Danskopgave [navn fjernet] 1.d Holstebro Gymnasium
________________________________________________________________________________
1
1. Indledning
Peter Høeg udgav i 1993 romanen "De måske egnede" i hvilken, der perspektiveres nogle
yderst interessante og relevante problemstillinger i civilisationssamfundet. I min opgave vil jeg belyse
STX 1.g
primært handle om tiden og skolen, som er to forskellige dele i bogen, der dog ikke kan holdes adskilt.
Jeg vil karakterisere skolen og dens plan, som udgør de omgivelser, hvor børnene vokser op, samt lave
en beskrivelse af børnenes og fortællerens overvejelser om tid med henblik på en afklaring af Peter
Høegs civilisationskritik.
2. Analyse
2.1. Resumé
"De måske egnede" handler om den 13 årige Peter, som går på Biehls Privatskole i 1970´erne.
Peter har mistet sine forældre og har været anbragt på utallige skoler, børnehjem og institutioner, hvor
han blandt andet har oplevet en vens selvmord og er blevet seksuelt misbrugt.
Historien fortælles i af den nu voksne Peter, som har etableret et liv og en hverdag med sin
kone (kvinden) og datter (barnet). Han arbejder i sit laboratorium, som i den skrivende stund er hans
skrivebord, og ser tilbage på sin barndom og tiden på Biehls Privatskole, hvor han opbygger et
venskab til den lidt ældre Katarina.
De opdager, at der bag skolens indlæring af præcision findes en hensigt og plan, og sammen med den
psykisk syge August begynder de at undersøge, hvad der egentlig ligger bag skolens undervisning. De
lærer skolens stramme, skematiserede plan at kende, så de kan planlægge deres møder, som desværre
opdages og resulterer i, at børnene adskilles.
En vinterdag formår Peter at stoppe tiden et kort øjeblik ved at stille på skolens ur. Dette tidløse
øjeblik giver Peter, Katarina og den efterhånden svækkede August mulighed for at flygte. De søger
ned i et lille skur i den omkringliggende park, hvor de læser nogle stjålne dokumenter og papirer om
skolens plan, som de har taget fra Biehls kontor. De falder i søvn, og da Peter og Katarina vågner, er
August forsvundet. De finder ham på skolens gang sammen med Biehl og hans kone. August tvinger
Biehl med sig til skuret, som han springer i luften, mens Peter og Katarina overværer det hele fra et
vindue.
August er død, men det viser sig, at han har ladet Biehl slippe væk. Efter denne aften adskilles Peter
og Katarina og ses kun en gang igen. Dette er ved en konfrontation, hvor der skal "kastes lys over
sagen", men dette møde ender blot med, at både Katarina og Peter bliver diagnosticeret som
"utilregnelige".
Danskopgave [navn fjernet] 1.d Holstebro Gymnasium
________________________________________________________________________________
2
Peter er i besiddelse af dokumenter, som beskriver Biehls fysiske afstraffelser. Med disse afpresser
han Biehl til at lave en god udtalelse om ham. Som 15 årig lykkes det Peter at blive adopteret.
2.2. Komposition
Den 277 sider lange roman er delt op i tre dele:
1. del: Her fortælles der om Biehls Privatskole, de tre børns møde og læseren præsenteres for deres
undersøgelse. (15 kapitler)
2. del: Her berettes der om børnenes undersøgelse, selve flugten fra skolen og Augusts død. (15
kapitler)
3. del: Læseren hører om tiden efter flugten samt den voksne Peters overvejelser om, hvad tid er. (8
kapitler).
Historien foregår på to niveauer, - den centrale fortælling om Peter på Biehls Privatskole samt om den
voksne Peter (fortælleren), som sidder i nuet og skriver på romanen. Romanen strækker sig altså over
cirka 20 år.
2.3. Sprog og fortællerteknik
Peter Høeg har valgt at kalde hovedpersonen i romanen for Peter, som endda får efternavnet
"Høeg" ved adoptionen. Peter Høeg selv gik på Bording Privatskole og var på alder med Peter i 1970,
men det er vigtigt at understrege, at "De måske egnede" ikke er en selvbiografi. Virkningen ved denne
fortællerteknik er, at læseren gribes af den lille Peters tragiske historie, fordi der tilsyneladende er lagt
så megen smerte og mange følelser bag fortællingen. Det var ved bogens udgivelse dog ikke alle, der
delte dette synspunkt:" Hvad kritikerne havde læst som hudløs selvudlevering var mao. en forfatters
forsøg på at tildigte sig en større skæbne, end den han nu altså gik hen og fik."
