Krigsskader

Indhold 
Problemformulering .......................................................................................................................................... 2 
Indledning .......................................................................................................................................................... 3 
Første verdenskrig ............................................................................................................................................. 4 
Hvad startede egentlig første verdenskrig? ...................................................................................................... 4 
Tabet af menneskeliv under første verdenskrig ................................................................................................ 4 
Antallet af militære ofre under første verdenskrig ....................................................................................... 5 
Entente magterne .......................................................................................................................................... 5 
Centralmagterne ........................................................................................................................................... 5 
Antallet af civile ofre under første verdenskrig ............................................................................................. 5 
Hvad er civil? ................................................................................................................................................. 6 
Slaget ved Somme ......................................................................................................................................... 6 
Hvilke psykiske og fysiske skader pådrog soldaterne sig? ................................................................................. 7 
Hvad er PTSD egentlig?...................................................................................................................................... 9 
Hvad er symptomerne på PTSD? ....................................................................................................................... 9 
Udviklingen af de fysiske skader...................................................................................................................... 10 
Analyserende del: ............................................................................................................................................ 11 
Analyse af et brev fra Nicolai Clausen. ........................................................................................................ 11 
Analyse af et brev fra Paul Paulsen. ............................................................................................................ 12 
Billede analyse ............................................................................................................................................. 13 
Billede 1 ................................................................................................................................................... 13 
Billede 2 ................................................................................................................................................... 13 
Perspektivering til i dag ................................................................................................................................... 15 
Konklusion ....................................................................................................................................................... 16 
Litteraturliste: .................................................................................................................................................. 17 
 
 
 
 
 

Problemformulering

Hvordan udviklede behandlingen af fysiske og psykiske skader efter 1. Verdenskrig?

Redegør for de mest almindelige psykiske og fysiske skader som følger af 1. verdenskrig samt for

udviklingen af diagnosen PTSD.

Analysér personlige beretninger det være sig breve, dagbøger eller fotografier, der beskriver hvorledes

soldaterne pådrager sig disse fysiske og psykiske skader.

Perspektivér til nutidens debat vedrørende hjemvendte danske soldater.

Indledning

Jeg vælger at arbejde med krigsskader som det store emne i min opgave. Synes første verdenskrig er

spændende fordi du ved ikke meget om krigen og der var andre midler dengang end man så i 2 verdenskrig

og hvad man ser i dag. Som ung tror man at man er uovervindelig og at skaderne aldrig sker for en selv.

Men at følge dem og se hvordan de langsomt blev mere og mere hjernevasket. Jeg går blandt andet ind og

kigger på hvilke skader soldaterne pådrog sig i krigen, og hvad der derefter skete med dem. Her snakker jeg

både om de fysiske og de psykiske skader der var som følge af krigen. Jeg kommer også ind under nutiden,

og om hvordan skaderne ser ud den dag i dag. Min metode til opgaven har været at jeg har brugt nogle

forskellige bøger blandt andet ”Den Første Verdenskrig” af Josh Brooman. Jeg har også analyseret et brev

fra en soldat. Dette brev har jeg netop valgt på grund af man tydeligt kan se hans sorg over at have mistet

disse kammerater og hvor hårdt det tager på soldaterne. Men for dette brev har jeg ikke valgt en bestemt

analyseform. Og dette er helt bevidst. Jeg synes det er passede at fremhæve nogle af de ting han skriver

som har relation til min opgave. Det redegørende afsnit har jeg kigget på bøger, artikler, youtube videoer,

og internettet. Jeg har brugt to hjemmesider til at finde dødstallene. Og de to sider vil jeg gerne lave

kildekritik af. Den ene hjemmeside er http://eurobeast.dk/verdenskrig/ og den anden er

www.Wikipedia.org . Disse to hjemmesider har jeg valgt at sætte op mod hinanden. Dog sagde de samme

tal. Men Wikipedia er jeg hjemmeside hvor alle kan gå ind og skrive hvad de vil og derfor skal man altid

være kritisk. Her kommer http://eurobeast.dk/verdenskrig/ ind i billedet. Denne hjemmeside er udarbejdet

af en forening der kaldes for ” I farfars fodspor” Denne hjemmeside er også understøttet af

undervisningsministeriet. Alt hvad der ligger af beretninger på siden, er lånt af forskellige krigsmuseer

rundt om i hele Danmark. Og derfor er denne side troværdig i forhold til hvis jeg kun havde brugt

Wikipedia.

