Studiekompasset.dkKlasse: STX 1.g · Fag: Dansk A
Odder Gymnasium [navn fjernet] 1.y
Dansk-historie opgaven, maj 2010 Side 1 af 7
Indledning: Gennem denne opgave vil jeg forsøge at besvare nedenstående problemformulering,
ved hjælp af analyse og fortolkning.
Problemformulering: Via analyse og fortolkning af to noveller af Jacob Ejersbo vil jeg vise,
hvordan de to hovedpersoner i novellerne "Blomster" og "Tilskuer" opdager, at deres tilsyneladende
perfekte liv består af tom facade og hykleri, og jeg vil vise, hvordan de forholder sig til denne
erkendelse. Efterfølgende vil jeg karakterisere Jacob Ejersbos skrivestil, og perspektivere til andre
noveller af samme forfatter og til den senmoderne periode.
Jeg vil komme med et resumé af teksterne ”Blomster” og ”Tilskuer”, begge af Jacob Ejersbo.
Derefter vil jeg komme ind på kompositionen, sproget, tid, sted og miljø i de to tekster. Jeg vil også
lave personkarakteristikker, på de forskellige personer vi møder i teksterne. Under
perspektiveringen vil jeg skrive om forfatteren Jacob Ejersbo, og til slut lave en samlet konklusion
på problem-formuleringen.
Analyse af ”Blomster”:
Novellen Blomster er skrevet af Jacob Ejersbo. Den er fra novellesamlingen Superego fra 2000, og
trykt af Gyldendal i 2004.
Novellen handler om den 25-årige Sissels besøg hos sine forældre i Virum, lidt uden for København
hvor Sissel selv bor. Hun er ikke særlig bekvemt ved situationen, og har også lavet andre planer for
STX 1.g
og deres to tvillingedrenge, kommer også på besøg hos forældrene.
Sissel har ikke et særlig godt forhold til sin familie, og især ikke til sin mor. Under opholdet hos
sine forældre finder hun ud af at forældrenes liv sammen ikke altid har været som Sissel har troet.
Novellen starter in medias res, og er fortalt i nutid. Det er en kronologisk fortælling, men med et
enkelt flashback hvor Sissel tænker tilbage på en gang i sin gymnasietid hvor hun fik nogle
sovepiller af sin mor, fordi hun var nervøs for eksamen og ikke kunne sove.
Novellens fortællertype er jeg-fortæller. Den er personbundet til hovedpersonen Sissel, men
STX 1.g
Odder Gymnasium [navn fjernet] 1.y
Dansk-historie opgaven, maj 2010 Side 2 af 7
ord. Ord som ”software-manual”
1
er i hvert fald først kommet frem efter computerens opståen. Vi
hører dog at Sissel sætter sig i togets rygerkupé, hvilket må betyde at novellen foregår omkring
midten af halvfemserne, hvor rygning på offentlige steder stadig var tilladt.
Fortællingen strækker sig over én hel lørdag. Vi starter om formiddagen, hvor Sissel sidder i toget
på vej hjem til sine forældre i Virum, og slutter om aftenen på hovedbanegården i København, hvor
Sissel skal til at i byen. Det er middelklasse, Sissel arbejder i IT branchen som designer, og bor i
København. Hendes forældre lever meget konservativt, med moderen i køkkenet og faderen i
haven. Sissels far er pensioneret murermester, og de bor i Virum, som er en af de lidt finere
forstæder til København.
Sissel er 25 år, arbejder i IT branchen som designer, og lever livet som hun vil. Hun bor i
København, og lever storbylivet. Hun ryger, og er ikke bleg for at drikke en øl, og sige sin mening.
Hun sniffer desuden også lidt coke, men vi ved at dette ikke er noget hun er afhængig af, men
”bare” en weekendting. ”Jeg sniffer en lille smule coke jeg har gemt i en pilleæske siden sidste
weekend…”
2
Hun er vokset op i Virum hos sine forældre, og har en storebror som hedder Karl. Hendes bror er
nu gift og har to tvillingedrenge. Sissel derimod trodser familiens ønske, om at hun også skal slå sig
ned og falde til ro. Derfor er moderen også i sorg over Sissels tab på ekskæresten Michael, som i
moderen øjne var den eneste ene for Sissel. Moderen har en generel holdning om, at Sissel nu har
levet ungdomslivet længe nok, og bør trække sig tilbage fra byture og druk. Som mange andre
mødre er Sissels mor meget bekymret for sin datter. Hun kommer konstant med bekymrende
spørgsmål og formaninger omkring Sissels livsstil.
