Indholdsfortegnelse
Indledning side 3
Wilhelm Freddie side 3
Surrealisme side 4
Sigmund Freuds indflydelse på surrealismen side 5
Analyse af Wilhelm Freddies kunst side 6
Konklusion side 13
Litteraturliste side 14
6 Bilag af de analyserede billeder
2
Indledning
Jeg har i min opgave valgt at skrive om dansk surrealisme primært med fokus på Wilhelm Freddie.
Jeg vil starte med at beskrive Wilhelm Freddies malerstil og historie. Dernæst vil jeg forklare, hvad
surrealisme er. Freud har stor betydning for surrealismen, så jeg har valgt at skrive en lille sektion
om ham, hans drømmetydningsteorier og psykoanalyse. Jeg vil, inden jeg afrunder, gennemgå nogle
af Wilhelms Freddies værker ud fra min nytillærte viden.
Wilhelm Freddie
Wilhelm Freddie var både en populær og hadet mand. Han levede fra 1909 til 1995, bosat i
København både ved død og fødsel. Han var forbillede for 1960 og 1970’ernes bølge af protester og
provokationer (ungdomsoprøret). Han var uddannet på Helge Helmes malerskole i 1923 og Det
Kongelige Danske Kunstakademi i 1929-30. Han formåede med sin kunst at skabe protester i
ekstrem grad, idet nogle opfattede hans kunst som provokation. Han var helt igennem surrealist og
udtalte selv: ”Surrealisme er hverken en stil i kunsten eller nogen filosofi. Det er en permanent
sindstilstand”.
Malerteknikken var rå og heftig, der videregav en følelse af lyst og smerte. Hans indgangsvinkel til
kunsten var humoristisk og dog med en kritisk moraliserende tone. Han havde for vane, at bringe
stumper af virkelighed i billedet. Han brugte mange forskellige kunsttyper: litografi, maleri,
collager, skulpturer – ja selv filmens verden. Dog var to gennemgående linier i hans stil: det
drømmebeskrivende maleri og den surrealistiske collage. Han var i mange af sine malerier
inspireret af sin fars job (laboratoriemester ved Universitets Institut for almindelig Patologi), hvilket
mundede ud i mærkelige deforme kroppe og legemsdele. Han så sin kunst knivskarpt for sig som en
hallucination, inden han gik i gang med at udføre den.
Wilhelm Freddie var Danmarks største surrealist, og var med i startfasen sidst i 1920’erne, samme
periode som Dali, Magritte, Bunuel og Giacometti. Han startede helt præcist i 1928 med at male
surrealistisk. Der var dog i starten tale om en abstrakt form for surrealisme (inspireret af
landsmænd). Senere, inspireret af fransk surrealisme, udviklede han sin helt egen udtryksform.
Wilhelm Freddie var enspænder, og lod sig ikke bruge af andre (var ikke med i den danske
surrealistiske gruppe ”linien”). Fra 1929 og frem blev hans malerier på udstillinger revet ned og
hængt op igen med bagsiden frem af et rasende publikum. Udstillingerne var desuden anledning til
politiaktioner og protester fra nazister, præster, kollegaer og journalister. Hans kunst var kendt ud
over Danmarks grænser, i 1936 blev hans kunst nemlig forbudt i London. Året efter fik han
3
indrejseforbud i Nazi-Tyskland, som Adolf Hitler personligt havde sat i værk. Reaktionerne på hans
udstillinger gør, at han når ud med sit budskab, dog måtte han kæmpe en hård kamp alene, for at
blive ved med at male sin stil.
I 1937 stormer politi (bakket op af fascisterne) Freddies udstilling ”Sexsurreal – træk gaflen ud af
øjet på sommerfuglen”, hvilket medfører, at udstillingen bliver konfiskeret. Der til kommer, at
Wilhelm Freddie bliver anklaget for at være en fare for den offentlige moral og derfor sendt i
fængsel i 10 dage. Han stod alene i denne kamp og modtog ingen hjælp fra ligesindede, måske fordi
han var en enspænder, og dermed ikke deltog i ”klubben”.
I 1938 konfiskerede det danske politi ”Meditation over den antinaziske kærlighed”, fordi de tyske
myndigheder forlangte det. Senere i 2. Verdenskrig blev Wilhelm Freddie tvunget til at flygte til
Sverige af nazisterne.