Første verdenskrig

Første verdenskrig brød ud d. 1.8.1914. Dette var det centralmagterne som bestod af det tyske kejserrige

og Østrig-Ungarn. Centralmagterne kæmpede mod entente magterne, som dengang var Rusland, Frankrig

Storbritannien og Serbien. Under Krigen blev Belgien presset ind da tyskerne angreb dem. Belgien trådte

ind i den alliance som går mod Centralmagterne. Men Belgien var ikke det eneste land der trådte ind i den

alliance. Også Italien, Rumænien, og USA tiltrådte, og flere lande kom senere hen. Krigen slutter først d. 11.

november 1918, og dermed blev krigen kendt for at være et af de blodigste opgør i verdenshistorien. Men

vi skal længere tilbage for at finde hvad årsagen egentlig var til første verdens krig brød ud.

Hvad startede egentlig første verdenskrig?

Vi skal tilbage til 28. juni 1914. Den dengang Østrig ungarske tronfølger Franz Ferdinand blev myrdet af

Gavrilo Princip fra Serbien. Dette kaldes for ”Mordet i Sarajevo”. Krigen blev først før mellem Østrig-Ungarn

og Serbien. Flere og flere lande foretog krigserklæringer og krigen begyndte så smart at tage fart. Mange

mennesker ønskede på den tid at der ville kom en krig da, dette ville stoppe provokationen mellem

stormagterne. De troede dog dengang at krigen blot ville tage et par måneder, men dette skulle hurtigt vise

sig ikke at holde stik.

Tabet af menneskeliv under første verdenskrig

Som tidligere beskrevet var første verdenskrig det mest blodige og det største tab der nogensinde havde

været inden for krig, eller bare generelt. Aldrig har så mange deltaget i det samme, og aldrig har så mange

måttet lade deres liv. Der findes forskellige tabeller og dødstallene. Dog med forskellige resultater. 70

millioner

soldater deltog i krigen og mange af dem vendte aldrig hjem igen. Der døde omkring 10. millioner

soldater i krigen. Kigger man på tallet for sårede soldater er vi højere endnu. 30 millioner soldater menes at

være såret under første verdenskrig

. Mange af dem som kom levende hjem ville derimod ønske at de

aldrig havde været kommet hjem. Her menes der at deres lidelse efter den voldsomme krig har gjort at de

har haft et forfærdeligt liv. I underkapitlerne vil jeg komme nærmere end på antallet af ofre med både civil

og militær baggrund. Dog skal det siges at det har været svært at finde statistikker, der har givet samme

resultat. Derfor benytter jeg mig af kildekritik og derfor vil der vises flere modeller.

Jf. http://da.wikipedia.org/wiki/1._verdenskrig & http://www.leksikon.org/art.php?n=952

Jf. http://da.wikipedia.org/wiki/1._verdenskrig

Jf. http://www.eurobeast.dk/verdenskrig/temaer/materiale.htm

Antallet af militære ofre under første verdenskrig

Entente magterne som bestod af Frankrig, Storbritannien, Belgien, Italien og Rusland var den alliance

som havde det højeste dødstal. 5.700.000 soldater måtte lade livet for entente magterne. Jeg viser her, en

model hvordan dødstallet over militære ofre er spredt ud over de største magtstater for den entente

alliance.

Det Russiske kejserrige som på modellen er farvet med rødt, var dem der led det største tab af

soldater. 1.811.000 mistede livet og 1.450.000 sårede. Frankrig ligger med kun 5 % fra Rusland som det

næst største land der led under de mange tab. 1.398.000 franskmænd omkom og 2.000.000 blev såret. Det

Britiske Imperium mistede dog ikke så mange som Rusland og Frankrig. 198.000 døde, mens 427.587 var

erklæret såret. Italien havde 578.000 dræbte, mens Serbien og Rumænien henholdsvis lå på 250.000

Serbere, og 278.000 rumæner. United States lå helt i bunden med 114.000 dræbte og 205.690 sårede. Med

kun 1 % på modellen finder vi ”others” altså andre nationer som ikke var en stormagt som f.eks. Portugal

der mistede 7000 og Grækenland der mistede 26.000 soldater.

Centralmagterne led også store tab under krigen. 4.000.000 millioner soldater mistede livet.

Centralmagterne som bestod af det tyske kejserige, Bulgarien, Osmanniske rige, Østrig-Ungarn. Som den

overstående model viser jeg her den samme, dog med procent fordelingen af dødsofre for

centralmagterne. Tyskland som på modellen her er, det sorte felt, fylder altså 52 % hvilket er det største

tab inden for centralmagterne. 2.037.000 måtte lade livet og 4.207.028 sårede soldater. 1.100.000 døde for

Østrig-Ungarn og det giver på modellen 35 %. Osmanniske rige som var et tyrkisk rige mistede 800.000

mand. Til sidst med kun 3 % ligger Bulgarien. Kun 88.000 ofre i krigen.

Antallet af civile ofre under første verdenskrig

”Civile må ikke angribes, står der i de første linjer af Genève-konventionerne. Noget tyder på, at generalerne

springer den del af teksten over meget hurtigt, for siden 1. Verdenskrig er det blevet mere og mere farligt at

gå rundt uden uniform, når der er krig.”

