Den Industrielle Revolution i England

Indholdsfortegnelse

1. Abstract: __________________________________________________________________ 2

Indledning: ___________________________________________________________________ 3

2. Optakten til den industrielle revolution _____________________________________ 3

3.1 Landbrugsrevolutionen ___________________________________________________ 3

2.2 Økonomien bag revolutionen _____________________________________________ 5

3.3 Teknologien bag revolutionen _____________________________________________ 6

3.4 De sociale følger af industrialiseringen ____________________________________ 7

3.4.1 Den gamle fattiglov ____________________________________________________________________ 9

3.4.2 Den nye fattiglov ______________________________________________________________________ 10

3. Alternativet for hjemmevæverne ___________________________________________ 12

4. Den Ny lovs betydning i samtiden ___________________________________________ 13

5. Vurdering af lovens betydning _____________________________________________ 16

6. Konklusion: _______________________________________________________________17

7. Litteraturfortegnelse: _____________________________________________________ 18

8. Bilag: ____________________________________________________________________ 19

8.1 The Speenhamland System: ______________________________________________ 19

8.2 The implementation of the Poor Law _____________________________________ 19

8.3 Changing attitudes towards poverty after 1815 _____________________________ 19

8.4 Edwin Chadwick ________________________________________________________ 19

8.5 Thomas Malthus: ________________________________________________________ 19

Den industrielle revolution i England

[navn fjernet]

Side | 2

1. Abstract:

The English industrial revolution is a much known subject, and has been since its beginning

from the 18

to the 19

century. I want to enlighten the problems caused by the change

from rural to industrial society as well as which technological measures were the most im-

portant in that progress. I will also through analysis of the old and new poor laws, show

which implications the changes in the law have had for the increasingly larger numbers of

unemployed poor people in 18

and 19

century England.

The people of the 18

and 19

century England lived in a world of change, as they could not

find work in the rural communities, they often relied on the support of the poor relief sys-

tem, which every parish had. The problem was that the financial support from these poor

relief systems would fall upon the more wealthy persons in the parish as an extra taxation,

and this in turn made them poorer. The new poor law therefore brought the centralized

poor relief system, which saved the economies of entire communities; this new law secured

the able-bodied person a stable income, even though it was less than the lowest wage. This

gave an entirely new perspective on things and even though many of the new middle and

upper-class factory owners did not approve of this law, it helped them all to become a bigger

and stronger nation.

Den industrielle revolution i England

[navn fjernet]

Side | 3

Indledning:

Jeg vil i den følgende opgave give en redegørelse for udviklingen i England, fra landbrugs-

samfund til industrisamfund og samtidig hvilke teknologiske virkemidler der skubbede re-

volutionen i gang indtil ca. 1850. Jeg vil komme ind på de landbrugsmæssige, økonomiske,

teknologiske og sociale følger det havde, og derved også belyse hvad denne udvikling gjorde

ved den almene befolkning.

Jeg vil også med inddragelse af det vedlagte materiale, analysere udviklingen mod den nye

fattiglov i 1834 og samtidig se på hvilke konsekvenser den havde for de laverestående i sam-

fundet, jeg vil derefter lave en vurdering af denne lovs betydning for samtiden, samt lave en

komparativ analyse af den gamle fattiglov og den nye fattiglov.

2. Optakten til den industrielle revolution

Den industrielle revolution i England startede med forbedringer i landbruget. Mekaniske

forbedringer og udskiftningen af tre-vangs-system til enclosure, lagde grund til bedre udnyt-

telse af den agrare jord, det medfødte en effektivisering i landbruget. Som i bund og grund

startede en lavine af socioøkonomiske problemer for det Engelske folk.

3.1 Landbrugsrevolutionen

Udviklingen fra landbrug til industrisamfund kom rigtigt i gang i 1700-tallet, hvor befolk-

ningstilvæksten i England tog kraftigt til. Hvor

man i de tidligere århundreder havde oplevet

en svingende befolkningsudvikling, blev peri-

oderne med kraftig befolkningsvækst typisk

mødt af perioder med voldsom sygdom og til-

tagende dødelighed. Denne gang forblev be-

folkningstilvæksten dog stabil, samtidig med

at dødeligheden faldt. Denne tilvækst skulle

Kilde: Den Industrielle Revolution i England 1780–1850,

Erik Jensen og Birger Kledal, Gjellerup 1971 s. 117 tabel 2

Den industrielle revolution i England

[navn fjernet]

Side | 4

vise sige at være helt essentiel for Englands kommende industrielle revolution.

”Den engelske befolkningsstatistik er meget mangelfuld for det attende århundredes vedkom-

mende. Først i 1801 begyndte de officielle folketællinger, og alle angivelser af folketallet før det-

te år er derfor baseret på samtidig anslåede tal.”

