2.c
1
Fjerritslev gymnasium
Indholdsfortegnelse
Indledning……………………………………………………………………………1
Præsentation af forfatter og roman…………………………………………………..1
Analyse………………………………………………………………………………3
Personkarakteristik………………………………………………………3
Temaer……………………………………………………………………………….4
Kamp for friheden……………………………………………………….4
Kærlighed og venskab…………………………………………………...6
Perspektivering………………………………………………………………………7
Konklusion…………………………………………………………………………...8
2.c
2
Fjerritslev gymnasium
Indledning
”Først så tager vi Göring i hans fede ben
Derpå tager vi Goebbels og slår ham med en sten.”
1
Kærlighed, venskab og modstandskamp er nogle af de temaer der bliver lagt størst vægt på i
”Drengene fra Sankt Petri”, skrevet af Bjarne Reuter i 1991. Hans bog om de tapre
gymnasiedrenge er blevet et hit i, især, de danske folkeskoler. Bjarne Reuter er bl.a. også manden
bag populære bøger som ”Zappa” og ”Busters Verden”.
I denne bog har Bjarne Reuter virkelig formået at gengive hverdagen for en familie og en flok unge
midt under besættelsen. Vi får masser af detaljer om den meget indskrænkede frihed og Sankt Petri
gruppens kamp for at tilbageerobre den.
Med udgangspunkt i bogen, ”Drengene fra Sankt Petri”, har jeg derfor udarbejdet følgende
problemformulering:
Jeg vil redegøre for hvad/hvem drengene fra Sankt Petri var og hvad de foretog sig under
besættelsen. Dernæst vil jeg analysere på, hvad drengene fra Sankt Petris reelle indflydelse var, på
besættelsestidens Danmark, og om modstandsbevægelsen gjorde en forskel. Til sidst vil jeg
sammenligne og perspektivere gruppen til andre modstandsgrupper der var i Danmark under
besættelsestiden, samt diskutere om bogen afspejler modstandsgrupperne korrekt.
Præsentation af forfatter og roman
Bjarne Reuter blev født den 29. april 1950 i Brønshøj. I 1975 blev han uddannet lærer ved Blågårds
Seminarium og udgav samme år sin første roman, ”Kidnapning”.
Populær og mest læste forfatter i Danmark, er 2 ting Bjarne Reuter kan bryste sig af. Hans talent er
stort, hvilket betyder at han har skrevet bøger for folk i alle aldre, og i alt er det blevet til omkring
70, siden debuten i 1975
2
.
Mange af hans bøger er inspireret af hans eget liv og barndom, som f.eks. bogen om, ”Busters
1
Reuter, Bjarne, ”Drengene fra Sankt Petri”, Gyldendal, 1991, side 7
2
www.forfatterweb.dk
2.c
3
Fjerritslev gymnasium
Verden”, som finder sted i Brønshøj, hvor Bjarne Reuter selv havde sin opvækst. I løbet af årene er
”Busters Verden”, samt mange andre af Bjarne Reuters populære bøger, blevet filmatiseret, og også
disse har nydt stor succes, især blandt det unge publikum.
”Drengene fra Sankt Petri”(1991) er en af Bjarne Reuters meget populære bøger.
Romanen handler om en gruppe unge gymnasieelever, som sætter sig for at lave en
modstandsgruppe og kæmpe mod den tyske værnemagt. Vi følger denne gruppe fra sommeren 1942
til vinteren 1942, hvor de hele tiden bliver modigere og går fra at stjæle tyske nummerplader, til at
sprænge toge i luften.
I bogen får vi ikke noget navn på, hvor det hele foregår, dog ved vi at byen ligger ved fjorden og
der er en lufthavn, samt togskinner i nærheden. Bogen er baseret på den rigtige modstandsgruppe,
Churchill gruppen, som havde hjemme i Aalborg
3
, så vi må formode at dette også er byen,
drengene fra Sankt Petri, har hjemme i.
