange og blev den 29. Juni 1944 henrettet. I efteråret 1943, gik de danske

alle mulige kræfter bruges. Det var først efter invasionen, at nedkastningerne fandt sted igen. Her

var målet Berlin, og Danmark skulle du modtage våben så de allierede kunne gå imod tyskerne.

Straf og livet i fængslet

Man ved ikke så meget om, hvad der egentlig fandt sted i fængslerne. Vi ved kun, hvad vi ved fra

folk som selv var indsat og som, kan berette om livet. Ud fra et brev som en kommunistisk sabotør

film, Hvidstensgruppen. & Knudsen, 2009 S. 36-37

skrev til sin mor, ved man at livet i fængslet ikke var særlig rart. De kunne nemt sidde uden mad og

drikke i 12-16 timer, og under forhørene kunne de være sikre på at få tæsk. Vi ved også fra brevet at

der hele tiden var tyske vagter, som gik på gangen og holdt øje med fangerne. Man ved ikke særlig

mange ting om hvad der fandt sted i fængslerne, men en ting er sikkert er at det ikke har været

det hele er sandheden, men i brevet, fremstår det ikke på nogen positiv måde, og derfor regner jeg

med at kilden taler sandt. Brevet er skrevet, mens personen sad i fængsel, og derfor kan jeg vurdere,

at det ikke er skrevet, som han nu husker at det er sket.

Der kan godt være en tendens til, at personen i brevet, taler negativt om tyskerne. De fremstår ikke

på nogen god måde, men ud fra andre beretninger og bøger ved vi også at tyskerne ikke var særlig

rare mod dem der var i fængsel. Jeg vurdere derfor kilden til at være brugbar, til at fortælle noget

om livet i fængslet. Men det har selvfølgelig været forskelligt hvordan, det har været i de forskellige

fængsler, rundt omkring. (se brev, som bilag 1)

Folkestrejken i 1944

orden i Danmark, og danskerne fik at vide at de ville blive skudt, hvis de samles flere end fem per-

for at stoppe disse. Men frihedsrådet, som kæmpede for et frit Danmark, mente de modsatte og op-

fordrede danskerne til at forsætte strejken. Strejken gjorde at spærretiden blev ophævet, og at

Schalburgkorpset blev fjernet. Dette korps stod for henrettelser og hævn mod modstandsbevægelsen

i Danmark. Efter denne strejke blev der derfor ikke henrettet flere danske modstandsmænd.

Knudesen, 2009 S.51

Befrielsen af Danmark og tiden umiddelbart efter

Den 4. maj 1945 kl. 20.30, overgav tyskerne sig. Allerede to timer senere fik danskerne den glæde-

lige nyhed, over radioen. Speakeren på BBC, var i gang med en nyhedsudsendelse, denne blev af-

brudt, og efter få minutter blev der sagt ”I dette øjeblik meddeles det, at Montgomery har oplyst, at

udsatte Rusland, Bornholm for et luftangreb den 8. Maj, for at få tyskerne helt ud af landet.

Allerede den 5 maj, opfordrede frihedsrådet til ro og orden. De ville tage sagen i egen hånd, og

sørge for at landsforrædere blev straffet. Ca. 21000 som enten var medlemmer af nazistiske organi-

sationer, havde været i tysk tjeneste, tyske krigsforbrydere, stikkere, værnemagere og tyskerpiger,

blev kørt til skoler, fængsler og hospitaler indtil de blev stillet for en dommer. Mange blev hurtigt

sluppet fri, og en tredjedel blev dømt. Den samme dag blev en ny regering udnævnt, og hurtigt blev

der lavet en masse love. Regeringen bestod af ministre fra modstandsbevægelsen og fra politiske

partier som havde samarbejdet med tyskerne. En af de første love der blev indført var, at dødstaffen

skulle indføres igen. Dette skete fordi man mente, at landsforrædere skulle straffes. Allerede i be-

gyndelsen af juli, blev de første dømt, og den første henrettelse fandt sted den 5. Januar 1946, og

mønstre et flertal og derfor var det venstre der dannede regeringen med Knud Kristensen som

Morten Nielsen var en dansk digter. Han var født d. 3. januar 1922, og døde d. 30. august 1944.

