Danskopgaven - Den lille
Prins
- Antoine De Saint-Exupéry
Oversættelse: "Kun med hjertet kan man se rigtigt. Det væsentlige er usynligt for øjet" - citat fra "Den lille prins".
Indholdsfortegnelse
Indledning Side 2
Tekstbeskrivelse Side 3
Tekstanalyse Side 6
- Genrebestemmelse Side 7
- Fortællervinkel Side 7
- Personkarakteristik Side 9
Tekstfortolkning/konklusion Side 16
Tekstperspektivering Side 17
Litteraturliste Side 19
2.g - Tornbjerg Gymnasium Mandag D. 08/11 2010
Side 2 af 19
Indledning
”Kun med hjertet kan man se rigtigt. Det væsentlige er usynligt for øjet”. I dette citat fra Den
lille prins (s. 82, ll. 17-18) finder vi ikke blot et rørende og særdeles smukt postulat, vi finder
desuden hovedbudskabet, ikke bare i ”Den lille Prins”, men i al litteratur udformet af
Antoine De Saint-Exupéry. Vi finder et citat, der ikke kun lå til grund for hans måde at skrive
på, men for hele hans livssyn både som forfatter og som menneske.
I denne opgave har jeg valgt at foretage en litterær analyse af Antoine De Saint-Exupérys
eventyr ”Den lille prins” fra 1943 med udgangspunkt i den nykritiske analysemetode. Min
problemformulering ser således ud:
”Jeg vil analysere og fortolke "Den lille Prins" af Antoine De Saint-Exupery fra
1943, med specielt fokus på den livsopfattelse der kommer til udtryk i teksten.”
Bogen har vundet stor international anseelse og er i dag oversat til ikke mindre end 103
forskellige sprog og dialekter. Selvom bogen sælges som et børneeventyr, så er der tale om
en bog for såvel voksne som børn. Teksten kan endog betragtes som en allegorisk
fremstilling af Exupérys livssyn forklædt som børnebog. Karakteristisk for bogen er Exupérys
eksistentialistiske behandling af meningen med livet, et emne han filosoferer over i sit
forfatterskab generelt.
I denne opgave vil jeg starte med en tekstbeskrivelse, hvor jeg gennem et referat vil forsøge
at redegøre for tekstens handling, personer, konflikter etc. Desuden vil jeg i dette afsnit kort
omtale forfatteren. Dernæst vil jeg benytte mig af væsentlige analyseværktøjer til at nå
frem til svar på min problemformulering. Analyseværktøjerne kan, om man vil, betragtes
som problemstillinger, i så fald er der tale om følgende problemstillinger: genre-
bestemmelse, fortællervinkel, personkarakteristik og analyse af væsentlige forhold aktører
imellem. Tekstanalysen vil gennem disse problemstillinger finde frem til og behandle, de
forskellige livsopfattelser der kommer til udtryk i teksten. Hernæst vil jeg foretage en tekst-
fortolkning/konklusion, som fungerer som svar på min problemformulering og dermed som
en form for opsummering af svarene på mine problemstillinger. I min tekstfortolkning vil jeg
desuden bestemme den primære livsopfattelse, der kommer til udtryk i teksten, altså
tekstens budskab. Til sidst vil jeg udføre en perspektivering til væsentlige samfundsforhold i
samtiden, forfatterens livssyn samt forfatterens plausible inspirationskilde.
2.g - Tornbjerg Gymnasium Mandag D. 08/11 2010
Side 3 af 19
Tekstbeskrivelse
I min tekstbeskrivelse vil jeg starte med at omtale forfatteren og dernæst kaste mig ud i et
fyldigt referat af teksten, som gerne skulle redegøre for væsentlige forhold i teksten så som
personer, miljø, handling etc.
Antoine De Saint-Exupéry, født D. 29. juni 1900 og død D. 31. juli 1944, var en fransk
forfatter, pilot og journalist født i Lyon. I sin levetid skrev han i alt syv bøger, hvoraf de to
første var præget af en poetisk fascination af at flyve, mens de fem sidste i højere grad
beskæftigede sig med hans humanistiske livsfilosofi. Exupérys mest succesfulde bog er ”Den
lille Prins”. I sin levetid var Exupéry både militærpilot (bl.a. under 2. verdenskrig) og
postflyver, og generelt for hans litteratur kan man sige, at den beskæftiger sig med en
ensom pilots refleksioner over livets mening, i en hverdag der indebar at stå ansigt til ansigt
med døden. Den 31. juli 1944 forsvandt hans fly over Middelhavet under en
militæroperation. Årsagen var længe ukendt og spekulationerne gik på selvmord, indtil man
i 2000 fandt vragrester fra hans fly ud for Marseille. I 2008 stod en tidligere tysk militærpilot
ved navn Horst Rippert frem og proklamerede, at det formentlig var ham, der havde skudt
Exupéry ned.
Bogen er et tilbageblik på tidligere oplevelser i Exupérys liv, helt nøjagtigt ser han seks år
tilbage i tiden.
I første kapitel bliver læseren introduceret til Exupérys barndom, idet vi hører om hans
første tegning fra barndommen, der forestillede en kvælerslange, som havde spist en
elefant. Da han viste tegningen til de voksne, synes de mest det forestillede en hat, og de
rådede Exupéry til at begynde at interessere sig for fornuftige skoleting frem for at tegne
kvælerslanger.
Som voksen måtte Exupéry nødlande midt i Sahara ørkenen som følge af en maskinskade.
Han havde ingen passagerer med og kun drikkevand til en uge. Således var han totalt
strandet. Exupéry havde nu en vanskelig reparation foran sig, som ville betyde liv eller død
for ham. En dag bliver han vækket af en lille mærkelig stemme, der siger ” Vil du ikke godt …
tegne et får til mig?”. Exupéry bliver naturligvis enormt forbavset over at møde en anden
person midt ude i ørkenen, men dette er hans første møde med den lille prins. Den lille
prins viser sig at være en løjerlig lille fyr, som aldrig selv svarer på spørgsmål, men ikke
2.g - Tornbjerg Gymnasium Mandag D. 08/11 2010
Side 4 af 19
helmer før han selv har fået svar på sine egne. Således går det til, at Exupéry, trods sine
beskedne evner som tegner, skitserer et får til den lille prins. Prinsen viser sig dog at være
en kritisk anmelder, idet Exupéry må igennem mange forsøg før prinsen endelig stiller sig
tilfreds med en tegning af en kasse, hvor fåret, efter sigende, befinder sig indeni.
