Den jødiske hustru af Bertolt Brecht

Guldnotat til ’Den jødiske hustru’

EN HJÆLPENDE HÅND .............................................................. 2

Notepapiret ............................................................................ 2

TRIN FOR TRIN VEJLEDNING ............................................................... 2

BAGGRUNDSVIDEN FOR ANALYSEN OG FORTOLKNINGEN ........ 3

STX 3.g

Liv ........................................................................................... 3

STX 3.g

RESUMÉ .................................................................................. 3

INDGANGSVINKLER ................................................................. 4

Minoritetsgrupper ................................................................. 4

Politik ..................................................................................... 4

Skjulte budskaber og dialog................................................... 5

ANALYSE AF NOVELLEN ........................................................... 5

KOMMUNIKATIONEN I DIALOGERNE .................................................... 5

DE POLITISKE UNDERTONER ............................................................... 8

Den ”hemmelige” og kodede kommunikation i dialogerne .. 8

De politiske undertoner i monologen ................................... 9

FORHOLDET MELLEM JUDITH OG HENDES MAND FRITZ .......................... 10

Judiths negative forhold til Fritz .......................................... 11

Judiths positive forhold til Fritz ............................................ 13

FORTÆLLER OG SYNSVINKEL ............................................................. 13

TID ............................................................................................. 14

KOMPOSITION .............................................................................. 14

STED OG MILJØ ............................................................................. 15

DET INDLEDENDE DIGT ................................................................... 15

Minoritetsgrupper ................................................................ 15

TITLEN ........................................................................................ 15

SLUTNINGEN ................................................................................ 16

TEMAER ...................................................................................... 16

TOLKNING/BUDSKAB...................................................................... 16

Tip: For at springe til et afsnit i guldnotatet, klik da på

overskriften i indholdsfortegnelsen

En hjælpende hånd

Når du bruger vores noter, er det ikke sikkert, at du finder lige

præcis det, du søger. Det kan være, at vi har lagt vægt på helt

andre ting, end du har, eller at vi har tillagt noget stor værdi,

som du har forkastet som ligegyldigt. Lige præcis det, at vi har

fokuseret på andre ting end dig kan dog være informationer,

som kan være lige så nyttige, som dem du startede ud med at

lede efter, så lad være med straks at forkaste dem eller værre:

straks at forkaste dine egne noter! Overvej i stedet hvorfor vi har

et andet syn på den givne tekst end dig. Det kan nemlig hjælpe

dig til at uddybe din analyse, så den bliver bedre og mere

sammenhængende.

Vores fortolkninger vil i de fleste tilfælde være efterfulgt af

citater, der understøtter dem. (Denne teknik skal du for øvrigt

også bruge citaterne i din endelige opgave). Du kan på den måde

hele tiden orientere dig i, hvad vi mener og tage stilling til, om du

er enig.

NB: Vi vil bruge ordet ”vi” igennem notepapiret til at huske dig

på, at der altså er tale om vores subjektive fortolkning af

synspunkter og citater.

Notepapiret

Notepapiret er altså en indsamling af alle de synspunkter,

argumentation, elementer, citater vi finder, det kunne være

relevant at komme ind på i en analyse af teksten/teksterne. Du

kan umuligt fylde alle notaterne og citaterne ned i din opgave, og

dette er heller ikke meningen. Du skal derimod bruge noterne og

citaterne som en hjælp til at komme i gang med din egen opgave

og til at pege dig i retning af netop din analyse.

NB: Husk, at du til eksamen selv skal være i stand til at lave

analysen uden hjælp fra vores notepapir. En god idé er derfor

selv at prøve at lave analysen af teksten/teksterne, inden du

anvender noterne herunder. På den måde kan du også finde ud

af, hvad du finder svært og arbejde ekstra grundigt med dette.

Trin for trin vejledning

Til at guide dig igennem teksten har vi lavet en trin for trin

vejledning, der viser dig, hvordan du selv får taget hul på

analysen. Vil du selv prøve først, inden du kigger på vores noter,

hent vejledningen til litterær artikel her.