Wilhelm Freddie var Professor ved Det Kgl. Danske Kunstakademi 1973-79, og blev Æresmedlem
af Akademiet i 1981.
Surrealisme
Sur betyder over, så surrealisme betyder overvirkelighed. Surrealismen gik fra midten af tyverne til
slutningen af trediverne, og var en del af modernismen. De første surrealister var Giorgies de
Chiricos og Max Ernst. Af danske surrealister kan Richard Mortensen, Ejler Bille, Wilhelm Bjerke
Petersen og Wilhelm Freddie nævnes.
Surrealisterne var grundliggende optaget af Freuds drømmetydningsteorier. De malede blandt andet
drømmebilleder, hvor alt var virkeligt, men sat sammen på en overvirkelig måde. Et gennemgående
emne ved surrealismen var erotik. Surrealismen blev først dybere politisk i 1930, hvor André
Breton udtrykte et tilhørsforhold til socialismen, og talte for et opgør med det borgerliggjorte
samfund. Her skulle surrealismen være med til at frigøre menneskene. De prøvede at se ud over
vilje og kontrol, og lod underbevidstheden styre i deres billedfremstilling, hvilket blev kaldt psykisk
automatisme. André Breton udtrykker i sit første surrealistiske manifest:
”Surrealisme: Ren psykisk automatisme med et formål at udtrykke tankens sande funktion i tale,
skrift eller på anden måde, tankens diktat hinsides fornuftens kontrol og fri for alle etiske og
moralske fordomme”.
4
Surrealismen appellerede til fantasien, og prøvede at ramme det sensationelle, chokerende private
og samtidig tilfældige. De brugte masser af symboler for at afspejle menneskets sjæleliv, som
pirrede og stadig pirrer til beskuerens underbevidste.
Det var typisk at bruge ovalen som symbol på det evigt kvindelige, mens trekanten blev brugt til at
symbolisere det absolut mandlige. Man var dog på kunstneren side, og kunne bruge sit
underbevidste på at forestille sig, men hvis man ifølge nogle surrealister skulle gå dybere ind i dem,
så skulle man have forstand på psykoanalyse.
Indenfor dansk surrealisme blev der udviklet to retninger: illusionistisk-surrealisme og abstrakt-
surrealisme. De abstrakte surrealister dannede en gruppe, som de kaldte ”linien”. Denne gruppe
fordybede sig i surrealismen, udgav skrifter og holdte udstillinger sammen. Wilhelm Freddie var
ikke en del af denne gruppe. Der kom på et tidspunkt uenigheder i gruppen, hvilket mundede ud i at
nogle fra ”linien” springer på Wilhelm Freddies vogn og malerstil, som er drømmebeskrivende
(inspireret af Freud) og fyldt med symboler. De fra ”Linien” maler mere abstrakt surrealistisk.
Sigmund Freuds indflydelse på surrealismen
Freud havde stor betydning for surrealismen. De så op til ham, og beundrede ham, for hans
psykologiske videnskab. Hans drømmetydningsteorier går på, at alle drømme betyder noget, når
bare man forstår dem rigtigt. Freud mente, at mennesket arbejder videre med, hvad de oplever og er
optaget af i vågen tilstand, når de drømmer. Desuden mente han, at drømme er tanker i billeder.
Han kom frem til at menneskets sjæl, havde store uudforskede områder nemlig underbevidstheden,
og her befandt størstedelen af mennesket sjæleliv sig. Han mente, at mennesket tanker, følelser og
handling blev påvirket fra det ubevidste. Sigmund Freud var skaber af psykoanalysen, som inddeler
personligheden i tre grupper:
1. Overjeg eller superego som indeholder samvittighed, normer, moral og idealjeget.
2. Jeg eller ego som indeholder det som man i realiteten er med de normer man er pålagt fra
overjeget og de ubevidste forsvarsmekanismer, man er udstyret med.
3. Det eller id som indeholder det ubevidste, drifterne, fortrængningerne og lystprincippet.
Freud lavede i øvrigt en masse undersøgelser af psykisk syge kvinder, hvor han fandt ud af, at deres
sygdom måske i virkeligheden skyldtes noget seksuelle lyster, som de havde fortrængt. Heraf
kommer det, at mange surrealistiske værker er svært påvirket af erotik og seksualitet.