I første verdenskrig var der ikke det store tab af civile ofre. Det havde man simpelthen udstyr til. For at

dræbe nogle dengang måtte soldaterne enten snige sig helt tæt på, eller storme nogle af disse skyttegrave

http://da.wikipedia.org/wiki/Fil:WorldWarI-MilitaryDeaths-EntentePowers-Piechart.svg

http://www.eurobeast.dk/verdenskrig/temaer/materiale.htm

Dette citat er taget fra; http://www.skole.drk.dk/sw38992.asp

som de byggede. Ergo, soldaterne skulle helt tæt på, og de gik kun efter soldaterne. Derfor var det kun en

tredjedel af alle dødsofre der var civile. Teknologien går stærkt, og går vi frem til anden verdenskrig var det

næsten halvdelen af ofrene civile. Man får flere og flere våben i dag, der gør at man kan sidde langt væk fra

fjenden. I dag har man jagerfly der ved hjælp af et tryk på en knap, faktisk kan bombe en hel by, og tage alt

levende med sig. Disse muligheder kendte man slet ikke til i første verdenskrig. Og derfor var tallet af civile

ofre meget lavt. Alt i alt døde der 6.500.000 civile. Ud af de 6.500.000 finder vi også danskere i blandt. Af

danskere døde der nemlig 722 personer og deriblandt var det fiskere og søfolk. Dette skyldes at tyskerne

havde fået lov til at ligge miner rundt i dansk farevand. De største tabere er igen det russiske kejserrige

med 2.000.000 døde.

Hvad er civil?

De civile er dem som ikke deltager i kampene og dets handlinger. Skulle de derimod deltage mister de deres

ret til at kalde dem civil og er derfor et ligeså stort mål som de andre deltagende.

Slaget ved Somme

Krigene skulle også udkæmpes et sted. Frankrig og Tyskland var i heftig krig ved Verdun. En krig der gjaldt

for de tyske tropper at bryde Vest fronten. Krigen blev et rent blodbad og de franske soldater led et tab på

315.000 mænd, og tyskerne havde mistet 282.000 mænd. Mens alt dette forgik, begyndte en kolossal stor

trop fra den Engelske hær og flere franske divisioner en offensiv nær floden Somme. Deraf navnet Slaget

ved Somme. Slaget ved Somme som varede fra juli til og med november. Optakten til slaget var et 5 dages

bombardement af de tyske skyttegrave. Men at slaget ville komme vidste tyskerne alt om. Derfor havde de

forinden trukket sig tilbage fra de forreste linjer og gået under jorden i de 12 meter dybe sikringsrum. Disse

sikringsrum skulle vise sig at være nødvendige, da bombardementet næsten ingen skade gjorde. General

Haig() som var en af de mest kontroversielle generaler under krigen

, var sikker på at

bombardementet havde svækket de tyske soldater så meget, at han den d. 1 Juli sendte 200.000 mand.

George Coppard () var en af de mange unge mænd som dengang meldte sig ind i den britiske

hær i August 1914. Dengang var George kun 16 år gammel. I Juni 1915 blev George sendt til Frankrig og i

september samme år blev han følgende involveret som soldat i Slaget ved Somme. Under hele første

verdenskrig har George holdt dagbog og skrevet om det at være soldat på Vestfronten. Han sørgede for at

sende kopier af sine erindringer til arkiverne på Imperial War Museum. I 1969 blev Georges bog

offentliggjort ”With a machine gun to Cambrai”

. Efter General Haig havde sendt 200.000 mand d. 1. juli

1916, så George Coppard ud over slagmarken næste dag og skrev dette i sin dagborg:

”Hundreder af døde lå udstrakte, som var vrag skyllet ind på en strand. Og ligeså mange døde hang i

http://www.firstworldwar.com/bio/haig.htm

http://www.spartacus.schoolnet.co.uk/FWWcoppard.htm

fjendes pigtrådsspærring – som fisk fanget i et net. De hang der, i groteske stillinger… Det var tydeligt at

der ikke havde været nogen åbninger i pigtrådsspærringen, da angrebet blev sat ind. Koncentreret

maskingeværsild som beherskede hver en tomme af spærringen havde gjort sit forfærdelige arbejde.