Dødsårsagen er stadigvæk uvis, men den officielle forklaring er, at han døde under en vådeskuds-

Knudsen, 2009 S.60

Knudsen, 2009 S.64

ulykke under en våbentransport, kun 22 år gammel. Morten Nielsen var modstandsmand under be-

sættelsestiden. Her hjalp han med at trykke illegale blade, og planlægge flugtruter til Sverige. Niel-

sen fik kun udgivet en digtsamling inden sin død. Men nåede alligevel at blive en sin generations

største digtere.

Digtet ”Skæbne” handler om en dreng der bliver mobbet, og hvordan hans vrede til sidst bryder løs.

Mobning gør at han for brug for at få hævn, og derfor bliver han nazist. Titlen skæbne hænger godt

sammen med, hvordan man ikke selv bestemmer sin skæbne, men at man bliver påvirket af sit mil-

jø, og det er grunden til at han ender som han gør. Digtet har både episke træk og lyriske træk. Dig-

tet fortæller en historie, men det har også lyriske træk, da der beskrives en stemnings og følelsesla-

det situation. I Digtet er der en lyrisk jeg fortæller, som fortæller til Tykke, eller til læseren.

Tykke, er en dreng som er blevet mobbet igennem hele hans skoletid. Han er Svedig, fed og dum

(vers. 2 strofe 1). Noget tyder på at mobningen har gjort at tykke har været meget ensom.

”Du sad på den forreste bænk…græd ikke, nej glo glo glo” Han har været meget ensom, eftersom

Tykke føler er helt normal, intet menneske kan klare at blive underkastede af andre hele livet. Det

hvirvlede ud i det blå” disse lyse stemmer, er drenge stemmer som endnu ikke er gået i overgang,

derfor må man formode at Tykke ikke er særlig gammel på dette tidspunkt. På et andet tidspunkt i

teksten får vi direkte at vide at Tykke er 15 år. ”Og da det omsider blev forår for os, der var femten

år”. Strofe 4 og 5 handler om da han slutter sig til Nazisterne. Vi ved at han slutter sig til nazisterne

denstoredanske.dk, opslag: Morten Nielsen

fordi Nielsen skriver ”Nu går du med skrårem og støvler på” og dette var et kendetegn på nazister-

ne.

Diget er let at læse, da der bruges et meget enkelt sprog. Selvom diget er kort, får vi en meget detal-

jeret beskrivelse, fordi der bliver brugt rigtig mange tillægsord, som gør at sætningerne kommer til

danner disse onde mennesker.

Digtet ”Døden” er et lyrisk digt. I digtet er der 5 strofer med 4 vers i hver. Men i modsætning til

alvorligt. Digtet er skrevet i 1 person, altså med en første persons fortæller. Det er Morten Nielsen

som selv fortæller om hans egne opfattelser og egne erindringer.

De to første strofer, i digtet fortæller det lyriske jeg, om den død som han kendte til før. Her var

det en ganske normal ting, og noget som skulle ske for alle, når man blev syg eller andet. Her var

det ikke naturligt at en person blev dræbt. Eftersom Morten Nielsen var modstandsmand, må man

konkludere ud fra linjen ”Aldrig som en kulde ved en fremmed hånd” at der her er tale om en frem-

modstandsmand. Nu hvor han kender døden ved han også at den er der hver eneste dag. Nielsen

Ud fra disse digte kan man sætte sig ind i, hvordan det har været under krigen. Ud fra ”Skæbne kan

man nemmere forstå, de mennesker der var nazister. Både fordi der nok for det meste har været en

grund, som had. I digtet er tykke blevet mobbet hele sin barndom, og derfor har han fået skabt et

had til andre mennesker. I digtet ”Døden”, kan man sætte sig ind i hvordan det var, at gå med en