Før de officielle folketællinger begyndte (? – 1801), havde man kun én måde at fremsætte et

gæt på befolkningstallet og det gjorde man ved at addere antallet af huse som betalte skat og

multiplicere det tal med en gennemsnits familiestørrelse på daværende tidspunkt. Derved

kom man frem til et tal som historikere mener, er meget tæt på det rigtige, men det kan ikke

vides med sikkerhed.

Der er frembragt mange hypoteser til forklaring af den stigende befolkningsudvikling, men

man har ud fra kirkebøgerne kunne pege på et stigende fødselstal fra omkring 1750, og at

tiden omkring midten af 1700-tallet var usædvanligt gode høstår. Dette har bevirket at den

jævne befolkning fik en øget levestandard og ville igen have medført en lavere ægteskabsal-

der og dermed også flere børn pr. familie

. De efterfølgende 50 år fra 1801 – 1851 blev befolk-

ningen yderligere fordoblet. Og dette lagde grund til en større arbejdskraft, da disse indbyg-

gere nu skulle til at brødfødes og have klæder på lige kår som alle andre. På grund af den

store befolkningstilvækst var de engelske landbrug nu så pressede at de ikke kunne følge

med i produktionen af korn, at de blev nødt til at effektivisere deres landbrug i så stor en

grad, at de kunne følge med efterspørgslen. Derfor skete der en opløsning af de større tradi-

tionelle landsbyfællesskaber og de enkelte landbrug kunne nu få deres tidligere spredte

marker samlet ét sted for derefter at få den indhegnet. Denne proces bliver på engelsk kaldt

for Enclosure

. Dette medførte at godsejerne og bønderne nu begyndte at indse at det kunne

betale sig at investere i forbedringer og ved at gennemføre Enclosure lovgivningen, kunne

man intensivere udnyttelsen af jorden, dvs. skifte mellem mere eksotiske sæd, i stedet for,

som ved det traditionelle trevangs-system, hvor man tilsåede én hel mark med hvede det

Den Industrielle Revolution i England 1780 – 1850, Erik Jensen og Birger Kledal, Gjellerup 1971 s. 6

Den industrielle Revolution i England 1780 – 1850, Erik Jensen og Birger Kledal s. 7

Udskiftning eller Indhegning

Den industrielle revolution i England

[navn fjernet]

Side | 5

Årstal

Jern-stål

Bomuld

Uld

Lærred

1780

493

306

2614

354

1795

1044

2309

5096

810

1810

1578

19.109

5774

1018

1825

1107

29.495

5929

2710

1829

1745

37.269

5362

2857

Kilde: Den Industrielle Revolution i England 1780–1850, Erik

Jensen og Birger Kledal, Gjellerup 1971 s. 127-128 tabel 22

ene år, det følgende år med byg, hvorefter det lå brak det tredje år. Nu kunne man bruge nye

afgrøder som gav en større variation, og så behøvede markerne kun at ligge brak hvert sy-

vende eller ottende år. Enclosure var dog ikke noget nyt fænomen i de sydlige og centrale

dele af landet. Her havde bønder allerede indført enclosure før 1700-tallet, problemerne op-

stod i spredningen af enclosure, når folk viste sig uvillige, eller ikke kunne finde enighed om

hvor jorden skulle opdeles. Derfor udpegede parlamentet en kommission til at foretage en

retfærdig fordeling af jorden. Englænderne var derfor, pga. deres produktionsstigning, nu i

stand til at forsyne den stadig voksende befolkning op til hele to-tre gange

2.2 Økonomien bag revolutionen

Den industrielle revolution i England havde sin begyndelse et sted mellem 1760 og 1780, me-

re præcist kan dette ikke siges, da denne tids statistiske optegnelser er ufuldkommene. Dog

er der historisk belæg for at mange af de opfindelser der blev opfundet i 1700-tallet, havde

en direkte indflydelse på økonomien, men også de kapitalstærke handlende så at man måtte

placere sin kapital i handlen, for at få den til at yngle, derfor faldt det større og større kolo-

niale marked i merkantilisterne smag, i det at et større marked betød større margen for pro-

fit. Man ved derudover at der i ca. 1780 skete et stort økonomisk opsving og at eksporten

såvel som importen af varer steg. Især af

varer som beklædningsgenstande og rå-

bomuld blev i større grad importeret til

England. Der blev desuden bygget utallige

fabrikker og lønningerne steg. Derfor har

mange historikere budt på tiden omkring

1780 som starten af den industrielle revolu-

tion. England var en stor økonomi i samti-

den og handlede med mange varer, mens

Den Første Industrielle Revolution, Peter Ditlevsen, Gyldendal 1980

Den industrielle revolution i England

[navn fjernet]

Side | 6

den vigtigste handelsform var skibssejladsen.

