[navn fjernet] Gymnasium d. 12/10 2010
1
Dansk-historieopgave
Dansk National Identitet
Tabet af Slesvig-Holsten 1864
Astrid Malte Ivens de Carvalho
[navn fjernet] Gymnasium d. 12/10 2010
2
Indholdsfortegnelse
Indledning Side 3
Problemformulering Side 3
Tabet ved Dybbøl d. 18. april 1864 Side 4
Fredsforhandlingerne og våbenhvile Side 5
Det afgørende slag på Als Side 6
Analyse af digt Side 6
Dansk national identitet umiddelbart efter 1864 Side 9
Diskussion Side 9
Vurdering Side 10
Konklusion Side 11
Litteraturliste Side 12
Bilag Side 13
[navn fjernet] Gymnasium d. 12/10 2010
3
Indledning
Jeg har valgt at skrive min opgave i både dansk og historie. Jeg har på baggrund af min viden og
mine kilder, valgt at beskæftige mig med dansk national identitet.
Jeg har valgt at skrive en akademisk opgave om tabet af Slesvig-Holsten og følgerne af tabet med
henblik på den danske nationale identitet og nationalfølelse. Min problemformulering er følgende:
Med udgangspunkt i en redegørelse for krigen i Slesvig-Holsten 1864 og optakten til den
afgørende kamp på Als, vil jeg på baggrund af Frederik Paludan-Møllers ”Brat af slaget
rammet” analysere hvilken betydning tabet af Slesvig-Holsten havde på dansk national
identitet og dansk nationalfølelse umiddelbart efter 1864.
Jeg har valgt at fokusere på tabet af Slesvig-Holsten, fordi jeg mener at det både er et spændende
emne og et stort vendepunkt i Danmarks historie. Tabet af Slesvig-Holsten påvirkede hele Danmark
og den danske nationalfølelse, da Danmark mistede 150.000 slesvigere
1
og stoltheden. Ville
Danmark genvinde nationalfølelsen efter en national nærdødsoplevelse? Jeg mener, at tabet af
Slesvig-Holsten dannede baggrund for en svækket nationalfølelse og et svækket Danmark, men
trods det var der stadig et håb. Jeg vil underbygge min teori i løbet af opgaven, med digtet ”Brat af
slaget rammet”, skrevet af Frederik Paludan-Møller.
Der har været stor omtale omkring tabet af Slesvig-Holsten. Forfatteren og journalisten Tom Buk-
Swienty har udarbejdet bogen ”Dommedag Als” hvori han beskriver optakten til det afgørende og
heftige slag på Als den 29. juni 1864, selve slaget og ikke mindst Christian d. 9.s forsøg på at få
gjort Danmark til en del af Tyskland.
Efter at have læst bogen, synes jeg at det kunne være et interessant emne at skrive om, da jeg synes
at det er utroligt at Danmarks egen konge var villig til at gøre Danmark til en del af Tyskland, og
dette er informationer der først 146 år senere er blevet belyst og omtalt.
I min opgave vil jeg først redegøre for krigen i Slesvig-Holsten 1864 og optakten til de afgørende
kampe på Als og kampen. Derefter vil jeg lave en digtanalyse og fortolkning af Frederik Paludan-
Møllers ”Brat af slaget rammet”, med henblik på at belyse den svækkede nationalfølelse og
betydningen heraf umiddelbart efter 1864. Jeg vil diskutere i hvor høj grad den danske nationale
identitet blev påvirket af tabet af Slesvig-Holsten, og perspektivere til hvordan man efterfølgende
1
Kühle, Danmarks historie I globalt perspektiv, s. 31
[navn fjernet] Gymnasium d. 12/10 2010
4
kan se det i dansk samtid.
For at argumentere for min undersøgelse, vil jeg benytte digtet ”Brat af slaget rammet” skrevet af
Frederik Paludan-Møller, som min primære litteratur. Digtet er skrevet i 1864 og digtet formidler de
stærke følelser ved tabet af Slesvig-Holsten 1864.
Jeg vil som udgangspunkt bruge ”Dommedag Als” som min baggrundsviden og min sekundære
litteratur, og derudover benytte Gyldendahl og Politikens ”Danmarkshistorie 11” og dansk
militærhistorisk hjemmeside.