Tyskerne måtte have forstærket spærringen i månedsvis. Den var så tæt, at dagslyset dårligt kunne slippe

igennem… Hvordan havde planlæggerne troet at Tommi’erne (engelske soldater) kunne komme igennem

den tyske pigtrådsspærring? En hver Tommy kunne have fortalt dem, at granatild godt nok løfter

pigtråden op – men at den falder ned igen, ofte endnu mere sammenfiltret end før”

Dette dagbogs uddrag bevidner om hvilket syner soldaterne gik igennem. Allerede første på første dagen

mistede den engelske hær 20.000 soldater og 35.000 blev såret. Men selv ikke dette fik Generel Haig til at

ændre sine planer. Gang på gang gav han ordre til flere angreb, og bedre gik det ikke. Det samme skete igen

og igen. Massere af tab. Også tanks blev sat ind i kampen. Men 29 tanks brød sammen inden de

overhovedet nået til slagmarken og resten sad fast i mudderet. Det var sent på året og regnen begyndte at

tage mere og mere til. Mudret stod om ørerne på soldaterne. Haig blev dog ved med at fastholde

offensiven, da han var overbevist om at tyskerne var opbrugt af kræfter. Men i midten af november var

hans egne styrker reduceret til et lavt antal, og han var umiddelbart ikke i stand til at erstatte dem. Midt i

regnen og alt mudderet var han tvunget til at beordre pause. Slaget ved Somme tog altså 60.000

englændere og 450.000 tyskere med sig. Og ud af alt dette var de allierede kun rykket 15 kilometer frem.

”Som historikeren G.H. Gretton skrev i 1930: ’Ingen, der lever i denne tid, vil nogensinde glemme

tabslisterne fra Somme”.

Hvilke psykiske og fysiske skader pådrog soldaterne sig?

Af skader var der mange. Psykiske såvel som fysiske. De fysiske skader som du tydeligt kunne se på

soldaterne kunne f.eks. være en mistet arm eller et ben. Der var stor forskel på skadernes omfang og hvor

alvorlige de var. Det værste man kunne blive såret af var granater. Når en granat eksplodere spreder den

100 vis af granatsplinter i mange forskellige størrelser og i mange forskellige former. Dette kunne give nogle

meget grimme skader. Det skete også at legemsdelen simpelthen var så skadet at den måtte amputeres

Under krigen blev der også brugt gas. Denne gas skadet lungerne kraftigt samt soldaternes syn. Skud fra

Citat fra bogen ”Den Første Verdenskrig” af Josh Brooman – Longman Group Limited 1985

Citat fra bogen ”Første Verdenskrig af Robin Prior & Trevor Wilson, Gyldendal, 2005

deres geværer skadet kraftigt da de måtte gå meget tæt på. Mindre skader så man også, men de blev

behandlet hurtigt og soldaterne var kun kort tid væk fra fronten. Disse mennesker har lært at leve med

det. Man havde ikke de samme forhold under krigen som man har i dag. Disse skader er helt tydelige og se.

Da vi er så langt tilbage i tiden kunne man ikke side flere 100 km væk og skyde på hinanden. Jeg vil gerne

vise nogle eksempler på slemme fysiske skader. ADVARSEL: STÆRKE BILLEDER

På disse billeder viser det meget godt de skader soldaterne pådrog sig. Nogle af dem blev så ødelagt at

man slet ikke kunne kende dem igen.

SEA A. J fra UK Army LUM H.R fra UK RAF Vic W. Fra UK Navy

SEA A. J har skudsår i hagen og brækket underkæbe. Hans hage og hans mund er skudt væk, mens hans

tunge stadigvæk sidder der.

LUM H.R. har meget slemme benzin forbrændinger i hele hovedet. Alt hans hud og underhud er ødelagt.

Derudover har han tab af blandt andet øjenbryn og øjenlåg

VIC W. svære forbrændinger på ansigt og hænder. Hele hans næse er også brændt væk

Af psykiske skader ses det nogle gange lige så let som en fysisk. Psykiske skader var der både under krigen

og efter krigen. En af de psykiske skader som var meget udbredt blandt soldaterne var et fænomen man

kaldte ”granatchok” som senere er kendt som PTSD. De første tilfælde af granatchok blev opdaget i 1914.

Det kan forekomme hos soldater der er helt raske. De kan lige pludselig blive stumme, døve eller blinde.

Mange af dem fik rystelser og krampeanfald. Ca. 40 % af de sårede soldater under første verdenskrig fik

konstateret granatchok

. I byen Somme hvor slaget ved Somme havde foregået, fortæller et øjenvidne:

”Alle hans lemmer rystede som i epilepsi. Hans stålhjelm var skudt om i nakken, savlet løb fra hans mund

og to kammerater kunne ikke holde ham fast. De granatchokramte drenge rev sig i munden hele tiden.

Det var en udbredt, skræmmende opførsel. Andre sad i felthospitalerne uden at være ved bevidsthed,

bedøvede, som om de rent faktisk var døve og stumme”

Granatchok kan også kaldes for ”battle shock”, ”krigsneuroser” & som tidligere beskrevet PTSD.

Disse billeder samt beskrivelserne af skaderne er fra; http://www.projectfacade.com/index.php?/case/

http://www.denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Sundhedsvidenskab/Psykiatri/granatchok

http://www.militaerhistorie.dk/artikler/1-verdenskrig/skamfulde-krigsskader/

Hvad er PTSD egentlig?

