
11
Dette viser, at Judith er i tvivl om, hvorvidt hun skal tale sødt,
vredt, undskyldende eller anklagende til ham og derfor er i tvivl
om, hvad hun overhovedet skal føle for ham.
Judiths negative forhold til Fritz
Der er mange ting, der peger i retningen af, at Judiths forhold til
Fritz er negativt. Hun fortier flere ting for ham og synes, han har
forandret sig.
Judith efterlader billedet af ham
Judith overvejer nøje de ting, hun skal tage med sig, når hun
rejser fra hjemmet. Hun er meget i tvivl om, hvorvidt hun skal
tage et stort fotografi af sin mand med, men vælger at lade
være. Dette kan tolkes som et tegn på afstandtagen og, at hun
ikke længere ønsker at blive mindet om sin mand, når hun rejser
bort. Han er en af de ting, hun må lægge bag sig:
”Hun er længe i tvivl om, hvorvidt hun skal tage et stort
fotografi af sin mand, der står på kommoden, med. Så lader
hun billedet blive stående” (p. 15, ll. 9-11).
Judith behandler Fritz som et barn
Judith ringer rundt for at få sine bekendte til at tage sig af Fritz
på den ene eller den anden måde, hvilket viser, at hun ikke tror,
han kan klare sig selv, men at hun behandler ham som et
hjælpeløst barn:
- ”kunne De ikke ringe til ham engang på søndag?” (p. 15,
l. 24).
- ”Ja, hvad jeg ville sige, Fritz har professoren her tirsdag
aften, måske kunne I så også komme, jeg rejser som sagt
nu i aften” (p. 15, ll. 29-30).
- ”Ida ved, hvad der skal gøres i hans arbejdsværelse, det
kan du bare overlade til hende” (p. 16, ll. 44-45).
- ”Hold lidt øje med hans tøj, og mind ham om, at han skal
til skrædderen, han har bestilt en frakke, og sørg for, at
der er varmt i hans soveværelse *…+” (p. 16, ll. 50-52).
- ”Jeg ville være glad, hvis I kunne tage jer lidt af ham, i
begyndelsen – Ja, især om søndagen, og prøv at overtale
ham til at flytte” (p. 16, ll. 61-62).
Judith holder sine planer skjult for Fritz
Judith fortæller alle sine bekendte, at hun vil rejse, før hun
fortæller Fritz det. Dette tyder på en mangel på intimitet og
fortrolighed mellem ægtefælderne:
”Ja, nej, Fritz vil ikke have det, han aner ingenting, jeg har
simpelthen pakket” (p. 16, ll. 57-58).