1
Historien om Peter på skolen afbrydes af den voksne fortællers kommentarer og refleksioner og
læseren kan derfor hele tiden følge den røde tråd i fortællingen. Tiden er et begreb, der gennem hele
romanen filosoferes over: "Tid? Snart kommer jeg til at sige det, men ikke endnu. Endnu er det for
tidligt" (side 99). Det faktum, at læserens nysgerrighed og interesse hele tiden vækkes, gør bogen
spændende at læse.
2.4. Romanens titel
"Biehl gennemgik darwinismen, de bedst egnedes overlevelse, den gælder stadig, sagde han,
også samfundet, men det mildnes fordi vi afbøder følgerne" (side 40).
1
Anmeldelse af de måske egnede. Erik Skyum i "Information" d. 19. januar 1994
Danskopgave [navn fjernet] 1.d Holstebro Gymnasium
________________________________________________________________________________
3
Romanens titel "De måske egnede" er relateret til den situation August og især Peter og Katarina er i.
Deres faglige evner er gode nok, men de har alle en anderledes adfærd. De er måske egnet til skolen,
og de ligger på grænsen mellem det normale og det unormale: ""De måske egnede" er mennesker, der
lever på grænsen. På grænsen mellem lyset og mørket. Indsigten og vanviddet. Accepten og
udelukkelsen. Fra den grænse har de mulighed for at se og gennemskue verden, fordi de endnu ikke
selv er en del af den"
2
. Det er altså Peter Høegs hensigt, at beskrive børnene med titlen.
3. Personkarakteristik og indbyrdes forhold
3.1 Peter
Peter startede som forældreløs på Diakonissestiftelsen, hvorefter han kom på Himmelbjerghus,
derefter på Skorpeskolen (Det Kgl. Opfostringhus) og til sidst på Biehls Privatskole i
Hele denne "tur gennem systemet" har fået Peter til at værdsætte de små, men vigtige ting i livet. Da
Peter og hans første rigtige ven Oscar Humlum sad på en varm radiator sammen, eller når Humlum
blev stående i en kold bruser for at lade Peter blive lidt længere i den varme, var lykken gjort.
Men systemet har også gjort Peter hård og bitter. Han blev seksuelt misbrugt af en lærer i en
telefonboks, og han har også oplevet, hvordan Humlum begik selvmord, fordi han ikke kunne holde
ud at leve længere.
På Biehls Privatskole gennemgår Peter en udvikling fra at være en artig og anonym elev, som aldrig er
blevet slået eller irettesat til at være en, som gør oprør og afstraffes. Lærerne har en slags tillid til ham
i starten, idet de betror ham den opgave at bo på værelse med og passe på August. Peter indordner sig i
begyndelsen under lærernes ordrer og betingelser, og selv til sidst i forbindelse med Augusts kaotiske
konfrontation med Biehl viser Peter, at han stadig føler sig noget magtesløs og underlegen: "Astrid
Biehl så på mine bare fødder, jeg havde taget strømperne af. - Jeg kom til skade, sagde jeg, - jeg
kunne ikke få foden ned i skoen. Det skal ikke gentage sig." (side 205)
Skolens disciplinære stil påvirker Peter på flere måder. Han kan ikke falde i søvn om aftenen og har
svært ved at komme op om morgen. Han føler sig indespærret i tiden, og han begynder først at komme
ud af denne indespærring, da børnene starter deres undersøgelse.
Peter er en filosofisk dreng, som i en alder af blot 13 år tænker utrolig meget over tingene: "Hvis der
ikke findes nogen fremgangsmåde til afgørelse af hvornår noget er godt eller dårligt, hvorfor taler
man så som om der gør?" (side 92). I disse overvejelser spiller den voksne Peters /fortællerens egne
tanker selvfølgelig også ind.
2
Anmeldelse af De måske egnede. Liselotte Wiemer i "Det fri aktuelt" d. 1. oktober 1993
Danskopgave [navn fjernet] 1.d Holstebro Gymnasium
________________________________________________________________________________
4
Den voksne Peter er påvirket af sin barndom og mindes den ved at se sin egen datter. Han er bange for
igen at blive indespærret i tiden, og det er meget vigtig for ham, at han er “tilstrækkelig”. Efter at han
har oplevet to gode venner begå selvmord, er han bange for ikke at kunne passe på dem, han elsker.