Tabet ved Dybbøl d. 18. april 1864
Danmark vandt treårskrigen , der blev udkæmpet over Slesvigs tilhørsforhold. Dette
vakte stor jubel i Danmark. Men det politiske spørgsmål om Slesvigs tilknytning var endnu ikke
blevet løst i 1860’erne. Danmark og den danske regering ville fastholde Slesvig under det danske
rige, mens den preussiske regering ledet af Otto von Bismarck ønskede at Slesvig skulle indgå som
en del af det tyske forbund.
2
Officielt gik Prøjsen og Østrig i krig på Det Tyske Forbunds vegne for
at ”hjælpe slesvigerne mod dansk undertrykkelse” og det overgreb, Danmark havde begået ved at
annullere Londontraktaten.(Navnet på den fredstraktat, der officielt afsluttede Treårskrigen og
garanterede status quo, som den havde været før krigens udbrud i 1848. Traktaten, blev
underskrevet af alle Europas stormagter, og garanterede den danske helstat. Den danske regering
skrev under på, at den ikke ville knytte Slesvig direkte til den danske grundlov og ej heller udskille
Holsten.)
3
Dette var Bismarcks officielle mål. Hans egentlige målsætning var, at Slesvig-Holsten
skulle tilhøre Prøjsen, helst som en slags nordlige provinser. Derudover havde der flydt så meget
prøjsisk blod i treårskrigen, at han var i sin gode ret til at forfølge dette mål.
4
Desuden kunne han
styrke sin og militærets magtstilling i Prøjsen, skaffe sig en god flådehavn og fremme Prøjsens
ambitioner om at samle Tyskland under prøjsisk ledelse.
5
Han blev bakket op af Østrig der var en
del af det tyske forbund.
Den 1. februar 1864 overskred tyskerne grænsen til Slesvig, og det satte dermed krigen i gang.
Danskerne stod i alt med en hær på 38.000 mand, som blev placeret ved Dannevirke. Med det antal
mænd hæren havde til rådighed, var det tvivlsomt at de stærkt underbemandende danskere kunne
2
www.milhis.dk/1864
3
Buk-Swienty, Dommedag Als i ordforklaringer.
4
Buk-Swienty, Dommedag Als s. 182-83
5
Kühle, Danmarkshistorie I globalt perspektiv, s. 30
[navn fjernet] Gymnasium d. 12/10 2010
5
slå den prøjsiske hær. Udover mangel på mænd, var den danske hær også underlegen med hensyn til
våben. Den prøjsiske hær bestod af 38.400 mand, mens den østrigske hær bestod af i alt 23.000
mand. Trods Danmarks stærke underbemanding, lykkedes det at slå de prøjsiske styrker tilbage,
men situationen var stærkt alvorlig for de danske tropper. Danskerne trak sig tilbage til
flankestillingen ved Dybbøl. Dette tilbagetræk måtte fjenden ikke kende til, så det blev gjort natten
til d. 5. februar. Dette betød at danskerne fik et forspring, da fjenden først anede uråd adskillige
timer efter.
Efter nogle dage begyndte kampen om Dybbøl. I flere uger regnede det med granater ned over de
danske stillinger, dette var som optakt til det endelige angreb, som indledte prøjserne som det
kraftigste bombardement i historien. I flere uger regnede tusindvis granater ned over de danske
stillinger.
6
D. 18. april 1864 satte prøjserne hovedangrebet ind. Fra kl 4 til kl. 10 om morgenen blev
de seks nærmeste skanser bombarderet med over 7000 granater. Kl 10 råbte den prøjsiske
kronprins: ”Das ganze vorwärts!”, og 37.000 tusind friske prøjsiske soldater løb frem mod
stillingerne, hvor 11.000 soldater stod, som var hentet fra Als. Danskerne kæmpede bravt i fire
timer, trods en fuldstændig underbemanding. Det samlede tab fra danskerne var på 4800 mand,
resten sårede og tilfangetagne.
7
Fredsforhandlingerne og våbenhvile
I de europæiske lande begyndte man at få sympati for det lille folk der havde vist så meget
kampvilje. I England begyndte der at brede sig en stemning, om at komme Danmark til hjælp.