Langsomt finder Exupéry ud af mere og mere om den lille prins. Efter sine oplevelser i
ørkenen erfarer han, at prinsen formentlig kommer fra asteroide B612, som blev observeret
af en tyrkisk astronom i 1909, men som ingen af de andre astronomer kunne tage alvorligt
pga. dennes påklædning, indtil han i 1920 igen fremsagde sin teori iført kjolesæt. Den lille
prins’ planet er altså ikke meget større end han selv. Exupéry henvender sig sporadisk
direkte til læseren, og her fortæller han således hvordan, alle tallene han nævnte er til for
de voksne, for de går så meget op i tal, men derfor må børnene ikke bære nag til de voksne,
de er bare nødt til at være overbærende over for dem.
Gradvist hører Exupéry mere og mere om den lille prins’ planet, og den tredje dag hører han
således om ”baobabdramaet”. At prinsen ønskede et får, var for at det kunne spise
baobabtræerne, som voksede på hans planet, så de ikke skulle vokse sig store og sprænge
planeten med deres rødder. Den lille prins går nemlig meget op i at passe og pleje sin
planet, og det kræver disciplin at gøre det hver dag. Den femte dag lærer Exupéry den lille
prins’ blomst at kende. Den lille prins spørger ham, om får også spiser blomster med torne
på, og til det må han svare, at ja det gør de, og prinsen er derfor i tvivl om, hvad tornene
overhovedet gør godt for. Exupéry er midlertidigt i vanskeligheder med hensyn til
reparationen og magter derfor ikke at tage sig af prinsens bekymringer. Exupéry erfarer dog
hurtigt, at denne blomst med torne er enormt betydningsfuld for den lille prins, og at
prinsen elsker denne blomst.
I et omfattende stykke i bogen hører man nu som læser om, hvordan prinsen er kommet til
Jorden, og om alle de oplevelser han har haft på vejen.
Den føromtalte blomst skulle en dag være blæst op på den lille prins’ planet, hvorfra ved
han ikke, og langsomt skulle den have foldet sig ud og vist sig at være enormt smuk.
Samtidig viser den sig også at være enormt koket, og den lille prins må være i gang hele
tiden for at tilfredsstille blomstens behov. En dag forlader den lille prins sin planet med sine
tre vulkaner og sin blomst for at drage ud på en rejse med det mål at finde lykke.
Den første planet den lille prins kommer til, huser en konge. Kongen påstår, at han er
2.g - Tornbjerg Gymnasium Mandag D. 08/11 2010
Side 5 af 19
hersker over hele universet, men at han er en retfærdig konge, som ikke stiller urimelige
krav til sine undersåtter, for kongen mener, at alle er undersåtter. Da prinsen vil rejse
videre, vil kongen gøre ham til justitsminister for at få ham til at blive, men der er ingen at
dømme siger prinsen, og da siger kongen, at han kan dømme sig selv, for det er det
sværeste. På den næste planet møder prinsen den forfængelige, som anser alle andre for
beundrere. På den tredje planet møder prinsen drankeren, som drikker, for at glemme at
han drikker. På den fjerde planet møder prinsen forretningsmanden, som tæller stjernerne
om og om igen, fordi han mener, at han ejer dem, hvilket gør ham rig. På den femte planet
møder prinsen lygtetænderen, som tænder og slukker sin lygtepæl, når det skifter fra dag til
nat. Problemet er bare, at hans planet er så lille, at et døgn kun varer et minut, og derfor
kan han aldrig hvile sig. Dog synes den lille prins, at lygtetænderen er den eneste af alle
personerne, der ikke er latterlig, fordi han rent faktisk beskæftiger sig med andre ting end
sig selv. På den sjette planet møder prinsen geografen, som ved alt om hvor alle floder,
byer, bjerge og ørkener ligger, men som ikke ved, hvordan hans egen lille planet ser ud,
fordi han er for fin til selv at kigge, det har han opdagelsesrejsende til. Den syvende og
sidste planet prinsen kommer til, er jorden, hvor han lander midt i Sahara ørkenen. Her
møder han som det første en slange. En slange som taler i gåder, og som angiveligt løser alle
gåder. Prinsen indgår en aftale med slangen, som indebærer, at slangen skal hjælpe ham
tilbage til hans planet, hvis han på et tidspunkt vil hjem. Den lille prins går på udkig efter
nogle mennesker, men de er svære at finde midt i ørkenen. På et tidspunkt kommer han
forbi en have med tusinder af roser, og han bliver så skuffet, fordi han indser, at hans
blomst ikke er unik, som den havde sagt, den er bare en rose. Herefter møder prinsen
ræven, en meget betydningsfuld karakter i prinsens rejse. Ræven vil gøres tam af prinsen,
men fungerer samtidig som en læremester, der fortæller prinsen om de vigtige ting i livet.
Prinsen og ræven knytter et tæt bånd og ved deres afsked, indvier ræven prinsen i dens
hemmelighed: ”Kun med hjertet kan man se rigtigt. Det væsentlige er usynligt for øjet”.
Herigennem lærer den lille prins, at man for evigt har ansvaret for det, man har gjort tamt,
og derfor har han for evigt ansvaret for sin rose. Han indser, at han har begået en fejl i at
forlade sin stakkels rose, og at han må hjem. Det er nu den ottende dag i ørkenen for
Exupéry og den lille prins, og de beslutter sig for at vandre ud i ørkenen for at lede efter en
brønd. De finder en brønd, og efter at have drukket tager Exupéry tilbage til sin
flyvemaskine, mens prinsen bliver ved brønden. Da Exupéry kommer tilbage næste dage, ser
2.g - Tornbjerg Gymnasium Mandag D. 08/11 2010
Side 6 af 19
han prinsen sidde på en mur og snakke med en slange, som dog forsvinder, da han nærmer
sig. Prinsen forklarer nu Exupéry, at det er præcis et år siden, at han kom til Jorden på
præcis det her sted i ørkenen, og derfor vil han i aften vende tilbage til sin rose. Hans krop
er for tung at have med, og derfor kan han ikke tage den med tilbage, slangen er nødt til at
gøre ham fri for den. Om natten bider slangen den lille prins med sin gift, så han kan vende
tilbage til sin planet og til sin elskede rose, som han for evigt har ansvaret for og gjorde
forkert i at efterlade.