5
Drømmeverdenen fik stor betydning for surrealisterne, man satte nemlig drøm og virkelighed
overfor hinanden, så det blev denne for dem fuldstændige overvirkelighed.
Man prøvede i surrealismen på at se på det underbevidste, drømme og hallucinationer, og dermed se
ud over fornuften, samvittigheden, moralen og normen. Noget som Wilhelm Freddie arbejdede med
i sine værker.
Analyse af Wilhelm Freddies kunst
1) Sex-paralyseappeal:
Baggrundsviden og præsentation af værket:
Skulpturen er fra 1936 og er 64,5 cm høj. Skulpturen er et hovedværk i den internationale
surrealisme. Værket blev konfiskeret af politiet den 19. marts 1937, fordi man mente, at værket var
pornografisk. Værket er lavet af Wilhelm Freddie, og hedder ”Sex-paralyseappeal”.
Man kan kalde værket en slags collageskulptur (kaldes assemblage), da der er sat en masse
forskellige hverdagsgenstande sammen, så det får en anden betydning.
Formanalyse:
Skulpturen forestiller en kvinde (kun hoved og lidt af skuldre og bryst). Hun har en snor, hvori der
er bundet vinglas, om halsen. Hun har en ramme over hovedet, der stopper ved ørene. I rammen er
der en pind, der holder en hånd eller handske på hendes hoved. Kvinden har en desuden en penis på
kinden. Figuren står på en sort fod/sokkel.
Det er en lille skulptur, der er rumafgrænsende, ses ved hånden der nærmest holder dukken inde for
rammen. Der er ikke arbejdet specielt med lys og skygge. Materialet er plastik, glas, snor, træ,
måske metal og læder (handsken og pinden). Den appellerer ikke til berøring, fordi plastikken er
den overvejende del, og det virker kunstigt, men også pga. det perverse, det udtryksløse ansigt og i
det hele taget følelsen af undertrykkelse, som rammen, hånden, pinden og rebet om halsen giver.
Der er arbejdet med farverne gul, rød og grøn på rammen om dukkens hoved. Rød og grøn skaber
komplementærkontrast (fordi det er en primær- og en sekundærfarve), mens rød og gul skaber
egenkontrast (fordi det er to primærfarver). Farverne på rammen tiltaler øjet, og det er derfor der,
man først kigger. Holdbarheden er lang, idet man stadig i dag kan se den på Nordjyllands
Kunstmuseum i Aalborg.
Hvis vi kigger på skulpturens opbygning virker den statisk, dels fordi den er placeret på en
fod/sokkel, dels fordi ramme og pinden der holder denne danner lige linier. Der er balance i
6
skulpturen. Den er ikke opadstræbende tværtimod. Soklen er sort som handsken, og det er med til at
kvinden virker til at være hold nede mellem disse.
Betydningsanalyse:
Jeg betragter skulpturen som en lyrisk skulptur, fordi det er en surrealistisk skulptur. Lyrisk betyder
at figuren udtrykker en stemning eller følelse, og det var jo netop det surrealisterne ville. De ville
udtrykke det fortrængte (drømme). De så op til Freud som var skaber af psykoanalysen, og psyken
er følelser og tanker. Denne skulptur udtrykker hovedsagligt noget med seksualitet og erotik.
Værket er præget af sort humor. Den indeholder surrealismens overraskende groteske
sammenstilling - den er chokerende og meget erotisk. Vinglassene om halsen på dukken virker
kvælende og fastholdene præcist som handsken. Emnet er seksualitet og undertrykkelse. Hvis vi i
den forbindelse kigger på Freud, så mente han jo, at mange kvinder fortrængte deres seksualitet, og
derved blev de meget syge, det er måske Wilhelm Freddies´ udgangspunkt for at lave dette værk.
Socialanalyse:
Mødet mellem dukkens pæne indholdsløse ansigt og penisen virker som en bombe mod den tids
samfunds normer og tabuer. Derfor er denne skulptur også skyld i at Wilhelm Freddie kommer i
fængsel, omverdenen var ikke klar til den slags kunst, som de mente var grænseoverskridende og
vulgært - nøjagtig som nogle mennesker i dag har det med pornofilm. Privat sag, som man ikke skal
kaste i hovedet på andre.