England havde én af de største flåder i verden og blev hurtigt til den mest afgørende spiller i

trekantshandelen. Dette medførte vigtige økonomiske forudsætninger i forhold til import og

eksport af beklædningsgenstande og lærred. Tøjet producerede de selv, fra rå-bomuld som

de fik fra de vestindiske øer og deres nordamerikanske kolonier, som de derefter solgte vide-

re til befolkningen i England og efterfølgende videre til andre verdensdele, dog til en tredob-

ling af prisen. Grunden til at dette blev til en så stor indkomstkilde for England, var fordi at

parlamentet havde bandlyst import af tøj fra andre lande i 1701

og samtidig fik handelsfri-

hed fra deres amerikanske kolonier og blev derfor ikke underlagt den engelske told. Så Eng-

land var selvforsynende mht. al produktion af tøj pga. de teknologiske fremskridt i perioden,

som forenklede og mangedoblede produktionen. Derved øgede de efterspørgslen hos folket

og fik samtidig mange penge ind fra salget af tøj og eftersom at befolkningstilvæksten var

tiltagende, blev tekstilindustrien den industri der skulle løfte den engelske økonomi og kick-

starte den industrielle revolution.

3.3 Teknologien bag revolutionen

Med tiden fra 1730 steg efterspørgslen meget på tøj lavet af bomuld, dels fordi det var godt

til at holde én varm, men også fordi det var nemmere at rengøre end uldtøj og samtidig me-

re behageligt at have på. Derfor måtte man opfinde en mere effektiv måde at lave rå-bomuld

om til bomuldstråde, så der kunne væves tøj af dem. Det var en konstant kamp for at gøre

teknologien mere effektiv, og hele tekstilindustrien havde sin start med rokken. Spinderok-

ken var betjent af én person og typisk ville menneskene kun spinde garn til eget hushold,

men da klædehandlere med større kapital begyndte at opkøbe uld, som de derefter fordelte

ud blandt spindere og vævere, dette kaldes forlagsvirksomhed og det var første skridt i be-

vægelsen mod de mere moderne fabriks metoder. John Kay

opfandt derfor i 1733 den fly-

Verden før 1914 – I dansk perspektiv, Carl-Johan Bryld, Systime s. 247

John Kay (16. Juli 1704 – ca. 1779) Opfinderen af «Flying Shuttle» og medopfinder af «Water Frame»

Den industrielle revolution i England

[navn fjernet]

Side | 7

vende skyttel (flying shuttle)

denne revolutionerede tekstilindustrien og fordoblede vævens

ydeevne. Men fordi der skulle ca. 10 mennesker til at spinde garn, for at ét menneske kunne

væve tøjet, blev det først et problem omkring 1760, hvor skyttelen blev taget i brug i større

udstrækning

. Et sted imellem 1764 og 1767 opfandt James Hargreaves() en håndre-

ven rok, kaldet The Spinning Jenny, som gjorde det muligt for én spinder at spinde 7-8 og

senere op til 80 tråde samtidig og allerede i 1788 var der omkring 20.000 af disse maskiner i

brug i England

. Som et sidestykke kom der samme år som Spinning Jenny blev opfundet, en

mekanisk drevet spindemaskine udviklet af Richard Arkwright ()

, den blev døbt

”Water Frame”

. Dette var den første energidrevne spindemaskine, som dog senere blev dre-

vet af damp pga. det enorme forbrug af energi, var det ikke muligt for mennesker med ren

muskelstyrke at drive værket. Man siger sågar at Richard Arkwright var faderen til fabriksin-

dustrien, han åbnede sin første fabrik i 1771 med indbygget vandmølle ved Cromford. Der-

med var tekstilindustrien nu kørt i stilling til at starte fabrikker over hele England.

3.4 De sociale følger af industrialiseringen

Med den store befolkningstilvækst i England, var der ikke mangel på arbejdskraft. Dog be-

tød det for mange fæstebønder at godsejeren opkøbte deres jord og opløste de mindre

landsbysamfund, for at omlægge jorden og indføre Enclosure. Mest pga. at dette var en ef-

fektivisering af landbruget og fordi langt mindre landbrug nu kunne benytte sig af de samle-

de marker og langt mere effektive redskaber til pløjning, rensning og såning af markerne,

blev et stort antal mennesker nødt til at flyttede fra landområderne til byområderne, hvor

der nu var den største arbejdsmangel inden for tekstil- og jernindustribranchen. Denne ur-

Flyvende skyttel var en opfindelse af John Kay i 1733, blev brugt til at spinde mere uld eller bomuld, Den Før-

ste Industrielle Revolution, Peter Ditlevsen, Gyldendal 1980 s. 60

Den Første Industrielle Revolution, Peter Ditlevsen, Gyldendal 1980 s. 60

James Hargreaves (1720 - 22. april 1778 i Nottingham) var en engelsk væver og opfinder af «Spinning Jenny»,

Den Første Industrielle Revolution, Peter Ditlevsen, Gyldendal 1980 s. 60

Richard Arkwright (3. Januar 1733 – 3. August 1792) Parykmager og barber, opfinder af «Water Frame»

”Water Frame” en spindemaskine der var vanddrevet i starten, men senere overgik til damp

Den industrielle revolution i England

[navn fjernet]