Englands Dronning Victoria udtalte: ”Åh! Dette forfærdelige dansk-tyske spørgsmål! Jeg ser det
hele, forstår alt og kan kun gøre så lidt. Disse danskere er så stædige!”
8
Den 20. april 1864 samledes udsendinge fra Danmark, Preussen, Østrig, Det tyske forbund,
Frankrig, og Sverige-Norge til en Fredskonference i London ledet af den engelske udenrigsminister
Lord Russell. Tre dage efter indgik man en måneds våbenhvile, fra d. 12. maj. Det var dog et hårdt
presset Danmark der gik med til dette, da D.G. Monrad, Danmarks statsminister, spillede højt spil i
håb om en ændring af de europæiske magtforhold. Derfor trak han tiden ud og gjorde sig vanskelig
med konferencens første punkt, en våbentilstand. Lord Russell fremsatte på vegne af England et
løsningsforslag. Et forslag, der lød på en deling efter nationale linier. En deling efter sproggrænser,
var den eneste naturlige løsning på nationale stridigheder. Dette vakte modstand fra de
6
www.milihis.dk
7
Gyldendahl Danmarkshistorien, s. 135
8
Buk-Swienty, Dommedag Als, s. 162
[navn fjernet] Gymnasium d. 12/10 2010
6
nationalliberale i Danmark. ”Jeg viger ikke en tomme”, udtalte Monrad
9
. For dem var Slesvig en
helhed, som Danmark havde juridisk ret til, derfor forekom forslaget uretfærdigt for de
nationalliberale.
10
Efter mange forhandlinger, og uoverensstemmelser foreslog Lord Russell nu, en
grænsedragning i Slesvig. Dette forekom Monrad og de nationalliberale acceptabelt. Denne gang
var det Christian d. 9. der forhindrede denne fredskurs. Hans barndomshjem Louisenlund lå i det
sydlige Slesvig, og han ville nødigt miste det.
11
Det sidste udspil lå i at grænselinien gennem
Slesvig skulle fastlægges ved voldgift. Hvis dette forslag blev godtaget af Danmark, men afslået af
tyskerne, ville England give Danmark hjælp i krigen. Christian d. 9. valgte at afslå
voldgiftsforslaget, og dette betød at forhandlingerne brød sammen. Krigen begyndte igen.
12
Det afgørende slag på Als
Da våbenhvilen endte søndag d. 26. juni 1864, begyndte prøjserne at åbne deres batterier, som en
forberedelse til deres angreb på Als d. 29. juni. Det prøjsiske armékorps bestod i alt af 23.000 mand.
Danskerne, der var ledet af General Steinmann, bestod i alt af 10.000 mand. Danskerne var også
denne gang prøjserne underlegne.
Kl. 2.00 onsdag d. 29. juni, blev der givet ordrer til at begynde krydsningen ved Als Sund. De
prøjsiske både blev sat i vandet, og fjenden overraskede fuldstændigt de danske styrker, da de ikke
var blevet advaret om angrebet. Vagterne så ikke hvad der skete før prøjserne næsten var over
dem.
13
De prøjsiske styrker erobrede efter kort kamp hele Als, dette kunne dog godt være trukket
længere ud, hvis den danske panserbåd Rolf Krake havde beskudt de små prøjsiske landgangsbåde.
Men skibet, som lå i sundet, trak sig tilbage for tidligt, fordi kaptajnen troede, at kampene på land
allerede var ophørt. Med denne prøjsiske erobring af Als, var den danske modstandskraft brudt
fuldstændigt. Danmark havde tabt Slesvig-Holsten.
14
Analyse af digt
Jeg vil analysere hvilken betydning tabet af Slesvig-Holsten havde på dansk national identitet og
dansk nationalfølelse. Dette vil jeg gøre med udgangspunkt i Frederik Paludan-Møllers Brat af
9
Buk-Swienty, Dommedag Als, s. 162
10
Gyldendahl Danmarkshistorien, s. 136-37.
11
Buk-Swienty Dommedag Als, s. 217-18.
12
Gyldendahl Danmarkhistorien, s. 138-39.
13
www.milhist.dk
14
Gyldendahl Danmarkshistorien s. 139
[navn fjernet] Gymnasium d. 12/10 2010
7
slaget rammet.