Peter betragter sin datter og oplever hendes uskyld og uvidenhed, men samtidig også den grænseløse
tillid hun har til ham. For at beskytte sin elskede datter mod en gentagelse af hans eget liv må han ind i
sit "laboratorium", se fortiden i øjnene og skrive den ned.
3.2. Katarina
Katarina er 15 år gammel. Hun kommer fra en rig familie, men er også forældreløs, idet begge
hendes forældre er døde. Moderen havde kræft og fik at vide, at hun kun havde tre måneder tilbage at
leve i. Hun begyndte da at interessere sig for tiden og ønskede at sætte den i stå. Katarinas far kunne
ikke acceptere tiden efter sin kones død og begik selvmord. Derfor vil Katarina nu røre ved tiden,
trænge ind bag den og se, hvad det var, som tog hendes forældre fra hende: "Hun talte nu så stille at
jeg måtte læne mig frem. Det var ikke af frygt, jeg tror hun havde glemt hvor tæt vi var på
lærerværelset, det var fordi det var så vigtigt for hende at det var svært at sige. Jeg vil undersøge det
videnskabeligt, sagde hun. - Vi skal prøve at røre ved tiden." (side 24)
Katarina er den modigste og mest aktive af børnene. Det er hende, som først bryder ind på kontoret,
hun planlægger tingene og trods sin tragiske baggrund virker hun egentlig stærk.
3.3. August
August er psykisk syg og har tidligere været på forskellige institutioner. Han er nu kommet til
Biehls Privatskole som et led i skolens forsøg. Hans far døde i en ulykke og moderen ligger stadigt på
hospitalet.
"På Skorpeskolen havde de i nogle måneder haft en ræv gående. Humlum og jeg stod nogle gange
foran buret, den så os ikke. Mens den uden ophør strejfede langs hegnet så den gennem os og ud i
verden. Man forstod den godt. Hvordan dens desperation til døde af dens indelukke var blevet presset
ind i en uendelig, regelmæssig, rytmisk monotoni. Som den ræv var August". (side 45). Som en ræv i
et bur strejfer August langs væggene på værelset. August har søvnproblemer og sniffer gas fra
komfuret, så rusen kan dysse ham i søvn. Han lider af aggressionsanfald, og når de indtræder, brækker
han fingrene på folk. Dette tyder på, at han har en trang til at have kontrollen, når han bliver udsat for
pressede situationer. August udvikler nervøs spisevægring, og til sidst bliver lærerne nødt til at
tvangsfodre ham for at holde ham i live. Da August til sidst lader skuret sprænge i luften, er det fordi
han ikke kan holde ud at leve længere. Præcis som Humlum.
Danskopgave [navn fjernet] 1.d Holstebro Gymnasium
________________________________________________________________________________
5
3.4. Treenigheden
Peter, Katarina og August har et helt specielt forhold til hinanden. Peter og Katarina mødes, fordi
de kan mærke de har noget tilfælles: “Jeg var nær nok til at se hendes øjne, det var som om hun ledte
efter noget. Da kom den tanke at vi måske kunne være til hinandens fordel.” (side 14). Deres fortrolige
og hemmelige samtaler, som de vil gøre alt for at have, viser, hvor vigtigt det er for dem at have
hinanden som venner. De har alle tre brug for kærlighed og omsorg, og især Peter føler et vist ansvar
overfor sine venner. Den voksne fortæller-Peter ser tilbage på forholdet til Katarina og August og
sammenligner det med hans nuværende forhold til kvinden og barnet: "Jeg vågede over dem. Jeg
havde bragt dem herhen, det var nu mit ansvar. August sad lænet op mod hjørnet, Katarina havde lagt
sit hoved på bordet. Jeg kunne høre deres åndedræt, Augusts hurtigt, hendes langsommere. Jeg
vågede over dem, kvinden og barnet, at intet ondt skulle tilstøde dem." (side 195). Den faderlige
omsorg, Peter har for Katarina og August, er også et tegn på, at han savner et hjem og en familie: "Jeg
slog slåen for, og satte kasser omkring bordet, for at gøre det hjemligt." (side 194).