Sissel gør meget for at styrke sin fremtræden udadtil, og hendes liv er bygget op omkring en stor
facade. Hun træner meget i fitnesscenteret i romaskinen, og har det godt med sin krop. ”Jeg har en
flot bagdel”
3
. Det ydre har meget stor betydning for Sissel. I starten af novellen remser Sissel alt op
som hun har i sin taske, og det er meget vigtigt at det ikke bare er solbriller, men Diesel solbriller.
Omkring dette er moderen også bekymret. Hun nævner at Sissel skal passe på ikke at blive syg, når
hun går rundt uden underbukser på. Til dette tænker Sissel: ”Syg? Jeg har ikke haft regelmæssig
menstruation i snart et år, tror jeg – det kan vel være ligegyldigt om jeg får betændelse hele vejen
1
Blomster af Ejersbo, s. 9, linje 3-4
2
Blomster af Ejersbo s. 16, linje 20-22
3
Blomster af Ejersbo s. 11, sidste linje
Odder Gymnasium [navn fjernet] 1.y
Dansk-historie opgaven, maj 2010 Side 3 af 7
op, jeg har alligevel ikke noget at bruge det til.”
4
Sissel ved godt selv at hun har ødelagt sin krop
ved konstant træning, stoffer og mange byture.
Sissel har et meget anstrengt forhold til sin mor. Da hun kommer hjem til sine forældre, går hun
først ind for at hilse på moderen, efter faderen har presset på. Sissel bliver irriteret når moderen
begynder at spørge ind til hendes kærlighedsliv, og komme med formaninger om hendes livsstil.
Sissel spiser heller ikke kød, men kun fisk. Dette kan også meget vel være for at trodse sin mor som
vi hører har ”…tilberedt tonsvis af mad i det køkken. Bjerge af køer og grise.”
5
Heller ikke Sissels forhold til broderen Karl og dennes hustru synes at være særlig godt. Karl har
fulgt i faderens fodspor og blevet murer. Det formodes ikke at Sissel er sammen med broderen og
hans familie ofte, da hun ikke engang kan kende forskel på de to tvillingedrenge. Der anes også en
form for jalousi, da broderen Karls hustru og Sissels mor sidder og snakker. ”Dorthe hjælper
selvfølgelig med at rydde af bordet.”
6
Den eneste i familien som Sissel synes at have et godt
forhold til, er hendes far. Nok har hun ikke været hjemme og besøge sin familie i over to måneder,
men virker glad for at se sin far, som ikke bekymrer sig lige så meget for sin datter som moderen
gør. Dette forhold ændrer sig dog markant. Da Sissel diskuterer med moderen omkring hendes nu
endte forhold til Michael, argumenterer Sissel: ”Så hvis far ikke havde elsket dig, så havde du
fundet dig i det?”
7
. Til dette svarer moderen: ”For jeres skyld.”
8
. Denne kommentar ændrer hele
Sissels syn på moderens bekymringer for hende, og også synet på hendes forældres forhold
indbyrdes. Efter moderens bekendelse tænker Sissel tilbage på en episode fra sin gymnasietid, hvor
hun fik en sovepille af sin mor. Da moderen åbnede skabet så Sissel et hel arsenal af piller. Det kan
altså formodes at moderen har dopet sine frustrationer over manglen på sin mands kærlighed med
piller. I denne sammenhæng hører vi også, at forældrene har separate soveværelser.
9
Fortolkning af ”Blomster”: Temaerne i denne novelle er identitet og generationskonflikter. Det er
hårdt for Sissel at finde ud af, at hendes forældre ikke har haft et så rosenrødt liv sammen som hun
hele livet har troet. Forholdet til Sissels far som før var ham hun havde det bedst med, har nu
ændret sig til det modsatte. Hendes forældre lever et liv, som hun vil gøre alt for aldrig at ende i, og
hendes frygt for dette fylder meget i hendes tanker. Den buket blomster hun til slut i novellen får af
4
Blomster af Ejersbo, s. 11, linje 25-28
5
Blomster af Ejersbo, s. 10, nederste to linjer
6
Blomster af Ejersbo, s. 15, linje 12-13
7
Blomster af Ejersbo, s. 13, linje 2
8
Blomster af Ejersbo, s. 13, linje 5
9
Blomster af Ejersbo, s. 13, linje 14
Odder Gymnasium [navn fjernet] 1.y
Dansk-historie opgaven, maj 2010 Side 4 af 7
sin far, smider hun ud. Hun smider sammen med buketten også sin far ud. Hun forstår nu hendes
mors bekymringer for hendes liv, og ønsker ikke længere at tage i mod noget fra sin far. Hun er nu
kommet endnu længere væk fra sin familie, og ved at smide blomsterne ud, med kommentaren:
”Hvad skal jeg med blomster?”