Baggrundsviden for analysen og

fortolkningen

Forfatteren: Bertolt Brecht

Liv

 Bertolt Brecht er en tysk digter og dramatiker, der levede

fra

 Han debuterede med sin første digtsamling i en alder af

16 år.

 Han meldte sig ind i kommunistpartiet.

 I 1930ernes Nazityskland blev hans bøger

bortcensurereret, og han måtte han gå i eksil bl.a. i

Danmark.

Forfatterskab

 Mange af Bertolt Brechts værker bærer præg af hans

kommunistiske holdninger. Han ønskede at ændre

teatret, så det blev skrevet ind i den marxistiske

verdensforståelse.

 I stedet for at give publikum psykologisk indlevelse i

karaktererne, ønskede Bertolt Brecht at rykke publikums

overbevisninger og få dem til at reagere.

 Han har modernistiske forestillinger om det meningsløse

og fremmedgjorte ved den nye tid.

 Han er avantgardekunstner

Resumé

Stykket handler om Judith Keith, der er i færd med at pakke sin

kuffert og samtidig foretager en række telefonopkald. Hun

melder sig fra på det bridge-hold, hun er en del af, siger at hun

må aflyse en ellers aftalt biograftur og beder flere af de, hun

samtaler med, om at passe på hendes mand Fritz. Hun siger, at

hun vil rejse til Amsterdam og blive der et par måneder. Hun

erklærer, at hun har flere venner, der bor der og opfordrer

nogen af dem, hun taler i telefon med, til at tage med hende.

Efterfølgende fører hun en lang monolog med sig selv, hvor hun

forsøger at konstruere den tale, hun vil holde for sin mand, der

endnu ikke ved, at hun har intentioner om at rejse væk. Hun

Teatermagasinet og leksikon.org

forestiller sig, at hun vil sige til ham, at han har forandret sig, at

situationen er blevet mere usikker og, at han vil blive fyret som

overlæge, hvis de bliver ved med at være sammen. Det hun ikke

vil have, deres samtale skal komme til at dreje sig om, er

fortielser og fornægtelser af realiteterne. Hun vil ikke have, de

skal lade som om, det kun er en kortere rejse, hun er på og, at

hendes mand kan sende hende penge, fordi hun ved, det er en

umulighed. Da Judith endelig kommer til at tale med sin mand,

bliver deres samtale netop, som hun havde frygtet, at den ville.

Hun modsiger flere af de ting, hun netop har sagt og giver ham

ret i, at hun kun vil være væk et par uger.

Indgangsvinkler

Når man skriver en litterær artikel kan noget af det vanskeligste

være at finde en indgangsvinkel eller et fokus, der skal være det

styrende for opgaven som den gennemgående røde tråd. Der er

mange forskellige muligheder, men nogle af dem kunne være:

Minoritetsgrupper

Du kan vælge at fokusere på minoritetsgrupper. Vælger du dette

fokus skal du overveje:

 Vil der altid være minoritetsgrupper, der bliver

undertrykt i et samfund og i så fald hvorfor?

 Hvem bestemmer, hvem der skal være syndebukkene i

et samfund?

 Hvilke slags minoritetsgrupper findes der?

o Økonomisk undertrykte eller underbemidlede.

o Folk med en bestemt religiøs overbevisning

o Folk med særligt udseende eller påklædning

o Folk med en særlig politisk holdning

o Folk med et særligt synspunkt

o Andet?

 Er der mennesker, der ønsker at være en del af

minoritetsgrupper og gør noget særligt for at fastslå

deres status som minoritetsgruppe?

Politik

Du kan have fokus på politik. Hvis du vælger det, kan du

overveje:

 Hvor stor indflydelse har politik på den enkelte borgers

liv?

 Hvad kan man gøre for at få mere indflydelse selv?

 Er der samfund, der er bedre politisk indrettede end

andre? Hvorfor?

 Er demokrati altid retfærdigt?

Skjulte budskaber og dialog

Dit fokus kan være dialog, og den måde, vi kommunikerer med

hinanden på. Hvis du vælger dette, kan du inddrage:

 Er der nogen mennesker, vi taler mere direkte overfor

end andre og i så fald hvorfor?

 Hvorfor kan det være lettere at fortie noget end at sige

det direkte, selvom man begge kender til sandheden?