Tekstanalyse
Genre:
Genremæssigt er der tale om et eventyr. Enormt mange karakteristika peger mod denne
genre, hvilket jeg vil prøve at gøre rede for her. For det første bruger forfatteren mange
besjælinger undervejs, idet planter og dyr, får menneskelige egenskaber, i form af følelser
og talens brug (s. 75, ll. 1-8; s. 69 ll. 14). Desuden forekommer der en lang række
typiseringer i teksten. På intet tidspunkt bliver der opgivet et reelt navn på et givent individ.
Karaktererne har ingen navne, men fungerer derimod som stereotyper, dvs. repræsentanter
for personer med tydelige/karakteristiske egenskaber og ingen indre udvikling. Dette
observeres da den lille prins rejser rundt til de syv forskellige planeter (kapitel 10-15), hvor
Jorden er den sidste. De personer han møder på de seks første planeter, har ingen navne,
men fungerer som nogle bestemte roller/stereotyper med velkendte karakteristika og
personlighedsstrukturer. Talsymbolik tildeles også en væsentlig rolle i dette eventyr,
eftersom prinsen besøger syv planeter, og tallet syv er et tal der tillægges ekstraordinær
betydning i forbindelse med eventyr. Et andet karakteristisk eventyrtræk er
modsætningsforhold, hvilket vi sporadisk støder på i denne tekst. Det første
modsætningsforhold vi støder på hersker mellem de gode og de onde frø på den lille prins’
planet (s. 24 l. 12 - s.25 l. 15) - det såkaldte ”baobabdrama”. Et andet modsætningsforhold i
teksten finder vi på et højere taksonomisk niveau, da modsætningen består i forskelligheden
i børns og voksnes prioriteringer. Det klareste eksempel på dette modsætningsforhold
findes helt klart på side 21 linje 4-30. Modsætningen består i voksnes meget materialistiske
2.g - Tornbjerg Gymnasium Mandag D. 08/11 2010
Side 7 af 19
tankegang, kontra barnets spirituelle og umaterialistiske ræsonnement. Det største
eventyrtræk af alle må dog siges at være eksistensen af et eventyrligt univers. Store dele af
teksten foregår i et eventyrligt univers hvor personer bl.a. kan bo på asteroider der er på
størrelse med dem selv etc. Desuden tilkendegiver forfatteren direkte i teksten, at der er
tale om et eventyr (s. 21 l. 30 - s. 22 l. 4). Bogens titel ”Den lille Prins” indikerer også, at der
er tale om et eventyr, idet prinser, prinsesser og royale generelt er et meget anvendt
fænomen indenfor eventyrgenren.
Fortællervinkel:
I denne bog er der tale om en meget unik fortællervinkel, idet denne skifter løbende
undervejs. I starten er der tale om en førstepersons eksplicit fortæller, idet fortælleren rent
faktisk er aktør i tekstens handling. Fra kapitel et til og med syv er der tale om en sådan
førstepersons eksplicit fortæller, men herfra skifter fortælleren vinkel. Fra og med kapitel ni,
undtaget den første sætning i kapitel ni, er der pludselig tale om en tredjepersons alvidende
og implicit fortæller. Her berettes der nemlig om den lille prins’ planet, hans rejse og
hvordan han kom til jorden, og derfor er fortælleren ikke længere aktør i teksten.
Fortælleren benytter sig ikke længere af ”jeg”, hvilket gør ham til tredjepersonsfortæller, og
desuden kender fortælleren pludselig den lille prins tanker og følelser, og derigennem bliver
han alvidende. Først fra og med kapitel 24 skifter fortællervinklen igen til den eksplicitte
førstepersonsfortæller, som fortsætter resten af bogen igennem.
I og med at der benyttes disse to forskellige fortællervinkler, opstår der også to forskellige
fortællersynspunkter. Når der er tale om førstepersons eksplicit fortæller, så anskuer vi
handlingen fra fortællerens øjne, altså fra en voksens synspunkt. Når der er tale om den
implicitte og alvidende tredjepersonsfortæller, så anskues tingene fra den lille prins øjne,
altså fra et barns synspunkt. Om end der i fortælleren er tale om en voksen person der
krampagtigt forsøger at holde fast i barndomstankegangen, så har han gennem sit voksenliv
og sin omgang med alvorlige mennesker, opnået en hvis rationel og fornuftig tankegang, og
derfor ser vi altså i starten af historien to forskellige livsopfattelser i den lille prins og
fortælleren.