2) Zolas Skriverbord:
Baggrundsviden og præsentation af værket:
Skulpturen er fra 1936 og er 100 cm høj. Værket er lavet af Wilhelm Freddie, og hedder ”Zolas
skrivebord”.
Man kan kalde værket en slags collageskulptur (kaldes assemblage), da der er sat en masse
forskellige hverdagsgenstande sammen, så det får en anden betydning. Det er et gennemført
surrealistisk værk, fordi det er brændende ironisk, og sat sammen på en uventet måde.
Formanalyse:
Værket er sat sammen af flere elementer; en gine med en lille rød cirkel på, en flaske med vand og
en lille dukke i, pen og blæk, pistol og et bordben, hvilket har en chokeffekt, når man første gang
ser det.
Skulpturen er ikke stor kun en meter høj. Der er ikke arbejdet med lys og skygge - genstandende er
sat sammen på en genial måde, men ikke yderligere bearbejdet. Der er arbejdet lidt med farve, fordi
7
det ikke er tilfældigt, der er placeret en rød cirkel på brystet af ginen. Rød er en signalfarve og en
primærfarve, og virker kontrastfyldt på den hvide gine, så det springer relativt hurtigt i øjnene.
Skulpturen virker ikke tung. Skulpturen er statisk, bordbenet er med til at give statik, fordi det daner
en lige linie sammen med flasken i snoren, og ginen daner en vandret linie. Det signalerer orden og
regelmæssighed, og det skaber sterilitet i denne sammenhæng.
Hvis vi kigger på bordbenet igen, kan man se, at det er placeret et bestemt sted på ginen, så det
virker til at være i balance, og man kan ikke forestille sig, det vælter, selvom bordbenet er smalt i
forhold til den liggende gine.
Betydningsanalyse:
Jeg betragter skulpturen ligesom ”sex-paralyseappeal” som en lyrisk skulptur. De følelser denne
skulptur udtrykker, er dramatiske følelser blandt andet angst pga. pistolen og selve opstillingen.
Wilhelm Freddie er her også inspireret af sin fars job. Der opstår en kontrast mellem den rolige
opstilling og det meget dramatiske indhold.
Skulpturen rummer utallige tolkningsmåder, fx kunne der være tale om en død kvinde, skudt i
brystet (fordi den røde cirkel er der) af Lola (titel), lagt på operationsbord med pistolen i et forsøg
på at redde det spirende liv (baby i flasken), men det er måske for oplagt en tolkning, da den logiske
hjerne typisk ville tænke i de baner, men det er jo det ubevidste, som surrealister henvender sig til.
Så man skal måske i bedste surrealistisk stil se det, som et tilfældigt møde mellem nogle genstande
fra virkeligheden /hverdagen. Derefter må beskueren lede i sit ubevidste, måske ligger der noget
fortrængt i de baner.
En vigtig baggrundsviden for tolkning af dette værk er at vide hvem Émile Zola er, fordi værket jo
hedder Zolas skrivebord. Émile Zola var en indflydelsesrig fransk forfatter med stor betydning for
naturalismen i litteraturen. Desuden var Émile Zola af stor betydning for de franske liberalister. Han
er blandt andet kendt for at skrive et åbent brev i en avis til den franske præsident, der omhandler en
uskyldig dømt officer, som på baggrund af Émile Zolas brev, fik sin sag genoptaget – og blev
frikendt. Émile Zola blev derimod fængslet, fordi hans brev var en lovovertrædelse.
Wilhelm Freddie prøver givetvis på at trænge ind på noget som beskueren har fortrængt pga
samfundets normer og værdier. Hvis man i den tid her, så objekterne her i en drøm kunne det tyde
på at man skulle til at vågne lidt op, og stå op for sig selv, og det man tror på. Zolas skrivebord er
farligt pga. pistolen og opstillingen. På nogle områder ligner Émile Zola og Wilhelm Freddie
hinanden i form af, at de har været i fængsel for at udføre deres stil, noget de tror på.
Socialanalyse:
8
Wilhelm Freddie provokerer stadig med sin kunst, men prøver nok i dette værk og pirre til
beskuerens ubevidsthed.
