SRP om Den Gotiske Gyser i 1800-Tallet i Engelsk A og Dansk A

3.a. Den gotiske gyser i 1800-tallet SRP 2008

STX 3.g

DEN GOTISKE GYSER

i 1800-tallet

2008

3.a. Den gotiske gyser i 1800-tallet SRP 2008

INDHOLD

1. Indledning …………………………………….…………………………….………………... 5

2. Den gotiske gyser …………………………………………………………………………….. 5

3. Dracula

3.1 Introduktion til bog og forfatter ……………………………………………………………. 6

3.2 Analyse og fortolkning ……………………………………………………………....…….. 7

4. Edgar Allan Poe

4.1 Introduktion til forfatter ……………………………………………...…………………… 11

4.2 Ligeia …………………………...…………………..…………………………………….. 11

4.3 The Black Cat …………………………………………………….………………………. 13

5. Fascinationen af den gotiske gyser …………………………………………………………. 16

6. Fra 1800-tallet til i dag

6.1 Første Dracula film ………………………………...……………………………………... 17

6.2 Bram Stoker’s Dracula ………………………………………………….………………... 18

7. Konklusion ……………………………………………………………..…………………… 20

8. Litteraturliste …………………………………………………………..……………………. 21

3.a. Den gotiske gyser i 1800-tallet SRP 2008

1. INDLEDNING

Den gotiske gyser fik sit gennembrud i 1800-tallet og er en blanding af det uhyggelige og det

romantiske. Historierne kan få det til at løbe koldt ned af ryggen på læseren uden at gøre det maka-

bert. Jeg finder personligt den gotiske gyser meget interessant og har derfor valgt at arbejde med

den i min opgave. Bram Stoker og Edgar Allan Poe er glimrende eksempler på forfattere der skriver

gysere i den gotiske stil. I min opgave ønsker jeg derfor at fortolke og analysere Bram Stokers

hovedværk Dracula samt to af Edgar Allan Poes noveller, jeg mener, er relevante i forhold til ro-

manen, nemlig Ligeia og The Black Cat. Jeg vil hovedsageligt kigge på de gotiske træk i historierne

og derefter se på hvordan de fascinerer læseren. Til slut vil jeg perspektivere den gotiske gyser med

gyseren i dag, ved at bruge den første Dracula film fra 1931 samt den nyeste fra 1992 der eftersi-

gende skulle holde sig trofast til romanen. Jeg vil se hvordan de forholder sig til dels bogen, og dels

den gotiske gyser.

2. DEN GOTISKE GYSER

For en bedre forståelse for opgaven vil jeg starte med en kort karakterisering af den gotiske gyser-

genre, samt nævne nogle typiske træk.

Gyseren opstod i slutningen af 1700-tallet i oplysningstiden som en modpol til den nyankomne

videnskab og rationalisme. Genren tog rigtig form imellem 1790 til 1830 og blev et grundlag for

den gysergenre vi kender i dag. Den gotiske gyser dyrkede blandt andet det irrationelle, det dystre

og fortiden. Historierne fandt ofte sted i normale og realistiske omgivelser, det kunne være i mid-

delalderen, og senere hen, i det victorianske samfund. Et element af uhygge gik ind og brød med

harmonien i hovedpersonens/hovedpersonernes ellers tilsyneladende gode liv. Dette fremmede ele-

3.a. Den gotiske gyser i 1800-tallet SRP 2008

ment kunne være sindssyge eller et monster. Fremmede steder og personligheder er et godt karak-

tertræk for genren, men især overnaturlige begivenheder og væsener var meget populære, da det

legede med grænsen mellem liv og død.

Genren har ofte et spil mellem et offer og en bøddel/et

monster, eksempelvis vampyren. Oftest var det svage og uskyldige kvinder der var ofrene overfor

en ond mandsfigur. Det var desuden også typisk med en kærlighedshistorie flettet ind i gyseren, det

var ikke altid relevant for resten af historien, men virkede som et underplot i historien.

Genren spiller meget på at skabe en dyster atmosfære, og drejer sig også meget om følelser. Læ-

serne skal helst føle angst og frygt når de læser historierne, og det er ikke på grund af makabre hi-

storier om hvordan blodet drypper, det hører man tværtimod ikke om. Læseren føler frygt fordi

fortælleren gør det. Det er ikke begivenhederne der er det væsentligste, men derimod fortællerens

synsvinkel på det. Derfor kan man identificere sig med rollerne i bogen, selvom man ikke tror på

det overnaturlige, da historierne uddyber følelser alle kender til.

Man kan stadig se tydelige spor i nutidens gyser, der stammer fra det gotiske. Eksempelvis,

Stephen King, måske den mest populære nulevende gyserforfatter, interesserer sig meget mere for

det psykologiske, end den egentlige handling.

3. DRACULA

3.1 Introduktion til forfatter og bog

Bram Stoker, oprindeligt kaldt Abraham Stoker levede fra 1847 til 1912. Han var irsk og arbej-

dede som teaterkritiker og forfatter. Han var født og opvokset i Dublin og gik der på Trinity College

fra 1864 til 1870. I 1878 blev han gift med Florence Balcombe, med hvem han levede med til sin

død i London. Han skrev noveller, bøger og rejselitteratur. Dog var Dracula hans eneste rigtige suc-

ces. I sin levetid blev han aldrig opfattet som nogen exceptionel forfatter, men er sidenhen anset

som en af de førende forfattere inden for gotisk litteratur.

Bogen Dracula udkom i 1897, og var inspireret af tidligere vampyr historier såsom Carmilla fra

1872, skrevet af Joseph Thomas Sheridan Le Fanu.

Selve Dracula skikkelsen som gentleman kom

fra John Polidoris The Vampire fra 1819.

Stoker startede allerede på bogen i 1890 og bogen blev d.

