[navn fjernet] International Økonomi
3.C HHX
HHX 3. år
1
Dansk Økonomi
1. Redegør for den danske økonomis status.
Den danske økonomi har været svingende de sidste par år, grundet finanskrisen. Efterspørgslen på
varer er faldet, dvs. privatforbruget, dermed har det påvirket beskæftigelsen og BNP negativt.
Nationalbanken har sænket renten, for at sætte gang i investeringerne og privatforbruget igen.
Ligeledes har Staten frigivet SP penge pr. 1. juni 2010 og givet skattelettelser også for at
privatforbruget kan stige igen. Den danske økonomi har svært ved at opfylde det
samfundsøkonomiske mål økonomisk vækst. I sidste kvartal i 2009 havde BNP et fald på 4,9 %,
første kvartal i år er dog forbedret med 0,6 %. I teorien vil det sige, at Danmark står i en økonomisk
krise, som eksperter også påpeger, men samtidig ser det ud til at Danmark er ved enden af krisen.
Andre samfundsøkonomiske mål er positive, f.eks. betalingsbalancen hvor eksporten har været
stigende samtidig med en stabil import. Og trods en stigende arbejdsløshed de seneste år, er
ledigheden nu på kun 4,1 %.
1
Der er forekommet et offentligt underskud pga. en stigning af offentligt ansatte ift. det private.
Regeringen sætter en spareordning i gang pr. 1. juli 2010, da EU kommissionen mener at vi skal
spare 24 mia. kr., inden 2013. Ud fra artiklen ”Krisen kradser, velfærdsstaten vakler” fra Berlingske
Tidende 26. marts 2010 står dansk økonomi over for historisk højt offentligt forbrug, et rekordstort
budgetunderskud og et af verdens højeste skatteniveauer.
2. Analyser udfordringer og dertil mulige indgreb regeringen kan gøre brug af.
Danmark står overfor flere udfordringer, nogle kan løses ved anvendelse af samme politik.
Første udfordring er at der vil i fremtiden være færre i den erhvervsaktive alder og flere ældre.
Dermed kræves der mere støtte fra de kommende generationer på arbejdsmarkedet til de ældre, altså
større ældrebyrde. Mulige løsninger på denne udfordring kunne være, at udfase efterlønnen og
samtidigt sænke dagpengeperioden, uddanner arbejdsstyrken, sætte arbejdstimerne op
2
, importere
arbejdskraft, og indføre lempelig finanspolitik, ved skattelettelser og dermed er det attraktivt for
befolkningen, at arbejde.
En anden udfordring er en stigning af offentligt ansatte ift. private.
Som Mads Lundby Hansen påpeger ”Den offentlige jobvækst er et problem, fordi det trækker
skatterne op og gør det vanskeligt for private virksomheder at få den rette arbejdskraft når krisen
klinger af.”, er det negativt for den private sektor, da der senere vil være behov for arbejdsstyrken.
Samtidig steg det offentlige forbrug ved ansættelse af 6.000, for at betale lønnen. Løsningen på
dette er, at få udenlandske virksomheder til Danmark, så der vil være arbejdspladser i den private
1
Danmark Statistik.
2
Dansk Industri holdning
[navn fjernet] International Økonomi
3.C HHX
2
sektor. En anden mulig løsning kunne være privatisering på offentlige erhverv Staten sparer også
penge ved dette, hvilket fører os til den næste og største udfordring.
Den største udfordring er uden tvivl, økonomisk vækst og at der skal spares på de offentlige
udgifter. F.eks. har kommunerne brugt 4 mia. kr. for meget i 2009 i forhold til deres budget.
Samtidig har skattelettelser trådt i kraft i 2010, hvor offentlige indtægter derfor har faldet. Der er
altså stort underskud på de offentlige finanser (100 mia. kr.). Og der har været et fald i BNP. Der
har været ført lempelig finanspolitik første andel af 2010, med skattelettelser, stigning i BNP og
faldende ledighed.
Løsningsforslag: at føre stram finanspolitik, og spare på de offentlige udgifter vil være en
mulighed for den danske økonomi. Ud fra eksperters meninger, skal der spares nu på alt og 5 år
frem, for at Danmark skal have en nogenlunde økonomi i den nærmeste fremtid. Ulempen ved dette
er dog, at der skabes målkonflikt. BNP og beskæftigelsen falder ved anvendelse af stram
finanspolitik samtidig med importen falder og prisstigningerne dæmpes. Spareordningen er også
en løsning på denne udfordring. Spareordningen sætter fokus på at spare ved dagpenge, børnepenge,
uddannelser, ulandsbistanden og forringelse i den kommunale velfærd. Staten vil uden tvivl ved
denne spareordning have lavere udgifter end før. Samtidig er der meget debat om hvorvidt det er
fair over for dem, som det rammer hårdest.
Helle Thorning, mener at økonomisk vækst kan skabes ved at føre lempelig finanspolitik. (aktiv
finanspolitik) Ved at øge de offentlige udgifter, og investere i beskæftigelsesprojekter vil der
komme flere arbejdspladser, og derfor mere arbejde til arbejdsstyrken. Forbruget vil på denne måde
stige, men samtidig vil der komme inflation, altså prisstigninger og derfor vil eksporten falde da det
vil blive for dyrt for udlandet at købe varer i Danmark. Der vil altså opstå en målkonflikt.
1. Vurder hvilke politiske indgreb regeringen skal tage i brug for at forbedre den danske
økonomi i fremtiden.
Jeg vil mene, at spareordningen er både positiv og negativ. Det at dagpengeperioden bliver
formindsket fra 4 år til 2 år. Hvilket sænker de offentlige udgifter. Jeg er dog uenig i at der skal
være så store besparelser på uddannelsesområdet og nedskæringer på børnechecken. Det skal være
mere lige fordelt på befolkningsgrupperne. Oppositionen mener: ”dem der drikker mest betaler
mest”. Samtidig med at dagpengeperioden bliver formindsket vil en aktiv arbejdsmarkedspolitik
være en fornuftig løsning, for at få de ledige i arbejde igen. Det kan også påvirke arbejdsstyrke ved
at føre en lempelig finanspolitik, ved at investere og skaffe arbejdspladser, så vil forbruget stige og
økonomisk vækst vil forekomme. For at løse førstnævnte udfordring kan man også hæve
pensionsalderen, eller sætte arbejdstimerne op. Dette kræver dog at der vil komme mere arbejde.
Der skal altså føres stram finanspolitik for at formindske det store minus. Men lempelig
finanspolitik ville også kunne være en mulighed for at skabe en økonomisk vækst samt få flere
arbejdspladser.