 Er det en god ide at forberede det, man skal sige, hvis

det er en vigtig samtale, man skal have?

 Hvordan kan man sørge for at kommunikationen bliver

så ærlig som mulig?

Analyse af novellen

Kommunikationen i dialogerne

Du bliver i opgaveforlægget bedt om at sammenligne

hovedpersonens forskellige måder at kommunikere på i

dialogerne. Det skal være en central del af din opgavebesvarelse.

Dialogen mellem Judith og doktoren (samtale 1)

Judith bekendtgør til doktoren, at hun rejser og, at de derfor må

finde sig en anden bridgepartner. Hun siger, at hun ikke vil være

længe væk, men at det kommer til at vare et par uger:

”Nej ikke så længe, men et par uger kommer det til at vare”

(p. 15, ll. 15-16).

Dialogen bærer præg af, at Judith stiller mange spørgsmål og

kommer med korte sætninger, så det kan være svært at forstå,

hvad hun egentlig svarer på eller vil frem til.

Dialogen mellem Judith og Lotte (samtale 2)

Der er også i dialogen mellem Judith og Lotte meget, der er usagt

og indirekte. Judith siger:

”Jeg ved da godt, I ikke er sådan, og selv om I var, det er jo

urolige tider, og alle andre er så forsigtige *…+” (p. 15, ll. 33-

34).

Læseren kan blive i tvivl om, hvad dette reelt betyder, men det

kan betyde, at Judith ikke bebrejder Lotte, hvis Lotte udviser

forsigtighed i forhold til Judith, når hun er jøde i et nazistisk

samfund.

Dialogen mellem Judith og Gertrud (samtale 3)

Dialogen mellem Judith og Gertrud, der er Fritz’ søster, handler

hovedsageligt om de ting, Judith gerne vil have, at Gertrud gør

for Fritz, mens hun er væk. Det lyder som om, han er et

hjælpeløst barn, der ikke kan klare sig selv, fx:

”Hold lidt øje med hans tøj, og mind ham om, at han skal til

skrædderen, han har bestilt en frakke, og sørg for, at der er

varmt i hans soveværelse, han sover altid for åbent vindue,

og det er for koldt” (p. 16, ll. 50-52).

Dialogen mellem Judith og Anna (samtale 4)

Dialogen mellem Judith og Anna virker som den mest intime af

de fire. Judith siger, at det er nu, det skal være, og dermed er det

indforstået, at Anna godt er klar over, Judith har gået med tanker

om at rejse. De snakker om personlige ting omkring Judiths

mand og Judith indrømmer, at hun endnu ikke har fortalt

manden, at hun har tænkt sig at tage af sted, men at hun tror,

det vil blive svært for ham:

”Nej, nu skal det være, det bliver for svært – For svært! – Ja, nej,

Fritz vil ikke have det, han aner ingenting, jeg har simpelthen

pakket! (p. 16, ll. 56-58).

De modstridende oplysninger i dialogerne

Der er mange modstridende oplysninger i de forskellige dialoger,

der kan skildres i et skema, som du finder på næste side:

Doktoren

Lotte

Gertrud

Anna

Fritz

Tid

”ikke så længe, men et

par uger kommer det

til at vare” (p. 15, ll.

15-16)

”jeg rejser væk en

tid” (p. 15, l. 28)

”jeg rejser

væk et par

måneder”

(p. 16, l.

40)

”Manden (rækker hende den): Til

syvende og sidste er det jo kun et par

uger, det drejer sig om” (p. 19, ll. 175-

176)

Kontakt

”Jeg har venner der”

(p. 15, l. 17)

”Manden: Jamen, der kender du da ikke

en sjæl. Kvinden: Nej.” (p. 18, l. 143).

Uventet?

”Nej, så uventet er det

nu heller ikke kommet,

jeg har bare udsat det

hele tiden” (p. 15, ll.

22-23)

Lotte virker

overrasket

Gertrud

virker ikke

overrasket

”Nej, nu skal det

være” (p. 16, l.

56), dvs. at Anna

allerede ved det

Fritz forsøger at benægte, at de tidligere

har talt om, at Judith skulle rejse:

”Manden: Hvorfor pakker du? Kvinden:

Jeg vil væk. Manden: Hvad vil det sige.

