Den økonomiske udvikling i Tyskland
IØ aflevering
HHX 2. år
2.L IØ – Skriftlig aflevering
2
Den økonomiske udvikling i Tyskland
a) Opgaven lyder at man skal finde nøgletal i Tyskland for følgende, samt opstille dem i en
overskuelig tabel:
Den økonomiske vækst
Betalingsbalancen
De offentlige finanser
Inflationen
Arbejdsløsheden
Derefter skal man lave en graf for hvert nøgletal:
2.L IØ – Skriftlig aflevering
3
2.L IØ – Skriftlig aflevering
4
2.L IØ – Skriftlig aflevering
5
b) Foretag en nærmere analyse af nøgletallene og peg på svage og stærke sider af den
tyske økonomi. Inddrag den centraleuropæiske arbejdsmarkedsmodel i din analyse.
Til at starte med vil jeg kort forklare hvad den centraleuropæiske arbejdsmarkedsmodel går ud på:
Den centraleuropæiske model:
Varierende kompensationsgrad
- Lille kompensation i forhold til tidligere løn. Samtidig får man ikke dagpenge i særlig
lang tid.
Varierende krav til rådighed
- Efteruddanner og igangsætter ikke ledige med diverse aktiveringsordninger.
Passiv arbejdsmarkedspolitik
- Små krav til arbejdsløse. Let at sige nej tak til et ledigt job. Betyder til gengæld at man
ikke får særlig meget hjælp, hvis man bliver arbejdsløs.
Høj jobbeskyttelse
- Gør det svært at fyre folk, da folk har lange opsigelsesvarsler. Ydermere har folk krav på
fratrædelsesgodtgørelse.
Den økonomiske vækst:
Som man kan se på grafen så topper BNP-væksten i 2006, hvor den er steget med hele 3 %. Hvilket
betyder at der i denne periode har været højkonjunktur. Dette skyldes et stigende forbrug. Bl.a.
pga. den stigende moms i 2007. I 2007 falder BNP-væksten, således at den kun ligger på 2,5 %.
Dette skyldes først og fremmest de stigende olie- og madpriser, samt en stærk euro. Den stærke
euro i forhold til eksempelvis dollaren gør at eksporten falder. Som man kan se falder BNP-
væksten yderligere i år 2008. Denne gang er den helt nede på 1,7 %, hvilket betyder at der nu er
opstået en økonomisk krise. Denne økonomiske krise skyldes finanskrisen. Som man kan se på
grafen forventes det at BNP-væksten i 2009 kommer til at ligge på 0 %, som følge af at finanskrisen
stadig er til stede. 2009 forventes det at den værste recession siden 2. Verdenskrig er på vej. I
2010 forudser man at BNP-væksten ville stige til 1 %. Dette skyldes at den tyske kansler Angela
Merkel er blevet enig om en vækstpakke på 50 mia. euro over de næste par år.
2.L IØ – Skriftlig aflevering
6
Betalingsbalancen:
Som man kan se på grafen, eksporterer Tyskland mere end de importerer, idet betalingsbalancen
stiger. Fra 2004 til 2007 er eksporten stærk stigende. Dette kan meget vel skyldes bileksporten i
Tyskland. Fx i Danmark er der mange som køber biler i Tyskland, idet man ikke betaler afgift på
bilerne. i Tyskland. Fra 2007 til 2008 er eksporten imidlertid faldet, og de efterfølgende 2 år (2009
og 2010) forventer man kun en svag stigning i betalingsbalancen. Dette skyldes finanskrisen. Folk
er nu mere forsigtige med deres forbrug, og begynder i stedet at spare op, hvilket er skidt for de
tyske eksportvirksomheder.
De offentlige finanser:
Som man kan se på grafen, overholder Tyskland i 2004 og 2005 ikke EU-stabilitetspagtens krav om
at underskuddet på de offentlige finanser ikke må være højere end 3 % af BNP. I 2006 ser det dog
meget bedre ud, idet underskuddet nu kun ligger på 1,5 %. I 2008 ligger de offentlige finanser på 0
% af BNP. I 2009 og 2010 forventes det at de offentlige finanser kommer til at ligge på hhv. -0,2 %
og -0,5 %.
Inflationen:
Som man kan se på grafen er inflationen høj i 2007 og 2008. Priserne er således steget med hhv.
2,3 % og 3 %. Dette skyldes primært de høje oliepriser. Alene i år 2007 er benzinpriserne steget
med hele 10 % i Tyskland. Samtidig er prisen på fødevarer såsom mælk, brød og smør steget
kraftigt. I 2009 er inflationen faldet. Dette kan meget vel skyldes de faldende oliepriser.