Posttraumatisk stress syndrom betyder det. Dette er en følelsesmæssig sygdom som især hærgede i første

verdenskrig. Sygdommen er klassificeret som en angst.

Denne angst er, kommer af en livstruende,

forfærdelig eller meget skræmmende oplevelse så som krig, hvor du både ser folk blive skudt og selv opleve

døden meget tæt på. Som tidligere nævnt har sygdommen haft flere navne, og først i 1980 blev det en

anerkendt formel.

I den overstående tekst nævner jeg krampeanfald. Krampeanfaldene var ikke til at

styre hos soldaterne. De gik rundt med kronisk stress. Nogle krampede kronisk mens andre fik anfald. De

klapper som findes i hjernen til at lukke ned med, når der ikke var grund til at være nervøs eller bange, var

simpelthen ikke i funktion hos soldaterne.

På dette billede ses menneskehjernen. Forrest har vi centeret vmPFC, eller pandelappen som det også

kaldes. Når hukommelsen sender en besked op til centeret, skal pandelappen lægge en dæmper på de to

angstcentre som findes i hjernen amygdala og anterior cingulate cortex (ACC). Denne proces sker når der

ikke er grund til at være nervøs eller have angst længere. Det er denne vmPFC der ikke virker, og derfor går

de kronisk rundt med angst og kramper.

Hvad er symptomerne på PTSD?

Sådan beskriver http://centerforptsd.dk/symptomer.html symptomerne.

Der kan være rigtig mange former for symptomer på du lider af PTSD. Det afhænger tit af hvad du har

oplevet, hvordan du har oplevet det, og hvilken person du er.

Flashback: Du får tanker om den traumatiske oplevelse. Hvis du lukker øjnene ser du oplevelsen igen. Og

du kan føle den samme smerte, som da oplevelsen fandt sted.

Genoplevelse: Dette sker hvis du bliver udsat for noget som f.eks. kan minde om den samme oplevelse

igen.

Mareridt og søvnbesvær: Du kan ikke falde i søvn. Din hjerne arbejder på højtryk og tankerne kører inde i

hovedet. Dette føre til ubehagelige mareridt.

Stressreaktioner: Der skal intet til at gøre en stresset. Bare den mindste lille ting kan få en til at fare rundt.

Følsom for støj: Da mange soldater kom hjem fra krigen med PTSD var mange følsom overfor støj. Bare de

hørte det mindste brag hoppede de ned og gemte sig under sengene f.eks. på hospitalerne.

Bogen Når livet ændres bræt forandres: omsorg og psykiske kriser – Jytte Gjellert, Gyldendal 1999

http://www.medicinenet.com/posttraumatic_stress_disorder/article.htm

http://illvid.dk/mennesket/hjernen/posttraumatisk-stresssyndrom-ptsd

Forskrækkelse: Dette kan også hænge sammen med støjen. Man kan fuldstændig bryde sammen ved en

uventet lyd, eller generelt når der sker noget uventet som f.eks. en forskrækkelse.

Koncentrations besvær: Mange har besvær med at sidde stille. De har en tendens til at fare rundt.

Hyperaktive: De skal hele tiden lave noget, eller hele tiden gå rundt. Nogle tilfælde ser man folk ender som

arbejdsnarkomaner

Isolationstendens: Dette betyder at man lukker sig ude af omverdenen. Dette kan være både for familie og

venner.

Mistro: Tilliden til andre folk forsvinder

Følelsesliv nedsat: Det gør det svært for en at mærke følelser som f.eks. kærlighed.

Misbrugsproblemer: For at komme af med disse grimme billeder og tanker, ser man at folk drikker det

væk, tager piller, eller stoffer.

Depressioner

Seksuelle problemer/ impotens

Personligheds forandring: Det kan ske du forandre dig så meget oppe i hovedet, at folk ikke kan kende din

personlighed.

Selvmord eller selvmordstanker

Talebesvær:

Spasmer: Soldaterne fik mange spasmer. Musklerne krampede i stillinger man ikke troede, var muligt.

Udviklingen af de fysiske skader

Inden for lægevidenskaben var man noget langt da første verdenskrig udbrød. Man havde dengang vægtet

hygiejnen højt, og havde begyndt at få ordentlig forståelse for den. Det gjorde til at der overlevede flere

mennesker end der nogensinde havde gjort i tidligere krige. Antallet af folk der døde af en sygdom var for

første gang lavere end dem som døde ude på slagmarkerne. Det betød også at man nu skulle arbejde med

langt værre skader end man hidtil havde gjort. Lægevidenskaben kom på en gevaldig prøve, da man lige

pludselig skulle til at arbejde med maltrakterede kroppe og afrevne legemsdele. PTSD var også noget et nyt

for lægevidenskaben. Soldaterne blev pludselig blinde, stumme, begyndte at stamme, eller var i en tilstand

der kunne minde om en sindssyge. Og dette var ikke sent før.