Kærligheden er utrolig vigtig for dem, og dette kommer til udtryk da Peter og Katarina kysser
hinanden: "Det var alting, kysset var alting. Alt det man havde drømt om men aldrig nået, og alt det
som nu aldrig ville komme, fordi jeg skulle væk og var fortabt, alt det var i det." (side 154). Der er her
ikke tale om en barnlig forelskelse, men om den samme kærlighed, som er mellem August og Peter.
Når Peter langsomt dysser August ind i søvnen, mens de knuger hinandens hænder, er der også tale
om kærlighed. Den kærlighed, der er så vigtig for alle mennesker, men som børnene kun kan opleve
gennem hinanden.
4. Biehls Privatskole
4.1. Skolen som samfund
Indtil Peter Høeg udgav “De måske egnede” i 1993 levede de fleste i den tro, at skolerne i
1970´erne var progressive og velfungerende. Det var derfor en overraskelse at læse forfatterens
beretning om børn, som blev undertrykt af autoriteter, og om hvorledes skolen var et sted uden plads
til individer og personlige særpræg.
Biehls Privatskole er en privat betalingsskole, som har et godt ry. Lærerne er dygtige, og der er lange
ventelister til hver klasse. Inspektøren hedder Biehl og er en mand, alle har respekt for. Peter forbinder
Biehl med noget magtfuldt og guddommeligt, men også med noget frygtindgydende: “Biehls talerstol
var af træ, med græske søjler. I stolen var indgraveret “Mig og mit hus, vi vil tjene Herren”, og
længere nede, “Under dine vingers skygge”. Altså beskyttelse og mørke.” (side 99).
Danskopgave [navn fjernet] 1.d Holstebro Gymnasium
________________________________________________________________________________
6
Biehl er cand. mag. i biologi, og det er de naturvidenskabelige fag, som er den højeste viden på skolen.
Peter mener, det er fordi, den naturvidenskabelige kundskab ikke er behæftet med nogen menneskelig
usikkerhed og derfor passer godt ind i skolens præcise og disciplinære undervisning.
Peter Høeg giver en skarp kritik af skolens system, hvor eleverne hele tiden testes, kontrolleres og
vurderes. Børnenes intelligenskvotient udregnes, hvorefter de stemples som enten svagt -, normalt-
eller højtbegavede. Der sidder en højtaler i hvert lokale, så det er muligt for Biehl at kontrollere, hvad
der foregår i klasserne, uden nogen ved det. Eleverne kontrolleres ligeledes i frikvartererne, hvor røde
streger adskiller dem, som har fået taleforbud. Arbejdet, som eleverne udfører, vurderes af lærerne:
“Det var stjerner af guldpapir som Karin Ærø påklæbede formningsarbejderne efter kvalitet. En del
folk fik nul stjerner. Mange fik én, nogle fik to.” (side 46).
Peter Høeg siger selv om skolesystemet: “...det er da muligt, at bogen fremstår som en undsigelse af
alle institutioner. Måske er den det. Bogens handling foregår i 70´ernes Danmark. Dengang fandtes
der institutioner, som underviste og behandlede børn på måder, som rakte tilbage til forrige
århundrede. Det håber jeg har ændret sig, men jeg kan ikke vide det med sikkerhed..”
3
4.2. Ideen og hensigten
“ 60, sagde hun. De tester 60 elever. Hvad skal det til for?” (side 188). På Biehls Privatskole har
Biehl startet et projekt, hvor de fører adfærdsvanskelige børn ind i det normale skolesystem. Peter og
August er kommet ind på skolen som “forsøgselever”, - som de måske egnede. I et brev til
Rigsregistraturen beskriver Biehl projektet som “forud for sin tid” og "tilhørende fremtiden”. Fordi
Biehl mener projektet er forud for offentlige meninger, gennemføres det i stilhed og holdes hemmeligt.
Hensigten med projektet er at give børnene mulighed for at være børn så længe som muligt og fjerne
forskellen mellem de skadede og de normale. “Men Biehl ville ikke opgive nogen, det var det særlige,
måske er det det særlige ved Danmark. De ville ikke vide af den tanke, at nogle elever var nede i
mørket. De ville slet ikke vide af mørket, alt i universet skulle være lys. Med lysets kniv ville de skrabe
mørket rent. Det er som om den tanke næsten er sindssyg.” (side 227).
5. Tid
5.1. Børnenes undersøgelse af tid
"Urets regelmæssighed var et billede på universets nøjagtighed. På præcision i Guds skaber-
præstation. Uret var altså først og fremmest et billede. Som et kunstværk. Sådan har det forholdt sig.