3) Den antinazistiske kærlighed:
Baggrundsviden og præsentation af værket:
Værket er fra 1936, og er malet af Wilhelm Freddie. Det hedder “Meditation over den antinazistiske
kærlighed”. Teknikken er olie på lærred. 201,5 x 160,5 cm. Billedet er surrealistisk. Det er en
voldsom provokation mod Adolf Hitler og nazisterne, hvilket også får de danske myndigheder til at
konfiskere det. Desuden er dette værk overvejende grundlag for konflikten (indrejseforbud og
bosættelsen i Sverige) mellem nazisterne (Hitler) og Wilhelm Freddie. Han er inspireret i forhold til
anatomi af sine oplevelser fra besøg på sin fars arbejdsplads.
Formanalyse:
Det meste af billedet forestiller en truende og dyster himmel. I højre side er et tætomslynget par
med en underlig form (repræsentere kærlighed i titlen). Man kan se knogler, blod og indvolde, og
man kan ikke umiddelbart se, hvordan de hænger samme. Manden bærer en hat med en saks på,
hvilket Wilhelm Freddie har hentet fra sin fars arbejdsplads. I midten er en meget lille mand som,
hvis man kigger nærmere, kan se, heiler, så det må man antage er Adolf Hitler (repræsentere
nazismen i titlen). Der er en blanding af naturtro gengivelser (skyer, jorden og Hitler) og forvredne
urealistiske gengivelser (parret til højre), hvilket er typisk surrealistisk.
Man ser billedet lige på, og det er derfor normalperspektiv. Der er meget dybde i billedet pga.
himlen og skyerne, men også fordi der er en horisontlinie. Der er overlapning, egenskygger og
størrelsesperspektiv, som alt sammen er med til at skabe dybde.
Skyerne på himlen gør, at billedet ikke vælter til højre, de giver altså balance. Man kan tale for, der
opnås statik ved de lodrette linier, som genstande og menneskene danner, mens skyerne på himlen
virker dynamiske. Rummet virker stort men trykkende, øde, deprimerende og dystert.
Farverne (blå og grøn) er hovedsagligt kolde dystre brækkede op og ned. Farverne bruges
harmonisk, fordi grøn og blå er nabofarver. Farverne bruges til at skabe en stemning, som er trist og
dyster. Lyset er naturligt, og virker dermed harmonisk og roligt. Penselføringen (fordrevne strøg)
bevirker til det rolige. Alligevel virker hele værket foruroligende pga. farvernes mørke tone.
Betydningsanalyse:
9
Wilhelm Freddie har formået at skabe modsætninger i billedet: nazisme og krig kontra kærlighed,
rolig kontra dystre og virkeligt kontra deform. Det helt store er nazisme mod kærlighed. Parret står
for kærlighed og kæmper mod krig som Hitler og nazismen står for.
Socialanalyse:
Værket her fik også konsekvenser for Wilhelm Freddie. Han fik indrejseforbud i Tyskland og måtte
under besættelsen flygte til Sverige. Billedet her var ikke just med til at gøre ham populær blandt
nazisterne og Hitler. Han sender en klar opfordring til beskuere, dyrk kærligheden frem for krigen
og gør modstand/oprør (med kærlighed).
4) Kongernes konge. Selvportræt:
Baggrundsviden og præsentation af værket:
Billedet er lavet af Wilhelm Freddie i 1934. Det er 56,5 x 45 cm stort, og teknikken er olie på
lærred. Her er det ingen tvivl om, at det er et selvportræt, og han i øvrigt er inspireret i forhold til
anatomi af sine oplevelser fra hans besøg på sin fars arbejdsplads.
Formanalyse:
Billedet forestiller en mand, som har hul igennem hovedet i den ene side (øje og kind er væk).
Samme side virker det til, den øverste del af hovedet er ved at smuldre væk. Der er insekter ved det
højre øre, og i baggrunden er der et gammelt bræt med et søm i, hvor en rund orange
blomstlignende genstand hænger på.
Synsvinklen er normalperspektiv dog med en lille tendens til frøperspektiv. Der er en god dybde i
billedet, som skabes ved overlapning, egenskygge og slagskygge.
