
[navn fjernet] 3.a.
3.G-Opgave Historie
De Røde Khmerer
- 1 -
I Sydøstasien, mellem Thailand og Vietnam ligger et land, på knap fire gange Danmarks
størrelse kaldet, Cambodja. Hvad mange ikke ved, har dette land været vidne til et af det 20
århundredes, mest grufulde terrorregimer. Kronologisk vil jeg gennemgå hvordan et land,
som ellers var stormagt i Asien, tilbage i 800-tallet, kan udvikle sig til at være et af de fattigste
lande i verdenen den dag i dag. Hvordan Pol Pot og De røde Khmerer kom til at styre
”Demokratisk Kampuchea” på sådan måde, at hele befolkningen sultede og ca. 2.000.000
mennesker døde? Hvilken indflydelse det har fået på det nuværende Cambodja, at alle skulle
arbejde og bo på landet, i næsten 4 år hvor industrien ikke blev dyrket? Specielt interessant
er det at vide, hvorfor andre lande ikke skred ind? Hvordan reagerede omverdenen på
folkemordet
1
og hvorfor blev intet gjort for at stoppe regimet før efter 3 år, 8 måneder og 20
dage?
Følgende afsnits historiske begivenheder bygger i høj grad på bøgerne: De røde Khmerer
(afsnit 2 og 3), Cambodja (afsnit 7, 8 og 9), Vietnam krigen (afsnit 2 og Tidslinie) og kontakt
1995-96 (side 33). (Se litteraturlisten).
>>Cambodja<<
For at kunne forstå Pol Pots magtovertagelse og de røde khmerers terrorregime, er man
nødt til at gå langt tilbage i tiden. Khemer-folkets oprindelse går helt tilbage til 800-tallet, hvor
de rev sig løs fra kongeriget Java, og grundlagde khmer-riget (det der i dag er Cambodja).
Rigets 2. konge begyndte byggeriet af kongebyen Angkor, som op igennem 1200-tallet
udvidede sine grænser, og strakte sig langt ind i det nuværende Thailand, Vietnam, Laos og
Burma. Enorme vandingsanlæg og avanceret landbrugsteknikker gjorde at Angor var
selvforsynende. Men blandt andet på grund af vietnamesernes og thaiernes ekspansion,
begyndte riget af gå i opløsning. Thaierne erobrede Angkor, og khmerkongen var nødt til at
rykke sin hovedstad sydpå, til nogenlunde der hvor Phnom Penh (den nuværende
hovedstad) ligger i dag. Frem til den franske kolonisering af Cambodja var landet præget af
stor splittelse, da presset fra både Vietnam og Thailand var stort. Cambodja måtte ”holde sig
gode venner” med begge lande, for ikke selv at blive udryddet. For at sætte en stopper for
1
Ifølge FN’s konvention drejer folkemord sig om; en systematisk udryddelse af alle, eller store grupper af mennesker
med henvisning til nationale, etniske, racemæssige eller religiøse grupper. (Kindkys af Pol Pot s. 14, l. 7 f.) Så rent
teknisk kan ordet folkemord kun bruges i forbindelse med udryddelsen af Cambodjas muslimske befolkning,
vietnameserne og de buddhistiske munke. Overgrebne på de etniske cambodjanere kan derfor karakteriseres som
massedrab. Der tages i denne opgave ikke forbehold for dette skel.