Dansk A HHX – Vejledende opgavesæt 1, Opgave 1 – august 2018
”Dekorerer mit hus!” og ”Den nye iPhone X!”
Mange årtiers konstante reklamestrøm har gjort de fleste forbrugere immune, derfor forsøger store
virksomheder i dag at markedsføre på nye måder. Simone Wulffs video ”Dekorerer mit hus!” fra hendes
YouTube-kanal, den 22. juni 2017, er influencer marketing, hvor HP har betalt Simone Wulff for at
reklamere for dem. Rasmus Brohaves video ”Den nye iPhone X!” fra den 3. november 2017 er ikke en
reklame, men har de samme genretræk som Wulffs video. Så ved at undersøge genretrækkene, kan vi
måske komme med et svar på, hvorfor Youtuberne har en gennemslagskraft, som virksomheder vil betale
for.
Simone Wulffs video har en spilletid på 4:59. Den er en reklame for HP’s fotoprinter Sprocket, men
præsenteres som et gør-det-selv projekt, hvor Simone Wulff laver en billederamme. Videoen har tre
scener. Den første varer til 3:40. Her filmes én lang scene med stationært kamera i normalperspektiv.
Scenen ændrer ikke indstillingen, men er tydeligt sammensat af forskellige klip.
I billedet er Simone Wulff i halvtotal, mens baggrunden er åbne tøjstativer med Simones tøj i farveorden.
Simone fremtræder med perfekt make-up og i modetøj. Hun fortæller i starten, at dagens video skal handle
om et kreativt projekt og sætter på én gang sig selv og sine følgere i centrum.
”Hey venner, hvad så, og velkommen til denne her video. I dag skal jeg lave noget
megaspændende, som jeg faktisk har glædet mig rigtigt meget til, fordi jeg elsker sådan noget med
kreative projekter og ting med sådan lidt mere betydning bag. Og det er netop det, vi skal lave i
dag. Jeg har nemlig teamet op med HP med deres nye printer, som er den her, som hedder
Sprocket. Det er sådan en cute lille billig printer, som du sætter til din telefon…” (0:00-15)
Simones åbningsreplik viser, at genren bygger på direkte kontakt til følgerne, der omtales som ”venner” og
bydes ”velkommen”, de inkluderes i et fælles projekt af Simones ”vi”. HP omtales ikke som sponsor, men
som del af fællesskabet med udtrykket ”teamet op”. Senere kalder hun printeren sin nye ven: ”Sprocket,
som pretty much bliver min nye bedste ven…” (3:08-10)
Begge citater er typiske for Simones sprog, med mange engelske ord og andre træk, som hører til et ungt
sprog: ”Så det bliver sådan et DIY, minder, cute projekt, jeg har tænkt mig at lave i dag. Og jeg glæder mig
faktisk herre meget, jeg tror, det er mega grineren, jeg tror det komme til at se mega nice ud” (0:50-0:57).
Med ordvalg som citatets ”cute”, ”mega”, ”nice”, ”herre meget” og ”grineren” har Simone en sprogtone,
som kan appellere til hendes målgruppe og få dem til at føle, at hun taler til dem som venner.
Videoen er et klart eksempel på influencer marketing. I begyndelsen står ”Reklame” i bunden af billedet og
i et par sekunder ses printeren og dens navn som grafik i venstre hjørne. produktet spiller ikke den
egentlige hovedrolle. Det markeres, da Simones håndbevægelser ser ud til at skubbe reklamebilledet ud af
videoen (0:14).
Dansk A HHX – Vejledende opgavesæt 1, Opgave 1 – august 2018
Anden del af videoen er projektet med billedrammen. Scenen har hovedsageligt billedrammen i
forgrunden, mens Simone ofte er uden for billedet. Her er mange klip og forskellige indstillinger, hyppig
brug af tilt, samt brug af fastmotion. De visuelle virkemidler i denne scene giver en kreativ og hektisk
stemning over videoen, som gør projektet mere actionpræget, end det i realiteten er. I den tredje scene fra
4:22-57 er vi igen tilbage ved tøjstativerne, hvor Simone bl.a. sammenligner printerens vægt og størrelse
med sin iPhone, og giver en varm anbefaling af den.
Simone fremstår som i videoen som et idealbillede. Hun har flot modetøj, ser godt ud og bor i et flot hjem.
Hendes Instagramprofil rummer utallige ”minder” med hendes gode venner. Hun laver sjove og kreative
projekter.
I Rasmus Brohaves video er spilletiden 7:57. Rasmus Brohave tager i videoen til Odense en tidlig morgen for
at stå i kø efter den nye iPhone. Derefter tester han telefonen hjemme. Videoen har tre hovedscener. I den
første er vi hjemme hos Rasmus. Han filmer sig selv i nærbillede og normalperspektiv. Rasmus forklarer sin
plan om at stå i kø efter en iPhone og skaber drama, da han siger: ”Og det er ikke sikkert, jeg får den. Det
kan være, at der er sindssygt mange mennesker.” (0:37-40) Dramatikken falder dog sammen i næste scene,
da køen i Odense er kort, og alle er sikret en iPhone, når butikken åbner. Scenen består af flere klip med
håndholdt kamera, hvor Rasmus igen filmer sig selv i normalperspektiv, men også panorerer rundt, så vi
kan se køen.
Dansk A HHX – Vejledende opgavesæt 1, Opgave 1 – august 2018
Det håndholdte giver et autentisk og umiddelbart præg, hvor vi som seere er med i scenen. Men det er ikke
en subjektiv synsvinkel, idet Rasmus stort set er med i alle billeder. Vi er derfor som seere sammen med
ham i stedet for at se verden gennem hans synsvinkel.