Der er balance i billedet, dels fordi det er et portræt, men også brættet i baggrunden er med til at
skabe ligevægt. Billedet er statisk bygget op (lodrette linier). Der er brugt både kolde og varme
farver. Farverne er brækkede, men man kan med lidt god vilje sige der er brugt
komplementærkontrast (blå mod orange). Men farven bruges mest til at skabe dybde ved hulet
igennem hovedet i højre side og skyggebrugen. Lyset er brugt naturligt og til at skildre personen.
Penselføringen er fordrevne strøg.
Betydningsanalyse:
Psykologisk og surrealistisk set ligner det en selvødelæggelseshallucination, fordi han har et hul
igennem hovedet, og er ved at fordærve ovenfra. Wilhelm Freddie har måske villet skildre sit
ubevidste syn på sig selv. Han ser sig selv som ufærdig eller halvt perfekt og halvt ødelagt eller
ukendt. Hvis man bruger Freuds drømmetydningsteori, kan det også være, at han ikke kender sig
10
selv fuldt ud. Altså at der ligger en masse uudforskede områder i hans ubevidste, så han ved ikke
hvordan han ser ud helt igennem. Og han kan jo ikke male, det han ikke ved hvordan ser ud.
Socialanalyse:
Opfordring til at udforske ubevidstheden, hvor størstedelen af følelserne ligger.
5) Træk gaflen ud af øjet på sommerfuglen. Sex-surreal:
Baggrundsviden og præsentation af værket:
Collagen er fra 1937 og har målene 32 x 24,3 cm. Det var en del af udstillingen som Wilhelm
Freddie kom i fængsel for, og hedder ”Træk gaflen ud af øjet på sommerfuglen. Sex-surreal” i
øvrigt det sammen navn som udstillingen i sin tid hed.
Formanalyse:
Øverst på det sort/hvid billede står der Freddie, som dog er splittet mellem f og r, hvor der er
placeret et billede af Wilhelm Freddie (fra hoved ned til skuldre, som går udenfor billedet).
Nedenunder er der en kvinde (sat sammen af flere dele), som har skriften ”træk gaflen ud af øjet på
sommerfuglen” over sine ædlere dele. Hendes lange ben i høje hæle er fokus i collagen. Hun har en
pude eller lignende over ansigtet (som går udenfor billedet) og afslører et bart bryst. Langs hendes
ben står teksten ”l’amour” og til venstre for benene står skriften ”sexsurreal” (som går udenfor
billedet). I højre side af billedet ligger en soldat formegentlig død (vender forkert, så det næsten
ligner han står). Under eller ved siden af ham står skriften ”l’hypnotisme”.
Hvis man skal snakke synsvinkel i denne collage, må det være normalperspektiv. Der er god dybde
i billedet, fordi der er brugt overlapning, egenskygge (dog ikke lave selv men på udklippende) og i
lille grad størrelsesperspektiv.
Der indgår i baggrunden vandrette og lodrette linier, som danner små kvadrater, hvilket gør det
virker statisk. Farverne er sort og hvid, måske fordi det var lettere at finde sort/hvid billeder, da der
ikke var det samme antal af kulørte blade som i dag. Lyset bliver ikke brugt i høj grad, dog er
hjørnet med soldaten lysere end resten af collagen.
Betydningsanalyse:
Titlen har en litterær betydning; der er i den surrealistiske tankegang meget tæt forbindelse mellem
sprog og billede (således kunne digtere bruge billeder i sproget og billedkunstnere kunne bruge
sprog i billeder). Titlen er i øvrigt nøglen til at løse op for det groteske humorfyldte billede dog ikke
svaret. Collagen beskæftiger sig med modsætninger sat over fx uskyld/brutalitet (sommerfugl/død
soldat) og seksualitet/moralnormer.
11
Soldaten der ligger ned ved skriften ”l’hypnotisme” kunne meget vel være Wilhelm Freddies sorte
humor, der hentyder at den døde soldat er/var hypnotiseret af sin leder (Hitler). Det er også
humoristisk at der står ”træk gaflen ud af øjet på sommerfuglen” over kvindens ædlere dele, men
det kunne godt være en hentydning til at seksualiteten skal frem i lyset, så man ikke bliver syg af at
fortrænge den jf. Freuds psykoanalyse.
Socialanalyse:
Collagen er lavet for at hjælpe beskueren til at gå om bag fornuften og ned i det ubevidste, hvor
fortrængninger og angst så omsætter sig i billeder, og virkelighedsdelene så omsættes til poesi og
planer. Moralsk pointe: Kærlighed (l’amour) frem for krig (soldat).