15
, hvori hans opfattelse af Danmark bliver beskrevet umiddelbart efter 1864.
Frederik Paludan-Møller var i sin samtid en anerkendt digter. Digtet er skrevet d. 13. november
1864, og trykt i Illustreret Tidende. Digtet bærer præg af store nationale tanker, som tydeligt giver
læseren indtryk af Frederik Paludan-Møllers nationalliberale tankegang.
Det er et traditionelt digt, da alle strofer er ens bygget op med hensyn til rim, linjer og stavelser.
Digtet består af seks strofer med hver otte vers. Digtet er opbygget af krydsrim, hvor hver anden
verselinje rimer. F.eks.: ”Søn! Elendig, ussel, hjertet fuldt af nag, tænker jeg med blussel”. Digtet
bærer tydelige lyriske træk, da digtet er følelseladet. Digtet udtrykker følelser om
fædrelandskærlighed, stolthed og kampgejst.
I første strofe af digtet taler forfatteren til Danmark. Han spørger Danmark, repræsenteret ved en
gammel mor, hvad Danmarks fremtidsmål er. I de efterfølgende fem strofer svarer Danmark, og
forklarer sine fremtidsmål. Det fremgår af digtet, at hun vil opdrage den næste generation af drenge
som soldater, der skal værne om deres fædreland. Derefter vil hun opdrage en pigeflok som
husmødre, der skal gå hjemme og passe hjemmet. Digtet er præget af kampgejst. Man skal kæmpe
for hvad der er dansk, og hvad der tilhører Danmark og dette er ifølge Moder Danmark, Slesvig.
Frederik Paludan-Møllers formål med digtet er at opfordre til kamp. Han mener ikke, at slaget er
tabt før sidste mand er faldet, og han har skrevet digtet med en vis bebrejdelse af det Danmark der
overgav sig. Danmark skal forlade sorgen ved tabet og finde kampgejsten frem, og kæmpe til sidste
mand.
I første strofe er det beskrevet hvordan Danmark ser ud efter slaget. Danmark ligger i forfald. ”Brat
af slaget rammet, kastet hårdt til jord, ligger brudt og lammet du, vor gamle mor,”her er givet et
poetisk billede af Danmarks situation. Danmark personificeres som en gammel mor.” Du, vor
gamle mor”. Ved at bruge et moderbillede appellerer han til læserens følelser, da en gammel mor er
noget vi har kært, Danmark er gammel og træt efter kampene. Desuden får man i første strofe
indblik i, at Danmark har et fremtidsmål.
I anden strofe indledes strofen med: ”Søn! Elendig, ussel, hjertet fuld af nag”. Her svarer Moder
Danmark, at hun holder fast i håbet om Danmarks fremtidsmål.
Tredje og fjerde strofe, handler om hvordan moder Danmark vil opdrage den næste generation i
kampgejstens ånd. Drengene skal opdrages til at være soldater. Pigerne skal fastholdes i rollen som
15
Frederik Paludan-Møller, 1864
[navn fjernet] Gymnasium d. 12/10 2010
8
husmoder. Femte strofe handler om den gode ven. ”til en ven, en kæk, som med mig vil blande blod
og ikke blæk.” Den gode ven bliver beskrevet som den ven man går i krig med, og som ikke svigter,
når fjenden nærmer sig. Den sande ven er en soldaterkammerat. ”Blod og ej blæk” er et symbol på
det blod der spildes på slagmarken. Blæk er et symbol på en akademiker, en politiker eller
embedsmand. Når hun foretrækker blod og ej blæk, foretrækker hun kampen på slagmarken frem
for det politiske forhandlingsarbejde. Denne strofe er en kritik af den manglende hjælp fra
omverdenen.
I den sidste strofe opsamler hun det hele. Når Moder Danmark har vennen, drengen og pigen, først
der forsvinder al hendes smerte. ”Da til lurens toner blusser bavn og bål: Slesvigs land genvundet!
Det er kampens mål!” De sidste fire verselinjer af sjette strofe, anvender digteren billedsproget om
luren og bavnehøj, der er et symbol på de gamle vikinger og deres styrke.