Side | 8

banisering skete alligevel så hurtigt, at byerne som alle de tilflyttende bønder (det nye prole-

tariat) flyttede til, ikke kunne nå at opføre husstande nok og dette resulterede i at størstede-

len af proletariatet nu måtte bosætte sig i slumlignende forhold uden for de større byer hvor

fabrikkerne var. Tekstilindustrien havde imidlertid sit langsomme indtog, hvor mange, både

mænd og kvinder, arbejdede som vævere eller spindere i hjemmet. Dette som førhen kun

blev gjort som en nødvendighed på landet, for at lave tøj til egen hushold, blev nu lagt ud i

en forlagsvirksomhed, hvor kapitalstærke forretningsmænd opkøbte eller brugte af deres

store mænger uld fra eget fårehold, som de så fordelte til disse ”hjemmevæverier”

for deref-

ter at afhente de færdige klædestykker og selv færdigbehandle dem. Dette gav en god ind-

tægt til husstanden og var nok til at familierne kunne overleve på ganske rimelige kår. På

denne måde trivedes disse forlagsvirksomheder i en årrække, indtil parlamentet forbød im-

porten af bomuldsklæde i 1701, dog forbød de ikke importen af rå-bomuld og dette førte til

en omskiftning. Flere af forlagsvirksomhedernes ejere begyndte nu at vise interesse for den-

ne ekstra fortjeneste. Grunden til lovgivningen i 1701 blev gennemført var at de merkantili-

stiske købmænd som styrede handelsaktiviteterne havde enorm indflydelse, denne indfly-

delse ville de bruge på at få større muligheder til at tjene penge. Da bomuld var tøj for over-

klassen i 1700-tallet, vidste de udmærket at det var en investering der var værd at forsøge.

De fandt desuden hurtigt ud af at forholdende i Nordamerika havde fremragende betingel-

ser for at producere bomuld, og sågar med mulighed for billig arbejdskraft igennem Eng-

lands handel med slaverne. De kunne nu begynde en massiv import af amerikansk rå-

bomuld til England og en eksport af færdigt bomuldsklæde til resten af verden. Da man i

slutningen af 1700-tallet opfandt flere og mere effektive måder at spinde, væve og karte rå-

bomuld på, (Spinning Jenny) kunne hjemmeindustrierne nu begynde at tjene flere penge

end de før havde haft mulighed for, men denne konstante kamp med de nye tekstilfabrikker,

var en kamp de kun kunne tabe. Udviklingen skete over en årrække fra 1760 – 1833, hvor

man fra start til slut, kunne se de konstante forbedringer i garnets kvalitet samt mængderne

disse kunne produceres i, dog primært fra fabrikkernes side pga. indførslen af den nye

dampdrevne spindemaskiner og de finansielle muligheder som fabrikkerne havde. De nye

Husstand hvor mænd vævede og kvinder spandt som hovederhverv

Den industrielle revolution i England

[navn fjernet]

Side | 9

maskiner kunne udføre op til 1500 hjemmevæveres arbejde, og tilmed i bedre kvalitet.

Hjemmevæverne forblev dog én den største drivkraft mht. at producere bomuldstekstiler,

helt indtil 1834.

Man ser tydeligt på tabellen til højre,

at antallet af beskæftigede i fabrikker-

ne steg eksplosivt fra , sam-

tidig var antallet af ”ansatte” i hjem-

meindustrierne faldende. Disse blev

typisk ansat i tekstilfabrikkerne

3.4.1 Den gamle fattiglov

Den Engelske fattigforsorg var i 1700-

tallet stadig baseret på den sociale lovgivning fra Elizabeth-tiden(1601)

, dog efterhånden

med visse ændringer for at tilpasse sig samtidens konflikter. De fattige var dog inddelt i tre

forskellige grupper: Børn, uarbejdsdygtige og arbejdsdygtige. Princippet gik ud på at sognet

skulle tage sig af sine egne fattige, i tilfælde at der kom fattige udefra, måtte disse bortjages

eller sættes til tvangsarbejde. Det var opdelt sådan at børn og arbejdsduelige skulle arbejde.

Hvis de ikke havde mulighed for at finde noget selv, blev de tvunget ud i arbejde på sognets

bekostning, kunne enten være i arbejdshuse eller i en form for udearbejde der kunne gavne

sognet. De uarbejdsdygtige derimod, skulle enten understøttes ved ophold i fattighuse eller

hjemme. Det blev altid de velstående i sognet der skulle betale for det, igennem den ekstra-

ordinære fattigskat. Fredsdommerne udpegede så for hvert sogn en fattigforstander, som i

sit sogn administrerede fattighjælpen og satte de fattige i arbejde eller tog sig af forplejnin-

gen af de uarbejdsdygtige.