Den væsentligste del af denne bog mener jeg, vi finder i perioden, hvor vi anskuer tingene
2.g - Tornbjerg Gymnasium Mandag D. 08/11 2010
Side 8 af 19
fra den lille prins’ synspunkt, i og med vi her bliver præsenteret for en lang række forskellige
livsopfattelser, alt sammen igennem den uvidende og uskyldige personlighedsstruktur, der
karakteriserer et barn. Den lille prins ræsonnerer ikke det store, men spørger blot, hvis han
er i tvivl om noget. Oven i det er han vedholdende, dvs. han giver ikke op, før han har fået
svar på det spørgsmål, han har stillet (s. 30, ll. 18-19). Alt i alt er han, som ethvert barn,
meget lige til. Der er meget han ikke har kendskab til, og derfor stiller han de banale
”hvorfor-spørgsmål”, som i virkeligheden kan siges at være de mest komplekse spørgsmål af
alle. Den lille prins forstår ikke de voksnes prioriteringer i mange henseender. For de voksne
virker svarene på de simple spørgsmål indlysende, fordi de er så inkorporerede i denne
kultur, hvor tingene er som de er, men i virkeligheden uden at nogen rigtig kan forklare,
hvorfor de er det, og hvordan det hele er blevet sådan. For den lille prins er voksne nogle
mærkelige individer (s. 47, ll. 4-5; s. 49, ll. 31-32; s. 51, ll. 11-12; s. 55, ll. 30-31), og derfor
giver det uvidende barneperspektiv (som den lille prins tilbyder) mulighed for at anskue
verden udefra - fra et uvidende synspunkt - og derigennem åbne læserens øjne for hvor
kuriøs verden i bund og grund er. Den lille prins’ spørgsmål kan altså reelt set betragtes som
enormt komplekse, idet de får læseren til at stoppe op og tage et blik på vores verden, og
undre os over hvorfor og hvordan tingene er blevet, som de er. Disse spørgsmål sætter
tingene i perspektiv hos os, og de giver os derved mulighed for at fundere lidt over
meningen med det hele, og eventuelt tage vores position i samfundet op til revision, og
ændre vores vaner og prioriteringer inden det er for sent. Opsummeret kan man sige, at
børn er de største filosoffer, fordi de stadig har evnen til at undre sig. De har ikke vænnet sig
til verden endnu, og derfor er intet naturligt for dem. Hver dag forundres de over, hvor
utrolig verden egentlig er. De fleste voksne mennesker er så fast indgroede i deres vaner, at
de aldrig stopper op og kigger sig omkring, for at se om der ikke er noget, der kunne være
anderledes.
Dette syn på barneperspektivet korresponderer desuden enormt godt med den tyske filosof
Friedrich Wilhelm Nietzsches teori om åndens udvikling i forbindelse med opnåelsen af den
optimale sindstilstand. Nietzsche opererede med tre stadier, ånden skulle gennemgå, først
blev ånden en kamel, derefter en løve og til sidst et barn. Som kamel bliver ånden i stand til
at bære tilværelsens tunge byrder, uanset hvor tunge de måtte være. Så snart ånden er i
stand til at bære byrderne, må denne som løve gøre sig fri og opnå uafhængighed af pligten
2.g - Tornbjerg Gymnasium Mandag D. 08/11 2010
Side 9 af 19
og skabe en ny begyndelse. Efter dette er opnået, må ånden blive et barn, for kun barnet
kan leve i uskyldig glemsel og derigennem opnå en entusiasme, som giver lyst til at udforske
verden og leve livet. Barnet er altså den optimale sindstilstand, og barneperspektivet derfor
det optimale perspektiv at anskue verden igennem.
Personkarakteristik:
I forbindelse med denne tekst anser jeg personkarakteristik som klart det væsentligste
analysepunkt, og derfor vil denne del opleves særdeles fyldig. Jeg har valgt at foretage
personkarakteristik af følgende personer: Kongen, den forfængelige mand, drankeren,
forretningsmanden, lygtetænderen, geografen, slangen, ræven, fortælleren og den lille
prins.
Kongen (kapitel 10):
Kongen bor på den første planet, som den lille prins besøger. Han sidder på en trone med en
prægtig hermelinskappe på, som fylder hele planeten (s. 42, ll. 5-7). Kongen har et enormt
indsnævret syn på verden, for ham er alle undersåtter. Kongen anser sig selv som universel
enevældig hersker, dvs. han regerer over alt i universet, som adlyder hans mindste befaling,
dog er han ikke nogen uretfærdig konge, han stiller ikke urimelige krav (s. 43, ll. 6-10). I
virkeligheden er kongen enormt til grin. Han har ingen magtbeføjelser, rent faktisk er det
ham der bliver styret af sine såkaldte ”undersåtter”. Hvis han beordrer den lille prins til at
gøre noget, og prinsen protesterer, så ændrer kongen sin befaling (s. 42 l.22 - s. 43 l. 4), og
ligeledes beordrer han kun stjernerne og solen til at gøre de ting, som de i forvejen ville gøre
(s. 44 l. 2 - s. 45 l. 23). Der er altså tale om en selvbedragende og latterliggjort konge uden
nogen reelle magtbeføjelser, men som snyder sig selv til at tro, at stjernerne og planterne
flytter sig som de gør, fordi han har befalet det. Oven i det er kongen også enormt
egocentreret anlagt, idet han udelukkende har fokus på sig selv og sin egen position. Selvom
kongen på langt de fleste punkter fremstår latterlig, så tilføjer han et meget sandfærdigt
budskab. Da han gør den lille prins til justitsminister, i håb om at overtale prinsen til at blive,
og prinsen så protesterer og påpeger, at der ikke er nogen han kan dømme, så siger kongen,
at prinsen kan dømme sig selv, for det er meget sværere at dømme sig selv, end det er at
dømme andre (s. 46, ll. 1-13).
2.g - Tornbjerg Gymnasium Mandag D. 08/11 2010
Side 10 af 19
Her kan man drage en parallel til en episode tidligere i bogen, nemlig afsnittet om den
tyrkiske astronom der opdagede asteroide B612. Ingen andre astronomer ville tage hans
foredrag alvorligt pga. hans anderledes påklædning (s. 20 l. 2 - s. 21 l. 3). Dette siger noget
om fordomme, at selv de klogeste individer i samfundet (astronomer og videnskabsmænd)
har fordomme om andre mennesker grundet noget så ubetydeligt som påklædning. Det er
logik for enhver, at fordi en person går klædt anderledes, gør det ham ikke til et
mindreværdigt menneske, og derfor er fordomme i bund og grund irrationelle - ergo voksne
er irrationelle på visse punkter. At det er sværere at dømme sig selv end andre, handler også
i høj grad om fordomme. Så snart vi ser et andet menneske, har vi lynhurtigt stemplet og
dømt vedkommende ud fra personens fysiske fremtoning. Vi er så hurtige til at dømme
andre og skabe fordomme, men det er sjældent, vi selv kigger indad, og dømmer os selv
først.