6) Portræt af min far:
Baggrundsviden og præsentation af værket:
Collagen er fra 1937 og har målene 60 x 70 cm. Den er lavet af Wilhelm Freddie som et kærligt
poetisk portræt af hans far, laboratoriemester Wilhelm Christian Carlsen, og hedder ”Portræt af min
far”. Collage er ikke en surrealistisk opfindelse, men kommer gennem surrealismen til sin ret.
Formanalyse:
På den brune baggrund er der placerer nogle genstande, der formegentligt siger noget om Wilhelm
Freddies far. Øverst fra venstre er der et pyntet rektangel med en lille dukke ovenpå, en handske, to
tandbørster med et nøgent lille menneske under og et hoved af en hane. Nederst fra venstre er der en
blomst af stof, en snor, en ramme (hæklet eller strikket) med en firkant i midten, hvorpå der er en
cirkel, en flaske med væske der vender på hoved, en sten med ståltråd om og noget grønt i midten
og til sidst en kæde, som man normalt har på en dør, så den kun kan åbnes en anelse.
Synsvinklen er normal (hanen, kæden flasken m.m) og fugleperspektiv (dukken, stenen m.m.). Den
rødbrune baggrund er i forskellige nuancer, hvilket er det eneste, der giver lidt spil og dybde i
collagen. Genstandene er placeret i to rækker, og hvis ikke genstandene var forskellige, kunne man
næsten snakke om spejlsymmetri med en akse, der gik vandret i midten. Der er derfor tale om en
statisk collage. Der er brugt farver i denne collage, varme farver (brun, rød orange/gul, grøn).
Denne grønne står i kontrast til det røde i hanen, komplementærkontrast. Ellers er de andre farver
nabofarver, som er med til at gøre collagen varm, rolig og indbydende. Lyset er ikke brugt som et
virkemiddel.
Betydningsanalyse:
12
Det er ikke et ”normalt” portræt, fordi man ikke ser hans fars figur, man ser i stedet genstande, der
siger noget om hans far. Det bygger jeg på dels titlen og dels på den lille flaske, som måske kunne
være fra hans fars arbejdsplads. Tandbørsterne, tror jeg, symboliserer forholdet mellem Wilhelm
Freddies forældre, og den lille nøgne figur under kunne være symbol på deres kærlighed og
seksualitet. Den lille dukke kunne være Wilhelm Freddie, men det virker næsten som en kiste.
Handsken og hanen kunne måske tyde på faderen var et menneske, der nød udelivet.
Det er uden tvivl en kærlighedserklæring til hans far uden nogen dybere mening end det (et af de få
værker af Freddie, der er ren kærlighed).
Socialanalyse:
Hensigten med dette værk kunne være, at man skal huske at sætte pris på dem, der har sat en på
denne jord.
Konklusion:
Surrealisterne prøvede at se ud over vilje og kontrol og lod underbevidstheden styre i deres
billedfremstilling, hvilket blev kaldt psykisk automatisme inspireret af Freuds teorier. Et
gennemgående emne ved surrealismen var erotik.
Wilhelm Freddie var en enspænder og en provokatør, der formåede at skabe negativ som positiv
omtale af sin kunst. Han var kendt internationalt og nationalt for sine erotiske og moraliserende
billeder. Han var sågar i fængsel pga. sin kunst.
Wilhelm Freddie har lavet en del værker, der alle har det til fælles de er chokerende, moraliserende
og surrealistiske bygget op.
13
Litteraturliste
Bøger:
Titel: Forfatter: Forlag: Udgivelsesår:
Wilhelm Freddie Wilhelm Freddie Ukendt 1979
Surrealisme Fiona Bradley Forlaget Søren Fogtdal 1999
Kunsten i det 20.århund. Silvia Ferrari Politikens håndbøger 2001
Ismerne: Moderne kunsth. R. Broby-Johansen Gyldendal 1977
Ny dansk kunsthis. 7 Henning Jørgensen m.fl. Fogtdal 1995
Internetsider:
http://www.kulturrejsen.dk/story.asp?id=33
http://www.artlinks.dk/artikel/default.asp?id=3517
http://da.wikipedia.org/wiki/Dr%C3%B8m