Igennem hele bogen stifter vi bekendtskab med en masse ting der var kendetegnene under
besættelsen og resten af 2 verdenskrig. Jødeudryddelse, koncentrationslejre og gestapo
4
er bare
nogle af de få historiske facts vi støder på igennem bogen. Vi hører om de danske forrædere der
skifter side og hjælper tyskerne, da de er overbeviste om at tyskerne er kommet for at blive. Flere
gange igennem bogen stifter Sankt Petri gruppen bekendtskab med disse nazisympatisører, som gør
livet surt for dem. F.eks. da en af gruppens medlemmer er blevet skudt i skulderen under et attentat,
og gruppen herefter opsøger en læge de kender i byen: ”han er ikke … en af mine patienter. Hvad
mener de? Spurgte Gunnar. Jeg mener præcist det, jeg siger …” Senere i samtalen, efter at gruppen
har truet lægen til at hjælpe deres skudte kammerat, siger lægen at værnemagten nok skal give ham
oprejsning: ”Hvis de så meget som mæler et ord om dette her, stønnede Gunnar, så er de en død
mand.”
5
Her hører vi hvordan gruppen ikke bare må kæmpe mod tyskerne, men også danske
sympatisører, der er gået over på værnemagtens side.
Resten af danskerne hader også tyskerne, men har accepteret deres tilstedeværelse og lever deres liv
efter tyskernes præmisser. Dette er selvfølgelig en subjektiv fortælling, da bogen er skrevet af en
person, men dette kommer ikke til udtryk i teksten, da man hurtigt fornemmer at Bjarne Reuter
forsøger at holde sig anonym, ved at fortælle den virkelige historie, som bogen er baseret på, nemlig
historien om Churchill gruppen.
3
Pedersen, Knud, ”Churchill klubben”, net-bog-klubben, 1999
4
Reuter, Bjarne, ”Drengene fra Sankt Petri”, kapitel 11, side 91
5
Reuter, Bjarne, ”Drengene fra Sankt Petri”, kapitel 12, side 115
2.c
4
Fjerritslev gymnasium
Analyse
Denne roman er skønlitteratur, men med glimt af faglitteratur. Bogen om drengene fra Sankt Petri
er baseret på de aktiviteter og episoder man kender om Churchill klubben, altså historiske facts.
Fakta er grundideen i alle faglitterære bøger, og derfor kommer det også lidt til udtryk i denne bog
selvom alt andet, som inde monolog, personernes følelser osv. er opdigtede og derfor er et
kendetegn på skønlitteratur. Skønlitteraturen har en frihed der gør bøger spændende og nuancerede,
mens faglitteratur skal holde sig til kendsgerninger.
Vi bevæger os over en periode på et halvt år, fra sommeren 1942 til vinteren 1942, altså ca. 3 år
efter Tyskland startede 2. Verdenskrig og ca. 2 år efter Danmark blev invaderet
6
. Vi befinder os,
som tidligere nævnt, ved fjorden. Før krigens var byen kendt for 2 ting: ”Fjorden og
arbejdsløsheden. Fjorden kan de ikke tage og arbejdsløsheden har de afskaffet.”
7
I bogen er der 2 forskellige klassesamfund, arbejderklassen og de intellektuelle. Luffe og Otto høre
til arbejderklassen, men Søren, og til dels Gunnar og Lars, hører til de intellektuelle.
Personkarakteristik
Hovedpersonen i bogen, og personen vi ser hele historien igennem, er Lars Balstrup. Lars er
lillebror til Gunnar Balstrup, som er lederen i Sankt Petri gruppen. Lars er den yngste i gruppen,
omkring 17-18 år. Han går i 1g. Han og broderen bor hjemme i præstegården, hvor faderen er
provst i Sankt Petri kirken. Dette er også grunden til at gruppens hovedkvarter er placeret i kirkens
tårn. igennem bogen hører vi hvordan Lars ser meget op til sin storebror, og beskriver ham som
noget uskyldigt med englevinger: ”Store, højtidelige Gunnarmand, der efter sommerferien er
senior, tredje g’er, en naturlig leder, den fødte autoritet, en ren engel”.