Kilde: http://cai.ucdavis.edu/waters-sites/gothicnovel/155breport.html#elements

Kilde: Vampires af David J. Skal

Kilde: http://www.sleazehound.dk/reolen/anmeldelser/dracula.php

3.a. Den gotiske gyser i 1800-tallet SRP 2008

17. juni 1897 anmeldt i The Stage som et ambitiøst værk med mange smukt skrevne passager, dog

bliver Stoker kritiseret for at være for detaljeret. I en anden avis; The Daily mail bliver han endda

beskrevet som en dygtigere forfatter end både Poe og Mary Shelley.

Navnet Dracula betyder på rumænsk Djævlens søn, og er taget fra Vlad III Dracula fra Transsyl-

vanien, der regerede i Rumænien 3 gange i løbet af sit liv fra 1431 til 1476.

Dracula skikkelsen er

mere eller mindre baseret på Vlad, om hvem der er opstået mange myter efter hans død. Vlad var

kendt for sin grusomhed og sadisme; hans foretrukne måde at slå folk ihjel på, var ved at gennem-

bore ofret med en træpæl, der helst ikke skulle være for spids. Denne metode er anset som den mest

grufulde og inhumane måde hvorpå man kan dræbe nogen. Det vides ikke hvorfor Stoker valgte at

basere Dracula på Vlad, men der er dog oplagte grunde. Selve vampyrmyten stammer fra Transsyl-

vanien, og landet blev i Europa anset for et mystisk sted. Selve kulturen var stadig præget af mid-

delalderen, og myterne om Vlad stammede også fra den tid.

Bogen Dracula er skrevet som episolærroman, og er sammensat af diverse breve og dagbogsind-

læg for at udforme historien. Der er enkelte telegrammer og avisuddrag, der har relevans i forhold

til historien, men langt størstedelen er skrevet af bogens hovedpersoner. Det er vigtigt at pointere at

man på intet tidspunkt læser noget skrevet af Dracula, Dr. Sewards sindssyge patient Reinfield eller

andre af de ”onde”.

3.2 Analyse og fortolkning

Romanen indledes med sagføreren Jonathan Harkers rejse til Grev Draculas hjem i Transsylva-

nien. Han opdager hurtigt at befolkningen er stærkt overtroisk og bekymrede på hans vegne. En

gammel dame insisterer på at hvis han absolut skal af sted skal han have hendes crucifix. Jonathan

tager stor afstand fra denne overtro og tager kun imod korset fordi han ikke kan sige nej til kvinden.

Han ankommer til Grevens borg som virker yderst forladt og skummel. Til sin store skræk opdager

Jonathan lidt efter lidt at overtroen ikke er helt ubegrundet: ”This time there could be no error, for

the man was close to me, and I could see him over my shoulder. But there was no reflection of him

in the mirror.”

På dette tidspunkt opdager han at greven hverken er død eller levende. Han er

Kilde: http://www.eskimo.com/~mwirkk/castle/vlad/vladhist.html

Middelalderen varede ca. fra 1100 til 1500.

Citat: Dracula, side 23

3.a. Den gotiske gyser i 1800-tallet SRP 2008

“undead” som det bliver beskrevet i romanen. Da han prøver at slippe væk er dørene låst. Han er

fanget på borgen, med greven hvis hensigter han ikke kender til og tre vampyrkvinder, som venter

på grevens tilladelse til at drikke hans blod. Man finder aldrig ud af hvad der er sket, blot at Jona-

than kom meget syg på hospitalet.

I mellemtiden er Dracula rejst til England, hvor han har udset Lucy Westenra som sit offer. Lægen

(og psykologen) John Seward kan ikke finde grunden til hendes pludselige sygdom. og tilkalder

derfor den meget dygtige hollandske læge Abraham Van Helsing, der ikke er nær så afvisende over-

for det okkulte. På trods af lægernes store indsats for at redde Lucy, dør hun alligevel i sidste ende.

Van Helsing har dog regnet ud at hun ikke er helt død. Efter hun har draget sit sidste åndedrag siger

han nemlig: ”It is only the beginning!”

til dr. Sewards store forbavselse. Få dage efter begravelsen

begynder børn at forsvinde, og komme tilbage med to små prikker på halsen, som stik fra et dyr.

Van Helsing kontakter de tre mænd der har været tættest på Lucy inden hendes død og forklarer om

sin mistanke. De antager at han er ved at blive sindssyg, indtil han tager dem til Lucys gravsted om

natten, hvor hun genopstår som udød. Dr. Seward beskriver hende da således: ”Lucy Westenra, but

yet how changed. The sweetness was turned to adamantine, heartless cruelty, and the purity to

voluptouous wantoness.”

De tager livet af hende ved at stikke en pæl igennem hjertet på hende.

Herefter begynder jagten på Dracula. Men greven er en kløgtig mand, og svær at besejre. Dog har

de den fordel at han ikke tænker helt logisk. Van Helsing betegner eksempelvis grevens mentalitet

som ”Child brain”. En nat har Dracula sneget sig ind på Mina Harkers (Jonathans kone) værelse og

suger hendes blod. I en tranceagtig tilstand får han også hende til at drikke sit eget blod fra et snit i

brystet. Dog bliver det stoppet i tide da Van Helsing og Dr. Seward mærker at der er noget galt og

slår døren op til hendes værelse. Greven flygter hjem til Transsylvanien, men bliver besejret til slut

da hovedpersonerne kommer ham i forkøbet.