Digtet er skrevet i det mørke efterår efter tabet af Slesvig-Holsten. Gennem hele digtet benytter
Frederik Paludan-Møller sig af gentagelser, der forstærker hans budskab. Ved slutningen af hver
verselinje, slutter han med: ”Fremtidsmål” i de første to strofer, og derefter ”Danmarks mål”.
Gentagelsen medvirker også til at de meget nationalstærke følelser for Danmark, bliver gjort mere
tydelige for læseren.
Af digtet behandles følgende temaer: fædreland, krig og krop.
Man kan se ud fra disse temaer, at krigen og tabet af Slesvig-Holsten har en stærk indflydelse på
hele kroppen, og ikke bare sindet. Kroppen bliver personificeret som symbol på Danmark. Alt ved
personen bliver påvirket ved tabet af Slesvig-Holsten. Digtet fremstår dermed meget personligt, da
man hører om hvor meget det betyder for både sjæl og sind. Tabet af Slesvig-Holsten kommer til at
fremstå som mere end et tab af en del af Danmark; danskerne føler sig selv fortabte i deres sind,
ligesom deres fædreland. Krig og fædreland, er væsentlige temaer, da danskerne har kæmpet længe
og hårdt, og dette kommer til udtryk i digtet, da han opfordrer til at kæmpe videre for fædrelandet.
Paludan-Møllers formål med digtet var at formidle budskabet om at genfinde den gamle kampgejst,
værne om sit fædreland, og huske på hvad der er dansk.
Sangen bærer vidne om Frederik Paludan-Møllers kærlighed til sit fædreland. Han var stærkt
nationalliberal og gik ind for Ejderpolitikken om at de tyske hertugdømmer Holsten og Lauenborg
skulle udskilles af det danske monarki, mens hertugdømmet Slesvig, skulle være en almindelig
[navn fjernet] Gymnasium d. 12/10 2010
9
provins i kongeriget Danmark.
16
Dette ses i digtet, da Frederik Paludan-Møller tydeligt mener, at
Danmark skulle kæmpe til det sidste, selvom alt så håbløst ud.
Dansk national identitet umiddelbart efter 1864
Efter det store tab af Slesvig-Holsten gennemgik den nationale følelse og den nationale identitet en
forandring. Tabet betød nu at Danmark snart ikke var andet end en prik på Europakortet. Udover
tabet af Slesvig-Holsten i 1864, tabte Danmark i 1658 Skåne og Blekinge og 1814 Norge.
17
Krigens store nederlag havde sat spor, og dette medførte en mere ydmyg nationalfølelse. Herman
Bang kaldte i sin roman ”Tine” nederlagets fulde omfang for ”sårfeberen fra Dybbøl”. Feberen
forsvandt først endeligt i 1920 ved genforeningen.
18
I år 1872 udtalte H.P. Holst så smukt:”Hvad
udad tabes, skal indad vindes”
19
. Dette motto blev centralt op gennem efterkrigstiden, for at
genfinde den stolte danske nationalitet efter nederlaget. Med dannelsen af Hedeselskabet begyndte
man at opdyrke den jyske hede, i et forsøg på at få mere landbrugsjord.
20
Dette betød også på et
åndeligt plan, at danskerne skulle kigge mere ind på sig selv, i stedet for at gøre sig internationalt
bemærkede. Man valgte at fokusere mere på Danmark som et land med en historie, i stedet for at
forsøge at danne en ny og ophøjet national identitet. Dette er tydeligt vist i Herman Bangs digt fra
1889 ”Fædreland”, der ligesom ”Brat af slaget rammet” beskriver Danmarks tilstand umiddelbart
efter 1864. Den har dog en mindre optimistisk tone end Frederik Paaludan-Møllers digt. I digtet er
der intet håb, som der tydeligt er i ”Brat af slaget rammet”. Det er et kort og vemodigt, og
beskriver hvordan Danmark indad er sønderslidt, og udad sønderlemmet.
Diskussion
Der er to fremherskende synspunkter til spørgsmålet om hvorvidt Danmark skulle have fortsat
kampen efter Dybbøl eller om man skulle bøje sig for overmagten. Danmarks daværende
statsminister D.G. Monrad stod for det ene synspunkt, og udtalte i Folketinget d. 18. juli 1864:
”Når hovedstaden er erobret, når hele landet er indtaget, så må man se at få fred for enhver pris.