Den Første Industrielle Revolution, Peter Ditlevsen, Gyldendal 1980 s. 70

http://www.victorianweb.org/history/poorlaw/speen.html

År

Beskæftigede

i fabrikker

Håndvævere,

hjemmeindustri

Antallet af

maskinvæve

1806

90.000

184.000

1813

107.000

212.000

2400

1829

182.000

240.000

55.000

1833

208.000

213.000

85.000

1835

220.000

188.000

110.000

1850

331.000

43.000

250.000

Kilde: Den Industrielle Revolution i England 1780–1850, Erik

Jensen og Birger Kledal, Gjellerup 1971 s. 122 tabel 12

Den industrielle revolution i England

[navn fjernet]

Side | 10

Speenhamland modellen blev indført i 1795

, og var ment som et tilskud til de fattige, som

ikke selv kunne forsørge sig. Den gik i bund og grund ud på at sikre de fattige i samfundet

mere hjælp og mad, ud fra deres families størrelse, kornpriser samt lønniveau. Speenham-

land systemet spredtes efterfølgende, dog især til de midt- syd- og østlige landbrugsegne af

England, men da disse ydelser ofte var meget svære at skelne fra børnetilskudsydelserne,

kunne dette ikke vides med sikkerhed. Det var pga. krigstidens tredobling af omkostninger

til fattigforsorgen at der fremkom en stigende kritik af den Elizabethanske sociallov, hvor

man især fokuserede på Speenhamland systemets måde at trykke de lavtlønnede i lønnen,

samt dens demoraliserende effekt på arbejderne, ved at den til alle tider kun sikre dem et

absolut eksistensminimalt beløb. Flere begyndte dog efterhånden at tilslutte sig den

Malthusianske mening med at fattiglovene skabte denne fattigdom, og at loven opfordrede

dem uden midler til dovenskab. Man mente også at det eneste der skulle gøres for at stoppe

fattigdommens fremmarch, var at give de fattige en vanærende status, for derved at skræm-

me dem til at arbejde mere

3.4.2 Den nye fattiglov

Der var debat om den Speenhamlandske model i de efterfølgende 40 år, indtil 1832, hvor

parlamentet nedsatte en række undersøgelses-udvalg, for at udpege en kommission til op-

bygning af en ny lov som tilgodeså alle i samfundet. Hvoraf udvalgene ”Poor Law Commis-

sion” blev den vigtigste.

Poor Law Commission blev den vigtigste at disse udvalg, da de udsendte 26 medhjælpere til

omkring 3000 af de 15.000 steder, for at udspørge fattigforstandere, og i 1834 afgav udvalget

sin betænkning til parlamentet. Denne indeholdt en kraftig kritik af den speenhamlandske

model og administrationen deraf. De største sammenfald fra den Malthusianske mening var

gået igen i den nye lovgivning, nemlig at de lavere klasser blev demoraliseret gennem for

Den Industrielle Revolution i England 1780–1850, Erik Jensen og Birger Kledal, Gjellerup 1971 s. 86 - 87

Den Industrielle Revolution i England 1780–1850, Erik Jensen og Birger Kledal, Gjellerup 1971 s. 87

Den industrielle revolution i England

[navn fjernet]

Side | 11

meget støtte, samtidig med at de sænkede lønningerne og forøgede de sociale udgifter

Dog havde udvalget ikke baseret denne nye lov på den indhentede viden, men mere på den

offentlige kritik og debat i de foregående 40 år. De henviste dog stadig til det indsamlede

materiale i deres endelige materiale som blev fremstillet for parlamentet. De ville dog stadig

bibeholde støtten til de arbejdsduelige, men kun i ”velregulerede arbejdshuse”

, og dette

fulgte ikke malthusianerne, der helt ville afskaffe støtten til den arbejdsduelige.

Den nye fattiglov, kaldet Poor Law Amendment Act

, blev dog overvejende malthusiansk, i

det at der foregik en opdeling af kønnene og familierne, således at de ikke kom i de samme

fattighuse, Dette mente man ville hindre produktionen af flere fattige

. De fattige blev nu

igen, som i den Elizabethanske model, opdelt i grupper af arbejdsduelige, gamle og svageli-

ge, forældreløse børn og sindssyge, hvor hver gruppe fik forskellige former for støtte, men

støtten var ensartet over hele landet. Dette skulle administreres af Fattigadministrationen,

som var blevet valgt af myndighederne, og disse igen skulle holdes opsyn med fra et centralt

regeringsorgan. Den nye fattiglov var derfor ikke en reform af den gamle, men en helt ny

form for fattiglov.

Lederen for dette centrale regeringsorgan hed Edwin Chadwick(24. Ja-

nuar 1800 – 16. Juli 1890)

, og han havde til ansvar at gennemføre denne nye fattiglov som

fik en betydning for hele Englands efterfølgende sociale politik. lovgivningen mødte dog stor

modstand ude i områderne, hvor man blev nødt til at tilpasse og bøje lovgivningen i en så-

dan grad at man i bruge de nye fattighuse som både arbejdshuse, børnehjem, sindssygeho-

spitaler og alderdomshjem på en og samme tid, med en tyrannisk disciplin og hang til

tvangsarbejde, for at skræmme de fattige bort.

