
03.05.02
verdensbillede. Hendes opdragelse og erfaringer siger hende, at hun kun er en rigtig kvinde som
passiv, den modtagende, den tilbedte og beskyttede. En kvindeopfattelse der har huseret i de højere
rangerende samfundsklasser i mere eller mindre udprægede varianter lige siden vikingetiden op
igennem hele den nyere tid i den "civiliserede" verden, som vi så fint kalder det. En
kvindeopfattelse som når sit højdepunkt i 1920'erne, hvor der sker et økonomisk opsving og
pengene begynder at strømme til overklassen. Denne kvindeopfattelse kræver, for at kunne
eksistere, at der ikke forventes andet fra kvindens side, end at hun skal lade sig tilbede og ophøje.
En opfattelse, som Ilses fader tilsyneladende har bibeholdt og overført muligvis ubevidst til sin
datter ved at ophøje hende, fratage hende fra alle fysiske pligter og anstrengelser og sørget for at
hun aldrig manglede noget økonomisk - og sådan har hun også lært at se mænd, for det er kun, når
hun har manden som sin beskytter og forsørger, at hun kan være rigtig kvinde. Hun kan ikke
bibeholde statusen som den passive, når hun selv skal tjene for pengene - anstrenge sig. Fx siger
hun også at hun aldrig sveder
, også et udtryk for, at hun aldrig overanstrenger sig fysisk - sved er
jo først og fremmest et tegn på hårdt fysisk arbejde.
Da hun så mister sin forsørger fuldstændig og er ude af stand til at få en ny, træder endnu et
gammelt mønster i forgrunden. Hun er ganske enkelt ikke vant til selv at søge ud, hun har aldrig
været nødt til det eller haft nogen interesse i at skulle gøre det - for hvis hun gjorde det ville hun jo
være den aktive, og dermed ikke kvinde i sin faders eller Hitlers altseende øjne. Hun har altid taget
det der lå ligefor - hun har aldrig været tvunget til at tænke en selvstændig tanke. For hvem
forventer også det af en kvindelig guddom?
Hun har altid taget det, der lå ligefor
, derfor er hun
heller ikke nu, hvor hun jo netop er tvunget til det, i stand til at søge ud, hun er fanget i sig selv, ude
af stand til at være modtagelig for nye indtryk og erfaringer, men fastlåst i sig selv og sit
handlingsmønster. Forhindret fra personlig udvikling, og dette forklarer jo så for os læsere, hvorfor
hun vedbliver med at reagere på konflikter som et barn, ved at prøve at flytte opmærksomheden fra
konflikten til hende selv, så hun kan blive tilbedt og trøstet, og få en anden til at tage sig af
problemerne. Hun er ganske enkelt ikke i stand til at modtage nye erfaringer, lære af dem og
udvikle sig - hun er fanget på samme åndelige stadie som hun var på, da hun var barn!
Fortælleren skriver også om, hvordan Ilse muligvis i et øjebliks selverkendelse (som fortælleren
udtrykke det) købte sko uden hæl, for at sikre sig en større berøringsflade med jorden
- altså, ikke
den verden hun har været hensat i i så mange år, først af hendes fader og lærer, derefter af hende
selv og hendes tilbederskare, men virkeligheden og realiteternes verden.
FK, s. 69, linje 20
Bla. I bibelen fremgår samtlige af de hellige kvinder som passive, rolige og modtagende. (Fx Jomfru Maria)
FK, s. 66, linje 24-28
FK, s. 65, linje 11-15