Kvinden: Vi har jo nu og da talt om, at jeg

skulle tage væk en tid. Her er jo ikke

særlig rart mere. Manden: Sikke noget

sludder” (p. 18, ll. 133-138).

Grunden

”Når det er så koldt”

(p. 15, l. 19)

”jeg fik bare lyst til

at se nogle nye

ansigter” (p. 15, ll.

28-29)

”Her er jo ikke særlig rart mere” (p. 18,

ll. 136-137).

De politiske undertoner

I opgaveforlægget bliver du også bedt om at komme ind på

tekstens politiske undertoner. Der er politiske undertoner

overalt i teksten, og det er centralt, at du inddrager det i din

opgavebesvarelse.

Den ”hemmelige” og kodede kommunikation i dialogerne

Der er mange indirekte beskeder gemt i dialogerne og

samtalerne, Judith fører. Det bliver til kodede meddelelser.

Kulden i vejret som symbol på samfundskulden

Til doktoren siger Judith, at det er ved at være for koldt til at

spille bridge. Dette giver ikke mening i sin direkte betydning, da

bridge er et kortspil, der normalt spilles indenfor og som vejret

derfor ikke vil have nogen betydning for:

”Når der er så koldt, må man holde op med at spille bridge,

det sagde jeg også?” (p. 15, ll. 19-20).

Dette kan tyde på, at der ligger en ”hemmelig” eller underspillet

betydning bag samtalerne, Judith foretager. At det er blevet for

koldt til at spille bridge kan være en måde at sige på, at det er

blevet for koldt og kynisk i landet, pga. nazismen, til, at hun kan

blive boende der. Samtalen bliver på den måde en kodet

meddelelse.

Judith vil beskytte Fritz mod kulden

Også i dialogen mellem Judith og Fritz’ søster Gertrud optræder

vejret og kulden. Judith fortæller Gertrud, at Fritz altid sover for

åbent vindue, men at det er for koldt. Det kan tolkes på den

måde, at han lever en alt for fri og dumdristig tilværelse i et

samfund, der er usikkert.

”*…+sørg for, at der er varmt i hans soveværelse, han sover

altid for åbent vindue, og det er for koldt” (p. 16, ll. 51-52).

Folk vil beskytte sig mod anklager

Det er svært at gennemskue, hvordan dialogen forløber i

telefonsamtalerne, da læseren kun får adgang til Judiths del af

dialogen, men det virker som om, der er flere af personerne der

vil dække sig ind og sikre sig, at Judith ikke tror, de har noget

imod hende:

 ”Nej ved De hvad, hvordan skulle jeg have kunnet det?

Thekla havde jo også sin mor på besøg – Ja det ved jeg -

Hvorfor skulle jeg tro det? – Nej så uventet er det nu

heller ikke kommet *…+” (p. 15, ll. 20-22).

 ”Jeg ved da godt, I ikke er sådan, og selv om I var, det er

jo urolige tider, og alle andre er så forsigtige *…+” (p. 15,

ll. 33-34).

Judith brænder alle spor

Et andet tegn på, at der ligger noget skjult og hemmeligt i

telefonsamtalerne er, at Judith til sidst brænder bogen, hvori

hun har fundet telefonnumrene. Dette betyder, at hun ikke vil

have, der er nogen, der finder ud af, hvem hun har været i

forbindelse med:

”Nu brænder hun den lille bog, hvori hun har fundet

telefonnumrene” (p. 16, ll. 66-67).

De politiske undertoner i monologen

Det er ikke kun i de dialogiske telefonsamtaler, at man

fornemmer politiske undertoner. Også i den monolog, Judith

fører med sig selv, kommer de frem.

Værre end politiet

Judith siger, at der er ting, der er værre end politiet. Dette

afslører, at de lever i et samfund, hvor en diktaturlignende

magtinstans råder og har mere magt end politiet selv:

”*…+ jeg ved godt, du ikke er fej, politiet er du ikke bange for,

men der er det, der er værre. De sætter dig ikke i en lejr,

men de vil ikke lade dig blive på klinikken, i morgen eller i

overmorgen, så siger du ikke noget, men du bliver syg” (p.