Som det ses i referatet er der mange af gotiske elementer i romanen. Romanen tager sin begyn-

delse i Transsylvanien hvor Jonathan støder på alle disse ”gammeldags” mennesker som stadig tror

på det okkulte og det onde. Transsylvanien var langt tilbage i udviklingen i forhold til Europa og

fremstår gammeldags, hvilket skaber en stemning af ”fremmedhed.” Han møder greven som lever

på et middelalderlig slot og snakker meget om sin slægt, hvoraf han nu er den sidste af. I sin dagbog

Citat: Dracula, side 135

Citat: Dracula, side 175

3.a. Den gotiske gyser i 1800-tallet SRP 2008

skriver Jonathan mindst ligeså meget om sine følelser, som sine oplever og vi får et godt indblik i

hvordan han går fra at kunne ignorere sin angst til at blive fuldstændig panikslagen. Gennem hele

forløbet på borgen, tænker Jonathan ofte på Mina. Hans værste frygt er ikke at dø, men aldrig at se

sin elskede igen. Det er meget for den gotiske gyser at blande sådanne romantiske elementer ind i

historien. Igennem hele romanen følger man en kærlighedshistorie i lige høj grad som en gyser.

Ingen af hovedpersonerne gør noget af selviske grunde, men for at redde den de holder af.

Både Lucy og Jonathan nævner om deres frygt at de fortrækker at dø, frem for ukendte. Det er

netop dette ”ukendte” som den gotiske gyser er kendt for, hvilket er tydeligt i romanen.

Det mest fremtrædende gotiske træk bortset fra vampyren selv er at Draculas ofre udelukkende er

kvinder. Forholdet mellem Lucy og Dracula, hvor han gentagende gange drikker hendes blod, er

måske det bedste eksempel i gotisk litteratur på en svag kvinde og et mandligt monster. Der ses en

tydelig forandring hos Lucy efter forvandlingen til vampyr. Seward refererer lige før hendes død:

”In a sort of sleep-waking, vague, unconscious way she opened her eyes, which were now dull and

hard at once, and said in a soft voluptuous voice, such as I had never heard from her lips: ’Arthur!

Oh, my love, I am so glad you have come! Kiss me!’” Lucy går fra at være en genert og forsigtig

pige, til at blive en fremadbrusende seksualiseret vampyrkvinde.

Seksualiteten spiller i det hele taget en stor rolle i romanen. Blandt andet møder Jonathan på gre-

vens borg de tre vampyrkvinder som vil kysse ham og lokke ham i fordærv, for herved at være sin

forlovede utro. I sin genfortælling forklarer han: ”There was something about them that made me

uneasy, some longing and at the same time deadly fear. I felt in my heart a wicked, burning desire

that they would kiss me”

Som tryllebundet sidder han passivt og venter på kvinderne, der i sidste

øjeblik bliver stoppet af greven, da han stadig skal bruge Jonathan til nogle ting. Selv den

standhaftige Van Helsing finder sig tiltrukket af kvinderne, men overvinder sit begær og dræber

dem. Dette begær står i kontrast til det victorianske samfund hvor man skulle være ren og uskyldig -

begær var nærmest anset for en synd. På det punkt har romanen vel været noget vovet. Men den

fremtrædende seksualitet er ikke det eneste bemærkelsesværdige i romanen. Man ser også kvinden

Mina, som mere end et svagt offer. Gentagende gange bliver hun beskrevet, især af Van Helsing

som en kvinde med et mandehjerte og som den klogeste af dem alle. Van Helsing siger blandt an-

Dracula, side 33

3.a. Den gotiske gyser i 1800-tallet SRP 2008

det:”Our dear Madam Mina is once more our teacher”.

Mina bliver mere end blot en underdanig

kvinde, som mændene må tage sig af, men en ligemand der kan vise dem vej. I denne senvictorian-

ske periode var kvinderne stadig mindre værd end mændene og langt de fleste havde deres plads i

hjemmet.

Hun er den eneste fremtrædende kvinde sammen med alle mændene, og en af de kloge-

ste. Hun bliver heller aldrig til vampyr, selvom Dracula fik hende til at drikke sit blod mens han

drak hendes. Hun en modstandskræft som er sjældent for de kvindelige ofre i den gotiske gyser.

Van Helsing roser Mina til skyerne og omtaler hende som den sande helt, men der er ingen tvivl

om at de ikke ville kunne få udryddet vampyren uden ham. Van Helsing og Dr. Seward, de to læ-

ger, er historiens redningsmænd. De fortager blodtransfusioner for at redde Lucy, hvilket var meget

svært, og kun meget få læger turde bevæge sig ind på dette. Kun halvdelen af de der modtog blod-

stransfusioner dengang overlevede.

Van Helsing er i hele bogen et skridt foran alle de andre, hvil-

ket skyldes, at selvom han er videnskabsmand, ikke benægter det overnaturliges eksistens, men

godtager det som det er. Til gengæld finder han en videnskabelig metode til at udrydde fænomenet.

Måske er hvidløg, kors og træpæle ikke de mest videnskabelige midler, men idéen om videnskabs-

manden der med sin viden og fornuft bekæmper ondskaben passer godt ind i tiden, hvor lægerne

lige var begyndt at få status. Som Pia Brunaa Thorsen beskriver det: ”For den victorianske læser af

horror personificerer Van Helsing, supereksperten i Dracula, lægen og videnskabsmanden som frel-

ser.”

Ved at lade Van Helsing kende så meget til vampyren igennem bøger, gør Stoker Dracula til

noget mere håndgribeligt der kan bekæmpes, end et mytisk begreb.

Som kontrast til lægerne, bliver der set ned på arbejderne, som for det første for tildelt et meget

grimt sprog, og dårlig grammatik, eksempelvis siger en arbejder fra Zoologisk have: ”I Gives”

Derudover er de meget uhjælpsomme, og samarbejder helst hvis de får noget for det. Van Helsing,

der kommer fra Amsterdam, taler heller ikke flydende engelsk, men man kan se hvordan han lang-

somt bliver bedre og bedre.