De fysiske skader som var lette at se på soldaterne pga. deres sår på hele kroppen eller amputerede

legemsdele blev en kæmpe udfordring. Men vi kan ”takke” lægevidenskaben den dag i dag. Det var nemlig

her plastic operationer havde sit helt store gennembrud. Det hele startede på Queen Mary’s Hospital der

åbnede i 1917 og kunne tilbyde over 1000 senge. Dette var et af de første hospitaler der begyndte at

arbejde med plastikkirurgi. Dette gjorde hospitalet fra 1917 til 1925. På dette hospital var en mand ved

han boende og bosatte sig i London. Dr. Gillies betegnes som faderen til plastikkirugien med over 11.000

plastikoperationer på over 5000 mænd. Ud af disse mænd var største delen soldater med enten skudsår i

ansigtet eller kvæstelser. Jeg viser her et før og efter billede af SEA A.J, som var en af de mange soldater

der blev opreret på Queen Marys Hospital.

Analyserende del:

Under krigen blev der sendt millioner af breve fra fronterne og hjem til soldaternes hjem. Brevene var

tænkt til at holde kontakten. I brevene kunne man dog ikke skrive alt. Brevene gik igennem en form for

censur hos militæret. Dette betød soldaterne var nød til at skrive nogle af brevene til tysk, men de fleste af

de sønderjyske breve er skrevet på dansk. Soldaterne havde heller ikke lyst til at skrive om alt hvad de

oplevede. Men faktisk var det ikke engang tilladt at skrive dagbog. Dette betyder at deres dagbøger ofte er

små noter om hvad de har oplevet. Selvom brevene var meget ens i forhold til dagbøgerne beskrev det

stadigvæk helt tydeligt hvordan soldaterne oplevede krigen, og ikke mindst hvad de kom ud for.

Analyse af et brev fra Nicolai Clausen.

Dette er et uddrag af et brev fra Nicolai Clausen soldat under 1. Verdenskrig.

brevet er fra; http://eurobeast.dk/verdenskrig/soldater/clausen_t.htm

”St. Aubin d. 19. Juni 1915

Kjære Foreldere!

Vil meddele Eder at jeg har det godt, efter 12 Dage swære Kampe. Vi er nu kommen et langt stökke ud bag

Fronten og her blived vi Sammenstillet igjen, der er nemlig ikke bleven mange tilbage, vi er kon en 80 Mand

tilbage i vort Kompagnie og fra det 3die Batalion er der neste ingen tilbage, og förste Batalion ligeledes. Ja

kjære Foreldre det er sörgeligt, men vi maar takke Gud mange gange for at Franskmendene ikke kom

igjennem, for saar var det bleven meget värre, men tverdimod har de haft 3 til 4 gange stórre Tab en[d] os,

vi har ogsaar taget en 500 stókke Mand Tilfange.

Jeg talte med Fritz Pfeifers Kammerat som altid har været sammen med ham og Han fortalte at Di begge to

laa sammen i en Hule og der kom en Granat og slog ned paar Hulen at den Bussede sammen, saar lób de

begge til ver sin side, og Fritz kom kon et lille stókke, saar kom der en igjen og Fritz faldt om og var Död paa

stedet. Ja kjære Forledre der er mange af vorer Kammerade der fra Als som er gaaet tabt; Har i hórt noget

om Christian Clausen?

Her blived vi morske en tidlang. Slutte for denne gang med en hjertelig Hilsen til Eder alle fra

Eders Sön

Nicolai

Fjenden har nu givet sig til Roe igjen, Kampen er tilende og vi har vores Sköttegrave igjen. Vi har Kæmpet

mod Suaver Franskmændene og jeg troe ogsaar der var Englender imellem Dem”

Nicolai skriver her til sine forældre. Det helt store i dette brev er døden. Døden som mange unge soldater

var vidne til. Han beskriver de kun er 80 i hans gruppe, og i den anden gruppe er der næsten ingen tilbage.

Han takker til gud. Takken til gud er det eneste der holder dem oppe. De tror på at gud er med dem. Havde

franskmændene kommet igennem var det blevet meget være. Han tænker hele tiden hvad nu hvis. Nicolais

brev er et godt eksempel til de går rundt med kronisk angst og er bange og på vagt hele tiden. Han fortæller

også at mange af hans venner er omkommet. Og hvad man selv kan tænke sig til, er nogle også død foran

øjnene for ham. Men det skriver han ikke. Så ung en alder, og se så mange dø og selv frygte for sit eget liv

hver evig eneste dag. Så skal man også blive sindssyg. Og efter hvad Nicolai har skrevet i dette brev kan

man godt forstå at de fik PTSD mange af dem.

Analyse af et brev fra Paul Paulsen.

Dette er et uddrag af et brev fra Paul Paulsen soldat under 1. Verdenskrig.

brevet er fra; http://eurobeast.dk/verdenskrig/soldater/paulsen_t.htm

18/8 1916

”Kære søster!