8
I det gamle testamente er englen et væsen der udfører tjenester for gud, en slags stedfortræder. Han
er en budbringer og de frommes beskytter. Jesus om man vil. Dette hænger sammen med at Lars har
to profiler. Et janushoved
9
. Angsten og vovemodet: ”Det irriterede Lars, men bag ved irritationen
lå frygten, den unavngivne angst. En slags samvittighedsnag han ikke kunne afgøre berettigelsen af.
Men også en angst for, hvad det hele kunne udvikle sig til”.
10
Kærligheden og hadet:”Judas.
6
Bjerg, Hans Chr., ”Medgang og modstand”, Landsforeningen værn om Danmark, 1997, side 3
7
Reuter, Bjarne, ”Drengene fra Sankt Petri”, kapitel 1, side 16
8
Reuter, Bjarne, ”Drengene fra Sankt Petri”, kapitel 1, side 8
9
Reuter, Bjarne, ”Drengene fra Sankt Petri”, kapitel 17, side 143
10
Reuter, Bjarne, ”Drengene fra Sankt Petri”, kapitel 11, side 93
2.c
5
Fjerritslev gymnasium
Forræderen. Først tager vi Gunnars kæreste, så sladre vi om Otto. Løgn over løgn.
11
Her hører vi
hvordan Lars hader sig selv, fordi han er forelsket i Gunnars kæreste. Gunnar, englen, Lars’
beskytter, ham der aldrig må ske noget med, har Lars forrådt: ”Nu vil damen pludselig vente … og
dér står Gunnar … Lars gik hen til døren og så indgående på hånden, der vippede håndtaget ned.
Judas, sagde den lille mand i hans baghoved.”
12
Gunnar Balstrup starter Sankt Petri gruppen, sammen med hans ven Søren. Gunnar spiller en stor
rolle i bogen da han er lederen og igangsætteren. Ham alle de andre ser op til. Han er kærester med
Irene, som hans lillebror Lars også er hemmeligt forelsket i.
Søren, Åge og Luffe er tre af de øvrige medlemmer af Sankt Petri gruppen. Søren forlader gruppen
da de begynder at lave mere alvorlig sabotage, og man hører næsten ikke mere til ham. Luffe er
gruppens fysiker og matematikker, han udregner og planlægger alle gruppens aktiviteter sammen
med Gunnar, og da hans far er togfører i DSB har han gode forbindelser. Åge bliver medlem af
gruppen sidst i bogen, da de skal bruge en ekstra mand efter søren forlader dem.
Den sidste mand i gruppen er Otto Hvidemann. Han har en lidt større betydning for bogen sammen
med brødrene Balstrup. Otto bliver Lars’ bedste ven, og er samtidigt gruppens skarpskytte når det
gælder skydevåben. Ottos far blev dræbt i den spanske borgerkrig, hvor han var draget ned for at
kæmpe mod Franco. Otto’ mor er feltmadras
13
, hvilket forklarer hvorfor Otto har et ekstra stort had.
I sidste ende er han den eneste der ikke bliver taget til fange af tyskerne.
Temaer
For at finde bogens budskab vil jeg gennem bogens temaer diskutere, samt inddrage relevante
analyser, for at få en bedre forståelse.
Kamp for friheden
Sankt Petri gruppen er baseret på den meget kendte modstandsgruppe Churchill-klubben. I bogen
kan moderen ikke forstå, hvorfor modstandsgrupperne ikke bare kan droppe det, men hertil svare
11
Reuter, Bjarne, ”Drengene fra Sankt Petri”, kapitel 16, 139
12
Reuter, Bjarne, ”Drengene fra Sankt Petri”, kapitel 10, 79
13
Reuter, Bjarne, ”Drengene fra Sankt Petri”, kapitel 15, 132
2.c
6
Fjerritslev gymnasium
Lars: ”Nogen skal begynde”
14
. Dette er en sætning der virkelig beskriver modstandsgruppernes
mentalitet, både den fiktive i bogen og den rigtige gruppe, som bogen er baseret på. Det afgørende
spørgsmål er bare, om det overhovedet hjalp at nogen prøvede at gøre noget.