Scenen kulminerer 2:12, da han filmer sig selv, mens han nærmest syngende fremviser en iPhone-æske.
Rasmus brokker sig dog over butikken og fortæller, at han ikke gider ”lave reklame for dem.” (2:20) Den
tredje del kunne ellers godt ligne en reklame. Her laver Rasmus en unboxing af den nye telefon hjemme
ved spisebordet. Han prøver de forskellige funktioner med stor begejstring: ”Til gengæld så er den her,
uuuh, jeg valgte den i sort, ej, hvor er den lækker.” (03:08-10). Sproget i videoen er holdt i en uformel og
ung tone, hvor Rasmus taler direkte til sine følgere:
”Jeg håber, I synes, det var fedt at se med her. Jeg håber, der var noget over videoen. Der er sikkert
nogle mobilnørder, som synes, det var meget sjovt, og det kan også være nogen, der synes, det var
pisse hamrende kedeligt, men i hvert fald tak, fordi I så med, skriv nede i kommentarfeltet, hvad I
synes om denne her iPhone 10. Der er nok en del som kommer til at hate på den, som er Android
fan-boys, men jeg er altså Apple fan-boy. Det er derfor, jeg har købt den her” (7:15-40)
Citatet handler i høj grad om det fællesskab, som følgerne har omkring videoerne, fx i form af følgernes
reaktioner og kommentarer. Det er en et gennemgående træk, vi også har i hans afskedshilsen: ”Så ses vi
bare i min næste video” (7:43). Sproget er uformelt og hører til en ung aldersgruppe, fx med udtryk som
”for sindssygt” (1:52), ”What!” (03:49), ”fail” (5:35), ”hate” (7:38), ”freak” (0:49) og ”fan-boy” udtalt med
afroamerikansk accent i ovenstående eksempel.
Rasmus fremstår altså som en almindelig teenager, der taler til nogle venner på sin egen alder. Det er også
meget tydeligt, da han indleder sin video med at vise, at han har fået to ømme bumser og har fået farvet sit
hår. Og i et klip, hvor han lægger en seddel i køkkenet til sine forældre om turen til Odense: ”Det var nemlig
Dansk A HHX – Vejledende opgavesæt 1, Opgave 1 – august 2018
bare en idé, jeg fik i går aftes klokken lidt i 12, så det var en meget spontan idé” (01:12-15). At han
understreger, at det var en ”spontan idé”, bidrager til selvfremstillingen.
I videoen viser han også steder, hvor han dummer sig. Fx da han ikke kan finde ud af sin nye telefon, hvor
han indsætter et prøvebillede med biplyd (04:11). Han har flere selvironiske kommentarer, som fx ”Jeg
kommer til at ligne en kæmpe freak i denne her video, men det er jeg måske også.” (0:50-53). Det giver
videoen et præg af både humor og selvironi.
Analysen viser, at de to videoer har fælles genretræk. De er lavet af unge, som taler et ungt sprog.
Derudover handler de om et produkt. Men i modsætning til traditionelle reklamefilm, så får produktet
faktisk ikke lov til at spille hovedrollen. Fokus er ikke på selve produktet, men på hvordan produktet kan
blive en del af Youtubernes liv. Rasmus kalder sig selv for ”Apple fan-boy” (7:38) og for Simone bliver HP
Sprocket ”min nye bedste ven” (3:10). Derudover handler de om, hvordan og hvornår produkterne kan
bruges, fx om sommeren (Simone) eller til at lave fede vlogs (Rasmus).
Simone fremstår i udseende og handlemåde som ret fejlfri, mens Rasmus selvironisk fremhæver sine fejl.
Men de fremstår begge som idealfigurer med sjove og spændende liv. Som medie har begge videoer et
skær af noget umiddelbart, hurtigt og virkeligt. Et stykke virkeligt liv, som følgerne kan spejle sig i. De
mange små klip og en bevidst brug af virkemidler viser os dog, at replikker og handlinger er knap så
umiddelbare. Derfor er de i højere grad en selvfremstilling, hvor der er udvalgt bestemte træk. Hvad
Simone også antyder, da hun siger, at hendes Instagrambilleder altid er redigerede (1:35).
I begge videoer kommunikeres meget direkte med målgruppen. Hos Simone er det især med sproget, hvor
hun konsekvent taler direkte til sine følgere, mens Rasmus også udnytter det håndholdte kamera til at
invitere følgerne med i sine oplevelser. Videoerne refererer tydeligt til den løbende fortælling på YouTube-
kanalerne. Det er med til at kendetegne dem som medie. På kanalerne og andre sociale medier kan Rasmus
og Simone nemlig opbygge et publikum, som følger med i, liker, deler og kommenterer videoerne.
Når vi skal forklare, hvorfor virksomheder vil betale for Youtubernes reklame, så er mediets genretræk altså
vigtige at se på. En del af gennemslagskraften kan forklares ud fra YouTubernes selvfremstilling, hvor
redigeringen meget bevidst fremhæver bestemte træk, som målgruppen kan identificere sig med. Men
meget markant er det, at virkemidlerne i både billeder og sprog inviterer børn og unge inden for i
YouTubernes liv, mens mediet gør dem til en del af et virtuelt fællesskab. Hvis et produkt kan blive en
naturlig del af dette fællesskab, er det mange penge værd for virksomhederne. Derfor er influencer
marketing også kommet for at blive.