Citat: Dracula, side 294

Kilde: http://www.fashion-era.com/a_womans_place.htm

Kilde: http://www.bloddonor.dk/index.php?id=154

Citat: Kvinder, Køn & forskning, side 56

Citat: Dracula, side 114

3.a. Den gotiske gyser i 1800-tallet SRP 2008

Bogens vigtigste tema er dette sygdomselement; vampyren der bliver bekæmpet af bogens hoved-

personer, med lægerne i spidsen. Vampyren virker som et symbol på det okkulte og fortiden, hvor

lægerne er et symbol på videnskaben og fremtiden. Dette tema er desuden også meget vigtigt i

Mary Shelleys Frankenstein fra 1818.

4. EDGAR ALLAN POE

4.1 Introduktion til forfatter

Edgar Allan Poe levede et miserabelt liv plaget af fattigdom, ensomhed og elendighed. Han var

født i 1809 i Boston og blev allerede som 3-årig forældreløs. Han blev passet af en familie der holdt

meget af ham, men som aldrig adopterede ham. Senere gik han på universitetet i Virginia, men blev

tvunget til at forlade stedet grundet en stor spillegæld, han ikke kunne betale. Allerede på dette tids-

punkt var han begyndt at drikke mere end han havde godt af. Han begyndte nu at tjene sine penge

ved at sende sine noveller ind til aviser.

I 1836 blev Poe gift med sin blot 14-årige kusine Virginia Clemm, men allerede elleve år døde

hun efter fem års sygdom. Det tog hårdt på Poe; hans drikkeri eskalerede og han prøvede at begå

selvmord.

Poe er i dag omtalt som den førende forfatter inden for den gotiske gyser, og er stadig i dag læst

verden over. Hans noveller skrevet af elendighed og til sidst sindssyge. Derfor fanger han de følel-

ser og specielt den angst der er karakteristisk for genren.

4.2 Ligeia

Ligeia er skrevet i 1838 og udkom i novellesamlingen Dead brides: Vampire tales. Historien er

fortalt af en unavngivet mand hvis elskede kone Ligeia et gået bort. Hendes bortgang tog hårdt på

ham og han blev stærkt afhængig af opium, hvorfor historien må være fortalt i en rus af dette. Han

gifter sig igen med en kvinde ved navn Rowena, men hende afskyer han. Efter et stykke tid bliver

også hun utrolig syg. Ved hendes bortgang sidder hovedpersonen ved hendes side og oplever et

besynderligt fænomen. Efter at være overbevist om Rowenas død, giver kroppen tegn på endnu at

3.a. Den gotiske gyser i 1800-tallet SRP 2008

være i live. Kvinden rejser sig nu fra sengen og hovedpersonen opdager da at det ikke er Rowena,

men Ligeia.

Historien foregår et ukendt sted i England, men stedet han mødte Ligeia er beskrevet som ”[a]

large, old, decaying city”

Hvilket øger mystikken omkring Ligeia, om hvis fortid man intet hører.

Ordene old og decaying skaber derudover en dyster stemning.

Det meste af novellen er beskrivelser af Ligeia. Hvordan hun var klogere end nogen anden han

havde mødt, og hvor guddommelig smuk hun var. Skønheden var ikke det vigtigste for ham, det var

hendes intellekt. Også Poe gjorde i sin historie, kvinden til den klogeste, og mandens muse. Han

beskriver hende ikke som en naturlig skønhed, men som noget næsten overnaturligt; ”In beauty of

face no maiden ever equalled her. - - - Yet her features were not of that regular mould which we

have been falsely taught to worship in the classical labours of the heathen.”

Ligeia beskrives med

hår sortere end ravnens vinger, og utroligt store sorte øjne. Hendes øjne, var det der fascinerede

hovedpersonen mere end noget andet, da de afspejlede al hendes viden.

Hans anden kone Rowena, som han aldrig elskede, bliver beskrevet som: ”The fair-haired and

blue-eyed lady Rowena Trevanion, of Tremaine”

, altså en klar modsætning af Ligeia. Selvom han

gifter sig med Rowena, siger han om hende: ”I loathed her with a hatred belonging more to demon

than to man.”

Hvor Ligeia er mystisk og inspirerende, er Rowena meget ligetil og menneskelig.

Hun lever ikke op til hans store kærlighed Ligeia og hans frustrationer udvikler sig til had mod

hende.

Senere beskrives hans og Rowenas bryllupskammer. Dette er beskrevet som et overdådigt men

dystert og gotisk rum. Det er i dette lokale at Rowena går bort, og Ligeia genopstår. Det er ikke til

at sige om hovedpersonen virkelig oplever dette, eller om det er opiummens virkning på ham, samt

den længsel efter Ligeia han beskriver igennem hele historien. Det vigtigste er ikke selve gyset i

historien hvor hun vågner fra de døde, men den sorg og smerte hovedpersonen gennemgår, og se-

nere den frygt han oplever i sin forestilling om hendes genopståen. Opiumsrusen er også et godt

Citat: Ligeia [Bilag], side 1

Citat: Ligeia [Bilag], side 6

Citat: Ligeia [Bilag], side 7

3.a. Den gotiske gyser i 1800-tallet SRP 2008

virkemiddel for at få historien til at virke mere realistisk, da det ikke er en mand med fuld bevidst-

hed der oplever dette.

Beskrivelserne fanger læseren så man lever sig ind i den dystre stemning og kan se omgivelserne

for sig. Novellen i sig selv er ikke decideret uhyggelig, det bliver den først når man er færdig, på

grund af den åbne slutning. Igen, som i Dracula ved man ikke rigtig hvad denne skikkelse er, og

hvad hendes hensigt er, om hun da overhovedet eksisterer. Man hører ikke den genopståede Ligeia

sige noget inden beretningen slutter. Læseren ved ikke om det var hende, eller om det blot var hen-

des skikkelse, ligesom Lucys genopståen i Dracula.