Den Industrielle Revolution i England 1780–1850, Erik Jensen og Birger Kledal, Gjellerup 1971 s. 88 - 89

Den Industrielle Revolution i England 1780–1850, Erik Jensen og Birger Kledal, Gjellerup 1971 s. 89

http://www.victorianweb.org/history/poorlaw/implemen.html

Den Industrielle Revolution i England 1780–1850, Erik Jensen og Birger Kledal, Gjellerup 1971 s. 89

http://www.victorianweb.org/history/poorlaw/changes.html

Den Industrielle Revolution i England 1780–1850, Erik Jensen og Birger Kledal, Gjellerup 1971 s. 90

http://www.victorianweb.org/history/chad1.html

Den industrielle revolution i England

[navn fjernet]

Side | 12

3. Alternativet for hjemmevæverne

Der er ofte blevet diskuteret om, hvilke alternativer hjemmevæverne havde for at få arbejde.

Hvor det oftest har vist sig at være et valg mellem fabriksarbejde eller fattigdom, har de fle-

ste i årene fra måtte de indse at kampen var tabt til dampvæven, selv længe inden

den blev taget i brug.

”Det traditionelle billede af hjemmevævernes uddøen hævder en lang og pinefuld proces efter

hårde år i slidsom konkurrence med maskinvæven. Faktisk tyder vidnesbyrd på at dette af to

årsager er ganske misvisende: for det første led hjemmevæverne nød længe inden maskinvæ-

vens gennembrud … ikke havde megen udsigt til at undslippe det upålidelige erhverv, hvori de

befandt sig”

Man kan se ud fra skønnet i

denne graf om hjemmevæver-

nes indtægter fra 1797 – 1838,

at deres indtægt først begynd-

te at falde reelt ca. 30 år efter

at de første mekaniserede væ-

ve havde deres indtog, da de

første maskindrevne fabrikker

blev opført i ca. 1777 i Com-

ford, af opfinderen af den så-

kaldte ”Water Frame” Richard

Arkwright. Dette må betyde at

indtil cirka 1809, var hjemme-

væveren stadig i direkte kon-

kurrence med fabrikkerne, og

der først derefter begyndte at ske en reel vandring fra hjemmevæveri til fabrik.

Den Første Industrielle Revolution, Peter Ditlevsen, Gyldendal 1980 s. 70

Kilde: Den Første Industrielle Revolution, Peter Ditlevsen, Gyldendal 1980 s. 71

Den industrielle revolution i England

[navn fjernet]

Side | 13

4. Den Ny lovs betydning i samtiden

”Report of the Poor Law Commissioners”

var en rapport som blev fremlagt for parlamentet

som omhandlede den nye fattiglov der var blevet til i et udvalg bestående af 26 personer, der

havde været ude og indsamle forskellige meninger rundt omkring i landet. Efter at være ble-

vet nedsat i 1832 af det Engelske Parlament fik de til opgave at undersøge mulighederne for

en ny lov på fattighjælpsområdet, som skulle forbedre fattighjælpen og samtidig kunne gøre

denne centraliseret, så samme lov galt i alle 15.000 sogn.

De var af den mening at den før kritiserede hjælp til arbejdsduelige personer skulle forblive,

og ikke bare skæres væk, som malthusianerne helst så den var blevet. Udvalget mente sågar

at den kunne være gavnlig og såfremt arbejdet de udførte var fyldestgørende, kunne den

såmænd blive til gavn for hele sognet.

”Men vi er ikke af den opfattelse, at disse onder nødvendigvis må følge af denne hjælp, vi tror at

under en streng ordning, gennemført på fyldestgørende måde, kan en sådan hjælp ydes uden

risiko og endda være til gavn”

Her er udvalget fortalere for at mennesker der ikke kunne klare sig selv, eller selv finde vejen

til arbejde igen, ikke bare skulle efterlades i rendestenen, men derimod gives en chance for

at komme på rette fode igen og derved gives en plads i et arbejdshus, til gavn for samfundet.

Så reglen om at arbejdsdygtiges placering i arbejdshuse var stadig den samme som med de

Elizabethanske fattiglove, dog skulle de nu udføre en rolle som ville kunne komme sognet til

gavn, for på denne måde kunne de sikre at arbejdsdygtige personer, ikke levede i armod og i

sidste ende var nødsaget til at stjæle for at forhindre at de levede i yderste nød. De påpeger

sågar i kilden at man ikke noget andet sted end i England, ser at det er tvunget eller frivilligt

at afhjælpe den yderste armod, altså

Den Industrielle Revolution i England 1780–1850, Erik Jensen og Birger Kledal, Gjellerup 1971 s. 185

Den industrielle revolution i England

[navn fjernet]

Side | 14

”den tilstand, hvor en person ikke er i stand til at arbejde, eller hvor han ved sit arbejde ikke er i

stand til at erhverve det nødvendige til livets ophold”