17, ll. 74-77).

Judith føler sig magtesløs

Judith føler sig magtesløs overfor de politiske magter og har en

fornemmelse af, at det er lige meget, hvad hun gør. Hun føler

ikke, hun har gjort dem noget, men at hun er blevet uretfærdigt

behandlet. Hun har aldrig blandet sig i politik, og derfor forstår

hun ikke, hvorfor politikken skal blande sig i hendes liv:

”Så synes jeg, det er ørkesløst at sige noget. Det er jo alt

sammen bestemt. Hvad er der egentlig gået af dem? Hvad er

det i virkeligheden, de vil? Hvad har jeg gjort dem? Jeg har jo

aldrig blandet mig i politik.” (p. 17, ll. 87-89).

Samfundet har brug for en syndebuk

Judith taler ikke kun om sin egen situation, da hun taler imod

samfundet. Hun siger, at hun er kommet i tanke om, at hendes

mand tidligere nævnte, at der er værdifulde og mindre

værdifulde mennesker opdelt efter de, der får insulin, når de har

sukkersyge og de, der ikke gør. Pludselig er opdelingen en ny, og

Judith hører tilfældigvis under de lavest rangerede indenfor den

ny inddeling. Dette siger noget generelt om, at der gennem

historien har været forskellige samfundsgrupper, der er blevet

undertrykt og fået offerrollen som syndebuk og, at det kan synes

mere eller mindre tilfældigt, hvem det er:

”I den sidste tid har jeg tit tænkt på noget, du sagde mig for

mange år siden, at der var værdifulde og mindre værdifulde

mennesker, og den ene slags får insulin, når de har

sukkersyge, og de andre får ikke noget. Og det kunne jeg

indse, fjols som jeg er! Nu har de lavet en ny inddeling af

den art, og nu hører jeg til de mindre værdifulde. Det har jeg

ikke fortjent bedre” (p. 17, ll. 91-96).

Tyskerne er både over- og underlegne

Judith er vred på det tyske folk, fordi de kan opfinde ting som

kvanteteorien, hvilket kræver et højt intelligensniveau, men

samtidig laver regler, der forbyder at have den kone, man gerne

vil have:

”I opfinder kvanteteorien og Trendelenburg-operationen og

lader jer hundse med af halvvilde, der vil have jer til at

erobre verden, men forbyder jer at have den kone, I har lyst

til” (p. 18, ll. 112-114).

Forholdet mellem Judith og hendes mand Fritz

Judith står overfor at forlade sin mand, og der er meget

tvetydighed omkring, hvorvidt hun elsker ham eller ej. Der er

forhold, der peger i begge retninger.

Judiths ambivalens

Judiths ambivalens kommer frem gennem de forskellige måder,

hun indleder sin konstruerede monolog på:

 Først starter hun med at undskylde ydmygt: ”Ja, så rejser

jeg altså, Fritz. Jeg er måske allerede blevet for længe,

det må du undskylde, men…” (p. 16, ll. 70-71).

 Derefter ombestemmer hun sig og indleder med helt at

påtage sig skylden: ”Fritz, du skulle ikke holde på mig

længere, det kan du ikke … Det er klart, at jeg bliver din

ulykke *…+” (pp. 16-17, ll. 73-74).

 Hun ombestemmer sig igen og begynder at anklage

ham: ”Sig nu ikke, at du ikke har forandret dig, det har

du!” (p. 17, l. 80).

Dette viser, at Judith er i tvivl om, hvorvidt hun skal tale sødt,

vredt, undskyldende eller anklagende til ham og derfor er i tvivl

om, hvad hun overhovedet skal føle for ham.

Judiths negative forhold til Fritz

Der er mange ting, der peger i retningen af, at Judiths forhold til

Fritz er negativt. Hun fortier flere ting for ham og synes, han har

forandret sig.