Som læser fænges man i historien specielt af denne mystiske kvinde Ligeia. Man stiller sig

spørgsmålet om hun mon overhoved er menneske - hvis hun overhoved har eksisteret, og ikke er

fortællerens fantasi. Selve spørgsmålet får man ikke svar på, for slutningen rejser flere spørgsmål

end den kommer med svar.

I modsætning til Dracula, har Poe intet med videnskaben at gøre. Novellen handler om noget der

ikke kan forklares. I Dracula får man i det mindste en afklaring på det hele; det overnaturlige ele-

ment bliver tilintetgjort. I Ligeia overtager hun hovedpersonen i slutningen, og det overnaturlige

vinder over fornuften. Novellen sætter til gengæld læseren i en position hvor man selv kan vælge

om man vil tro på det eller ej, da man kan sige at fortælleren er blevet skør.

Min fortolkning af novellen er at fortælleren i en blanding af sindssyge og opiums rus har opdigtet

denne perfekte drømmeagtige Ligeia. Da han ikke vil erkende at hun ikke eksisterer, mener han at

det bedre at forestille sig at hun har levet, og er gået bort. Det oprigtige ægteskab med Rowena er en

skuffelse for ham, da hun ikke besidder de egenskaber han havde tildelt ”den perfekte kvinde.” Da

Rowena dør glider han tilbage i den tidligere drømmeagtige tilstand hvor han igen møder sin el-

skede Ligeia. Man kunne også som Michael J. Cummings tro at Ligeia har levet, og at det kun er

hendes genopståen der er fortællerens hallucination.

På baggrund af fortællerens uvidenhed om

hende, virker det mere sandsynligt at hun er opspind.

4.3 The Black Cat

The Black Cat udkom i 1843 og er nok Poes mest anerkendte historie. Den er skrevet som en mor-

ders erkendelser, og den unavngivne hovedperson fortæller om de mærkværdige begivenheder han

Kilde: http://www.cummingsstudyguides.net/Guides2/Ligeia.html

3.a. Den gotiske gyser i 1800-tallet SRP 2008

har været udsat for. Han indleder historien med at forklare at han skal dø i morgen, og at han nu vil

fortælle sine erindringer og synder. I historien forklarer han hvordan han altid har været meget glad

for dyr, blev gift tidligt, og levede et lykkeligt liv med masser af dyr. Hans yndlings dyr var en stor

sort kat kaldet Pluto. Navnet Pluto stammer fra den romerske Gud fra underverdenen i græsk myto-

logi og er ofte sammenlignet med død og ødelæggelse, og virker som en advarsel om katten. Han

fortæller i sin erindring om katten: ”In speaking of his intelligence, my wife, who at heart was not a

little tinctured with superstition, made frequent allusion to the ancient popular notion, which

regarded all black cats as witches in disguise.”

Han understreger dog at hverken han eller konen

troede på dette, men at han blot nævnte det fordi han lige kom i tanke om det. Han beskriver hvor-

dan han blev afhængig af alkohol og hans personlighed langsomt ændrede sig til det værre. Han

begyndte at behandle både sin kone og sine dyr dårligt. En dag, meget beruset af alkohol, skærer han

Plutos øje ud. Fra den dag af, undgår katten ham, hvilket gør ham vred. Han hænger katten i sin

have. Han beskriver hvorfor, med ordene: ”[I] hung it because I knew it had loved me - - - Hung it

because I knew that in so doing I was committing a sin – a deadly sin that would jeopardize my

immortal soul as to place it – if such were possible – even beyond the reach of the infinite mercy of

the most merciful and most terrible God.”

I det giver han desuden udtryk for sin tvivl omkring

kristendommen og guds magt. Den næste dag er huset brændt ned til grunden. Han og konen er und-

sluppet lige med nød og næppe. Han ser at en væg i huset ikke er brændt ned, og opdager på den

forkullede væg er et hvidt mærke. Skikkelsen af en kat med en galge omkring halsen. Han bilder han

sig selv ind at en har skåret katten ned fra træet og kastet den ind af vinduet. Igennem hele novellen

tager han afstand til alle overnaturlige hændelser, og mener at det må have en naturlig årsag. Hvilket

er meget typisk på dette tidspunkt, da man er begyndt at miste troen på det overnaturlige, og i stedet

begynder at søge naturlige svar på problemerne.

Livet fortsætter, de flytter ind i et nyt hus, og manden får et pludseligt ønske om at finde en kat

som Pluto igen. Han finder også en stor sort kat som ligner Pluto, på nær en hvid plet. Men allerede

her opdager man noget mystisk om denne kat:”I at once offered to purchase it of the landlord; but

this person made no claim to it – knew nothing of it – had never seen it before.”

Dagen efter opda-

ger hovedpersonen også at katten mangler et øje, ligesom Pluto. Hans frygt for katten vokser dag for

Citat: The Black Cat [Bilag], side 1

Citat: The Black Cat [Bilag], side 2

Citat: The Black Cat [Bilag], side 3

3.a. Den gotiske gyser i 1800-tallet SRP 2008

dag. Selvom han skammer sig over det, afskyr han dens kærtegn. Det hele bliver ham for meget da

han opdager at kattens hvide plet danner en galge. Katten forvandles i hans øjne til en dæmon,

selvom den intet har gjort, og han griber en økse for at slå den ihjel. Konen stopper ham, men i hans

vredesudbrud kommer han til at slå hende ihjel, i stedet. Dette hører man ham på intet tidspunkt

angre, og han murer hende ind i muren, i huset. Efter dette er katten tilsyneladende forsvundet, og

han har ingen bekymringer. To politimænd kommer efter et par dage, i eftersøgningen på hans kone,

og finder intet. Da de skal til at gå bliver han grebet af en lyst til at forklare hvor godt huset er byg-

get, og banker derpå på muren hvor bag konen er muret inde. Man hører da et øredøvende skrig og

muren braser ned, og han opdager at katten var muret inde med kvinden.