Uret har været som et kunstværk, et laboratoriearbejde, et spørgsmål. På et tidspunkt er uret holdt på
3
Interview med Peter Høeg. Thorkild Thejsen i "Folkeskolen" 1994, 50/51/52
Danskopgave [navn fjernet] 1.d Holstebro Gymnasium
________________________________________________________________________________
7
med at være et spørgsmål. I stedet er det blevet et svar." (side 71). Peter, Katarina og August forsøger
at gøre uret til at være et spørgsmål igen. De accepterer ikke den plan og det skema, som er lagt, men
føler sig derimod indespærret i tiden.
Det var Humlum, som var den første Peter snakkede med om tiden. Tre år senere går han og Katarina i
gang med deres undersøgelse, hvor de egentlig ikke foretager så mange forsøg, men derimod tænker
og filosoferer over, hvad tid er. "Er man drevet af nysgerrighed, eller er man syg og kan ikke overleve
på andre måder, da kan man gå ind i laboratoriet og røre ved tiden. Og da vil den forandre sig." (side
258). Børnenes laboratorium er det venskab og den tiltrængte kærlighed, som findes mellem dem. De
formår at ændre ved tiden og flygte fra skolen til et lille skur, hvor fællesskabet er så stærk, at tiden
står stille. "August og Katarina sad og så på mig, alt var i orden. De vurderede mig ikke, eller ønskede
jeg skulle præstere mere. Jeg havde ført dem hertil, og det var som det skulle være." (side 199).
5.2. Fortællerens egne overvejelser: "Hvad er tid?"
Den voksne fortæller-Peter er utrolig påvirket af, at han som barn følte sig indespærret i tiden.
Det var først, da han stoppede tiden, at han mærkede kærligheden: "Da blev også tiden fraværende.
Jeg så hvor lille August var, som det barn jeg senere skulle få, selvom han var ældre. Det øjeblik blev
de to til ét, ham og barnet, og da blev det umuligt nogensinde mere fuldstændig at skille dem ad."
(side 199). Den tryghed og kærlighed han gav August og Katarina, ønsker han nu også at kunne give
barnet og kvinden. Peters datter kender endnu ikke til begrebet tid, og han har stadig selv svært ved at
forholde sig til det: "Selv taler jeg aldrig til barnet om tid" (side 140)
Fortælleren filosoferer meget over, hvad tid er. Han har oplevet tiden som et fængsel, han kæmpede
for at slippe ud af. "For at mærke og tale om tiden må man mærke at noget har forandret sig. Og man
må mærke, at i eller bag denne forandring findes noget, der også var der før." (side 256).
Forandringen ligger i, at Peter er kommet ud af indespærringen mens det, der er som før, er risikoen
for igen at blive fanget i tiden. Denne gang er det blot hans datter, som er i farezonen, idet hun først
skal til at lære begrebet "tid" at kende. Hun er lille og svag, og den eneste, som kan beskytte hende
mod indespærringen er hendes far, Peter.
6. Tolkning
Peter Høeg, som har skrevet romanen, har selv en lille datter, og tre år inden han udgav “De
måske egnede” sagde han: “Jeg har jo ikke børn endnu, men selvfølgelig spekulerer man over den
situation. Jeg tænker mig to overskrifter. Den vigtigste er at være til stede, dels fysisk, altså
tilrettelægge sit liv så man ikke er væk hele tiden. Men mere mener jeg en bevidsthedstilstand, hvor
Danskopgave [navn fjernet] 1.d Holstebro Gymnasium
________________________________________________________________________________
8
man ikke er fjern, eller hvor man ikke er der halvt, men er der fuldstændigt.”
4
. Denne udtalelse viser,
hvor vigtig Peter Høeg regner barndommen for at være, og dette emne fylder en stor del i romanen.
Hovedpersonen Peter oplevede i sin barndom, hvor vigtigt det er, at der er nogen til at passe på en.
Han har passet August, og som voksen skal han nu passe sin datter: “Kvinden var gået. Lige da hun
gik, så hun et øjeblik på mig, og jeg vidste, at hun måske gjorde dette, altså lod os alene, for min
skyld. Barnet sad ved siden af mig i sofaen. Jeg så på hende og tænkte, at det nu var mit ansvar, det
var første gang.” (side 83).