Judith efterlader billedet af ham

Judith overvejer nøje de ting, hun skal tage med sig, når hun

rejser fra hjemmet. Hun er meget i tvivl om, hvorvidt hun skal

tage et stort fotografi af sin mand med, men vælger at lade

være. Dette kan tolkes som et tegn på afstandtagen og, at hun

ikke længere ønsker at blive mindet om sin mand, når hun rejser

bort. Han er en af de ting, hun må lægge bag sig:

”Hun er længe i tvivl om, hvorvidt hun skal tage et stort

fotografi af sin mand, der står på kommoden, med. Så lader

hun billedet blive stående” (p. 15, ll. 9-11).

Judith behandler Fritz som et barn

Judith ringer rundt for at få sine bekendte til at tage sig af Fritz

på den ene eller den anden måde, hvilket viser, at hun ikke tror,

han kan klare sig selv, men at hun behandler ham som et

hjælpeløst barn:

- ”kunne De ikke ringe til ham engang på søndag?” (p. 15,

l. 24).

- ”Ja, hvad jeg ville sige, Fritz har professoren her tirsdag

aften, måske kunne I så også komme, jeg rejser som sagt

nu i aften” (p. 15, ll. 29-30).

- ”Ida ved, hvad der skal gøres i hans arbejdsværelse, det

kan du bare overlade til hende” (p. 16, ll. 44-45).

- ”Hold lidt øje med hans tøj, og mind ham om, at han skal

til skrædderen, han har bestilt en frakke, og sørg for, at

der er varmt i hans soveværelse *…+” (p. 16, ll. 50-52).

- ”Jeg ville være glad, hvis I kunne tage jer lidt af ham, i

begyndelsen – Ja, især om søndagen, og prøv at overtale

ham til at flytte” (p. 16, ll. 61-62).

Judith holder sine planer skjult for Fritz

Judith fortæller alle sine bekendte, at hun vil rejse, før hun

fortæller Fritz det. Dette tyder på en mangel på intimitet og

fortrolighed mellem ægtefælderne:

”Ja, nej, Fritz vil ikke have det, han aner ingenting, jeg har

simpelthen pakket” (p. 16, ll. 57-58).

Judith er parat til at finde en ny mand

Judith siger, at hun er nødt til at holde på den næste mand, hun

får underforstået, at hun er parat til at finde en ny mand, når

hun rejser væk. Dette afslører, at hun er parat til at give slip på

Fritz:

”Den næste mand, jeg får, bliver jeg nødt til at holde på” (P.

18, ll. 122-123).

Fritz har forandret sig

Judith siger til Anna, at Fritz ikke er blevet spor anderledes:

”Nej, han har ikke været spor anderledes, tværtimod” (p. 16,

ll. 60-61).

Allivel konstaterer hun i sin monolog, at han har forandret sig og

er blevet mere opmærksom på, hvordan jøder skiller sig ud:

”Sig nu ikke, at du ikke har forandret dig, det har du! Sidste

uge fandt du rent objektivt, at procentdelen af jødiske

videnskabsmænd slet ikke var så stor. Det er altid

objektiviteten, det begynder med, og hvorfor fortæller du

mig nu hele tiden, at jeg aldrig har været så nationalt jødisk

som nu. Selvfølgelig er jeg det. Det hænger jo sammen. Ah,

Fritz, hvad er det, der er sket med os!” (p. 17, ll. 80-84).

Dialogen mellem Judith og Fritz

Den sidste dialog, der forekommer i stykket, er dialogen mellem

Judith og Fritz. I denne samtale bliver alt det, Judith har frygtet,

de skulle sige, netop sagt. Judiths monolog kan sættes op i

direkte kontrast til det, der bliver sagt i dialogen mellem hende

og Fritz:

Judiths monolog

Dialogen mellem Judith og Fritz

”Sig nu ikke, at du ikke har

forandret dig, det har du!”

(p. 17, l. 80).

”Manden: Du ved, at jeg ikke har

forandret mig, ikke Judith?

Kvinden: Jo.” (p. 18, ll. 146-147).

”Sig ikke, at jeg skal blive” (p.

17, ll. 105-106)

”Manden: Hvorfor vil du ikke

blive. For min skyld må du

absolut ikke rejse” (p. 18, l. 144).

”Jeg skynder mig, fordi jeg

ikke også vil høre af din

mund, at jeg skal rejse” (p.

17, ll. 106-107).