Med den gamle fattiglov in mente, skulle alle arbejdsløse forsørges, om de var uarbejdsdyg-

tige, arbejdsdygtige, sindssyge eller børn. Dette gav anledning til en stor økonomisk byrde

på de mere velhavende i sognet, hvor der med den nye fattiglov var der forskellige regler

opstillet for hver gruppe fattige, og det var kun de komplet uarbejdsdygtige som var ude af

stand til at arbejde, der kom i fattighuse. De var også af den mening, at de ikke ville forsørge

folk som var arbejdsdygtige og kun led af fattigdom, da disse havde nok til at kunne forsørge

sig selv i tilstrækkelig grad, for at kunne leve livet. Der blev derudover stillet visse krav til de

arbejdsløses løn og leveforhold:

”… er det offentlige berrettiget til at stille den understøttede visse betingelser, som er til gavn

enten for den understøttede selv, eller for almenheden for hvis regning han understøttes … at

den understøttedes stilling i det store og hele ikke må gøres – hverken virkeligt eller tilsynela-

dende – så tiltrækkende som den lavestlønnede ufaglærte arbejders.”

Der blev stillet det krav, for at få de fattige i forsorgen i arbejde, at de aldrig måtte tjene me-

re end den lavestlønnede ufaglærte arbejder, for dermed at sikre at de ikke havde bedre kår

end de arbejdende, dette kunne lokke de lavere lønnede til at nedlægge arbejdet for derefter

at gå i arbejde ved fattigforsorgen. Dette er i modsætning til den gamle fattiglov, ikke meget

ændring, fra at gå fra den indførte Speenhamlandske model i 1795, hvor de arbejdsdygtiges

tilskud var afhængige af familiens størrelse, kornpriserne og lønniveauet, til et system hvor

folk var sikrede en stabil lønindtægt, dog aldrig højere eller nøjagtig på højde med de arbej-

dendes. Dette ville tilskynde folk at komme tilbage i selvfundet arbejde og dermed ville de

arbejdsdygtige i fattigforsorgen ikke længere være en belastning for samfundet.

Grunden til at den Elizabethanske fattiglovsmodel ikke slog til, var ikke på manglen af initi-

ativ, en simpel omskrivning af loven ville simpelthen bare ikke have været nok til at ændre

Den Industrielle Revolution i England 1780–1850, Erik Jensen og Birger Kledal, Gjellerup 1971 s. 186

Den Industrielle Revolution i England 1780–1850, Erik Jensen og Birger Kledal, Gjellerup 1971 s. 187

Den industrielle revolution i England

[navn fjernet]

Side | 15

den forældede lovgivning. Under belastningen af krigen mod Frankrig og dens medførende

tredobling af omkostninger til fattigforsorgen, samtidig med den voksende befolkning i Eng-

land, blev det snart umuligt at forsørge og forpleje alle de fattige i forsorgen, kun ved øko-

nomisk støtte fra byens mere velhavende land- eller fabriksejere. Dermed steg udgifterne fra

omkring £ 2 mio. årligt, til omkring £ 6 mio. årligt i tidsrummet fra 1780 til ca. 1830

Thomas Malthus

formulerede sågar i hans ”Essay on Population (1798)” at de Elizabethan-

ske fattiglove, havde en tendens til at skabe de fattige i samfundet, for ved at giver under-

støttelse til dem som ikke kunne forsørge sig selv, ville dette automatisk gøre de mere ar-

bejdsomme i samfundet afhængige af almisser og hjælp, dette vil i tur gøre dem som støtte-

de fattigforsorgen fattigere, og derved give dem et mindre eksistensgrundlag

Dog havde man også sogne allerede i 1793, som valgte at bortforpagte fattigforsorgen, som

en fabrik, så de på den måde var i stand til at dække den store økonomiske udgift for de re-

sterende sognemedlemmer, hvilket fattighuset normalt ville være. Dette kunne de gøre ved

at bruge fattighuse eller arbejdshuse til videre forpagtning, for industrier som kunne, med

indtægterne fra disse industrier forsørge de fattige i sognet, dette nok typisk set i landområ-

derne, hvor der var forlagsvirksomhed, her kunne disse arbejds- eller fattighuse bliver sat i

arbejde som spindere eller vævere, der forefindes dog ikke mange informationer om sådanne

begivenheder, og i hvilket omfang

Den Første Industrielle Revolution, Peter Ditlevsen, Gyldendal 1980 s. 132

Thomas Malthus (14. februar 1766 - 23. december 1834)

Http://www.victorianweb.org/economics/malthus.html

Den Industrielle Revolution i England 1780–1850, Erik Jensen og Birger Kledal, Gjellerup 1971 s. 184

Den Industrielle Revolution i England 1780–1850, Erik Jensen og Birger Kledal, Gjellerup 1971 s. 182

Den industrielle revolution i England

[navn fjernet]

Side | 16

5. Vurdering af lovens betydning

Vi kan derfor se, at det engelske samfund i 1834, var på vej til en omskiftning fra landbrugs-

nation til industrination, den store urbanisering der sandsynligvis er påbegyndt i årene fra