Det kan diskuteres hvorvidt det er manden eller katten der er ”den onde” i historien. På grund af

titlen og lighederne i historien, vil jeg mene at de to katte er én. Den anden kat som en slags genop-

ståen af den første, som kommer tilbage for at tage yderligere hævn. Selvom det er manden der be-

går synderne i historien, virker han helt unaturligt drevet af noget, som besat. Hans personlighed

ændres fuldstændig: ”For my infancy I was noted for the docility and humanity of my disposition.”

Han udvikler sig, på grund af sit alkoholmisbrug til en voldelig, apatisk og ubehagelig person, hvis

eneste bekymring om sin kones død er hans egen fremtid. Alkoholismen er ikke beskrevet som en

konkret synder, men nærmere et eksempel på noget der kan drive en mand til vanvid. Poe selv le-

vede med sit alkoholproblem, der ødelagde rigtig meget for ham.

Lidt efter lidt begynder fortælleren langsomt at miste evnen til at føle empati, men det er dog først

efter den anden kat er ankommet, at det bliver bemærkelsesværdigt. Som i Dracula, da den uskyl-

dige Lucy bliver besat af vampyren, bliver hovedpersonen som besat af katten, i The Black Cat. Det

ses især i slutningen, da han forklarer om sit brændende behov for at fortælle politimændene hvor

solidt huset er, og hvordan han ikke kan lade vær med at banke på muren. Han mangler al sund for-

nuft, og gør det for at blive opdaget.

Som i de andre to historier ligger gyset også her i det psykiske, og man følger hovedpersonens

frygt for ”ingenting”, for en kat, som intet har gjort, men som han frygter og afskyr mere end noget

andet. Han ved heller ikke hvad ved katten det er der skræmmer ham, han føler sig blot ikke tryg når

den er i nærheden. I denne novelle har det uhyggelige element en mere uskyldig skikkelse end i

Dracula og Ligeia, men til gengæld den mest symbolske, da en sort kat jo symboliserer uheld og

Citat: The Black Cat [Bilag], side 1

3.a. Den gotiske gyser i 1800-tallet SRP 2008

ulykke. Forløbet i novellen omhandler mest hovedpersonens udvikling, fra et menneske fyldt med

godhed, til et ”monster” drevet af sindssyge, på trods af at han i indledningen understreger: ”Yet,

mad am I not.”

Katten er blot et symbol.

I historien ser vi hvordan hver handling hovedpersonen foretager sig har en konsekvens. Der er

hans alkoholmisbrug, der i det lange løb bryder ham helt ned. Desuden får det voldsomme kon-

sekvenser at han hænger katten, at han da mister alt, og med drabet på konen mister han til sidst

endda sit liv.

5. FASCINATIONEN AF DEN GOTISKE GYSER

Hver genre fascinerer og fanger læseren på hver deres måde. Da man siger at to mennesker ikke

læser en bog på samme måde kan det være svært at beskrive hvordan en genre fascinerer læsere i det

hele taget. I historierne er der dog tydelige træk, som forfatterne har brugt for at påvirke læseren.

Som et gennemgående træk i de to noveller, er at ens nysgerrighed pirres. Der undlades en masse

information med vilje, for at læseren bliver mere interesseret, og først finder svar i slutningen, hvis

man da overhoved får noget svar. Det er også brugt i Dracula hvor man i de første fire kapitler af

bogen følger Jonathan Harker på Draculas borg; til slut i det fjerde kapitel fortæller Harker om at

han vil prøve at flygte, og man hører ikke mere til ham før langt henne i bogen. Selvom de næste

kapitler er noget kedelige, siden de er en introduktion til alle de andre personer, læser man spændt

videre for at høre hvad der er sket med Jonathan.

Poe overlader læseren til selv at tænke og gætte sig visse ting. F.eks. er det op til læseren selv i

Ligeia hvordan personen vil tolke fortællerens opiumsmisbrug sammenlignet med Ligeia. Også i

The Black Cat er fortælleren alkoholiker, hvoraf skildringerne kan antages for utroværdige af denne

grund.

Poe gør meget ud af at man kommer tæt på fortælleren. Det giver læseren en bedre indlevelses-

evne, og gør også historien mere fængende. I Ligeia bruger han hele novellen på at beskrive mystik-

ken omkring Ligeia, og den dunkle atmosfære i brudekammeret hvor det finder sted, så læseren

bedre kan leve sig ind i den endelige fortælling. I denne historie tilhører langt det meste af gyset

læserens egen fantasi; den stopper nemlig inden man overhoved ved noget om hvorfor Ligeia er

vågnet op fra de døde. Poes sprog, og måde at skrive på, giver i sig selv en stemning. Som Terry

Citat: The Black Cat [Bilag], side 1

3.a. Den gotiske gyser i 1800-tallet SRP 2008

Heller beskriver Ligeia: ”The greater the attention a reader gives to the story, the more intense will

be his experience.”

Altså jo mere man koncentrerer sig om novellen, jo uhyggeligere bliver den. I

novellen er der så mange små detaljer, man ikke lægger mærke til første gang, så novellen bliver

faktisk mere spændende jo flere gange man læser den.

Et træk der klart kendetegner den gotiske gyser er brugen af det ukendte, hvilket man må sige Poe

bruger i begge novellerne. Både i Ligeia og The Black Cat kommer der et ukendt ”element”. I Li-

geia i form af kvinden og i The Black Cat i form af katten, hvor ingen af fortællerne ved hvor kvin-

den eller katten kommer fra. Derudover er der i begge noveller en død og genopståen, selvom det i

The Black Cat ikke er omtalt direkte. Både det ukendte og det der er mellem liv og død er begreber

der fascinerer de fleste, og disse noveller er med til at udvikle vores forestillinger om det, og sætter

nogle tanker i gang.