I forhold til kongens karakter kan man perspektivere til artiklen ”Nye forbrugere og nye
fællesskaber i forbruget” af Gitte Larsen, og derigennem påstå at kongen i høj grad er et
situid. Kongen er ingenting i kraft af sig selv, han er kun noget i kraft af sine omgivelser og
mere specifikt andre mennesker, men eftersom der ikke er andre mennesker, er han ikke
konge. For at han kan være konge, har han brug for andre mennesker han kan regere over,
og eftersom han ikke besidder det, er han reelt set ikke konge. Kongen er et symbol på
samfundets skrankepaver - samfundets magtliderlige mennesker.
Hos kongen møder vi en meget magtbaseret livsopfattelse, som i bund og grund statuerer at
magt er lykke. Dog forholder teksten sig negativt til denne livsopfattelse, idet kongen
fremstår ynkelig og latterlig.
Den forfængelige mand (kapitel 11):
Den forfængelige mand deler på mange områder karakteristika med kongen. Den
forfængelige har, ligesom kongen, et meget ensformigt syn på verden, da han betragter alle
som beundrere (s. 48, ll. 2-5). Han er desuden meget selvbedragerisk, idet han vælger kun at
høre prisende lovord om sig selv (s. 49, l. 18). Men mest af alt er den forfængelige mand
enormt egocentreret og empatiforladt, idet han udelukkende har fokus på sig selv, på at
hylde sig selv (s. 49 ll. 22-24), og ikke kan sætte sig ind i andres tankegang. Denne
mennesketype kan bedst betegnes som narcissist. Man kan derfor sige, at han er symbol på
2.g - Tornbjerg Gymnasium Mandag D. 08/11 2010
Side 11 af 19
samfundets egotrippere. Egentlig fremstår den forfængelige mand enormt latterlig, idet han
lever på en planet uden andre mennesker til at beundre sig, og derfor er hans
forfængelighed til ingen verdens nytte. Den forfængelige mand er, ligesom kongen,
ingenting i kraft af sig selv. Han er et situid, der har brug for omgivelser (mere specifikt
beundrere) til at definere ham, ellers er han ingenting.
Hos den forfængelige møder vi en livsopfattelse baseret på overfladiskhed og høj social
status, men igen skaber teksten antipati hos læseren, i forhold til denne livsopfattelse.
Drankeren (kapitel 12):
Drankeren fremstår enormt ynkelig og sølle, og som læser sympatiserer man med den
stakkels mand, ligeledes gør den lille prins (s. 51 ll. 6-7). Drankerens liv er en ond cirkel, som
ikke ser ud til at kunne brydes, og igen er der faktisk tale om en person med fokus på sig selv
(egocentreret). Drankeren symboliserer udskuddene og de udstødte i samfundet, og
livsopfattelsen der her kommer til udtryk, er baseret på glemsel og en lyst til flugt fra den
virkelige verden. Idet man som læser instinktivt sympatiserer med drankeren, ses der måske
her et budskab om, at man bør have ondt af, og hjælpe de svage led i samfundet.
Forretningsmanden (kapitel 13):
I forretningsmanden ser vi en ægte alvorsmand - en fornuftig voksen der prioriterer
arbejdet højest. Forretningsmanden må siges at være den ideelle kapitalist - sin egen lykkes
smed. Han er et symbol på samfundets karrieremennesker, der prioriterer arbejde højest.
Forretningsmanden er en meget sigende karakter, når det kommer til definitionen af
voksnes prioriteringer kontra børns. Forretningsmanden går rent faktisk mere op i arbejde
end sit eget fysiske helbred (s. 52, ll. 26-27). Han er enormt materialistisk anlagt, og man kan
egentlig argumentere for, at hans liv ikke adskiller sig besynderligt fra drankerens, hvilket
den lille prins også pointerer (s. 54, ll. 19-20). Ligesom drankeren kører forretningsmandens
liv i ring - han tæller sine stjerner om og om igen, i håb om at kunne købe flere med tiden.
Drankeren drikker for at glemme han drikker, og forretningsmanden tæller stjerner for at
købe flere stjerner - hvad er forskellen? Fælles for begge personer er, at deres liv ikke har
noget indhold. Forretningsmanden er igen et eksempel på en egocentreret person med
fokus på sig selv og sin egen lykke.
2.g - Tornbjerg Gymnasium Mandag D. 08/11 2010
Side 12 af 19
Hos forretningsmanden møder vi igen den samme problematik som hos kongen og den
forfængelige. Forretningsmanden er ingenting i kraft af sig selv, han kan ikke bruge sin
påståede rigdom til noget, da han ikke har nogen omgivelser. Påstanden om hans rigdom
holder ikke, eftersom han ikke har noget at bruge pengene på - uden omgivelser, hvad er
han så rig i forhold til? Hos forretningsmanden er der igen tale om et situid. Rigdom og
materialisme er hovedbegreber i forretningsmandens livsopfattelse, men hele hans livsmål
og livsopfattelse er i realiteten baseret på en løgn og en vrangforestilling om at være rig, alt
sammen fordi han ikke tager sig tid til at stoppe op engang i mellem, og fundere over den
situation han befinder sig i.
Lygtetænderen (kapitel 14):
På den femte planet møder den lille prins lygtetænderen. Lygtetænderen er symbolet på
arbejderklassen i samfundet - industriarbejdere og lignende, som udfører
samlebåndsarbejde. Lygtetænderen fremstår i bund og grund særdeles enfoldig og simpel i
sin personlighedsstruktur. Han udfører blot instrukserne uden nogensinde at stille
spørgsmålstegn eller tænke nærmere over sine handlinger (s. 56, ll. 15-27). Om end der må
være tale om et enfoldigt individ, møder den lille prins for første gang en person der
beskæftiger sig med andet end sig selv, som den lille prins udtrykker det (s. 59, ll. 9-14).
Hos lygtetænderen møder vi en livsopfattelse, der bygger på pligtopfyldelse og
tilfredsstillelse af andres behov.