, var i større omfang på grund af den større effektivisering af landbruget. Landar-

bejderne blev arbejdsløse og endte med at arbejde som enten som sæson arbejdere for de

rige godsejere, hvor de for resten af året var tvunget til at arbejde for fattigforsorgen i alment

forefaldende arbejde omkring i sognet, uden nogen reel lønning, som regel kun overlevende

på deres opsparing, eller støtte fra det Speenhamlandske system. Det fortsatte kun indtil

1834, hvor den nye lov gjorde sin entré, nu kunne folk danne sig et livsgrundlag på fattigfor-

sorgens hjælp, og hvis de ikke var villige til at arbejde for mindre end de lavest lønnede,

måtte de gerne selv finde sig et arbejde. Dette fik dem til igen at flytte fra land til by, for selv

at finde arbejde til en bedre løn.

Så den nye lovgivning, var i bund og grund en succes. Den opfyldte det primære mål, at få

folket tilbage på arbejdsmarkedet, dog var der stadig mangler på området af behandling af

de uarbejdsdygtige i samfundet, men de arbejdsdygtige som var drivkraften i England, fik nu

en mulighed for at tjene mere, og derved få deres eksistensgrundlag tilbage. De blev gladere

for at gå på arbejde og fik endda en mere sparsommelig indstilling. Og i visse tilfælde fik de i

deres tid i fattigforsorgens arbejdshuse, tilegnet sig nye håndværk, som de så ville kunne

benytte sig af i fremtidigt arbejde.

Den industrielle revolution i England

[navn fjernet]

Side | 17

6. Konklusion:

Jeg har i min tekst om den Industrielle revolution i England, belyst samfundets reaktion på

landbrugets teknologiske omskiftning, fra at være ineffektivt til effektivt, og samtidigt også

belyst de sociale følger dette havde for befolkningen, samtidig hvilken indvirkning det havde

på den større og større tekstilindustri. Jeg manglede dog en del kildemateriale til mange af

de emner jeg forsøgte at berøre, såsom de økonomiske og befolkningsmæssige statistiske

informationer, da de i England først begyndte at optegne disse efter 1801. Jeg mener dog selv

at jeg har givet en god begrundelse samt beskrivelse af den store befolkningsvækst, og den

deraf følgende urbanisering af arbejdskraft. Derudover har jeg lavet en sammenfatning af de

tidligere landarbejderes erhvervsskift, fra arbejdsmænd til fabriksarbejdere. Samtidig med

en analyse af samtidens større og større problem med armod og fattigdom, gav jeg en analy-

se af hvilke ændringer der var fra den gamle fattiglov(1795) frem til den nye fattiglov i 1834.

Og jeg må konkludere at denne lovændring var til stor gavn for den engelske befolkning, der

nu havde et socialt net til understøttelse, i tilfælde af at de som flere og flere Englændere

blev arbejdsløse, så endte de nu på fattigforsorgen, dog denne gang med en garanteret

mindsteløn, dog selvfølgelig mod udførelse af arbejde i sognet. På denne måde fik sognet

ikke forsænket familierne i gæld og de mere velhavende i systemet var nu ikke de eneste

personer fattighjælpen afhang af.

Den industrielle revolution i England

[navn fjernet]

Side | 18

7. Litteraturfortegnelse:

Bøger:

Politikens Verdenshistorie, Sven Skovmand, Politiken

Den Første Industrielle Revolution, Peter Ditlevsen, Gyldendal 1980

Den Industrielle Revolution i England 1780–1850, Erik Jensen og Birger Kledal, Gjellerup 1971

Hvorfra Hvorhen Hvorfor, Ebbe Kühle Gyldendal 1998

Verden før 1914 – I dansk perspektiv, Carl-Johan Bryld, Systime

Storbritannien – Mellem imperialisme og multikultur, Benjamin Holst, Frydenlund 2005

Internet:

http://www.victorianweb.org/history/

http://www.victorianweb.org/history/poorlaw/changes.html

Inspirerende kilder:

http://eh.net/encyclopedia/article/boyer.poor.laws.england

http://www.historylearningsite.co.uk/indrevo.htm

http://inventors.about.com/od/indrevolution/ss/Industrial_Revo_3.htm

http://www.mdlp.co.uk/resources/general/poor_law.htm

Den industrielle revolution i England

[navn fjernet]

Side | 19

8. Bilag:

8.1 The Speenhamland System: http://www.victorianweb.org/history/poorlaw/speen.html

8.2 The implementation of the Poor Law

http://www.victorianweb.org/history/poorlaw/implemen.html

8.3 Changing attitudes towards poverty after 1815

http://www.victorianweb.org/history/poorlaw/changes.html

8.4 Edwin Chadwick http://www.victorianweb.org/history/chad1.html

8.5 Thomas Malthus: Http://www.victorianweb.org/economics/malthus.html