16
http://da.wikipedia.org/wiki/Ejderpolitik
17
Gyldendahl, Danmarkshistorien 11 s. 142
18
Gyldendahl, Danmarkshistorien 11 s. 139
19
H.P.Holst, 1872, http://da.wikipedia.org/wiki/Hans_Peter_Holst#.22Hvad_udad_tabes.2C_skal_indad_vindes.22
2020
http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/hedeopdyrkning/
[navn fjernet] Gymnasium d. 12/10 2010
10
Men det er dog ikke uhørt, at et land erobres, at en hovedstad indtages.”
21
Ifølge Monrad var
Danmark d. 18. juli ikke fortabt endnu. Han mente at man skulle kæmpe til det sidste, til sidste
mand, og først derefter kunne man erklære landet fortabt. På det punkt var Paludan-Møller og
Monrad enige. Denne stærkt ophidsende udtale vakte dog modstand i Folketinget d. 18. juli. Det
andet synspunkt blev bl.a. udtalt af folketingsmedlem J.J. Christensen: ”Om vi bedst gør vores pligt
mod vores kære, lille, hårdt trængte fædreland ved at forøge dets lidelser og udsætte dets sidste
kraft for at tabes ved en fuldstændig forblødning?”
22
. Her blev det væsentlige spørgsmål om, hvor
langt man burde gå for sit fædreland diskuteret. For kunne det passe at man skulle lade de prøjsiske
styrker nå helt frem til hovedstaden, før man kunne overgive sig? Lade så mange menneskeliv gå
tabt for nationens stolthed? Eller skulle man stoppe inden Danmark var helt fortabt?
Christian d. 9. foreslog over for Bismarck at lade Danmark indlemme i Tyskland. Han troede på et
samlet Danmark, med Slesvig-Holsten. Han var selv opvokset i det sydlige Slesvig, og brød sig
ikke om den det nymodne fænomen nationalisme.
23
Dette forslag afhang fuldstændig af Bismarck.
Danmarks overlevelse og skæbne afhang af en mand. Bismarck afviste forslaget, da han mente
dettte ville blive upraktisk og politisk problematisk.
24
Vurdering
Kunne den tidligere så store stat Danmark, som nu var blevet til en europæisk lilleputstat, komme
videre efter så stort et nederlag? Ville Danmark nogensinde igen kunne få en fælles nationalfølelse
og en national identitet? Ifølge Frederik Paludan-Møllers digt, Brat af slaget rammet, skulle
danskerne blot kæmpe videre og holde fast i håbet. Digtet viser en vis optimisme trods så megen
nedgang for Danmark. Jeg mener at Frederik Paludan-Møllers og Monrads holdning om at
Danmark skulle kæmpe videre til sidste mand, er en forfærdelig holdning. Der ville dø så mange
mennesker for at redde Danmarks stolthed. Frederik Paludan-Møller bebrejder det danske folk, for
den nedtrykte stemning der bredte sig rundt i Danmark efter tabet. Det fremgår af digtet at Danmark
skulle finde kampgejsten igen og kæmpe videre, selvom dette ville medføre enorme tab. Jeg synes
at det var godt Danmark ikke kæmpede til det sidste, og at regeringen ikke lod Monrad udføre sin
21
Buk-Swienty Dommedag Als s. 384
22
Buk-Swienty Dommedag Als s. 385
23
Buk-Swienty, Dommedag Als, s. 351
24
Buk-Swienty, Dommedag Als s. 364
[navn fjernet] Gymnasium d. 12/10 2010
11
tankegang. Desuden mener jeg at det var godt for Danmark at Otto von Bismarck ikke lod Danmark
blive en del af Tyskland i 1864, for ellers havde der ikke eksisteret et Danmark.
Fra Christian d. 9. side, var forslaget om indlemmelse i Tyskland den sidste udvej, da han ikke ville
skille Slesvig-Holsten fra resten af Danmark. Det er tankevækkende at Danmark kunne have fået
det sydlige Slesvig før 1920. Dette kunne være sket, da Lord Russell fremførte forslaget under
Londonkonferencen i 1864.