Geografen (kapitel 15):
På den sjette og sidste planet inden Jorden møder den lille prins geografen. Geografen
beskrives som en gammel herre, der skriver tykke bøger (s. 60, ll. 1-2). Geografen udviser
visdom, om end samtidig en tendens til fralæggelse af ansvar. Han beskæftiger sig enormt
meget med sandhed og beviser, og har således stor fokus på, at de opdagelsesrejsende som
kommer med informationer til lærebøgerne, skal være troværdige og kunne lave en
relevant bevisførelse (s. 61, ll. 9-11; s. 62, ll. 1-4). På denne vis sørger han for, at han aldrig
kan klandres, hvis noget skulle gå galt, det vil altid være den opdagelsesrejsende, der så
bærer skylden. Geografen er på mange måder også enormt egocentreret (ligesom fire af de
tidligere personer), og på mange punkter kan der drages paralleller mellem ham og den
forfængelige mand. Begge er de enormt selvhøjtidelige og ser et stort lys i sig selv. De har
2.g - Tornbjerg Gymnasium Mandag D. 08/11 2010
Side 13 af 19
begge to nok i sig selv, men ikke på den gode måde, hvor de blot hviler i sig selv, men på den
pralende og dårlige måde hvor de virker usympatiske. Geografen symboliserer samfundets
akademikere og kloge hoveder, som til tider har for stor tendens til at se ned på deres
medmennesker, som ikke besidder samme evner. Således står geografen for en
selvhøjtidelig livsopfattelse.
Slangen:
I megen af Exupérys litteratur møder man som læser slangebilledet. Slangen er det første
væsen den lille prins møder da han kommer til Jorden (s. 65, ll. 18-24). Slangen taler i gåder,
og den leverer en række tankevækkende budskaber, om end den lille prins ikke formår at
forstå dem alle. Det første budskab ses på side 67 linje 12-15. At der er ensomt blandt
mennesker også, er et meget sigende budskab, der udmærket kan sammenholdes med
tekstens hovedtema om kærlighed og venskab. Befinder man sig i en storby fuld af
mennesker, men uden et eneste menneske man har knyttet sociale bånd og relationer til, så
kan der sagtens være ensomt blandt mennesker. De andre mennesker betyder ikke noget,
man kender dem ikke, og derfor vil det føles ensomt. Men her skal man også overveje, om
ensomhed altid er noget slemt. Ordet ”ensomhed” får som oftest tillagt en negativ
konnotativ betydning, men i virkeligheden behøver ensomhed ikke altid forbindes med
noget dårligt. Det er i de kedelige og ensomme situationer, vi bliver kastet tilbage på os
selv, tænker over vores livsførelse, fælder domme over den og forsøger at ændre den til det
bedre. Når vi er ensomme, filosoferer vi over livet (ligesom Exupéry så ofte gjorde det på
sine flyrejser), og det er her, vi dømmer os selv, som kongen proklamerede, er det
allersværeste. Ensomheden er historisk set blevet vurderet positivt, som værende velegnet
til hengivelse til Gud, intellektuelle overvejelser og selvransagelse. I dag forholder det sig
modsat. Ensomhed vurderes som en negativ tilstand, og stadigt flere mennesker bryder sig
ikke om at være alene, i hvert fald ikke i længere tid ad gangen. At være ensom i vores
samfund betragtes ofte som et svaghedstegn.
Inden slangen og prinsen skilles, indgår de en pagt, symboliseret ved at slangen snor sig om
prinsens ankel og former en gylden ring (pagtsymbolet). Pagten går ud på, at slangen vil
hjælpe den lille prins, hvis han på et tidspunkt vil hjem (s. 67, ll. 33 - s. 68 l. 2). Centralt for
slangen er dens talen i gåder, og den sidste påstand den ytrer (s. 68, ll. 3-6), kan
2.g - Tornbjerg Gymnasium Mandag D. 08/11 2010
Side 14 af 19
perspektiveres til Exupérys syn på liv og død. Han så på kroppen som et redskab, et nyttigt
redskab vel og mærke, men et redskab der kunne undværes. Således troede han ikke på
døden, men blot på efterladelsen af den fysiske skal (s. 100; ll. 1-11). Slangen hævder, at
kunne løse alle gåder, og med det kan menes, at slangen kan løse den største gåde af dem
alle: ”Hvad er der på den anden side?”. Slangen kan dræbe, hvilket gør den mægtigere end
kongens finger, gør den i stand til at tage en længere væk end noget skib, og gør den i stand
til at løse livets største gåde. Slangen er symbol på den fysiske død.
I Exupérys digtning er det børnene, de små prinser og prinsesser, der er fortrolige med
slangerne. Det er dem, der helt af sig selv ved, at kun med hjertet ser man rigtigt, og at det
væsentlige er usynligt for øjet. Man må blive som børn for med fortrøstning at vove sig ind i
slangens rige, for i hjertets fortrolighed at kunne stå ansigt til ansigt med døden, uden frygt.
Ræven:
Ræven er en central karakter i teksten, som samtidig besidder en form for dobbeltrolle. På
den ene side fungerer ræven som den lille prins’ læremester, og på den anden side vil
ræven forfærdelig gerne gøres tam af den lille prins - et sjovt og mystisk fænomen. Ræven
lærer den lille prins om venskab og kærlighed, og leverer desuden det fundamentale
budskab i teksten. Ræven er enormt klog på livet, og den har i sandhed forstået meningen
med livet, og det er den, der fuldender den udvikling den lille prins gennemgår på sin rejse.
Hos ræven møder vi en livsopfattelse, baseret på kærlighed, venskab og de ting der kun er
synlige for hjertet.
Den lille prins:
Den lille prins er et ægte uspoleret barn med sin karakteristiske uskyldige og nysgerrige
personlighed. Han kommer angiveligt fra asteroide B612. Prinsens prioriteringer er nærmest
de diamentralt modsatte af de voksnes, hvilket direkte fremgår af teksten (s. 55, ll. 20-21).
Hvor de voksne har et materialistisk fokus, så er det smukke og spirituelle af langt større
betydning for den lille prins. Dette fremgår bl.a. af prinsens syn på lygtetænderens arbejde.
Prinsen anser lygtetænderens arbejde som det mindst meningsløse af alle de professioner
og beskæftigelser han er stødt på (s. 56 ll. 7-14).