Mange tak for dit brev og for skrivepapiret, som jeg modtog igår. Når du modtager mit brev, er jeg allerede

i skyttegraven. Det er et slemt sted, hvor vi kommer hen, bliver det sagt. Vi må ikke håbe, at det er så slemt,

som det siges. Gud kan bevare mig for al fare. Broder Martin har jo også været, hvor det gik hårdt til og er

også til nu sluppet godt derfra. Der er jo intet at gøre. Det skal jo være sådan. Det må da snart have en

ende. Det kan ikke blive ved sådan, så er der til sidst intet tilbage.

http://www.eurobeast.dk/verdenskrig/soldater/clausen_t.htm

Det var trist for dig med koen. Men den skade kan jo overvindes igen, men den skade krigen har gjort, det vil

tage lang tid før den er overvundet. Hvor mange vil ikke vente forgæves på deres broder, søn, fader og

mand.

Nu er i sikkert vældigt beskæftiget med høsten. Det vil være herligt for jer, hvis Morten kunne få orlov. I har

jo meget at gøre.

Jeg har det godt og er rask og håber det samme om jer. Med hjertelig hilsen til jer alle far din broder Paul”

Paul har lidt samme fællestræk som Nicolais brev. Paul er nede i skyttegraven hvor han beskriver den som

et frygteligt sted at være. Skyttegravene som soldaterne sad og gemte sig i når de blev bombet. I Nicolais

brev står der, der blev kastet en granat ned i graven. Et andet fællestræk er deres troen på gud. De ved

godt at der intet sjovt er at være i krig. De ved også at de har chancen for at miste deres liv eller komme til

skade. Og det eneste der kan holde dem oppe er igen troen på gud. Pauls bror Martin er også i krig. Han har

dog sluppet godt fra stedet. Ingen soldater ønsker krigen. Og Paul beder om at snart se en ende. Hvilket

beviser hvor frygteligt det er.

Billede analyse

Billede 1

Dette billede er fra: http://www.telegraph.co.uk/news/picturegalleries/worldnews/3460206/The-first-

colour-photographs-from-the-German-front-line-during-World-War-One.html?image=6

Billedet her er et af de første farve billeder fra den tyske front. Billedet viser en skyttegrav, men fra en

anden vinkel end hvad man plejer. Dette billede er nemlig taget nede fra selve skyttegraven. På billedet ses

3 tyske soldater der står og holder vagt. 2 af soldaterne står ved det store maskingevær som har taget

utroligt mange menneske liv. Der står en soldat i en form for nedgang til skyttegraven som sagtens kunne

være 12 meter dybe. Soldaterne ved geværet står bare og venter på de kan skyde noget, eller bare venter

på et angreb. Som vi kan se er bunkeren de står ved åbent. Her kan en granat sagtens lade og soldaterne

kan få en masse granat splinter i hovedet som jo var en af de hyppige skader. Kigger man øverst op på

himlen kan man se at den er blå. ELLER i hvert fald farvet blå på billedet, for måske at fremhæve at det ikke

ser så slemt ud som det måske er. For billedet i sig selv er jo meget fredeligt ud. Billedet for det til at ligne

en stille krig og alt foregik stille og roligt. Selvom vi der ser billede ved udmærket godt alt der farer igennem

hovederne på soldaterne. Det er nok en oberst der står i indgangen til skyttegraven og bestemmer.

Soldaterne tør simpelthen ikke kravle ned fordi han står og holder vagt.

Billede 2

Billedet er taget fra:

http://www.telegraph.co.uk/news/picturegalleries/worldnews/3460206/The-first-colour-photographs-

from-the-German-front-line-during-World-War-One.html

Dette billede er igen et billede af en skyttegrav. Billedet viser igen hvor åbent de står og bare venter på de

kan tage andres liv. Når de står på den måde som de gør for det mig til at tænke på de står og kigger ud på

døden. Midt i rækkerne ser man en af soldaterne kigger tilbage. Han snakker med en som jeg tror, er en

som jeg der bestemmer. Ham der bestemmer står ikke lige så meget i farezonen som de andre soldater

gør. Han vil nemlig ikke op og stå at blive skudt på, det har han sine mænd til. Ham der kigger tilbage på

ham kigger ligesom tilbage og måske tænker ”Skal vi virkelig gøre det her”. Øverst til venstre ser man en

lille strejf af et pigtrådshegn foran skyttegraven så de ikke kunne stormes. Men hvis man tænker der ryger

en granat ned hvor alle disse mænd står, kan man tydelig se hvor meget skade det kan gøre.

Perspektivering til i dag

Denne tekst bygger på denne artikel: http://www.information.dk/142435. brugt den 6. april.