10
indser hun, at dette forhold aldrig vil kunne repareres. Novellen
har titlen ”Blomster”, da den buket blomster som Sissel får af sin far, og smider ud, er helt essentielt
for hendes beslutning om at afskrive sin families leveform.
Analyse af ”Tilskuer”:
Novellen Tilskuer er skrevet af Jacob Ejersbo. Den er fra novellesamlingen Superego fra 2000, og
trykt af Gyldendal i 2004.
Novellen handler om en mandlig hovedperson og hans hektiske liv. Han arbejder i reklame
branchen, og har et en lille dreng, men er fraskilt fra drengens mor. Fortællingen strækker sig oven
en eftermiddag/aften hvor hans kæreste skal møde hans søn Nicholas for første gang. Gennem
novellen bliver han mere og mere i tvivl om hvorvidt han er tilfreds med sit liv, som det er.
Novellen starter in medias res, uden nogen introduktion overhovedet, vi bliver kastet direkte ud i en
samtale mellem hovedpersonen og nogle samarbejdspartnere. Novellen er fortalt i nutid, og er
kronologisk uden nogle flashbacks.
Novellen er fortalt af en jeg-fortæller, som er personbundet til vores mandlige hovedperson.
Sproget er meget nutidigt, hvilket ses ved et ord som ”pilot-versionen”
11
.
Novellen strækker sig over en eftermiddag/aften. Det meste af fortællingen foregår hjemme i
hovedpersonens lejlighed, men også i en videoforretning. Vores hovedperson bor formegentlig i
byen, og vi ved at han tjener 40.000 kroner om måneden.
Fortælleren er en karrieremindet mand, som arbejder i reklamebranchen, og vi hører at han er ved at
få produceret en cd-rom om Tour de France. Han har en søn ved navn Nicholas, sammen med sin
ekskone Pia, som han kun er hver 14. dag. Nicholas er lige begyndt at tale, så han må være omkring
halvandet til to år. Jeg-fortælleren er en bestemt mand, som ud af til har styr på livet. Han klæder
sig i moderigtige jakkesæt, og vi hører i starten at han har gode overtalelsesevner, når det kommer
til hans arbejde. Han har også været i militæret i fire år. Årsagen til hans og Pias skilsmisse er jeg-
10
Blomster af Ejersbo, s 17, linje 19
11
Tilskuer af Ejersbo, s. 122, linje 8
Odder Gymnasium [navn fjernet] 1.y
Dansk-historie opgaven, maj 2010 Side 5 af 7
fortællerens arbejde. ”Nu er hun fri for at hade mit arbejde.”
12
. Jeg-fortælleren har også en kæreste
ved navn Nanna. Hun er ca. 10 år yngre end ham, og de kender hinanden igennem arbejdsrelationer.
I fortællingen er det første gang at Nanna skal møde fortællerens søn Nicholas. Fortællerens forhold
til Nanna er meget overfladisk, og han har hende mest bare som et trofæ. Hun respekterer ej heller
hans regel om, at hun kun må ryge i køkkenet, når Nicholas er på besøg. Da de til sidst i novellen
har lagt sig til at sove, er jeg fortælleren også overbevist om, at hun senest er ude til middag næste
dag.
Jeg-fortælleren savner sin søn i hverdagen. De små ting. Da de er nede i videoforretningen og
hans søn render hen til den erotiske afdeling, afleder fortælleren meget pædagogisk sin søn fra de
grinende teenagere, som morer sig gevaldigt over den lille fyrs kommentarer. Da Nicholas i
novellen snakker i telefon med fortællerens mor, ser fortælleren her alle lighederne i mellem
Nicholas og Pia, og begynder endnu mere at savne hverdagen, som den engang var.
Fortolkning af ”Tilskuer”: Temaet i denne tekst er kærlighed, arbejde og familieliv.
Hovedpersonen i denne novelle erkender, at hans facadefyldte liv ikke er det han ønsker, og at han
vil til at prioritere anderledes, end han før har gjort. Hans job og hans facade udadtil er ikke længere
det vigtigste, og det er gået op for ham, hvor meget han savner det familieliv, og den kærlighed han
før havde. Han beslutter sig til sidst i novellen med tanken: ”Roen falder over mig, og jeg kan
mærke, at jeg langsomt begynder at drømme om Pia. Jeg når at tænke, at jeg måske skal lære at
tigge.”