Det væsentligste i forhold til den lille prins er den udvikling, han gennemgår på sin rejse. Da
den lille prins starter sin rejse fra sin planet, ved han ikke, hvad det vil sige at elske, han er
2.g - Tornbjerg Gymnasium Mandag D. 08/11 2010
Side 15 af 19
uforstående og ikke i stand til at elske sin rose (s. 37 l. 7 - s. 38 l. 12). På sin rejse rundt på de
forskellige planeter møder han forskellige livsopfattelser, som han alle sammen finder
meningsløse (s. 56, ll. 7-14), dog er det med til at modne ham og åbne hans perspektiv. Da
den lille prins kommer til Jorden og møder ræven, opnår han en form for åbenbaring, som
færdiggør hans spirituelle udvikling og får ham til at indse sandheden om meningen med
livet. Ræven lærer prinsen, at når man gør nogen eller noget tamt, vil det sige, at man
knytter bånd til det, og det at prinsen og ræven knytter bånd, gør at de bliver de eneste for
hinanden. For den lille prins eksisterer der nu kun en ræv, og det er den han har gjort tam.
Den lille prins indser, at der ganske vist eksisterer tusinder af roser, men ingen af roserne er
magen til hans egen.
Det er den tid han har brugt på sin rose, der gør den så betydningsfuld (s. 81 l. 24 - s. 82 l.
13). Da den lille prins og ræven skal tage afsked, betror ræven den lille prins en
hemmelighed (s. 82 ll. 16-18): ”Kun med hjertet kan man se rigtigt. Det væsentlige er
usynligt for øjet”. Prinsen indser nu, at man for evigt har ansvaret, for det man har gjort
tamt, og derfor har han for evigt ansvaret for sin rose. Mødet med ræven fungerer dermed
som et vendepunkt på rejsen, og efter dette møde vil prinsen vende hjem (det er i prinsens
søgen efter slangen, at han møder fortælleren), for at tage sig af sin rose, som han nu
indser, han ikke skulle have forladt. Opsummeret kan man sige, at prinsen udvikler sig fra at
have været ubevidst om kærlighed og venskab, til at indse i hvor høj grad han elsker.
Prinsen er blevet bevidst om, at det væsentlige er usynligt for øjet, og derfor er han i stand
til, at se det får i kassen, som fortælleren tegner på side 14 linje 1-4, og han er i stand til at
se elefanten i slangen på fortællerens barndomstegning (s. 12, ll. 20-24).
Fortælleren:
Ligesom den lille prins, gennemgår fortælleren også en væsentlig udvikling i teksten. Denne
udvikling finder sted i det tidsrum, fortælleren tilbringer med den lille prins. Fortælleren er i
starten en voksen, der forsøger at holde fast i barndomstankegangen gennem sine
barndomstegninger. Dog fremgår det tydeligt af hans prioriteringer, at han ikke har formået
at fuldføre denne mission, hvilket han endog selv erkender (s. 22, ll. 26-30). I den tid
fortælleren og den lille prins tilbringer sammen, formår den lille prins, gennem sine
holdninger og synspunkter, at tilbagebringe noget af den barnlige mentalitet til fortællerens
livsopfattelse. Fortællerens udvikling kulminerer i den vandretur, han foretager fra sit fly til
2.g - Tornbjerg Gymnasium Mandag D. 08/11 2010
Side 16 af 19
den brønd han søger, samt den særdeles rørende afsked med den lille prins. Fortælleren
indser, at det væsentlige er usynligt for øjet. Det der gør ting smukke, er ikke det synlige,
men det usynlige (s. 88, ll. 9-28). På side 89 bliver det tydeligt, at forfatteren har
gennemgået en udvikling fra at have haft fokus på de materielle ting og det øjet kunne se, til
pludselig at indse, at det væsentlige er usynligt for øjet.
Dermed indser han, hvor skrøbelig den lille prins er. Jeg tolker denne form for mental
opvågning, som grunden til at han pludselig får øje på brønden. Brønden er det usynlige i
ørkenen, men pga. sin åndelige opvågning ser forfatteren pludselig brønden, ikke med
øjnene, men med hjertet - han bliver nærmest draget mod den. Man kan sige, at den fysiske
rejse han gennemgår, da han går fra flyet til brønden, også tjener som en mental
rejse/udvikling. Fordi den lille prins elsker sin blomst på sin planet, så bliver han glad af at
kigge på himlen med alle dens stjerner, vel vidende at hans elskede blomst er derude et
sted. Ligeså vil stjernerne komme til at have en helt særlig betydning for fortælleren;
eftersom han elsker sin ven, den lille prins og dennes distinktive latter, og eftersom den lille
prins sættes i forbindelse med en stjerne, så vil han komme til at elske alle stjerner, og når
han kigger på dem om natten, vil det være som om, de alle griner til ham. Stjernerne har i
øvrigt mange forskellige betydninger i historien (s. 98, ll. 5-15).
Den lille prins tager afsked med fortælleren på samme vis, som ræven tog afsked med ham.
Den lille prins og fortælleren har på nu gjort hinanden "tamme", de har knyttet bånd og er
for evigt venner. Selvom de ikke fysisk er sammen eller kan se hinanden, så ved de, at de har
hinanden et sted derude. Uanset hvor de er, så vil de altid blot kunne kigge op på stjernerne
og mindes hverandre, vel vidende at de altid vil være der for hinanden et eller andet sted,
for det væsentlige er ikke synligt for øjet, de bærer mindet om hinanden i hjertet og det er
nok. Kærlighed og venskab er usynligt for øjet, men synligt for hjertet.