Det ved gyseren der i det hele taget fascinerer mennesket, er man igennem den kan slippe væk,

læse eller se noget der er uden for normerne, det var jo også sådan det hele startede, som en reaktion

på at der var et videnskabeligt svar på alt, der kan man i gyseren finde spørgsmål man selv må svare

på ved at bruge sin fantasi. Set fra et psykologisk synspunkt udtaler Freud at vi bruger gyseren som

en forsvarsmekanisme. Vi bruger gyseren til at komme ud med den angst vi ellers holder inde, og

kan også nemmere sætte ord på den angst vi føler. Samtidig fortrænger vi dog også vores sande

angst. Altså bruger vi gyseren til at slippe væk fra vores egne problemer, ved så at tænke på noget

andet, som kan virke mere skræmmende, end de egentlige problemer.

6. FRA 1800-TALLET TIL I DAG

6.1 Første Dracula film

Den første Dracula film havde premiere i 1931, 34 år efter bogen og er instrueret af Tod

Browning. Den følger ikke romanen helt trofast, men stifter til gengæld en rigtig god gotisk stem-

ning. Tiden den udkom i er selvfølgelig ideel for denne slags film, med den dårlige kvalitet og det

sort-hvide billede.

Bela Lugosi der spiller Dracula virker som den perfekte gentleman vampyr, helt som i bogen. Han

er som de andre mere eller mindre frataget for de dyriske lyster han besidder i bogen, som om hans

lyst for blod er mere kontrolleret. Også de tre vampyrkvinder er langt mindre seksuelle i filmen end

http://www.public.coe.edu/~theller/essays/poe.htm

3.a. Den gotiske gyser i 1800-tallet SRP 2008

i bogen. De er påklædt fra top til tå, og har et spøgelsesagtigt udseende, der udelukkende gør dem

uhyggelige at se på, og ikke det mindste forførende. Det ville også have været lige lovlig vovet at

lade kvinderne stå halvafklædt på det store lærred dengang. Da romanen udkom 34 år tidligere var

scenen også der en smule vovet, men kunne alligevel bedre godtages skrevet ned.

Der er lagt meget mere vægt på gyser elementerne i filmen, frem for de romantiske. Selvfølgelig

kæmper mændene for de kvinder der betyder meget for dem, men der er på ingen måde lagt vægt på

det som i bogen. Filmen hører dog stadig til den gotiske genre, og inden for det man kalder ”Hor-

ror”.

Den gotiske gyser hører ind under begrebet horror, hvor den moderne gyser hører under et begreb

der bliver kaldt terror. Horror er det overnaturlige, psykologiske gys, hvor terror spiller meget på

det realistiske, som psykopater og massemordere. Mange er uenige om hvorvidt man kan adskille

horror og terror, og mener det findes i både den gotiske og den moderne gyser. Danny Whealty be-

skriver det meget kortfattet: ”Terror is a response to physical danger only, horror is fear of the

supernatural.”

Terry Heller beskriver det en anelse mere kompliceret: ”Terror is the fear that harm

will come to oneself. Horror is the emotion one feels in anticipating and witnessing harm coming to

others for whom one cares.”

Selvom de to er uenige om hvad der er det væsentligste indenfor gen-

rerne, rammer de begge to plet på forskellene.

I moderne gyserfilm gøres der brug af dyster underlægningsmusik, chok, og splat. Splat, som et

begreb for blod og andre makabre ting. Da filmen ikke bruger underlægningsmusik, større mængder

blod, eller andre virkemidler i den retning, vil man sætte den ind under horrorgenren. Filmens lang-

somme fremgang og mangel på chok-effekter medvirker også til dette. Mange i dag vil nok synes at

filmen er en smule kedelig, sammenlignet med gyserfilm i dag, men til gengæld skaber filmen en

stemning som moderne film sjældent kan måle sig med. Hvilket kendetegner den gotiske gyser.

6.2 Bram Stoker’s Dracula

I 1992 udkom Bram Stoker’s Dracula af Francis Ford Coppola, der efter sigende skulle følge ro-

manen trofast. Det kan man næppe sige om den. Filmen følger bogen kronologisk og med de rigtige

steder, men ellers har instruktøren lavet en hel del om.

Citat: http://academic.brooklyn.cuny.edu/english/melani/gothic/terror_horror.html

3.a. Den gotiske gyser i 1800-tallet SRP 2008

Som andre ligheder med bogen, viser instruktøren Jonathan Harker skrive i sin dagbog, ligesom

bogen der er skrevet i dagbogsform. Han gør da også noget ud af at beskrive nogle af hovedperso-

nernes følelser, og har endda tilføjet en hel ny dimension; den onde, altså Draculas følelser. Det gør

filmen fra 1931 for eksempel ikke. Coppola har sørget for at få mange af Stokers små detaljer med,

men det er som om at han koncentrerer sig så meget om disse detaljer at han helt glemmer filmens

plot. Han har da lavet om på helt væsentlige ting, som hvorfor Dracula tager til London. I bogen

kommer han efter blod og magt, mens han i filmen kommer fordi Mina Murray er en reinkarnation

hans tidligere kone Elisabeta. På denne måde har Coppola tilføjet en helt anden romantisk vinkel til

historien, hvor Dracula går fra at være et simpelt monster, til nu at have en egentlig grund for at

suge blod; for at blive yngre og kunne møde sin tidligere kone. Uhyggen går da fra at være at man

ikke ved hvad ”monsterets” intentioner er, men blot til frygten for de uhyggelige skikkelser, samt

spændingsmusik og masser af kunstigt blod. Hele starten vælder med blod, det sprøjter sågar ud af

murene, i en så overdrevet form at det bliver langt mere komisk, end uhyggeligt.