13
at han nu vil lægge sit liv om, og satse på at få det ligesom før. Titlen ”Tilskuer” beskriver
fortællerens syn på sit liv. Gennem novellen begynder han at se sit liv udefra, og det går op for ham,
at han ikke lever som han ønsker det.
Perspektivering: ”Blomster” og ”Tilskuer” kan med god grund perspektiveres til romanen
”Nordkraft”, som også er skrevet af Jacob Ejersbo. Romanen omhandler narkomiljøet i Aalborg, og
foregår i den første halvdel af halvfemserne. I romanen følger man tre unge, og deres kamp for at
klare sig fri eller gå linen ud. Man hører om deres op og nedture, og hvordan de personligt affinder
sig med deres problematiske hverdag, og hvordan de hver i sær beslutter sig at tackle deres
problemer.
Jacob Ejersbo er repræsentant for den nye realisme, som fandt form op igennem 1990’erne.
Ejersbo fokuserer meget på rodløse unge, misbrugere, arbejdsløse, mv. Han lader læseren fatte
12
Tilskuer af Ejersbo, s. 123, linje 8-9
13
Tilskuer af Ejersbo, s. 128, 11-12
Odder Gymnasium [navn fjernet] 1.y
Dansk-historie opgaven, maj 2010 Side 6 af 7
sympati for hovedpersonerne, trods deres åbenlyse svagheder. I den henseende er Ejersbos realisme
psykologisk orienteret, og Ejersbo lader det være op til læseren, at trække en lære ud af det
skildrede. Ejersbos store gennembrud var netop Nordkraft (2002), for hvilket han også modtog De
gyldne laurbær.
Vi kan også perspektivere ”Blomster” og ”Tilskuer” til den senmoderne periode. Vi ser i
novellerne, at begge hovedpersoner står med en masse muligheder i deres liv. De har retten til at
vælge og vrage, og kan i det senmoderne samfund de lever i, med god grund være kritiske overfor
deres omverden. De lever begge et hektisk liv, hvor arbejdet har en stor dominans, og andres
meninger om deres levestil kommer i anden række.
Sammenfattende redegørelse/konklusion: Gennem analyse og fortolkning af de to noveller
”Blomster” og ”Tilskuer”, begge af Jacob Ejersbo, har vi fundet ud af hvordan de to hovedpersoner
forholder sig de erfaringer, de igennem de to noveller gør sig omkring deres liv.
I ”Blomster” starter Sissel med at have et meget anspændt forhold til sin mor, og bliver irriteret
over hendes konstante formaninger omkring hendes livsstil. Som det eneste af familiens
medlemmer som Sissel synes at have et godt og afslappet forhold til, er hendes far. Dette ændrer sig
dog markant i gennem novellen, hvor vi finder ud af at Sissels forældre ikke har haft et særlig godt
forhold under Sissels opvækst. Moderen har taget piller for at dope sine sorger, og kun blevet
sammen med sin mand for Sissel og hendes brors skyld. Da Sissel til sidst i novellen smider den
buket blomster ud, som hendes far har givet hende, smider hun også det før gode forhold til ham ud,
og har nu et endnu mere anspændt forhold til hendes families måde at leve på.
I ”Tilskuer” lever vores hovedperson også et meget facadefyldt liv, og gennem novellen går det
op for ham, at han ikke lever som han ønsker det. Han bliver konstant i novellen mindet om
hverdagen som den før var, og som han savner den. Han erkender til sidst i novellen, at han må
lægge sit liv om, og kæmpe for at få det ønskede liv tilbage.
Vi har også fået karakteriseret Jacob Ejersbos skrivestil, og fundet ud af at både ”Blomster” og
”Tilskuer” minder meget om hans roman ”Nordkraft”. Alle tre handler om hvordan
hovedpersonerne affinder sig med deres opdagelser omkring deres eget liv, og de forskellige måder
man kan vælge i kampen, for at overvinde sine frustrationer over sin hverdag.
Odder Gymnasium [navn fjernet] 1.y
Dansk-historie opgaven, maj 2010 Side 7 af 7
Litteraturliste:
Primær litteratur:
Ejersbo, Jacob: Blomster, fra Superego, Gyldendal 2004
Ejersbo, Jacob: Tilskuer, fra Superego, Gyldendal 2005
Sekundær litteratur:
Fibiger, Johannes og Gerd Lütgen: Litteraturens veje, København 1996
Dansk grundforløb 1g 2009, Hvordan ser [min] verden ud?, Virkelighedstemaet i litteraturen
Internetsider:
http://www.forfatterweb.dk/oversigt/zejersbo00