Kritikere mener, at Peter Høeg har skrevet romanen som en kritik vendt mod sine forældre, dog tror
jeg, der er tale om det fuldstændig modsatte, nemlig om en hyldest til familielivet og kærligheden. Det
er vigtigt ikke at læse romanen som en selvbiografisk fortælling, selv om Peter Høeg lader sine egne
meninger stå frem.
Et motiv i romanen er at lade forældre forstå, at det er nødvendigt at give sine børn opmærksomhed i
stedet for hele tiden at vurdere dem: “- Et barn gør noget, kommer med en tegning eller kravler op og
råber “Se mig”. Og så svarer den voksne “Hvor er det flot, hvor er du højt oppe”. - Det bad barnet
ikke om at få at vide. Børn er ikke født med et behov for at høre, om de er gode eller dårlige. De beder
om opmærksomhed. Vi kan ikke leve uden opmærksomhed, og det gælder enhver af os.”
5
.
Når Peter Høeg skriver om kærlighed til og opmærksomhed overfor et barn, skriver han også om
opdragelse: “Jeg tror ikke man kan - eller skal - præge et barn, ligesom jeg heller ikke tror man skal
præge sine medmennesker. Man skal forstå det er et individ, som et stykke af tid - af Kosmos, eller
hvad man skal kalde det - er stillet under ens beskyttelse, men som jo i øvrigt skal folde sig ud på sin
egen måde.”
5
. Man skal altså ikke skabe barnet efter sin egen forestilling om, hvordan det bør være,
men derimod lade det udvikle sig på sin egen måde. Peter Høeg giver udtryk for, at mennesket er en
lille skrøbelig del af en ubegribelig helhed, - af universet. Kosmos, - universet som en ordnet helhed,
der er uendelig i tid.
Tiden er et vigtigt emne i “De måske egnede”. Peter Høeg giver en stærk civilisationskritik af tidens
styring af mennesket: “Med stor litterær behændighed tydeliggør han, at mennesker knækker under
tiden - under kravet om præcision. Hvis man ikke formår at underordne sig tiden, så at sige gøre sig
til en slave af tiden, så passer man ikke ind i det moderne, effektive, rationelle samfund. Men samtidigt
fortæller han, at tiden dybest set er en konstruktion, og at vi har mulighed for at krænge tidens lænker
af os og dermed blive frie i en helt anden forstand, end vi normalt gør os begreb om”
6
Peter Høegs
4
Interview med Peter Høeg. Ninka/Anne Wolden-Ræthinge i "Skumhedens tid - 90´ernes eksistentielle fortælling"
5
Interview med Peter Høeg. Thorkild Thejsen i "Folkeskolen" 1994 mr. 50/51/52
6
Anmeldelse af De måske egnede. Lars Henrik Aagaard i "Berlingske tidende" d. 9. september 1995
Danskopgave [navn fjernet] 1.d Holstebro Gymnasium
________________________________________________________________________________
9
hensigt med romanen er at gøre læseren bevidst om, at de utallige præcisions- og tidskrav har gjort os
til slaver. Vi er fanget i tiden og må som den unge Peter prøve at røre ved den, for først da vil den
forandre sig!
7. Konklusion
Peter Høeg har med sin roman kritiseret vores civilisationssamfund ved at beskrive en skole, hvor
disciplin og nøjagtighed er de væsentligste elementer i undervisningen og opdragelsen. Bag skolens
plan ligger nogle tidsrammer, som man skal overholde for at være egnet til skolen. Ligeledes giver
Peter Høeg et billede af den verden, hovedpersonens lille datter nu skal erklæres egnet til. En verden,
hvor mennesket skal underordne sig tiden for at være "egnet".
"De måske egnede" har virkelig “ramt plet”. Ikke mindst fordi den gør et stort indtryk på læseren, men
også fordi der er brug for kritik af vores samfund. Forfatteren opfordrer os til at stoppe op og røre ved
tiden, så vi tager os tid til det vigtige i livet, nemlig kærlighed og omsorg for hinanden. Peter Høeg
giver os en mulighed for at forandre tiden. Hovedpersonen Peter formåede at stoppe tiden, og det har
siden givet ham nogle muligheder i livet, - adoptionen, kvinden, barnet og laboratoriet. “Når man
gives endnu en chance, da går tiden baglæns, da kommer fortiden igen. Da går man endnu en gang
gennem det, der engang førte til katastrofe. Men denne gang findes et håb.” (side 247).
Danskopgave [navn fjernet] 1.d Holstebro Gymnasium
________________________________________________________________________________
10