Arbejdsløsheden:
Som man kan se på grafen, er arbejdsløsheden helt oppe 10,7 i 2005, hvorefter den falder helt ned
til 7,3 i år 2008. Dette skyldes at man i er i denne periode er inde i en økonomisk vækst. I 2008
starter finanskrisen, og Tysklands arbejdsløshed stopper derfor med at falde. I stedet forventes
det at den forholder sig nogenlunde stabilt. Dette skyldes at de i Tyskland som tidligere nævnt
benytter sig af Den centraleuropæiske model. Dette betyder at man i Tyskland har en høj
jobbeskyttelse. Denne høje jobbeskyttelse gør at det er svært at fyre folk, da folk her har lange
opsigelsesvarsler.
2.L IØ – Skriftlig aflevering
7
Omvendt betyder det at virksomhederne er meget forsigtige med at ansætte folk i tilfælde af et
økonomisk opsving, da man jo ikke bare kan fyre dem igen, hvis det nu skulle vise sig at den høje
BNP-vækst var kortvarig. Til sammenligning benytter Danmark sig af Flexicurity-modellen. Derfor
vil arbejdsløsheden under finanskrisen stige voldsomt i Danmark. Se nedenstående graf.
c) Angiv nogle forslag til økonomisk politik, som du vil anbefale Tyskland på baggrund af de
problemer du har fundet frem til i opgave B.
Først og fremmest kan vi se fra de forudgående opgaver, at BNP væksten har været et
primært problem for Tyskland. I perioden så Tyskland en stigning i BNP på kun
0,8-1,2 %.
I perioden så de til gengæld en markant stigning i BNP, imellem 2,5-3 % stigning
p.a. Efter denne periode er BNP væksten faldet markant igen, og vi kan ud for
forudsætningerne for 2009 og 2010, se at Tyskland stadig kommer til at forblive i en
periode med lavkonjunktur.
Da BNP ikke er steget med mere end 2 % i perioderne og 2008- kan vi
konkludere at Tyskland befinder sig i en økonomisk krise.
2.L IØ – Skriftlig aflevering
8
Arbejdsløsheden steg ned 0,9 % fra Herefter faldt den ned på 7,3 %
arbejdsstyrke i 2008. Forudsætningerne siger at arbejdsløsheden vil forblive næsten
uændret i 2009 og 2010. Arbejdsløsheden er dog stadig for høj, idet den stadig er et stykke
fra den fulde beskæftigelse, noget som Tyskland bør gør noget ved.
Forslag til løsning af Tysklands problemer:
Staten kan gøre brug af lempelig finanspolitik, for at sørge for at produktionen i landet kan
få et skub i den rigtige retning. Statens indtægter og udgifter påvirker den efterspørgsel der
er i landet markant. Hvis staten ønsker at øge efterspørgslen kan den gøre dette ved at
sænke skatterne, og derfor vil efterspørgslen stige da varerne automatisk bliver billigere.
På den måde kan forbrugerne købe mere.
Staten kan også vælge at øge udgifterne, f.eks. sætte flere penge ind i
overførselsindkomsten, på den måde når der nemlig flere penge ud til befolkningen som så
kan forbruge.
Resultatet af den øgede efterspørgsel vil betyde at BNP og beskæftigelsen stiger. Landets
produktion vil også stige, samt importen. Prisstigninger vil også forekomme, da
producenter vil sætte deres priser op på deres varer, når de ved at efterspørgslen er
steget. Der er tale om efterspørgselsskabt inflation her, fordi at staten har været med til at
sørge for de øgede prisstigninger indirekte ved brug af lempelig finanspolitik.
Lempelig finanspolitik kan altså bruges når staten ønsker at øge den samlede efterspørgsel,
som vil betyde at betalingsbalancen forringes, inflationen stiger, BNP stiger og
arbejdsløsheden falder. Finanspolitikkens svaghed er dog at den ikke kan løse alle
samfundsproblemerne på samme tid. Her er der så tale om en målkonflikt, idet det ene
mål kun kan forbedres på bekostning af det andet, og man er derfor nødt til at prioritere
hvilke problemer man først og fremmest vil løse.
Med den økonomiske krise Tyskland på nuværende tidspunkt befinder sig i, mener vi at
den tyske stat burde gøre brug af lempelig finanspolitik og sørge for at BNP og
beskæftigelsen stiger.