I bogen udfører gruppen 3 store attentater. Først brænder de en barak ned, hvilket skaber nogle
overskrifter i aviserne. Herefter stjæler de sprængstoffer, samtidigt med at de kommer i ildkamp og
dræber mange tyskere. Til sidst skulle det største attentat udføres, hvor de ville sprænge et tog der
transporterede våben og kampvogne til tyskerne. Her bliver de dog fanget.
Ser man på fakta fik Sankt Petri gruppen nærmest intet ud af deres modstand, udover at irritere
tyskerne og skabe meget opmærksomhed på sig selv. Tyskerne var selvfølgelig nødt til at reagere på
sabotagen, men fik vendt befolkningen mod modstandsgruppen i stedet for dem selv, ved at give
dem skylden for de ting tyskerne blev nødt til at gøre, for at stoppe dem. På den anden side skaber
Sankt Petri gruppen en tro på sig selv, de er stolte over at kæmpe for deres land: ”Kæmp for alt
hvad du har kært, dø om så det gælder, sagde han lavmælt og fastholdt blikket på Gunnar der så
væk”
15
. De håber at deres initiativ vil inspirere andre danskere.
Da bogen er baseret på Churchill klubben var det de samme holdninger, denne gruppe havde til
tingene. De var en flok unge gymnasieelever
16
der fik for meget af den tyske værnemagt. Som
afbilledet i bogen udførte de sabotage og hærværk, men blev hurtigt pågrebet.
Efter krigens afslutning udtalte den engelske General Montgomery at modstandsbevægelsen havde
været uovertruffen
17
, samtidigt med at den danske modstandsmand, Frode Jakobsen hyldede sine
medmodstandere.
Senere var der dog flere historikere, her i blandt Aage Trommer, der erklærede sig uenig i, at
modstandsbevægelsen havde haft den store betydning de var blevet tillagt. Han havde lavet
undersøgelser, ved hjælp af DSB’s togtabeller, for at finde ud af hvor stor militær betydning
jernbanesabotagen havde haft. Han konklusion var at de tyske toge kun havde haft mindre
forsinkelser pga. modstandsgruppernes sabotage, men ingen nævneværdige problemer. Aage
Trommer mener derfor at modstandsgruppernes betydning blev overvurderet.
18
Dette faldt naturligvis ikke i god jord hos de gamle modstandsfolk, men Frode Jakobsen har senere
14
Reuter, Bjarne, ”Drengene fra Sankt Petri”, kapitel 16, 139
15
Reuter, Bjarne, ”Drengene fra Sankt Petri”, kapitel 17, 145
16
Bjerg, Hans Chr., ”Medgang og modstand”, side 27
17
www.befrielsen1945.dk/temaer/efterkrigstiden
18
www.befrielsen1945.dk/temaer/efterkrigstiden
2.c
7
Fjerritslev gymnasium
udtalt at modstandsbevægelsens historiske rolle, snarere blev psykologisk, moralsk og politisk, frem
for militær.
Begge kan have ret i det de siger, og mange vil nok mene at sandheden er en blanding af de to
meninger. Tyskerne var så stor en magt, og Danmark så lille en prioritet for dem, at de par tusind
sabotage aktioner
19
modstandsgrupperne formåede at udrette fra 1942 til 1945, nok ikke har haft
den store betydning. Ser man på tiden efter krigen og analysere på fakta, kan der argumenteres
rigtig godt for Aage Trommer’ mening om modstandsbevægelsens betydning, men samtidig må
man indrømme, at der må være en grund til at der kom flere og flere modstandsfolk, og de skulle jo
bruge en eller anden grund til at blive ved, så mon ikke Frode Jakobsen har ret, når han udtaler at
det psykiske og mentale nok var det, modstandsfolkene skal høste mest ros for.