”Manden: Det er måske ikke så

tosset. Du trænger til at blive

kvikket lidt op. Man bliver kvalt

her. Jeg henter dig.” (p. 19, ll.

151-152)

”Og sig nu ikke, du vil sende

penge, det ved du godt, du

”Manden: Og hvor skal jeg

sende pengene hen?” (p. 19, l.

ikke kan” (p. 18, ll. 123-124).

165).

”Og du skal heller ikke lade

som om det kun drejer sig

om fire uger. Det her varer

længere end fire uger. Det

ved du, og jeg ved det også.

Så lad nu være med at sige:

det drejer sig jo kun om et

par uger, når du rækker mig

pelsen, som jeg jo først får

brug for til vinter” (pp. 124-

127).

”Kvinden (som atter begynder at

pakke): Vil du lige række mig

pelsen? Manden (rækker hende

den): Til syvende og sidste er det

jo kun et par uger, det drejer sig

om” (p. 19, l. 175-176).

Judiths positive forhold til Fritz

Til trods for alle de ting, der peger i en negativ retning, er der

også tegn på, at Judith alligevel elsker Fritz.

Judith er ikke vred på Fritz over, at han har forandret sig

Selvom Judith konstaterer, at hendes mand har forandret sig og

er begyndt at indikere, at hun er anderledes, fordi hun er jøde,

bebrejder hun ham det ikke. Hun siger, at alle forandrer sig, og at

karakterer kun er et tidsspørgsmål:

”Det er et spørgsmål om tid. Karakter er et tidsspørgsmål.

Den holder så og så længe, fuldstændig som en handske. Der

er gode kvaliteter, de holder længe. Men evigt holder de

ikke. Jeg er for øvrigt ikke vred” (p. 17, ll. 107-109).

Judith siger, hun elsker sin mand

Judith siger, at hun virkelig elsker sin mand:

”Jeg elsker dig virkelig” (p. 18, l. 119).

Fortæller og synsvinkel

Førstepersons fortæller

Stykket er fortalt af en førstepersons jeg-fortæller, der også

fungerer som hovedperson i historien. Læseren får både indblik i

Judiths tanker, følelser, handlinger og erindringer gennem

hendes udtalelser.

Judiths udtalelser

Stykket udgøres af mono- og dialoger, men det er hele tiden

Judith, der er i centrum. Under telefonsamtalerne får læseren

kun indblik i hendes udtalelser, og det kan derfor være svært at

sammenstykke, hvad der egentlig bliver talt om. Det bliver

meget op til læseren at tolke, hvad samtalerne drejer sig om ud

fra, hvad Judith siger.

Tid

Tyskland under Hitlers magtregime

Stykket udspiller sig i tiden efter Hitlers magtovertagelse i 1933.

De ting, der foregår og de politiske undertoner, der ligger gemt i

de forskellige dia- og monologer viser den ustabile tilstand, der

er tale om.

Novellens tid

Stykket udspiller sig kun over tidsrummet fra Judith begynder at

pakke til hun snakker i telefon med de forskellige bekendte,

indtil, hun endelig taler med sin mand om, at det formegentlig er

det bedste, at hun rejse. Dette tager sandsynligvis omkring en

times tid.

Komposition

Opbygningen

Novellen er opbygget i forskellige niveauer:

1. Det indledende digt (p. 15, ll. 1-6)

2. Judith, der pakker kuffert (p. 15, ll. 7-13)

3. Telefonsamtalerne (pp. 15-16, ll. 14-65)

4. Afbrændingen af telefonbogen (p. 16., ll. 66-69)

5. Konstruktionen af samtalen med Fritz (pp. 16-18, ll. 70-

130).

6. Samtalen med Fritz (pp. 18-19, ll. 131-176).

De forskellige niveauer leder frem mod en langsom

spændingsoptrapning, hvor læseren er i tvivl om Fritz’ og Judiths

egentlige situation, indtil det kulminerer i samtalen mellem dem.

Flashbacks

Der forekommer ikke nogen egentlige flashbacks i novellen.

Judith tænker tilbage på, hvordan hendes mand tidligere har

været, og hvad han tidligere har sagt. Disse tilbageblik indgår dog

i selve hendes monolog og er derfor ikke et virkeligt flashback,

men blot en tilbageerindring.