Tekstfortolkning/konklusion
Hovedbudskabet er som sagt at finde i følgende citation: ”Kun med hjertet kan man se
rigtigt. Det væsentlige er usynligt for øjet”. Exupéry stiller barnets naturlige og uspolerede
prioriteringer overfor den voksne generations materialistisk orienterede livssyn, og skaber
2.g - Tornbjerg Gymnasium Mandag D. 08/11 2010
Side 17 af 19
derved et opsigtsvækkende modsætningsforhold, der sætter tanker i gang hos læseren. Han
fremstiller barnet som den største filosof af alle, idet dets uerfarne opfattelse gør det i stand
til, at se på verden og undre sig over hvorfor tingene er, som de er, mens de voksne er så
fast inkorporerede i samfundets materialistiske roller og normer, at de ikke giver sig tid til,
at stoppe op og se om noget kunne være anderledes. Exupéry siger hermed, at den voksne
generation er blottet for en række vigtige livssyn, som de havde som børn, men mistede
gennem deres socialiseringsproces, der fokuserede dem hen imod materialismens værdier.
Ved at sige at det væsentlige er usynligt for øjet, gør Exupéry opmærksom på, at
materialisme (det øjensynlige) er en skidt ting, og at man i stedet bør fokusere på de indre
værdier (det fysisk usynlige).
På den lille prins rejse gennem universet møder han livsopfattelser baseret på magt,
overfladiskhed, narcissisme, glemsel, rigdom og selvhøjtidelighed. Alle sammen
materialistiske og egocentrerede livsopfattelser.
Svaret på min problemformulering må være, at hovedlivsopfattelsen der kommer til udtryk i
teksten er barnets livsopfattelse. Det uskyldige barn der helt af sig selv ved, at det
væsentlige er usynligt for øjet. Barnet der ikke er bange for at stå ansigt til ansigt med
døden (slangen). Barnet der er ligetil og stiller de spørgsmål der får os til at tænke. Barnet
der er fortroligt med livets mening.
Tekstperspektivering
Bestemte steder i teksten fremgår der eksempler på Exupérys tilgang og holdning til
samtidens politiske og samfundsmæssige situation. Et helt konkret tilfælde er det såkaldte
”baobabdrama” som findes på side 24 linje 5 - side 25 linje 15. I dette stykke kan
baobabtræerne ses som et symbol på nazisterne. Exupéry skrev bogen under 2. verdenskrig,
som han selv deltog i som pilot for de allierede, og af den grund må han givetvis have haft et
negativt forhold til nazismens væsen. Ligesom baobabtræerne betragtes nazisterne også
som onde. Baobabtræerne ligger først som små frø i Jorden, hele tiden klar til at slå til og
begynde at vokse. Ligeledes underminerer nazisterne også overalt hvor de kommer frem.
Med Gestapo og en hær af civile stikkere, kunne man aldrig vide sig sikker. Ligesom
baobabtræerne må man ikke lade nazismen vokse og brede sig, for i så fald vil den
underminere hele planeten med dens rødder, og simpelthen ødelægge den verden vi
2.g - Tornbjerg Gymnasium Mandag D. 08/11 2010
Side 18 af 19
kender.
I teksten vil jeg desuden mene, at man ser spor af en socialistisk, og måske til tider
kommunistisk tankegang fra Exupérys side af. Det ses eksempelvis i kapitel 13, hvor den lille
prins kommer til forretningsmandens planet. Som jeg også nævnte i min karakteristik af
forretningsmanden, kan man betragte ham som den ideelle kapitalist, der prioriterer
arbejde højest og, i udtrykkets dybeste mening, fungerer som sin egen lykkes smed.
Samtidig bliver forretningsmanden også latterliggjort og hans livsmønster sammenlignes
med drankerens (s. 54, ll. 19-20), hvilket må siges, at være enormt fornedrende, drankerens
beskæftigelse taget i betragtning. Derigennem kan man argumentere for, at Exupéry gør
grin med kapitalismen. Det klareste eksempel på en sådan form for kommunistisk tankegang
findes på side 55 linje 1-10, hvor den lille prins simpelthen ikke kan forstå, hvad
forretningsmanden skal bruge alle sine stjerner til. I det her tilfælde kan man se stjernerne
som et symbol på penge, og ligesom forretningsmanden ikke har noget at bruge sine
stjerner til, så har en stinkende rig kapitalist heller ikke noget at bruge sin enorme formue til
- den ville være bedre givet ud, til alle dem uden penge. Altså klart en socialistisk, om ikke
kommunistisk tankegang.
Et andet eksempel på kommunistisk tankegang, finder vi i kapitel 14, da den lille prins
møder lygtetænderen. For en kapitalist (som mig selv) fremstår lygtetænderen som et
uselvstændigt og enfoldigt individ, der udfører den sure pligt, uden at gøre protest eller stile
højere. På trods af dette billede er lygtetænderen, den der roses mest af alle, eftersom han
er den eneste ikke egocentrerede person. Lygtetænderen er et eksempel på kommunismens
idealperson, der tager det sure slid for fællesskabet, og det er ham, der roses mest i bogen.
Jeg har læst mig til, at Exupéry var meget optaget af H.C. Andersen og dennes forfatterskab.
H.C. Andersen gjorde også meget ud af sine personbeskrivelser, og H.C. Andersen havde en
forkærlighed for de menneskelige værdier, som bygger på, spontanitet, mod,
umiddelbarhed, nysgerrighed og empati. Om Exupéry har hentet noget af sin inspiration til
”Den lille Prins” i H.C. Andersens skriverier, er ikke usandsynligt. I hvert fald er genren
hentet i eventyrets verden.
2.g - Tornbjerg Gymnasium Mandag D. 08/11 2010
Side 19 af 19
Litteraturliste
Hovedværk:
”Den lille Prins” af Antoine De Saint-Exupéry, fra 1943.
Forlag (på vedlagte bog): Lindhardt og Ringhof.
Hjemmesider:
http://www.saint-exupery.dk/?V%E6rk:1942_Den_lille_prins
http://www.litteratursiden.dk/temaer/den-lille-prins-af-antoine-de-saint-exup%C3%A9ry
http://da.wikipedia.org/wiki/Antoine_de_Saint-Exup%C3%A9ry
http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Fransk_litteratur/1914-
40/Antoine_de_Saint-Exup%C3%A9ry
http://www.trussel.com/saint-ex/galant.htm
http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/226126:Kronik--Pagten-med-slangen
http://en.wikipedia.org/wiki/Antoine_de_Saint-Exup%C3%A9ry