Kærlighed og venskab
Både bogens Sankt Petri gruppe og virkelighedens Churchill gruppe havde 2 brødre, som var
grundpillerne i fællesskabet
20
. To personer der vidste de kunne stole 100 procent på hinanden. Det
vigtigste af alt når man går ind i noget så seriøst som en modstandsgruppe. Som man kan læse i
romanen kom ikke hvem som helst med i disse grupper. For det meste var det venner man havde
haft i mange år, og derfor havde kendskab til. Andre personer, blev tjekket igennem og testet til det
yderste før de kunne blive en del af fællesskabet: ”Lars skreg. Følte et øjeblik, at øjenæblerne var
ved at falde ud. Som i en tåge så han Luffe og Søren. De gav sig god tid med splitten.”
21
I bogen udspiller der sig mange episoder der sætter stærke venskaber på prøve
22
.”Vi to er færdige,
Gunnar Balstrup, sagde han. Gunnar nikkede rolig”. Søren og Gunnar har været bedste venner
altid, men deres aktioner mod tyskerne sætter deres venskab på prøve når den ene er villig til at gå
længere end den anden. I sidste ende er der ingen anden udvej end at skilles.
Kærlighed spiller også en stor rolle på flere forskellige måder. Broder kærlighed, venskabs
kærlighed, men også den ægte vare. Kærlighed man vil omtale som forelskelse. Allerede i anslaget
ser man de to temaer opstillet på hver sin side, sabotage og kærlighed. De to har et parallelt
handlingsforløb, men sabotage/modstands delen fremstilles meget tydeligere, mens kærligheds
temaet holdes lidt i baggrunden, og først for alvor afsløres midt i bogen. ”Den anden hemmelighed
19
Bjerg, Hans Chr., ”Medgang og modstand”, side 27-28
20
Pedersen, Knud, ”Churchill klubben”, side 21
21
Reuter, Bjarne, “Drengene fra Sankt Petri”, kapitel 2, 20
22
Reuter, Bjarne, “Drengene fra Sankt Petri”, kapitel 13, 120
2.c
8
Fjerritslev gymnasium
skulle forblive hemmelig til evig tid”
23
og ”hvorfor bliver jeg altid ildrød i hovedet, bare fordi hun
beder mig om at tage sovsekanden?
24
”. Her hører vi Lars’ tanker, men tænker ikke videre over det,
da man som læse i denne del fokuseres mere på opstarten af modstandsgruppen. Først længere
hende forstår man at Lars rent faktisk er vild med Irene, som er Gunnars kæreste: ”Berøringen
føltes som et elektrisk stød
25
”. Først her får vi det direkte at vide.
Også Otto’ smertelige kærlighedstab af sin far og had-kærlighedsforhold til sin feltmadras af en
mor, er vigtigt, da det driver hans krigshandlinger.
Perspektivering
Bjarne Reuters roman ”Drengene fra Sankt Petri” er, som tidligere nævnt, baseret på den kendte
modstandsgruppe fra Aalborg, Churchill klubben. Churchill gruppen var selvfølgelig ikke den
eneste modstandsgruppe der var blevet oprettet, og stifterne af Churchill klubben havde faktisk
været med til at danne en modstandsgruppe i Odense, før de flyttede til Aalborg. Denne gruppe
kaldte sig selv Royal-Air-Force-klubben.
26
Disse 2 modstandsgrupper kan sammenlignes med
bogens modstandsgruppe, da disse to grupper er kendetegnede ved deres meget unge medlemmer
27
.
Mere kendte grupper der adskilte sig fra disse 2 ungdoms modstandsgrupper, var grupper som
Holger Danske, og Hvidstensgruppen
28
. Disse var dog først oprettet i 1943, efter Churchill klubbens
tilfangetagelse, og det er nok meget sandsynligt at disse unge gymnasieelever har været grunden til
at andre har taget initiativ. Hvidstensgruppen havde ca. 14-15 medlemmer, mens Holger Danske
gruppen talte over 300 medlemmer mod krigens slutning
29
.
De to store grupper adskiller sig fra bogen og Churchill klubben på forskellige måder, som måske
skal forklares med Churchill klubbens korte levetid, og derfor korte tid til at udvikle sig.