Selve det at Draculas fortid bliver nævnt er noget nyt. I bogen er der kun referencer til det, og

man må gå ud fra at det er disse filmproducenterne er blevet inspireret af. Eksempelvis siger

Dracula til de tre vampyrkvinder: ”Yes, I too can love; you yourselves can tell it from the past”

Dette citat er også overført til filmen. Draculas tidligere identitet er beskrevet som klog og modig,

hvilket formodentligt er baseret på Van Helsings beskrivelser i bogen. Der bliver også sagt i filmen

at hans kone havde begået selvmord, hvilket den rigtige Vlad III Draculas kone også gjorde. Det er

der dog ikke tale om i bogen.

Det der adskiller filmen mest fra bogen, er at den har fået frataget næsten alle sine gotiske ele-

menter, og selv Dracula er blevet gjort så menneskelig at end ikke han er en gotisk karakter. Bram

Stoker’s Dracula er et godt eksempel på en modernisering af historien, men har ikke meget med

den oprindelige bog at gøre. Som Bo Green Jensen udtrykker det: ”Nok bestræber Coppola sig på at

genfortælle romanen loyalt, men han har så travlt med at iværksætte den tekniske ækvilibrisme,

mætte billederne til sidste farveudblokkede tomme og køre sit eget svimlende løb, at den indviklede

historie kommer til at stå som en forhindring”

Coppola har trukket historien fra horrorgenren til

terrorgenren, ved at fratage historien al mystikken. Alle detaljer, selv Draculas fortid og hensigter

Citat: Dracula, side 34

Citat: Det første landskab, side 378-379

3.a. Den gotiske gyser i 1800-tallet SRP 2008

bliver afsløret lige fra starten af, og uhyggen ligger ikke længere i det psykologiske, men i det bil-

ledlige og groteske. Scener som da Lucy Westenra bliver voldtaget af Dracula i skikkelse af en ulv,

og da Jonathan Harker også er tæt på en voldtægt af meget letpåklædte vampyrkvinder, ville sikkert

få Bram Stoker til at vende sig i sin grav.

7. KONKLUSION

Den gotiske gyser gør brug af det overnaturlige for at skabe et psykologisk gys, dette er et gen-

nemgående træk i både Dracula og Poes noveller. I Dracula ligger uhyggen i at man ikke ved hvad

monsterets hensigter er. Dette benytter Poe sig også af i Ligeia og The Black Cat. Poe gør dog det

hele mere kompliceret, ved kun at have én fortæller, så læseren selv må bedømme om det er egen-

tlige ting der sker, eller om det er hovedpersonens fantasi, hvilket er oplagt eftersom hovedperso-

nerne enten er afhængige af opium eller alkohol. Stoker skaber den dystre stemning ved at lade

starten forgå i Transsylvanien; et fremmed sted der ikke minder det mindste om det han er vant til i

England. Poe til gengæld giver ikke læseren nogen idé om hvor eller hvornår historierne foregår.

Det eneste, er at man i Ligeia får af vide at han mødte hende i en by tæt på Rhinen.

De dystre tan-

ker han giver udtryk for, giver til gengæld en uhyggelig stemning. I begge novellerne hører man om

en kvinde eller en kat, som fortælleren ikke ved hvor kom fra. Altså bliver de gjort meget mystiske.

Den gotiske gyser fascinerer læseren ved ikke at fortælle alt, men udlade en masse vigtige ting der

får læseren til at tænke. I den moderne gyser frygter man for eksempel at en seriemorder skal dræbe

hovedpersonen, men i den gotiske ligger gyset i at man intet ved. Denne forandring er tydelig at se i

filmen Bram Stoker’s Dracula der hverken minder om bogen eller den første i film, i det, at al my-

stikken er væk. Det der skaber uhyggen i filmen er masser af blod og skræmmende kostumer.

_____________________________

3.a. Den gotiske gyser i 1800-tallet SRP 2008

8. LITTERATURLISTE

Primærlitteratur:

Browning, Tod: Dracula, Universal Pictures, 1931 (Film)

Coppola, Francis Ford: Bram Stoker’s Dracula, Columbia Pictures, 1992 (Film)

Poe, Edgar Allan: Selected Tales, Penguin Popular Classics, 1994

- Ligeia, side 48-64

- The Black Cat, side 311-321

Stoker, Bram: Dracula, Wordswoth Classics, 1993

Sekundærlitteratur:

HUG, Tema: Horror, 13. Årgang. Nr. 63, 1992

Kvinder, Køn & Forskning, 8. Årgang. Nr. 4, 1999

Jensen, Bo Green: Det Første Landskab, Rosinante, 1999

Melton, J. Gordon: The Vampire Book, Visible Ink Press, 1999

Skal, David J.: Vampires, Black Dog & Leventhal Publishers, 2001

…

A Woman's Place in 19th Century Victorian History

- http://www.fashion-era.com/a_womans_place.htm

Den blodige historie

- http://www.bloddonor.dk/index.php?id=154

The Gothic Novel

- http://cai.ucdavis.edu/waters-sites/gothicnovel/155breport.html#elements

Flod i Tyskland.

3.a. Den gotiske gyser i 1800-tallet SRP 2008

The Historical Dracula

- http://www.eskimo.com/~mwirkk/castle/vlad/vladhist.html

Ligeia – a studyguide

-http://www.cummingsstudyguides.net/Guides2/Ligeia.html

Poe's 'Ligeia' and the Pleasures of Terror

-http://www.public.coe.edu/~theller/essays/poe.htm

Reolen: Dracula

- http://www.sleazehound.dk/reolen/anmeldelser/dracula.php

Terror versus Horror

-http://academic.brooklyn.cuny.edu/english/melani/gothic/terror_horror.html