Soldaterne som kæmper i krig i dag, både de danske og de udenlandske er også mærket af krigene. Vi ser

flere og flere soldater komme hjem i kister. Tager vi udgangspunkt i de danske soldater er vi nu oppe på 39

dræbte. Men faktisk viser det sig, siden de første danske soldater var og kæmpede i Ex-Jugoslavien har de

danske soldater fået 15 procent flere psykiske skader end fysiske. Sammenlagt har 1908 soldater siden

1991 haft fysisk skade i form af skudsår og brækkede legemer etc. Men Institut for Militærpsykologi har

tallene for psykiske skader. Flere end 2.200 journaler ligger der på soldater, der har haft brug for

psykologisk behandling siden 1993.

Lidt hurtig hovedregning betyder det at der er 15 % større chance at komme hjem med en psykisk skade, i

forhold til at blive skadet fysisk. Forsvaret hos også de seneste år ansat flere psykologer.

Oberst Jens Kofoed fra Hærens Operative Kommando siger: “Når du nu kommer med de tal, så vil jeg ikke

sige, at jeg er overrasket. Årsagen til, at vi er kommet op på ca. 2.200 psykiske rapporter, kan bl.a. skyldes,

at soldaterne efterhånden er bedre til at erkende et evt. psykisk problem og opsøge psykologerne på et

tidligere tidspunkt,”

Psykologerne kommer også ud på tjeneste områderne så de kan komme i direkte kontakt med soldaterne

meget hurtigere end før. Som nævnt flere gange i de fysiske skader synlige. Derfor skal der også sikres for a

de kan lappes sammen igen. Derimod med de psykiske behøver man ikke kunne se på dem. Og derfor

sværere at komme til livs da de først ser den psykiske skade lang tid efter de har været i tjeneste.

Konklusion

Min konklusion af opgaven har været skræmmende efter de ting jeg er kommet frem til. Jeg havde altid

troet at anden verdens krig var en barsk krig (hvilket det også var), men når man både ser på de skader

soldaterne fik og de midler de havde dengang har det bestemt ikke været rart. Skaderne som PTSD som var

den psykiske havde virkelig magt over slaget. Og ud fra brevene kunne man se at de virkelig ikke ville i krig.

Jeg havde en forestilling om at de unge soldater helt vildt gerne ville ud i krig. Men mange af dem ønskede

krigen stoppede snart. Drabstallene i krigen har overrasket mig. Jeg troede slet ikke at så mange soldater

faldt ved f.eks. Slaget ved Somme. Et generelt blik på det hele er, at krigen var langt mere forfærdelig end

jeg havde regnet med.

Litteraturliste: 
Bog: Den 1. Verdenskrig, Europa Historie 1870 – 1930, Michael Klos, Systime, 2004 
Bog: ”Den Første Verdenskrig” af Josh Brooman – Longman Group Limited 1985 
Bog: ”Første Verdenskrig af Robin Prior & Trevor Wilson, Gyldendal, 2005
Bog: ” Den sønderevne baldakin”, Henrik Jensen, Gyldendal, 2003 
Bog: ”Første verdenskrig, vort århundreds historie, Heino Døygaard, Forum, 1980  
Bogen Når livet ændres bræt forandres: omsorg og psykiske kriser – Jytte Gjellert, Gyldendal 1999 
http://www.leksikon.org/art.php?n=952   
http://da.wikipedia.org/wiki/1._verdenskrig 
 http://www.eurobeast.dk/verdenskrig/temaer/materiale.htm       
http://da.wikipedia.org/wiki/Fil:WorldWarI-MilitaryDeaths-EntentePowers-Piechart.svg  
http://www.skole.drk.dk/sw38992.asp  
http://www.firstworldwar.com/bio/haig.htm 
 
http://www.skole.drk.dk/sw38992.asp      
 
http://www.firstworldwar.com/bio/haig.htm 
 
http://www.spartacus.schoolnet.co.uk/FWWcoppard.htm  
 
http://www.projectfacade.com/index.php?/case/   
 
http://www.denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Sundhedsvidenskab/Psykiatri/granatchok  
 
http://www.militaerhistorie.dk/artikler/1-verdenskrig/skamfulde-krigsskader/  
http://www.medicinenet.com/posttraumatic_stress_disorder/article.htm  
http://illvid.dk/mennesket/hjernen/posttraumatisk-stresssyndrom-ptsd    
http://eurobeast.dk/verdenskrig/soldater/clausen_t.htm 
http://eurobeast.dk/verdenskrig/soldater/paulsen_t.htm 
http://www.telegraph.co.uk/news/picturegalleries/worldnews/3460206/The-first-colour-photographs-from-the-
German-front-line-during-World-War-One.html?image=6  
http://www.information.dk/142435 http://www.telegraph.co.uk/news/picturegalleries/worldnews/3460206/The-
first-colour-photographs-from-the-German-front-line-during-World-War-One.html   
             
             