Holger Danske gruppen specialiserede sig i at likvidere stikkere, men havde også stor fokus på
sabotage. Holger Danske gruppen talte to meget berømte danske modstandsfolk, nemlig Flammen
23
Reuter, Bjarne, “Drengene fra Sankt Petri”, kapitel 1, 9
24
Reuter, Bjarne, “Drengene fra Sankt Petri”, kapitel 5, side 46
25
Reuter, Bjarne, “Drengene fra Sankt Petri”, kapitel 9, side 74
26
Pedersen, Knud, ”Churchill klubben”, side 15
27
Bjerg, Hans Chr., ”Medgang og modstand”, side 27
28
www.2verdenskrig.dk/
29
www.2verdenskrig.dk/
2.c
9
Fjerritslev gymnasium
og Citronen. Der er for nyligt lavet en film om dette makkerpar
30
.
Hvidstensgruppen havde et samarbejde med de britiske styrker, og modtog våben, ammunition og
sprængstoffer, som blev kastet ned med fly
31
.
Denne gruppes medlemmer var de første til at blive dødsdømt og henrettet efter at de var blevet
stukket af en britisk pilot, der var blevet taget til fange og tortureret af Gestapo
32
.
Konklusion
”Drengene fra Sankt Petri” er virkelig velskrevet, fyldt med analyse- og tolkningstof. Måden
hvorpå Bjarne Reuter viser hvordan helt unge knægte på min alder, tager tingene i egen hånd og
ikke finder sig i tyskernes overtagelse. De skammer sig over de folk der bare har lagt sig ned og
lader tyskerne styre deres liv. Med venskab, kærlighed og vilje går de i krig mod værnemagten, og
gør alt hvad der står i deres magt. Det er svært at forestille sig de følelser de må have haft, men
Bjarne Reuter har gjort et formidabelt job, der virkelig sætter os ind i hvordan deres hverdag må
have været.
Opgaven har især åbnet mine øjne omkring modstandsgruppernes reelle indflydelse. Det er helt
rigtigt når historikere, som Aage Tommer, fortæller at de måske ikke havde nogen nævneværdig
indflydelse på krigens slutning. Men til gengæld, efter at have læst bogen, selvom den selvfølgelig
ikke afspejler virkeligheden direkte, men dog er baseret på virkelige hændelser, er jeg meget
overbevist om at Frode Jacobsen har helt ret, når han siger at modstandsgruppernes psykologiske
betydning for hinanden og resten af befolkningen har været enormt stor.
Modstandsgruppe avlede modstandsgruppe. Det er min klare holdning. Efter de tapre drenge fra
Aalborg, Churchill klubben, havde vist vejen, tog flere og flere danske nazi hadere, kampen i egen
hånd, og grupper som Hvidstensgruppen og Holger Danske blev de største, der ledte vejen resten af
krigen. ”Så hænger vi Hitler i en strop, ved siden af von Rippentrop,
Så bliver de rent til grin, de fire Nazi-svin!
33
”
30
www.2verdenskrig.dk/
31
www.2verdenskrig.dk/
32
www.2verdenskrig.dk/
33
Reuter, Bjarne, “Drengene fra Sankt Petri”, kapitel 1, side 7
2.c
10
Fjerritslev gymnasium
2.c
11
Fjerritslev gymnasium
Litteraturliste
Primær litteratur:
Reuter, Bjarne, ”Drengene fra Sankt Petri”, Gyldendal, trykt i 1991
Sekundær litteratur:
Bøger
Bjerg, Hans Chr., ”Medgang og Modgang”, Landsforeningen værn om Danmark, 1995
Pedersen, Knud, ”Churchill-Klubben”, Net-bog-Klubben, Udgivet i 1999
Hjemmesider
www.historie-online.dk
www.forfatterweb.dk
www.befrielsen1945.dk – Uddrag – Kirchhoff, Hans, ”Samarbejde og modstand under besættelsen,
Odense, 2001
www.2verdenskrig.dk/_modstandsgrupper.html