Konklusion
Ud fra min analyse af Frederik Paludan-Møllers digt, og fra mine kilder og iagttagelser, har jeg
forsøgt at besvare mine problemstillinger som tidligere er skitseret. Derfor vil jeg svare på min
problemformulering:
Jeg kan ud fra en analyse af digtet ”Brat af slaget rammet” af Frederik Paludan-Møller, se at den
danske nationale identitet var tæt på et næsten fuldstændigt sammenbrud. Danmark mistede
Slesvig-Holsten, troen og samhørighedsfølelsen. Danmark led et moralsk nederlag og samtidig en
decimering af befolkningsantallet. Alt dette kunne have været undgået hvis ikke Christian d. 9. og
de nationalliberale havde været så stædige og uduelige. Men trods sortsynet, var der dog lysglimt.
Ud fra digtet beskriver Frederik Paludan-Møller en vis optimisme omkring det fremtidige Danmark.
Tabet af Slesvig-Holsten betød på mange punkter et stærkt fællesskab i Danmark. Vi blev et
svækket land og en lilleputstat. Danskernes identitet blev mere indadvendt og åndelig, i forhold til
den førend meget stærke nationalistiske tankegang, som blev udtrykt i guldalderen, da forfattere og
kunstnere dyrkede fædrelandskærligheden. Dog havde danskerne et håb. Et håb om et nyt Danmark,
med et fremtidsmål.
[navn fjernet] Gymnasium d. 12/10 2010
12
Litteraturliste
- Digt af Frederik Paludan-Møller, Brat af slaget rammet
http://www.kalliope.org/digt.pl?longdid=mueller01 ( 27/9 – 2010)
- Digt af Herman Bang, Fædreland
http://www.kalliope.org/digt.pl?longdid=bang12 ( 27/9-2010)
- Citat af H.P. Holst 1872 – information fra Wikipedia
http://da.wikipedia.org/wiki/Hans_Peter_Holst#.22Hvad_udad_tabes.2C_skal_indad_vinde
s.22 ( 9/10-2010)
- Buk-Swienty, Tom, Dommedag Als, Gyldendahl, 2010
- Gyldendahl og Politiken, Danmarkshistorien 11, Gyldendahl og Politiken, 1990/2004, 2.
udgave 1. oplag
- Information om Ejderpolitikken
http://da.wikipedia.org/wiki/Ejderpolitik ( 10/10-2010)
- Information fra dansk militærhistorisk hjemmeside
www.milhis.dk/1864 ( 11/10-2010)
- Kühle, Ebbe, Danmarls historie i globalt perspektiv, Gyldendahl, 2008
[navn fjernet] Gymnasium d. 12/10 2010
13
Bilag:
Fremtidsmaalet
Brat af slaget rammet -
Brat af Slaget rammet,
kastet haardt til Jord,
ligger brudt og lammet
du, vor gamle Mor.
5
Har du anden Tanke
nu, end "lid og taal!"
saa forkynd, o Danmark,
mig dit Fremtidsmaal!
Søn! Elendig, ussel,
1
0
Hjertet fuldt af Nag,
tænker jeg med Blussel
paa mit Nederlag;
men trods Ve og Vaande,
trods hver bitter Skaal,
1
5
holder fast i Haabet
jeg mit Fremtids-Maal.
Faar ved Fredens Frugter
først mit Saar jeg lægt,
snart jeg mig optugter
2
0
da en Helteslægt:
Ynglinger i Plade,
Drenge, klædt i Staal,
Mænd med faste Hjerter,
det er Danmarks Maal.
2
5
Dernæst jeg opdrager
mig en Pigeflok,
som ej Hjemmet vrager,
som i lidt har nok;
ingen Døgnets Flaner,
3
0
rendt fra Bog og Naal;
fromme, stærke Kvinder, —
det er Danmarks Maal.
Saa min Hu mon stande
til en Ven, en kæk,
3
5
som med mig vil blande
Blod og ikke Blæk;
som ej troløs svigter,
høres Fjendeskraal:
Trofast Broderforbund, —
4
0
det er Danmarks Maal.
Kroner Lykken Enden,
har jeg først de tre,
Drengen, Pigen, Vennen,
svinder al min Ve.
4
5
Da til Lurens Toner
blusser Bavn og Baal:
Slesvigs Land genvundet!
Det er Kampens Maal!