Sted og miljø

Sted

Stykkets handling udspiller sig i det besatte Tyskland, hvilket er

helt centralt for handlingen, fordi det har den konsekvens, at

Judith bliver nødt til at flytte. Læseren får dog ikke nogen

uddybende viden om, præcis hvor Judith og Fritz bor.

Socialt miljø

Judith of Fritz er forholdsvis rige. Fritz er overlæge, og Judith

siger, at de endda har råd til at have tjenere:

”Jeg er jo en af disse burgøjser-kvinder, der holder tyende

og så videre” (p. 17, ll. 90-91).

Det indledende digt

Minoritetsgrupper

Stykket indledes med et digt, der siger noget om det tema, der

udspilles i stykket.

Dyre-associationer

Digtet indeholder flere ord, der associeres med dyr fremfor

mennesker: ”flok” (p. 15, l. 1), ”parres de” (p. 15, l. 5) og ”fold”

(p. 15, l. 6). Dette er en ironisk kommentar til den måde,

nazisterne opfattede jøderne på. De ses ikke som mennesker,

men som dyr.

Race

I digtet står, at de, der omtales, skal få børn efter hvilken race,

de hører til:

”Nu parres de efter noder I racens store fold” (p. 15, ll. 5-6).

Dvs. den måde, man inddeler menneskene på i dette regime, er

efter race, ligesom man gør det med dyr. Jøderne bliver dermed

degraderet til dyr.

Titlen

Jødeforfølgelsen

Teksten hedder ”Den jødiske hustru” og er et uddrag fra Det

tredje riges frygt og elendighed. Titlen er meget eksplicit og

direkte. Læseren er ikke i tvivl om, at teksten drejer sig om

jødeforfølgelsen i det dengang nazistiske Tyskland.

”Den jødiske hustru”

Titlen ”Den jødiske hustru” peger på hovedpersonen Judiths

rolle. Hendes identitet hænger meget sammen med, at hun er

overlægen Fritz’ kone. Titlen er ikke fx ”Den jødiske kvinde”, men

der er sat et prædikat (en tiltaleform) foran, der betegner, at hun

netop er en hustru. Hendes situation er meget vanskelig, når hun

har tænkt sig at flygte, både fordi hun er jøde, men også fordi

hun på mange måder er afhængig af sin mand, og hun taler da

også om, at hun bliver nødt til at finde en ny:

”Den næste mand, jeg får, bliver jeg nødt til at holde på” (P.

18, ll. 122-123).

Slutningen

Slutreplikken

Til slut siger Fritz, at Judiths ophold i Amsterdam kun kommer til

at vare et par uger, men alligevel rækker han hende pelsen, som

hun først får brug for til vinter. Dette er den endelige markør af,

at de begge fortier den sandhed de egentlig begge kender til: at

hendes ophold ikke kun vil være midlertidigt.

Temaer

Stykket bearbejder mange temaer, men du kan vælge at

inddrage dem, du synes er mest centrale:

 Minoritetsgrupper

 Syndebukke

 Samfundsindretningen

 Betydningen af politik for enkeltmennesket

 Autoritetspres

 Fortielse

 Skjulte budskaber

 Frygt for fremtiden

 Kvinders status

 Kærlighed og ægteskab

 Venskab

Tolkning/budskab

Stykket indeholder ikke noget entydigt budskab, men der er

mulighed for flere tolkninger. Alligevel giver vi her vores bud på,

hvad nogen af dem kunne være:

 At ethvert samfund altid vil have en form for syndebuk

eller en minoritetsgruppe, der vil blive undertrykt.

 At alle mennesker kan forandre sig, og at selv de, der har

helt faste overbevisninger, kan blive rykket under de

rette (eller forkerte) omstændigheder.

 selvom det enkelte menneske ikke blander sig i politik,

blander politik sig altid i enkeltindividets liv.

 At det er vigtigt at være meget opmærksom på, hvad der

bliver sagt mellem linjerne, når man fører samtaler med

andre.

 At man skal tale direkte og forsøge ikke at holde noget

skjult eller fortie noget for hinanden.